Læs projektets egen beskrivelse

På en nedlagt landejendom i Vraa, Sønderjylland, er den studenterdrevne forening ORBI gennem de seneste fem år vokset frem. Foreningen har tætte forbindelser til forskellige undervisningsmiljøer, og den beskæftiger sig på fire årlige ‘skoler’ med arkitektur, design, landskab, jordbrug, didaktik, stedsbegreber og økologisk tænkning.
Miljøet omkring ORBI udspringer af en række sommerskoler, som siden 2019 er afholdt i samarbejde mellem Dinesen og Det Kongelige Akademi, Institut for Bygningskunst og Kultur. ORBI’s ‘skoler’ har typisk 20-35 deltagere. Landejendommens stuehuse fra slutningen af 1800-tallet bruges i dag til ad hoc-indkvartering.

En funktionstømt lade fra 1970’erne er af ORBI’s medlemmer og studerende og nyuddannede arkitekter fra fagets vækstlag ombygget og transformeret til residency- og workshopfaciliteter. Det er ombygningen af denne lade, som hermed indstilles til Renover Prisen.
Ladens grundlæggende kvaliteter, dens store åbne rum og dens nærhed til det sønderjyske kulturlandskab, viste sig i 2021 som ressource for en gruppe arkitektstuderende, der ønskede sig en base for praktisk byggeri og stedsspecifikke projekter i landdistriktet. Projektet blev igangsat på en frivillig sommerskole samme år, og gennem de seneste tre år er der løbende udført ombygninger af laden, som har lagt funktioner til dens nye rolle som formidlings-, lærings- og undervisningssted.

Alle dele af ombygningen er udført af arkitektstuderende og nyuddannede arkitekter samt undervisere – i samarbejde med Dinesen, som har stillet fagekspertise, værktøj og værkstedsfaciliteter til rådighed. De forskellige indslag i bygningen er skitseret groft og som princip, hvorefter tektoniske beslutninger er truffet løbende i fællesskab under 1:1 eksperimenter og i praktisk byggeri. Vi har til stadighed været nysgerrige efter de metoder og temperamenter, som er fremherskende i det landlige, og vi har fundet god inspiration og praktisk hjælp i vores konkrete, landlige omgivelser. Vi er gået frem uden den grad af kontrol og detail-projektering, som ellers ofte kendetegner det arkitektfaglige. Vi har stillet spørgsmål ved opfattelsen af arkitekten som solist og har arbejdet og udviklet i fællesskab og har inviteret en række forskellige faggrupper til at udfordre og inspirere. Fra landmænd og alkymister til hortonomer og en gruppe billedskærerelever fra Georgien og er endt med bygning, en æstetik og et fællesskab vi ikke havde forstillet os fra starten.

De væsentligste funktioner, som projektet har tilføjet bygningen, er:

Auditorium og tørrerum:
Et dobbelthøjt rum med balkon, udført som bræddebeklædt bindingsværk/balloon-frame konstruktion. Søjler i konstruktionen er udført som afbarkede stammer af ahorn, høstet og forarbejdet lokalt. Rummets indre ‘facade’ er udført som et gitter af afbarkede ahorn-grene, der anvendes til tørring af planter og urter i forbindelse med workshops, som afholdes af en alkymist. Rummet bruges i øvrigt til forelæsninger, teater og koncerter, hvor balkonen tjener som publikumsplads.

Tekøkken:
Et lille køkken er indrettet i det forhenværende kartoffelrum. Rummet er forsynet med et stort, rundt vindue. Vinduets ramme i CNC-fræset douglas-fyr er genbrugt fra en tidligere sommerskole. Rummet er kalket.

Studierum på 1. sal:
Loftet over det gamle fyrrum er aflukket og indvendig beklædt med brædderer på alle flader. Der er udført et bredt, lavt vindue i ladens gavl, som giver rummet udsigt over landskabet. Der er desuden udført forskellige ovenlys, som udnytter eksisterende translucente tagplader. Rummet er malet med linoliemaling i farven Caput Mortum.

