fbpx

Thoravej 29

En bygning, der genanvender sig selv

Se mere

Thoravej 29

En bygning, der genanvender sig selv

Læs projektets egen beskrivelse

Thoravej 29 transformerer en uanseelig industribygning fra 1960’erne til at danne rammerne for et community, der arbejder på at skabe positive forandringer i samfundet. Inden bygherre Bikubenfonden overtog bygningen, fungerede den som kommunalt handicapcenter, hvilket de indvendige rammer bar præg af. Dens geometri egnede sig ikke til dens kommende funktion, da det stramt adskilte etageplan med små kontorlokaler ikke stemte overens med de tværfaglige samarbejder og åbne mødesteder, der skulle flytte ind.

Men selvom ønsket derfor var, at bygningens geometri skulle ændres radikalt, så var ambitionen alligevel klar fra start. Bygningen skulle af hensyn til bæredygtighed ikke rives ned, men skulle i stedet genanvende sig selv. Dette har sparet en stor mængde CO2-udledning og byggeaffald. Samtidig præsenterer projektet er ny arkitektur, der skaber værdi i det oversete og umiddelbart værdiløse, uden at gå på kompromis med arkitektonisk kvalitet, men derimod pege mod nytænkende måder at skabe den på

Bygningens stueetage skulle åbnes op for at skabe en større imødekommenhed, når man træder indenfor. Her valgte man en løsning, som ikke før er set. Ved at skære de TT-dæk ud, der før adskilte etagerne, og hæve/sænke dem i den ene side, kunne man genbruge dækkene som trapper mellem etagerne. Dette betyder, at bygningen har fået et radikalt anderledes og åbent udtryk, da der er skabt lys, luft og samhørighed mellem etagerne, ligesom det tillader de nye funktioner at flytte ind.

Udover den geometriske ændring, så sparer man også miljøet for en stor mængde CO2, både fordi der ikke er kørt byggeaffald væk fra pladsen, men også fordi genbrugen sikrer, at der skal produceres langt færre nye materialer. En undersøgelse af lektor ved Department of Civil and Mechanical Engineering på DTU, Kristoffer Negendahl, vurderer, at man har opnået en op mod 88% her-og-nu reduktion i CO2-udledning, samt at op mod 90% af byggeaffald er undgået, sammenlignet med et tilsvarende nybyggeri.

Den omfattende transformation blev afsluttet i december 2024, og bygningen er i dag hjemsted for et community bestående af 178 mennesker fra 26 organisationer, der arbejder med kunst, social- og digital innovation, bæredygtighed, politik og meget mere, alle sammen med en mission om at skabe positive forandringer i samfundet. De arkitektoniske rammer er skabt for at indbyde til tværfaglighed, samskabelse og brud med vanetænkning og understøtter derved brugerne af huset.

Blik for brugerne

Communitiet Thoravej 29 består af ambitiøse mennesker og organisationer fra særligt socialområdet og kunstfeltet, men også andre fagområder indenfor politik, digital innovation og bæredygtighed. Den gennemgående overbevisning er, at det er i mødet mellem forskellige fagligheder, logikker og perspektiver, at nye tanker og muligheder opstår.

Det møde sker bedst med et stort, åbent rum, som er opnået ved at sænke eller hæve etagedækkene, så de elementer, der før adskilte hver etage fra hinanden, nu i stedet danner broen imellem dem. Men rammerne skal ikke kun tjene de derboende organisationer – de skal også være mødested og samlingssted for lokalmiljøet i København NV. Thoravej 29 rummer arbejdspladser, møde- og projektrum, Black Box til scenekunstnerisk udvikling, atelierer, værksteder, udstillingsrum, studie til video og lyd, café og åben scene til debatarrangementer og lignende. Huset rækker ud i lokalsamfundet, hvor stueetagen med blandt andet caféområderne og formidlingsscene vil være åben for alle. Her har man mulighed for at deltage i de åbne aktiviteter og events, der løbende finder sted.

