Renoveringer i særklasse: 18 projekter går videre og kan vinde Renoverprisen 2025
10. mar 2025
Fra historiske perler til moderne transformationer. 18 visionære renoveringsprojekter fra hele landet er udvalgt blandt 131 indstillede projekter til Renoverprisens longlist 2025 for hovedprisen. Desuden er tre projekter i spil til Specialprisen. Nu begynder næste fase i kapløbet om at blive årets bedste renoveringsprojekt. (Foto: Thomas Muus. Fra virksomheden Tschernings hovedsæde, indrettet i en forhenværende lagerhal, der løb med Renoverprisen sidste år.)
En 70’er villa i nye klæder, et tidligere psykiatrisk hospital omdannet til almene boliger og et forhenværende kornlager transformeret til attraktive erhvervslejemål. Det er tre eksempler ud af 18 renoveringsprojekter, som Renoverprisens nomineringsudvalg nu har udvalgt – blandt i alt 131 indstillede projekter – til årets longlist til Renoverprisen 2025. De 18 udvalgte projekter viser renoveringens bredde – både geografisk, anvendelsesmæssigt og arkitektonisk. Fra nænsomme restaureringer af historiske bygninger til innovative transformationer af tidligere erhvervsbyggeri.
“Det er imponerende at se, hvordan renovering kan skabe nyt liv i alt fra små byhuse til markante industribygninger. Projekterne, der er med i år, viser på fornem vis, hvordan vi kan bruge eksisterende byggeri til på én og samme tid at skabe funktionelle rammer for fremtiden, spare ressourcer og sikre kæmpe bygningskulturel værdi ved at renovere og transformere fremfor at rive ned. Longlisten repræsenterer hele landet – fra større byer til landdistrikter – og giver et fantastisk billede af, hvor vigtig renovering er i udviklingen af vores bygningskultur,” siger nomineringsudvalgets formand, Henrik Mielke.
Renoverprisen er blevet uddelt hvert år siden 2013, og ambitionen er at give renovering og transformation den synlighed og anerkendelse, som disciplinen fortjener. Renoverprisen gives til alle, der har været involveret i det vindende projekt. Lige fra bygherre til rådgivere og håndværkere.
Næste skridt: Fra 18 longlistede til de endelige nominerede
I de kommende måneder vil nomineringsudvalget skære feltet yderligere ned og nominere 5-7 projekter til Renoverprisen 2025. Vinderen kåres ved en prisfest den 4. september 2025 efter en afstemning i et valgkollegie, som består af cirka 90 fagfolk fra byggebranchen.
Tre projekter i spil til Specialprisen
Ud over hovedprisen uddeles også en Specialpris, som belønner parterne bag et projekt, som inspirerer og overrasker med en kreativ tilgang til at forny en bygning, der har historisk og bygningskulturel værdi og/eller værdi for fællesskaber i lokalområdet. Her er tre projekter stadig med i kapløbet.
