Bygning 208 – De unges hus på DTU Lyngby Campus
Transformation af nedslidt auditoriebygning til fremtidens læringsmiljø
Bygning 208 – De unges hus på DTU Lyngby Campus
Transformation af nedslidt auditoriebygning til fremtidens læringsmiljø
Læs projektets egen beskrivelse
Bygning 208 på DTU Lyngby Campus er tænkt på ny og bygget om med ambitionen om at skabe et levende hus, hvor de unge stortrives – fagligt og socialt. Fra start til slut har DTU arbejdet for at skabe et inkluderende læringsmiljø, der skaber deltagelsesmuligheder for mennesker med mange forskellige behov, og som bliver et sted på campus, hvor de studerende, oplever de hører til.
Fra nedslidt auditoriebygning til topmoderne ramme om fremtidens læringsmiljø
Bygning 208 er omdannet fra en mørk og nedslidt bygning, hvor de oprindelige arkitektoniske greb over tid var sløret af løbende renovering og skiftende indretninger. I transformationen har DTU vægtet bygningens grundværdier, så den i dag fremstår original og tilgodeser nutidens forventninger til læringsmiljø og studieliv.
I Bygning 208 har DTU fokuseret på at skabe rum til læring og studieliv, sikre et sundt indeklima og forny og forstærke kulturarven. I dag er den funktionalistiske auditoriebygning, der oprindeligt er tegnet af Eva og Nils Koppel i 1967, omdannet til en topmoderne undervisningsbygning med et lyst, inviterende og rummeligt lærings- og studiemiljø.
DTU uddanner ingeniører og udvikler teknologier for en bæredygtig forandring. Med Campus Service som bygherre udvikler DTU campus med en systematisk og helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed med ambitionen om at skubbe til grænserne. I Bygning 208 DTU og teamet stræber efter DGNB Guld og DGNB Hjerte og er stolte af at have opnået DGNB Diamant for transformationen af Bygning 208.
Den arkitektoniske kvalitet er vurderet til at være ”fremragende”, idet ”renoveringen har ikke blot fokuseret på de æstetiske kvaliteter, men har også forbedret komforten og funktionaliteten i bygningens indre. De tidligere forældede systemer er blevet udskiftet med moderne teknologi, der ikke kun opfylder dagens standarder, men også skaber en mere behagelig og brugervenlig oplevelse.”
Således understøtter Bygning 208 på bedste vis DTU’s kerneopgave: at danne og uddanne morgendagens ingeniører – til gavn for samfundet. Den nyeste forskning i Higher Education viser, at effektiv læring kræver variation i undervisningsformer. I Bygning 208 kan de studerende fordybe sig, eksperimentere og skabe i fællesskab rodfæstet i idéen om, at læring både er teoretisk og hands-on.
Bygningens to etager er omdisponeret, så enhver kvadratmeter er i brug til formålet. I stueetagen kan undervisere udfolde et bredt spektrum af undervisningsformer fx forelæsninger, eksperimenter, interaktiv læring og uformelt samvær. I underetagen har DTU prioriteret ”det personlige møde”, idet nutidens studerende gerne vil gøre ting sammen. I et nyt loungeområde med fredagsbar, scene og dansesale samt nyanlagte udeområder kan de unge møde hinanden og være sammen på tværs af fag og årgange.
Bygning 208 er åben døgnet rundt. Alle er velkomne.
Blik for brugerne
Trivsel, inklusion og fællesskab er vigtige pejlemærker i nytænkningen af Bygning 208. Læringsrum og fællesarealer er indrettet på baggrund af brugernes input og idéer. Nyindretningen understøtter forskellige undervisningsformer med tekniske faciliteter, der giver nye samarbejdsmuligheder. Som eksempel kan grupper programmere på fælles skærme i østgangen. Samtidig tilbyder de forskellige læringsrum og ophold i fællesarealer forskellige muligheder for at deltage i undervisning og uformelle fællesskaber. Tilgængelighed er øget ved tilføjelse af elevator, synlige ramper ved alle indgange og inkluderende, kønsneutrale toiletforhold, designet efter universelt-design-principper for at imødekomme flest mulige behov.
I ombygningen er indeklimaet forbedret med mekanisk og naturlig ventilation, større dagslysindfald, kunstbelysning, transparens og større åbninger til udearealerne; en gårdhave mod nord, Randskoven og det nyanlagte Kemitorv. Der er skabt flere åbninger og døre i facaden, som sikrer en bedre sammenhæng imellem livet i bygningen og de nye udearealer.
Dagslysforhold er optimeret med nye og udvidede åbninger i facade, tag, vægge og dæk, som blandt andet sikrer bedre dagslysforhold i midten af bygningen, der før føltes meget mørk. Inde i bygningen skaber det kig på tværs af rum og gennem bygningen fra østgavlen til vestgavlen. Der er indført hybridventilation med naturlig ventilation som supplement til den mekaniske ventilation. Desuden er alle nye materialer screenet systematisk og valgt ud fra den højeste klarificering i DGNB-manualen for at sikre det bedst mulige indeklima uden skadelig kemi.