Og inddragelse af brugere og lokalområdet er ikke kun noget, bygningen skal gøre fremadrettet – det var også en central del af transformationen, som Søren Kaare-Andersen, adm. direktør i Bikubenfonden, fortæller: ”Vi har inddraget brugerne af huset i forhold til den indholdsmæssige udformning af faciliteterne, f.eks. Black Box, værksteder, udstillingsrum mm., og i hele byggeperioden har der ved bygherremøder været repræsentanter for entreprenør, arkitekt, ingeniør og bygherre, men også kommende brugere og forskellige fagspecialister. Vi har igennem hele processen haft et fokus på at inddrage relevante stemmer, der via interviews og analyser har kvalificeret arbejdet.”

Thoravej 29 har allerede i projektfasen været samlingspunkt for både fagfelter og lokalområdet, og i dag er communitiet hjemsted for netop det tværfaglige arbejde, som bygningens rammer fra starten var tiltænkt.

Inspirerende ressourcetiltag

Én af de måder, Thoravej 29 skal skubbe samfundet i en mere positiv retning, er som inspiration til et mere bæredygtigt byggeri. Byggebranchen bærer nemlig et stort ansvar ift. de klimaudfordringer, som vi lige nu står overfor, hvor særligt opførelsen af de bærende elementer i konstruktionen har store CO2-omkostninger – men det er der en løsning på. ABC Rådgivende Ingeniørers Søren Munkholm, som var konstruktionsingeniør på projektet, forklarer: ”Det er oftest den bærende konstruktion, der er dyr i CO2. Derfor er det en kæmpe fordel, at vi kan genbruge så meget af det eksisterende byggeri som muligt.”

Og netop den tankegang har været gennemgående for hele transformationen: ”Hele ombygningen er tænkt ud fra et princip om, at bygningen skal genanvende sig selv. Ved at bevare og transformere i stedet for at bygge nyt, forlænger vi livet på det, der allerede eksisterer. Derved trækker vi ikke på nye ressourcer, som i forvejen er knappe. Det handler for os om at tænke på fremtiden og klimaet og med det in mente vise nye veje for genanvendelse,” fortæller Søren Kaare-Andersen.

De bærende konstruktioner i byggeriet er blevet bevaret, samtidig med, at man har ændret bygningens geometri, så den tjener nye formål. I forbindelse med benyttelsen af etagedækkene til trapper, har man været nødsaget til at skære noget af dækkene væk – men i stedet for at smide disse ’overskydende’ elementer væk, har man benyttet dem som inventar i stedet, til borde, bænke o.l., for at sikre, at intet gik unødvendigt til spilde. Andre materialer på matriklen er blevet makuleret og omdannet til eks. hylder og bordplader. Pihlmann architects forklarer: ”Det bunder grundlæggende i en overbevisning om, at vi skal være bedre til at værne om de ressourcer, der allerede indgår i det byggede miljø. Jo mere der genanvendes, desto mindre er behovet for at tilføje nyt. Og når vi genanvender direkte på matriklen, så skærer vi en række logistiske led fra. Men genanvendelse i sig selv er ikke endemålet. Det er derimod at skabe en arkitektur, der først og fremmest er god, fordi den skaber inspirerende og velfungerende rum for brugere og besøgende.”

Den førnævnte analyse af lektor på DTU, Kristoffer Negendahl, viser, at 95% af bygningens eksisterende materialer er genbrugt, enten i den bærende konstruktion eller som inventar til bygningen, hvilket har medvirket til at minimere byggeaffaldet med op mod 90% sammenlignet med nybyg.

Eksempelværdi

Jorden er ikke en uudtømmelig ressource. Derfor bør vores første instinkt altid være at spørge os selv: ’hvor meget kan vi egentlig genanvende?’ Og det er egentlig hele idéen bag transformationen af Thoravej 29 – lad os tage udgangspunkt i det, vi allerede har, og genbruge så meget af det som muligt.

