Læs projektets egen beskrivelse

Den Røde By i Nordhavn består af nogle af områdets ældste industrielle fabriksbygninger. Bebyggelsen har stor historisk og identitetsmæssig værdi, og det har derfor været centralt i transformationen, udførelse og programmeringen at industribebyggelsen balancerer værdien som kulturarv, samtidig med at den gøres tidssvarende og anvendelig.

Projektet består af tre bygninger, der renoveres og transformeres i forskellige grad (Værkstedslageret, Vensysselbygningen og Skydebanen II), en add-on på en eksisterende facade (Nye Marketenderi) samt to nye tilstødende bygninger, der fuldender bymiljøet. Bygningerne transformeres med respekt for deres historiske karaktertræk og genfortolkes som restauranter, værksteder og kontorlokaler. Tilsammen viderefører bebyggelsen det kulturmiljø, der har været centreret omkring produktion og håndværk, og som har kendetegnet området – nu i en nutidig fortolkning. Projektet demonstrerer et robust, arkitektonisk helhedsgreb der forener transformation, tilbygninger til eksisterende bebyggelser og nybyggeri, udviklet med respekt for stedets historiske karakter og identitet.

Blik for brugerne

Den Røde By er kulminationen på den bylivsstrategi, som BRIQ oprindeligt planlagde for Århusgadekvarteret i Nordhavn. Centralt for transformationen står ambitionen om at skabe rammer for den gode hverdag, der samtidig gør området til en destination. I transformationen og renoveringen har der været fokus på sammenhængen mellem bygningerne og det omgivende bymiljøs nuværende og fremtidige brugere – herunder områdets beboere, besøgende samt operatører. Således har løbende dialog været essentiel, når de gamle bygninger skulle finde nyt liv.

For eksempel er et eksisterende portmotiv i Værkstedslageret videreført ved at fjerne brystningen under en vinduesrække, for at skabe kontakt mellem værkstedsbutikkerne og pladsdannelsen. Livet rykker ud på pladsen og inviterer ned igennem det etablerede passageforløb, som åbner matriklen op på tværs. Bygningernes omfang og placering tilgodese dagslys i passage og plads, og en fremskydning i de bagvedliggende bygninger inviterer til, at man bevæger sig ned af passagen for at udforske nærmere.

Værkstedslageret, Marketenderiet og Vensysselbygningen er forbudet med interne forbindelser for at sikre en fleksibilitet og fremtidig robusthed, hvor bygningerne kan slås sammen efter behov og fremtidige ønsker.

Inspirerende ressourcetiltag

Alle bygninger er certificeret som DGNB Guld og integrerer bæredygtig materialeanvendelse. Her står direkte bevaring og genanvendelse centralt i projektet. Ud over at bygge videre på de eksisterende konstruktioner er alle mursten og tagsten fra bygningerne blevet genbrugt lokalt i projektet. Dertil tilpasses ventilationsriste i eksisterende huller for at bibeholde så meget af det oprindelig udtryk. På denne måde opnås ikke blot en miljømæssig ressourcebesparelse, men viderefører ligeledes det liv, den rige materialitet og den høje kvalitet, som disse besidder. I Værkstedslageret er det gamle trægulv genanvendt og fremhævet efter mange års skjul under linoleum, i stedet for at etablere et nyt, ensartet gulv.

Bygningerne har hver især deres eget byggesystem og udtryk, baseret på en ærlig materialetektonik, hvor naturlige og historisk anvendte materialer genintroduceres i en nutidig sammenhæng. I de renoverede bygninger anvendes lerpuds, og der efterisoleres med hampblokke. Hampblokkene er fremstillet af overskydende hampeskæver og kalk, hvormed der er indlejret omkring 6 tons CO₂ i hampvæggene i Den Røde By. Endvidere sikrer hampen og leren, at bygningen opnår et godt indeklima uden brug af unødig kemi - og er rent fugtteknisk med til, at beskytte de gamle, murede bygninger. Dette er i øjeblikket Danmarks største projekt med hamp og ler, samt et af de få i kommerciel henseende. Materialevalget efterstræber en mere bæredygtig byggepraksis ved at minimere ressourceforbrug og CO₂-udledning, samtidig med at det skaber et stedsspecifikt arkitektonisk udtryk, der harmonerer med den eksisterende bebyggelse.

Udover biogene materialer omfatter projektet bæredygtige løsninger som CLT-træelementbyggeri som bærende konstruktion, udvendig beklædning af brændt træ samt passive designstrategier. Derudover er der opført fælles integrerede solcelletage, som forsyner alle bygninger med strøm.