En udstilling med identitetsskabende fortællinger fra DTU’s historiske samling bliver installeret i foyeren og østgangen som bagtæppe til nutidens studieliv. Udstillingen er samtidig en platform for læring og formidling, hvor DTU inviterer det omgivende samfund ind på campus for at skabe nysgerrighed om og indsigt i ingeniørfaget.
Inspirerende ressourcetiltag
DTU og teamet har bevaret og genbrugt mest muligt af bygningen og inventar og optimeret bygningens energiperformance. Indledningsvis blev bygningen screenet for materialer, inventar og teknisk udstyr, som kunne genbruges i bygningen eller andre steder på DTU. LCC og LCA-analyser er brugt som redskaber for at vælge de mest optimale løsninger, økonomisk og CO2-mæssigt og bygningen tilsvarer de nye LCA-krav.
Betonkonstruktioner, skifergulve og teglvægge er bevaret, og hermed størstedelen af bygningens indlejrede CO2. Ved hultagninger er murstenene blevet renset og genindbygget. I det omfang der har været behov for nye sten, er der indkøbt genbrugte mursten til fordel for både CO2 belastningen og det færdige udtryk. Inventar og armaturer er taget ned nænsomt. Lyskilder er opgraderet med tidssvarende tekniske installationer og genplaceret i bygningen efter den nye disponering af rum og funktioner.
Desuden blev eksisterende bygningsdele screenet grundigt for miljøskadelige stoffer som nu er kortlagt i en digital 3D bygningsmodel, så DTU Drift ved fremtidige bygningsændringer kan tilgå informationer om placering af miljøskadelige stoffer så de håndteres korrekt. Det ville have været meget omkostnings- og ressourcetungt at bortskaffe alle bygningsdele med indhold af skadelige stoffer, men på denne måde suppleret af luftmålinger udgør stofferne ingen sundhedsmæssige problemer i bygningen.
Bygningens energiforbrug er minimeret ved efterisolering af taget, bedre isolerede vinduer, brug af naturlig ventilation og valg af mere energibesparende tekniske installationer. Størstedelen af aggregaterne er udskiftet for at sikre en bedre luftkvalitet og minimere elforbruget.
Eksempelværdi
Bygning 208 er et strålende eksempel på, hvordan offentlige bygherrer kan optimere udtjente og nedslidte bygninger til nutidens standarder og arbejde grundigt og effektivt med bæredygtighed til gavn for nutidens brugere og fremtidige generationer.
DTU’s campusser er levende laboratorier til udvikling af løsninger, der minimerer miljø- og klimapåvirkningen inden for nybyggeri, energiforsyning, drift og affaldssortering. DTU valgte i 2019 at upcycle Bygning 208 til nybyg-kvalitet på baggrund af en grundig predesignfase, der afsøgte økonomi og CO2-belastning af fem scenarier for hhv. renovering, udvikling og nedrivning med henblik på nybyg.
DTU udvikler den eksisterende bygningsmasse ansvarligt og med respekt for kulturarven. Som bygherre følger DTU den frivillige certificeringsordning for bæredygtigt byggeri, DGNB, der ikke ses som et endemål, men en metode til at skabe systematik og transparens. I Bygning 208 stræber DTU og teamet efter DGNB Guld og DGNB Hjerte og er stolte af at have opnået DGNB Diamant for transformationen af Bygning 208.
I ombygningen er de kvaliteter, der karakteriserer bygningens arkitektur såsom taktfast rytme, synlige konstruktioner og gedigne materialer styrket. Det er samtidig de mest energirigtige valg, hvor mest muligt af de eksisterende materialer, inventar og armatur, hvoraf en del er tegnet til DTU, er bevaret. I DGNB Diamant evalueringen fremhæves ”at der er høj kvalitet i farvesætning (herunder den gennemgående gule bjælke), genbrug og restaurering af auditorieborde, arbejdet med lyssætning i hele bygningen og den høje grad af genbrug af lysarmaturer, der både har kvaliteter tændte og slukkede.”
Solidt samarbejde
Bygning 208 er udført i et integreret samarbejde, hvor DTU har inddraget totalrådgiver og hovedentreprenør tidligt og samtidigt. Målet med den samarbejdsform var at DTU modtager en bygning ”hvor fremtidig brug og drift er optimeret energimæssigt, og hvor digitalisering skaber et velfunderet grundlag for fremtidig drift og vedligehold. Bygningen skal fremstå som et eksempel på kvalitetsbevidst forvaltning af DTU Lyngby Campus’ arkitektoniske arv.”
Målet er realiseret gennem et tæt samarbejde i alle led af processen drevet af bæredygtighed og digitalisering og i en samarbejdsproces, hvor læring og i særlig grad fælles læring og udvikling for det samlede projektteam har været en fælles motivationsfaktor i projektet.