For vi skal naturligvis ikke stoppe med at bygge. Der er konstant behov for nye bygninger, som skal tjene både nuværende og fremtidige behov. Samtidig er der et hav af eksisterende bygninger med et stort potentiale, som kan anskues fra nye vinkler. Pihlmann architects forklarer skiftet i perspektiv: “Vi har principielt allerede bygget alle de m2, vi har brug for. Derfor bør vi omstille vores fokus på at få det bedste ud af det, der allerede findes omkring os, uden at det skal blive et kompromis, men en kunstnerisk mulighed for at rykke ved vores gængse opfattelse af kvalitet”

Intentionen med Thoravej 29 er, at det skal være et pilotprojekt, som andre kan replicere fremadrettet. Denne tilgang kan relativt nemt adopteres bredt i byggebranchen, og kan skaleres til byggeprojekter på tværs af alle størrelser, former og funktioner. Derfor er projektet også én af de cases, som Social- og Boligstyrelsen fremhæver i deres 2023 guide til genbrug af bærende konstruktioner: https://www.sbst.dk/Media/638313057614833813/Casesamling_appendix%20august%202023.pdf

Og her viser tallene, hvilken værdi det giver, når man genanvender så meget som muligt. I guiden blev transformationen af Thoravej 29, inden byggeriet gik i gang, vurderet til at opnå en 62% CO2-reduktion, sammenlignet med et tilsvarende nybyggeri – opdaterede tal fra Kristoffer Negendahls analyse viser dog, at her-og-nu CO2-reduktionen er op mod 88% sammenlignet med nybyg . Hvis byggeriet skal i en grønnere retning, så er genanvendelse ét af de vigtigste kort, vi har på hånden.

Og hvis bygningens eksisterende rammer sætter for mange begrænsninger i forhold til at opfylde brugernes fremtidige behov, så kan man med fordel overveje at skære til og flytte rundt på de rammer, hvilket stadig er langt bedre for miljøet end at rive dem ned og opføre nye.

Solidt samarbejde

Thoravej 29 er et komplekst og på mange måder utraditionelt projekt, og derfor har processen heller ikke været helt traditionel - faktisk allerede fra da holdet skulle sættes. Bikubenfonden satte nemlig transformationsprojektet i udbud blandt en shortlist af yngre arkitektstudioer, som så blev sat på speeddates med erfarne ingeniører og entreprenører i en indledende proces. Dette er gjort for at sikre, at kemien var på plads, og at der var skabt et stærkt fundament for samarbejdet.

Og at projektet netop er utraditionelt, skal faktisk ses som noget positivt, fortæller Søren Munkholm: ”I et mere traditionelt byggeri er samarbejdet næsten givet på forhånd. Alle leverer dét, de normalt leverer. Det her er et lidt utraditionelt byggeri, og derfor har vi skulle have alle parter tættere på projektet og har alle sammen skulle levere til samarbejdet, finde på nye løsninger og tænke kreativt. Det er fedt.”

Netop behovet for sparring og vidensdeling, har betydet, at man i løbet af hele processen har prioriteret at arbejde tæt sammen – fagligt, men også fysisk – som Søren Munkholm forklarer: ”Vi har haft projektkontor on-site, hvilket har sikret et godt og givende samarbejde, ikke mindst fordi vi har arbejdet fysisk tæt på hinanden. Det gør det nemt at sparre på opgaverne, og giver både en nærmere relation til projektet. Det er altafgørende i en proces, hvor man er så afhængig af at være helt tæt på den eksisterende bygning, og gør samtidig, at vores respektive roller ikke har været så siloopdelte, som det nogle gange er tilfældet.”

Den tætte, tværfaglige tilgang til projektarbejdet har givet en relation og en tillid, og har betydet, at man har kunnet bringe forskellige fagligheder i spil på løsningerne langt hurtigere, end det normalt er tilfældet – noget, der for alvor har været en fordel, givet projektets utraditionelle karakter. Pihlmann architects forklarer: ”I og med projektet udfordrer gængse måder at ombygge på, og vi dermed ikke på forhånd har kunne planlægge processen til punkt og prikke, har det krævet en stor grad af tillid og omstillingsparathed blandt alle de involverede parter.”