De 18 projekter på longlisten til hovedprisen:
- 70’er villa i nye klæder, Thy
Et klassisk 70’er enfamiliehus i Thy har fået nyt liv med en minimalistisk tilgang, hvor genbrug af de oprindelige materialer har været i fokus. Renoveringen viser, hvordan enkle greb kan modernisere en boligtype, der findes mange af overalt i Danmark. Projektet får stor opmærksomhed på Instagram og er med til at inspirere boligejere i hele landet til at gentænke deres ældre bolig med respekt for husets oprindelige kvaliteter – fremfor at rive ned. - Bindesbøll projektet, Risskov
I Risskov har en kompleks renovering omdannet et tidligere psykiatrisk hospital til almene boliger. Projektet udmærker sig blandt andet ved det gode samarbejde mellem mange interessenter og parter. I løbet af renoveringen har bygherren desuden via tests i prøvelejligheder sikret viden om miljøsanering, ventilation og brandsikring. Parterne i projektet har arbejdet bevidst med bygningens oprindelige kvaliteter og har skabt unikke boliger, der respekterer arkitekturen, samtidig med at de opfylder nutidens boligbehov. - Bygning 208 – De unges hus på DTU Lyngby Campus
Transformationen af en nedslidt auditoriebygning har skabt et moderne læringsmiljø, hvor energieffektivitet og digital drift er i fokus. Bygningen er opgraderet med bedre isolering, naturlig ventilation og energibesparende tekniske løsninger. Samtidig er de oprindelige materialer bevaret og genbrugt, hvilket har skabt et inspirerende eksempel på, hvordan offentlige bygherrer kan optimere ældre bygninger. Renoveringen har på samme tid været et læringsprojekt for de studerende. - Den røde by i Nordhavn, København
I denne storstilede renovering er tre industrielle bygninger blevet omdannet til et sammenhængende kulturmiljø. Projektet balancerer mellem at bevare Nordhavns industrielle arv – og imødekomme nutidige behov med fleksible bygninger, der kan tilpasses over tid. Biogene og historiske materialer er blevet genintroduceret i en nutidig sammenhæng ved brug af hampvægge og lerpuds, hvilket gør, at projektet i øjeblikket er Danmarks største projekt med hamp og ler. - Havnegade 16, Odense
Et tidligere kornlager i Odense er blevet transformeret til attraktive erhvervslejemål med cirkulær økonomi som bærende princip. Ved at genbruge byggematerialer fra egen bygningsmasse og byggematerialer fra eget lager samt samarbejde med producenter gennem take back-ordninger har parterne bag projektet arbejdet for at sikre et lavt ressourceforbrug. Det er desuden et af de første renoveringsprojekter i Danmark med DGNB Guld-certificering. - Hedeskov Center for Regenerative Practice, Rønde
Den tidligere landsbyskole i Rønde er blevet omdannet til et formidlings- og forskningscenter, hvor regenerativt byggeri er i fokus. Projektet eksperimenterer med lokale materialer som moræneler og dunhammerfibre for at skabe en fugtregulerende konstruktion og udfordrer branchens eksisterende antagelser på området. Derudover bidrager renoveringen aktivt til landskabspleje og naturgenopretning, hvilket kan inspirere til regenerative renoveringsstrategier. - Lyngby Rådhus
I stedet for at rive sit ikoniske rådhus ned har Lyngby-Taarbæk Kommune valgt at renovere og optimere bygningens funktioner og lade rådhuset – opført i funktionalistisk stil – genopstå som en levende klassiker. Projektet udmærker sig særligt ved at have ventilationsløsninger integreret i et specialdesignet møbel, der følger husets karakteristiske buede form, og som balancerer tekniske løsninger med bevaring af arkitektonisk kvalitet. Renoveringen har bibeholdt bygningens oprindelige funktion som rådhus og fremhæver bygningstypens betydning som en central og markant demokratisk institution. - Obelhus – 65 svanemærkede boliger, Aalborg
I Aalborg er en gammel industribygning blevet forvandlet til moderne boliger. Det er samtidig Jyllands første og Danmarks største svanemærkede bygning. Projektet arbejder holistisk med ressourceeffektivitet, herunder energieffektive installationer, genbrug af eksisterende byggematerialer og en fælles tagterrasse, der skaber grobund for socialt samvær for beboerne. Bygningen muliggør desuden en mangfoldig beboersammensætning gennem varierende lejlighedsstørrelser. - Pakhus 47, København
Et tidligere pakhus fra 1947 beliggende i København er blevet transformeret til moderne kontorfaciliteter, hvor bygningens industrielle karakter er bevaret. Projektet demonstrerer værdien af at bygge videre på eksisterende strukturer; og hvordan en gammel bygning kan få et nyt liv og spille en aktiv rolle i fremtidens byudvikling. Fx er stueetagen gjort til et dynamisk knudepunkt med offentlige funktioner som restaurant og mødecenter, der åbner bygningen op for omgivelserne. - Saftstationen i Damme, Møn