Eksempelværdi

Den Røde By er et historisk område i det nordlige Københavns Frihavn, kendetegnet ved sine bygninger i rødt tegl, hvoraf mange er opført før 1915. Sammen med de store siloer er Den Røde By udpeget som identitetsbærende for fremtidens byudvikling og videreførelse af den stedsspecifikke kulturarv i Nordhavn.

Transformationen af Den Røde By er et eksempel på, hvordan man kan tilgå transformation og renovering af industrielle bygningsværker som et samlet historisk kulturmiljø frem for blot individuelle bygninger. For at skabe et sammenhængende miljø og bygulv har der i transformationen været fokus på gennemgående detaljering og løsninger på tværs af bygningerne for at binde dem sammen. Der har været særlig opmærksomhed på sammenhængen i materialer og overflader, hvor en nænsom renovering af de eksisterende murede facader sikrer, at synlige spor fra tidligere tider bevares som en æstetisk kvalitet – herunder buede stik, rundbuestik omkring årstal, hejsebomme og telefonledninger. Nye materialer, såsom røde træ-cementplader, brændt træ og perforerede sinusplader, er tilføjet for både at supplere og kontrastere det historiske.

Projektet er inspireret af den knopskydning, der har kendetegnet Den Røde By gennem mange årtier, hvor elementer er blevet tilføjet og fjernet i takt med skiftende behov. Som en videreførelse af denne signatur for området er der tilføjet en add-on, der viderefører en eksisterende facade, samt to nye bygninger. Nybyggerierne nedarver geometrien og materialiteten fra tidligere bebyggelse og omgivelserne, men altid i en ny fortolkning, så nyt og gammelt tydeligt kan skelnes fra hinanden.

Faglig kvalitet

Ombygningen og projekteringen har været præget af en høj grad af kompleksitet, da bygningen er blevet gennemgribende moderniseret og bragt op til nutidige standarder. Dette gælder i forhold til brand, indeklima, energikrav, statik, føringsveje, tilgængelighed og funktionalitet, hvilket har krævet en dybdegående og tværfaglig tilgang på tværs af rådgivergruppen. Vægtningen mellem kulturarv, anvendelighed og bæredygtighed har været et gennemgående tema.

Eksempelvis er taget på Værkstedslageret blevet hævet for at skabe plads til efterisolering og en anvendelig etage. Her er den eksisterende spærkonstruktion blevet eksponeret indvendigt og vidner om datidens håndværk med sine indgraverede spærnummereringer og traditionelle træsamlinger. Dette kontrasteres af nye limtræsspær i den tilsødende knopskydning, som med sin sadelagskonstruktion bidrager med mere brugbart volumen. Forhøjningen af murfacaden er blevet udført med mursten, som er taget fra de etablerede døråbninger. Gennemgående for hele projektet er, at de nutidige løsninger, er inspireret af tidligere tiders håndværk og æstetik.

Levende bygningskultur

Målet med den arkitektoniske transformation er, at bygningerne på ny skal tilføre Nordhavn stor værdi. Den Røde By trækker på sin historie og viderefører den i en nutidig fortolkning, hvor stedets særlige identitet danner afsæt for renoveringen.

Områdets transformation nedarver karaktertræk fra det omkringliggende område og skaber nye sammenhænge på tværs. Mod metropladsen er Århusgades motiv med karakteristiske saddeltagsklynger forstærket, mens der mod Trelleborggade er tilføjet højere infill-volumener, som har mere karakter af pakhusbebyggelser med flade tage. I de eksisterende bygninger er der arbejdet med at synliggøre bygningernes rige liv, ofte ved at fjerne materialer og arbejde sig ind til bygningernes indlejrede kvaliteter frem for at tilføje nye lag. Et gennemgående tema har været at åbne bygningerne op på tværs og binde ude og inde sammen.

I transformationen af Den Røde By er der, udover den fysiske bygningsarv, arbejdet med at videreføre den imaterielle kulturarv. Det betyder, at det ikke kun er det fysiske, der er videreført, men også det programmatiske, som udspringer af en læsning af stedets særlige historie. Værkstedslager, folkehus, marketenderi, lager og produktionshaller har givet afsæt til en nutidig smeltedigel af produktion, håndværk og madkultur, så kulturmiljøets liv består.
Projektet er allerede blevet en destination i Nordhavn, og huser kunsthåndværkere, Aterlier September og Restaurant VIE.

Parter bag projektet

Bygherre: Nrep, PFA (i samarbejde med By og Havn)
Arkitekt: BRIQ
Ingeniører: WSP, Søren Jensen Rådgivende Ingeniører, Aaen Engineering
Landskab/byrum: BRIQ, Metropolitan Metaculture

Sted

Århusgade 128
2150 København