Sauna:
En sauna med trækonstruktion er opført i ladens sydlige ende. Den er bræddebeklædt indvendig og udvendig. Der er udført vinduesåbning med overligger og lodrette karmstykker i indfarvet beton. Saunaen er opvarmet med elektrisk ovn. I et forrum til saunaen er der opstillet et koldtvandskar i indfarvet beton. Dette kar er støbt mod en forskalling af jord på en sommerskole i 2022.

Blik for brugerne

Den eksisterende, ubenyttede landbrugsbygning har fra projektets begyndelse appelleret til ORBI’s brugere. Som tømt og efterladt bygning er laden et for landdistriktet karakteristisk sted, hvor en historisk epokes nyttige projekter og stræbsomhed er kommet til ophør – og dermed et rum for ’noget andet’, for nye begyndelser og for alternative metoder og forventninger. Det har været væsentligt, at denne basale glæde ved den lavspændte og åbne situation kunne bevares – med andre ord, at laden har kunnet blive et funktionelt og levende sted uden at blive et færdigt ’projekt’ i den sædvanlige forstand. Vi har søgt at opnå dette med en langstrakt, organisk og ad hoc tilgang til programmering af bygningen. Mange forskellige undervisere og kunstneriske miljøer har bidraget med små delprojekter i form af workshops. Og projektets brugere, som også har været med-udførende, har opholdt sig på stedet i lange perioder. Der er eksperimenteret direkte i bygningen i 1:1 for at lære dens materialer og tektonik at kende. Som strategi betragtet kan man tale om en radikal form for brugerinddragelse, hvor brugerne af ORBI’s lade har sat sig selv på spil i en konkret, kropslig og stedslig konfrontation med bygningen og landskabet. De studerendes håndværksmæssige engagement har været den samlende begivenhed. Brugernes indsats for at komme i resonans med stedets muligheder og begrænsninger er på én gang rekreation, leg, læring og arbejde. Og den er i sin egen ret en undersøgelse af byggeriets potentialer, ikke bare som resultat, men også som proces, situation og socialt fællesskab.

Inspirerende ressourcetiltag

Projektet er udført for små midler med rest-træ fra Dinesens produktion som primært byggemateriale. Enkelte bygningsdele i beton er støbt på stedet. Bærende stolper er udført i lokalt fældede ahorn-stammer, og mange bygningsdele er genbrug, indsamlet fra ejendommen, fra naboer eller fra andre skoleprojekter. Projektet har således (af nødvendighed og af lyst) forsøgt at indfinde sig i en positiv omgang med det spektrum af arkitekturens ressourcer, som er forhåndenværende, billige og uformelle. Den eksisterende bygning har i sig selv disse træk, og dermed er den repræsentativ for store dele af vore dages landdistrikt. Og vi har erfaret, at sådan en tilgang åbner en vis frihedsfølelse blandt alle medvirkende. Parader og forventninger er nede, og det betinger kreativitet og glæden ved at få mest muligt ud af lidt. En tilgang, som optager en ny generation af arkitekter, der bruger ORBI Vrå som et eksperimentarium.

