fbpx

LYNGBY RÅDHUS

Lyngby Rådhus genopstået som levende klassiker

Se mere

LYNGBY RÅDHUS

Lyngby Rådhus genopstået som levende klassiker

Læs projektets egen beskrivelse

Lyngby Rådhus er restaureret og renoveret ud fra dets bærende arkitektoniske og fredningsmæssige værdier. Fra at være et hus, der tidligere groft sagt var til for administrations skyld, er det transformeret til et hus, der er udadvendt og åbner sig for kommunens borgere, samtidig med at det nu danner rammer for mere optimale samarbejdsformer for de ansatte.

Lyngby Rådhus har først sent opnået fredning (2014). Dette har haft store konsekvenser for husets tilstand frem til renovering – både inde og ude. På den måde, reflekterer restaureringen af Lyngby Rådhus den verserende debat i blandt andet Byrummonitor (01.11.2024), hvor mange kommuners bygninger beskrives med et stort efterslæb på vedligeholdelsen. Et efterslæb, der beskrives som truende for bygningernes tilstand, der potentielt vil koste store efterregninger.

Har man tidligere besøgt rådhuset, har man med selvsyn oplevet, hvordan der gennem tiden er opsat lette vægge, nedsænkede lofter, lagt tilfældige gulvbelægninger og monteret belysningsarmaturer, der ikke harmonerer med bygningens bærende arkitektoniske værdier.
Der har også stået tunge opbevaringsmøbler og arkivskabe op i husets karakteristiske buegange – og i kontorarealerne. Støvsamlerne har sløret den oprindelige arkitektur og de fine rumligheder. Lyngby Rådhus blev til på baggrund af en arkitektkonkurrence, hvor rådhusmesteren Arne Jacobsen måtte se sig slået.

Lyngby Rådhus har på mange måder stået som en skjult skat. Derfor har en afgørende del af vores tilgang været at ”rydde op”, og genskabe bygningen som helhed. Som et nutidigt kontorhus, og sådan at fredningen med de bærende arkitektoniske værdier kommer til sin ret.

Blik for brugerne

Renoveringen af Lyngby Rådhus, har ikke bare været en tiltrængt restaurering. Det har også været en transformation af de borgernære rum og de fysiske rammer for Lyngby- Taarbæk Kommunes administration og borgere, der besøger huset.

Indeklimaet er forbedret - ventilationen er nu integreret i et møbel, der følger husets karakteristiske krumme form og går gennem alle etager. Møblet er nyt og er formgivet med særligt blik for brugerne. Dels forbedrer den indbyggede ventilation indeklimaet og meget synligt har medarbejderne fået opbevaringsplads til kontorinventar, arkiv og meget andet, der før stod som løsøre i gange og i rum.

Der opleves en helt anden arbejdsglæde i huset. Kollegaerne er befriet fra de lukkede cellekontorer, de kan se hinanden i de åbne rum, mødes i nicher og rare touch down zoner og nyde dagslyset på en helt ny måde, som kun deres forgængere tilbage i 1940’erne og frem til 1960’erne før har haft adgang til.

Det man ikke lige ser, er at toiletkapaciteten er udvidet og en af elevatorgondolerne er blvet større sådan at den lever op til bedre tilgængelighed.

Inspirerende ressourcetiltag

Er materialer og bygningsdele udskiftet eller transformeret, er det ud fra den pågældendes holdbarhed og sammenhæng i den bærende arkitektoniske værdi for huset som hele. Dette har stået som en tydelig model, der allerede tidligt i forløbet er præsenteret for - og udviklet i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen.

Konkret er Perspektiva-vinduerne et godt eksempel. Disse er overordnet bevaret, og har sparet unødigt ressourceforbrug. Har f.eks. en bundliste været tæret eller rådden er denne skiftet. Har den oprindelige træsort været utilgængelig – typisk fordi sorten ikke må skoves – er der fundet en sammenlignelig, der har kunnet opfylde krav til certificering.
Døre er et andet eksempel. Hvor der er krav til branddøre, er de oprindelige opgraderet – der er lagt en ekstra plade på, men på en måde, så den transformerede dør indpasser sig arkitektonisk.

For at skabe et bedre indeklima, er det i projektforløbet afvejet med bygherre, hvordan rummene holdes i den rigtige temperatur – primært i sommerhalvåret, hvor solen står på facaderne. Der er valgt en løsning med ventilation. Denne er indarbejdet i den nye ”funktionsvæg”. Som supplement er markiserne på facaden fornyet, og afskærmer solens stråler fra de store vinduespartier. Farvernes varmgule farve, er valgt i samarbejde med Slots – og kulturstyrelsen.

Eksempelværdi

Lyngby Rådhus er en del af et meget særligt kapitel i dansk arkitekturhistorie - kapitlet om velfærdsstatens opbygning.
Helt frem til nyere tid - med benspænd som offentlige rammeaftaler - har statens og kommunernes bygninger som blandt andet rådhuse og skoler fået stor opmærksomhed. I adskillige årtier, blev kvaliteten i disse bygninger og deres indretning set som en selvfølge.