Den historiske saftstation på Møn er blevet nænsomt renoveret og fungerer nu som et samlingspunkt for lokalsamfundet og en løftestang for turisme. Projektet viser, hvordan en bygning, der har haft betydning for lokalbefolkningen i generationer, kan vækkes til live og blive brugt som samlende symbol på både historie og fremtidsmuligheder i lokalsamfundet. Den unikke industrielle arkitektur fra Danmarks tidlige industrihistorie er her bevaret og genskabt med respekt for de oprindelige materialer. - Sankt Peders Stræde 19, København
En tidligere kontorbygning i København K er blevet omdannet til boliger med fokus på at udnytte eksisterende bygningsmasse optimalt. Sankt Peders Stræde 19 i indre København er et eksempel på en bygning, der er blevet transformeret mange gange siden 1884, og som har rummet adskillige funktioner alt efter tidens behov. Projektet viser, hvordan man i en by, hvor der er bygget tæt, kan forbedre de begrænsede fælles udearealer ved at indføre ekstra “gård-etager” og skabe mulighed for udlejning af billige butikslokaler i kælderen. - Svalehøj, Langeland
En nedlagt gård på Langeland er blevet transformeret med simple, men effektive greb, der sikrer mere dagslys og bedre funktionalitet. Renoveringen beviser, at selv små tiltag kan have stor betydning for en bygnings anvendelighed og æstetik uden at gå på kompromis med dens oprindelige karakter. Svalehøj fremstår nu moderne, selvom transformationen ikke har omfattet store og gennemgribende indgreb. - Thoravej 29, København
I dette projekt i København Nordvest har man set på den eksisterende bygning som en materialebank. Renoveringen når således op på at genbruge 95 % af bygningens egne materialer og udfordrer den gængse opfattelse af æstetik i renovering. Projektet udmærker sig ved en særlig udbudsform med en shortlist af yngre arkitektstudioer, som er blevet sat på ”speeddates” med erfarne ingeniører og entreprenører. Sammen har de sikret et stærkt samspil mellem innovation og erfaring. - Ukendeligt gammelt byhus, Faaborg
Når det oprindelige er væk, hvordan renoverer man så? Dette projekt viser, hvordan små boliger kan få stor funktionalitet ved hjælp af gennemtænkte rumlige løsninger. I det gamle byhus i Faaborg midtby har man anvendt 80 % genbrugte materialer – og dermed er renoveringen både økonomisk og ressourcemæssigt gennemtænkt. Byhuset i to plan på blot 45 kvadratmeter i grundplan er et godt eksempel på ’right sizing’ for boliger, og hvordan man kan skabe rumlighed på forskellige karakterer og oplevelser. - Dansehallerne, Kedelhuset, København
Det fredede kedelhus i Carlsberg Byen, København, er blevet omdannet til et nyt danseteater for Dansehallerne. Projektet kombinerer respekt for kulturarven med moderne funktioner, og renoveringen skaber et dynamisk samlingspunkt for dans og performance i en ny bydel. I tæt dialog med Slots- og Kulturstyrelsen samt brugere har projektteamet udformet en transformationsstrategi, hvor indhold og funktion i høj grad underordnes og repekterer bygningens ”industrielle sjæl” og bevaringsværdier. - Det gamle æggepakkeri, Randers
I Randers er et gammelt æggepakkeri blevet transformeret til et unikt kontormiljø, hvor genbrug, bygningskultur og upcycling har givet de nye arbejdspladser en helt særlig stemning og hyggelig karakter. En grundig analyse af bygningens historie har sikret, at originale spor er bevaret, hvilket giver brugerne en fornemmelse af dens udvikling. Projektet forener fortid og nutid og understreger, hvordan fleksible bygninger kan finde en varig funktion gennem bevidst renovering. - Københavns Universitet Bibliotek, Nord, København
Københavns Universitet Bibliotek på Nørre Campus er blevet moderniseret med respekt for dets historiske arkitektur. Renoveringen har opdateret biblioteket til et hybrid-fleksibelt vidensmiljø med avancerede AV-løsninger og digitale funktioner. Projektet har løbende inddraget brugere for at sikre bibliotekets rolle som vidensmiljø for Københavns Universitets studerende. Det har resulteret i en modernisering, der går hånd i hånd med respekt for bygningens historie. - Ryegaard Fårestald, Kirke Såby
En 150 år gammel stald i Kirke Såby på Sjælland er med stor respekt for bygningens originale materialer blevet omdannet til et moderne gæstehus. Renoveringen er blevet gennemført med materialer som hamp, lermørtel og træ fra egen skov. Projektet viser, hvordan kulturhistoriske bygninger kan bidrage til oplevelsesøkonomi på landet, samtidig med at de bevares for eftertiden. Valget af materialer sikrer lav vedligeholdelse og understøtter en langsigtet tilgang til renovering.