Bygningens brugere og CAS Drift har været inddraget grundigt i processen helt fra programmering til møblering af det nyindrettede læringsmiljø. Der har været afholdt brugerworkshops samt digitale præsentationer (under coronanedlukningen) med 3D-gennemgang af projektet i alle faser.
Der er samarbejdet med bygningsmyndighederne ved afholdelse af formøder inden indsendelse af ansøgning om byggetilladelse, hvilket bar frugt i form af en god afstemning af krav og nødvendigt materiale til byggesagsbehandlingen. Det samme gjorde sig gældende i forbindelse med færdigmelding af bygningen til ibrugtagning, hvor dokumentationer til bygningsreglementet blev afstemt og afleveret i god dialog imellem entreprenør, rådgiver og myndigheder.
Faglig kvalitet
DTU har modtaget en bygning med en høj faglig kvalitet – teknisk, håndværksmæssig og arkitektonisk. Der blev fra start etableret et projektkontor på DTU Campus hvor hele teamet bestående af bygherre, entreprenører og rådgivere arbejdede tværfagligt sammen og nemt kunne besigtige den eksisterende bygning 208.
I den første fase blev bygningens genbrugspotentialer og bygbarhed analyseret grundigt på hvilke muligheder den eksisterende bygning 208 kunne tilbyde indenfor kendte tekniske muligheder og den afsatte økonomiske ramme. Der er arbejdet ihærdigt med bevaring, genbrug og genanvendelse for at få mest mulig arkitektonisk, funktionel og teknisk værdi transformeret til eftertiden. Som eksempel blev de eksisterende kobberbeklædte ovenlys besigtiget af to uafhængige kobbereksperter for vurdering af restlevetid, byggeteknik og fugtforhold. Konklusionen blev af det eksisterende grønne, irrede kobber er bevaret.
Tekniske installationer er ligeledes udført i høj håndværksmæssig kvalitet og elegant indlejret i bygningen. Et eksempel er det interaktive system, hvor skærme, undervisningspulte og lydforhold er koblet sammen i 4 holdlokaler (ALC), så studerende kan byde ind til hinanden og underviseren. Systemet tilgodeser samtidig hybrid undervisning. Et andet eksempel er den indlejrede lyssætning, hvor dagslys og kunstbelysning supplerer hinanden i forholdt til dagens og årstiden gang.
Levende bygningskultur
Bygning 208’s arkitektoniske kulturarv er fornyet og forstærket gennem arkitektoniske virkemidler, materialer, farver og belysning. Som arkitektonisk hovedgreb er etableret et kryds med foyeren som centrum for eksisterende syd-nord akse og en ny forstærket akse med åbninger mod øst og vest, så man nu kan se gennem bygningen. Med de nye åbninger i bygningen og nye ovenlys i østgangen, der taktfast følger bygningens rytme samt den gule bjælke, bliver de oprindelige, karakteristiske ovenlys i Foyer og Vestfløj fremhævet.
Bygningens forbindelse til udeområderne er styrket, så de unge har udsyn og nem adgang til natur og campus’ øvrige faciliteter. Hultagninger i dæk, facader og tag er nænsomt placeret indenfor den eksisterende konstruktion uden behov for forstærkninger. Teamet har analyseret den eksisterende bygning grundigt for at kunne genbruge de tunge byggematerialer på deres oprindelige placering.
Inde som ude indbyder miljøet til, at de studerende tager ophold og bruger bygningen - dag og aften. I indretningen er lagt vægt på, at farver, materialer, inventar og lys skaber en stemning, hvor de studerende føler sig velkomne, inkluderet, trygge og godt tilpas. Belysningskvaliteterne er afstemt med materialevalg og fremhæver arkitektoniske kvaliteter som de gule teglvægge, skifergulv og ru loftbrædder. Et specialdesignet, Koppel-inspireret inventar skaber sammenhæng mellem bygningens oprindelige æstetik og den nye indretning. I de mørke timer lyser bygningen op som en lanterne på campus og skaber tryghed, når man færdes udenfor.
Parter bag projektet
Bygherre: Campus Service, DTU
Brugere: Institut for Kemi, Institut for Kemiteknik, Institut for Bioengineering m.fl.
Præ-fase: Rambøll, C.F. Møller (tidl. mtre)
Entreprenør: Enemærke og Petersen
Rådgivere: AART architects DK East, RH Arkitekter, Exigo, Søren Jensen, NERD Architects
Belysning: Lightscapes A/S
Farver mm.: Malene Bach (farver, tekstil og specialdesignede møbler)
Formidling: Tyra Dokkedahl
Udstilling: Teknologihistorie DTU og JAC Studios
Yderligere information om projektet
https://campusudvikling.dtu.dk/campusmiljoe/laeringsmiljoeerpaadtu
Sted
Kemitorvet, Bygning 208
2800 Kgs. Lyngby