Eksempelværdi

Strukturelle omlægninger i landbruget har efterladt et landskab af få og store bedrifter. Mange mindre landbrug, hvis jordtilliggender er opkøbt og sammenlagt, ligger i dag tilbage som ’slagtede’: Stuehuset er beboet, men driftsbygningerne står ubenyttede hen. Der er som regel ikke store penge til at udføre istandsættelser eller transformationer af disse bygninger. Det brede bevaringsfokus er primært på de fredede og bevaringsværdige landbrugsbygninger, og ikke på f.eks. 1970´ernes industrialiserede bygninger. Det betyder ikke, at beboerne ikke ofte drømmer om forskellige anvendelser af udhuse og gamle driftsbygninger eller at der kan være sund fornuft i at bruge dem på nye måder. ORBI’s lade viser nogle konkrete eksempler på billigt udførte og teknisk overskuelige ombygninger i en bygning af denne meget almindelige slags. Projektet er også et eksempel på, at selve byggeriet kan være omdrejningspunkt for et personbåret interesse- og arbejdsfællesskab. Og som sådan håber vi, at projektet tegner en mulig model for disse efterladte bygningers fortsatte liv. Endelig bidrager ORBI’s lade med et bud på en æstetik, som slår bro mellem det industrielle, landbrugsmæssige og det historiske, håndværksmæssigt forfinede. I et landdistrikt, som ofte falder i to lejre af henholdsvis det ’nye grimme’ og det ’gamle flotte’, håber vi, at projektet kan inspirere til et rigere æstetisk felt af blandformer og mellemting.

Faglig kvalitet

Ombygningen af laden benytter teknikker og byggeskikke, som er mere fagligt avancerede og tidskrævende end selve ladens. Således er f.eks. trækonstruktionerne af ahorn-stammer tappet sammen med en høj grad af præcision, og specialstøbte vindues-indramninger i rød beton tegner flere steder i bygningen vinduesåbninger som særlige, individuelle motiver på de lange stræk af mur i gasbeton. En rund vinduesramme er CNC-fræset med en inskription af tekst. Disse forskelle i bygningsmæssig kvalitet er brugt strategisk således, at de særlige, tidskrævende og specialfremstillede bygningsdele virker som kontrapunktiske indslag, der ’fremkalder’ de generiske og neutrale flader, som er bygningens udgangspunkt. Der har ikke været egentlige kulturarvs-bindinger i arbejdet med den eksisterende bygning. I værdisætningen har vi ikke tillagt bygningen væsentlige arkitektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter, men vi har til gengæld set den som en ressource af materialer og et robust rum, der var åbent overfor nye tiltag og nye rumligheder og for en genfortolkning af den stedbundne nøjsomhedskultur, der kendetegner landbrugsbygningerne. Kulturarven og dens metoder har til gengæld fundet vej til projektet i form af materialer, konstruktionstyper, detaljer, byggeskikke og rumlige atmosfærer, uden dog at repetere et traditionelt formsprog - fordi undervisere og studerende har delt en veneration for den traditionelle bygningskultur. Og fordi kulturarven så at sige stadig hænger i det sønderjyske landbrugsland som en fælles og underforstået reference.

Levende bygningskultur

Der er undervejs lagt stor vægt på byggepladsen og det praktiske arbejde som rum for et særligt fællesskab. Åbne, ukommercielle og interessebårne byggeprocesser involverer bredt - og giver f.eks. sønderjyske landmænd og københavnske arkitektstuderende noget at tale sammen om. Mange forskellige parter føler efterhånden ejerskab til projektet, og bygningen står tilbage som en fælles ramme for samarbejder og sociale begivenheder fremover.

Parter bag projektet

Projektet eksperimenterer i nogen grad med fordelingen mellem bygherre, rådgiver og håndværker, der er samlet i foreningen Orbi. Med denne særlige organisation ønsker projektet at udvikle nye løsninger og samarbejdsformer.
Ejer har overdraget brugsretten til en funktionstømt lade til foreningen Orbi, som er bygherre, og rådgiver/arkitekt faciliterer en samskabelsesproces med foreningens medlemmer af studerende, nyuddannede arkitekter m.fl.

Bygherre er foreningen ORBI
Rådgiver er Peter Møller Rasmussen, arkitekt
Professionel udførende er Dinesen (i samarbejde med arkitektstuderende og nyuddannede arkitekter)
Den tilknyttede uddannelsesinstitution er Det Kongelige Akademi, Institut for Bygningskunst og Kultur

Yderligere information om projektet

https://www.orbivraa.dk/

Sted

Vraavej 2
6630 Rødding