De tre projekter, der er i spil til Specialprisen:
- Fælles mødested – Tarup Davinde, Odense
En landejendom er blevet transformeret til et fælles mødested i hjertet af et naturskønt område lige uden for Odense. Renoveringen viser, hvordan udtjente landbrugsbygninger kan få nyt liv som støttefaciliteter for friluftsliv og naturoplevelser. Bygningen fungerer nu som en moderne bålhytte med enkle løsninger. Projektet er drevet af lokal opbakning og sikrer en stærk forankring gennem partnerskaber med foreninger og fællesskaber, og med 80.000 årlige dagsgæster står det som et eksempel på, hvordan et opholdssted kan få flere mennesker ud i den danske natur. - Orbi’s lade, Vrå
På en nedlagt landejendom i Vrå er en tidligere driftsbygning omdannet til residency for arkitekter, kunstnere og studerende. Projektet har gjort brug af residency ophold som katalysator for renoveringen. Det vil sige, at ombygningen er skitseret og udført af brugerne selv; arkitektstuderende, nyuddannede arkitekter og undervisere. Det er altså et levende eksempel på, hvordan arkitektur kan udvikles i fællesskab. Renoveringen er desuden med til at sætte fokus på et bredere bevaringsfokus, hvor man ser de rumlige og materialemæssige kvaliteter i 1970’ernes industrielle landbrugsbygninger. - Remisen, Skjern
En gammel togremise er blevet omdannet til et dynamisk spillested, der fungerer som et nyt kulturelt samlingspunkt i Skjern. Renoveringen er et eksempel på, hvordan de mange funktionsløse stations- og driftsbygninger over hele Danmark kan genaktives med nyt liv og indhold. Projektet er drevet af lokale ildsjæle, som har skabt en platform for koncerter, events og fællesskab. Bygningens historiske detaljer er bevaret, og projektet har opnået stor opbakning i lokalsamfundet, både økonomisk og praktisk.
Om Renoverprisen
Renoverprisen er stiftet af den filantropiske forening Realdania og Grundejernes Investeringsfond for at anerkende renoveringsprojekter, der er med til at vise vejen for, hvordan vi bedst løser den store samfundsmæssige opgave, det er at få renoveret den eksisterende bygningsmasse i Danmark. Prisen er blevet uddelt hvert år siden 2013, og ambitionen har fra start været at give renovering den synlighed og anerkendelse, som disciplinen fortjener. Det særlige ved Renoverprisen er, at den hylder hele holdet frem for en enkelt bidragsyder – lige fra bygherre til rådgivere og håndværkere.
Projekterne bliver vurderet på baggrund af seks hovedkriterier i form af eksempelværdi, solidt samarbejde, inspirerende ressourcetiltag, faglig kvalitet, blik for brugerne og levende bygningskultur. På den måde favner Renoverprisen hele processen bag et vellykket renoveringsprojekt.
Udover titlen som årets bedste renoveringsprojekt følger en check til vinderholdet af Hovedprisen på 100.000 kr. Vinderholdet bag Specialprisen modtager 10.000 kr.
På renoverprisen.dk er der mulighed for at læse mere om alle 18 projekter longlistet til hovedprisen, de tre projekter longlistet til Specialprisen og den øvrige imponerende samling af 131 vellykkede renoveringsprojekter, der har været indstillet til Renoverprisen 2025.
Billedtekster:
- .
- V