Og for at sikre, at bygningen rent faktisk kan tjene brugernes behov, har dette tætte, tværfaglige samarbejde ikke kun involveret de projekterende og udførende kræfter. Slutbrugerne har været inddraget igennem alle faser af projektet, netop for at sikre, at bygningens rammer matcher de behov, der stilles til dem.

Faglig kvalitet

Det er ingen smal sag drastisk at ændre en eksisterende bygnings geometri. Søren Munkholm beskriver processen: ”I forbindelse med genanvendelsen af de eksisterende TT-etagedæk, har vi forstærket dem, således at vi kan bevare forspændingen. Dækket er herefter skåret ud og meget forsigtigt vinklet ned i den ene side, og placeret i helt nye stålkonsoller. Efter montage i stålkonsollerne, er der monteret ståltrappetrin og rækværk direkte på TT-dækkene.”

Denne løsning er unik, og derfor har der været store krav til beregningerne, for at sikre bygbarheden. Og netop fordi der har været så mange unikke tekniske løsninger på projektet, har der også været mange forskellige fageksperter inde over projektet, som Søren Munkholm fortæller: ”Pihlmann har fået en virkelig nytænkende idé, vi i ABC har eftervist statikken og Hoffmann har eksekveret en masse – men der har været rigtig mange andre med i processen undervejs, og de fortjener alle sammen ros. Vi har samarbejdet med Spæncom omkring hvordan man kunne lave TT-dæk til trappeelementer, med Søndergaard Nedrivning om at eksekvere løsningen og med V Steel omkring stålelementerne og inventaret. Der har været rigtig mange dygtige folk med undervejs.”

Levende bygningskultur

Efter at have stået tomt i mange år, er ønsket med Thoravej 29 nu, at det ikke blot skal være et community for de organisationer, der har hjemme i bygningen – bygningens store, åbne rum i stueetagen er åbent for hele lokalområdet, hvor café- og sceneområderne inviterer til samvær og danne rammer for debatarrangementer, kunstoplevelser og workshops. Der skal være mulighed for, at alle kan deltage i de åbne aktiviteter og events, som bygningen løbende skal danne ramme om.

Før projektet gik i gang, var bygningen horisontalt opdelt i fire lavloftede etager præget af små kontorlokaler og gangforløb. Etagerne blev forbundet af to indelukkede trappekerner i forbindelse med bygningens to indgange mod gaden i en facade der fremstod lukket. Denne facade er åbnet op i hele længderetningen med store porte, ligesom hele underetagen er tilgængelig for offentligheden og tænkt som en udvidelse af fortovet, der udvider byens rum ind i bygningen. Derudover ændres facaden mod Thoravej ikke nævneværdigt, for at bevare Nordvests særlige karakter mest muligt. Ved at skære etagedæk ud og genbruge som trappeforløb og møbler, er de indvendige rum radikalt forandret, og bygningens fire planer opleves sammenhængende.

Men selvom bygningen nu skal tjene helt nye formål, så er transformationen gjort med ære og respekt overfor den historie, bygningen allerede har været igennem. De rå betonoverflader, ’nøgne’ lofter og synlige ventilationsrør vidner alle sammen om byggeriets industrielle fortid, samtidig med, at det danner åbne, inspirerende rammer for fællesskab og samarbejde. På den måde undgår man at udviske bygningens historie og identitet, selvom den bliver hjemsted for helt nye oplevelser – i stedet bliver de nye oplevelser bare en naturlig forlængelse af bygningens historie.

Parter bag projektet

Bygherre: Bikubenfonden
Arkitekt: pihlmann architects
Ingeniør: ABC Rådgivende Ingeniører
Totalentreprenør: Hoffmann A/S

Yderligere information om projektet

https://www.thoravej29.dk/en

Sted

Thoravej 29
2400 København NV

Fotos: Billeder fra før, under og efter transformationen. Fotos: Hampus Berndtson

Realiseret

2024

Indstillingsår

2025

Anvendelse

Blandet anvendelse

Areal

5.001-20.000 m²