Den indstilling dannede fundament for at der kunne skabes bygninger, der stadig står som ikoniske mesterværker. Mesterværker, der endda for den ære at blive renoveret, transformeret og brugt til det oprindelige formål. Tænk for eksempel på Munkegårdskolen af Arne Jacobsen, der var banebrydende i tiden. En skole, der har tålt at blive renoveret og ombygget, og stadig anvendes til sit oprindelige formål, til glæde for elever og ansatte.

Lyngby Rådhus (indviet 1941) er en særlig bygning, der er skabt i tiden med Gunnar Asplunds udvidelse af Göteborg Rådhus, Arne Jacobsens og Erik Møllers Århus Rådhus og Alvar Aaltos fine fællesskabsfremmende bygninger. Lyngby Rådhus er tegnet som gesamtkunstwerk og som en bygning, der signalerer værdighed – og som et markant bolværk for nærdemokratiet.
Derfor ser vi en vigtighed i, at bygninger som denne bevares med sin oprindelige funktion, og med forståelse for bygningens oprindelige udformning og bærende arkitektoniske værdier.

Lyngby-Taarbæk Kommune viser mod i restaureringen. De har taget en klar beslutning om at blive hvor de er. De har givet borgerne en gave og en identitet tilbage gennem renoveringen.

Solidt samarbejde

Lyngby Rådhus er ikke en 1:1 restaurering, selvom både facader, vinduer, døre, gulve, trapper og mange andre bygningsdele er fornyet med stor omsorg for det oprindelige.

Lyngby Rådhus, som det står i dag, kunne ikke være renoveret uden et tværfagligt samarbejde mellem rådgivere og udførende og en bygherre med øjne og åbenhed for at det samlede hold er gået ind i sagen med ønsket om at bringe den enestående historiske bygning frem i lyset.

Alle på holdet er gået ind med specifikke kompetencer og tilgange, der har understøttet helheden i byggesagen.
”Det usynlige” i sagen -og det har der været meget af, er underbygget af tværfaglige samarbejder mellem konstruktions- el- og VVS-ingeniørfaglighederne, i tæt samarbejde mellem arkitekt og de forskellige fagentrepriser.

Faglig kvalitet

Sigtet med den høje faglige kvalitet i renoveringen har været at integrere eksisterende arkitektur, bygningsdele og detaljeringer i projektering såvel som i udførelse af rådhuset, som det står i 2024. Flere steder er bygningen bragt op til nutidig standard på f.eks. indeklima, men i disse tilfælde er nye tiltag projekteret og udført i en kvalitet der harmonerer med den gedigne oprindelige. I arbejdet med den faglige kvalitet, har vi hele tiden ”talt med” og haft dialog med den oprindelige bygning. Hvad er rimeligt, har vi spurgt, kan vi gøre det bedre, sådan at vi i renovering aldrig har gjort skade eller indført noget, der trak kvaliteten ned.
Overordnet, er renoveringen udført med materialer og faglige løsninger, der holder. Som baseline den bygningsmæssige kvalitet, Lyngby Rådhus havde ved indvielsen i 1941.

Fra starten, er bygningen arkitektonisk og ikke mindst ingeniørfagligt gennemgået og registreret for samtlige fagentrepriser. Især el- og VVS er grundigt registreret med henblik på funktionel og lovgivningsmæssig fornyelse.
Ligeledes på det konstruktive, har Søren Jensen Ingeniører udført analyser og destruktive prøver, der har afdækket behovet for en grundig renovering.

Facaden
Op til facaderestaureringen har de grønlandske facademarmorplader flere steder været i fare for at styrte ned og flere steder har pladerne haft frakturer og revner.

Marmorpladerne har naturligvis været nedtaget og renset og står nu dugfriske og levende i samspil med døgnets og årstidernes skiftende lys. De plader, der har været ødelagt eller tæret i en sådan grad, at de ikke kunne genopsættes, er erstattet af amerikansk marmor, da den grønlandske ikke længere udvindes. Holdet har lavet et stort analysearbejde på at finde den marmortype, der i farvetone rammer den oprindelige bedst muligt. De nye amerikanske marmorplader er i byggefasen samlet på en mindre eksponeret facader - og plader i god stand er flyttet herfra og monteret på de primære facader.

Konstruktioner:
Den bærende beton og armeringen i facaderne var før renoveringen ekstremt tæret af årtiers fugt og vejrlig. Derfor har konstruktionsingeniøren genopbygget dele af de bærende elementer i facaden bag marmorbeklædningen, sådan at den nu kan holde mange år fremover. Der er tilført et tyndt lag isolering, for at beskytte betonen. Isoleringen er samtidig med til at forbedre indeklimaet og holde lidt bedre på varmen.

Flere steder har det været sidste udkald for at redde bæringerne, som de står i oprindelige proportioner. Det har derfor været et tæt parløb mellem konstruktionsingeniør, arkitekt og specialister om at redde og genskabe husets bæringer både i søjler og facader.

Vinduer:
Adskillige af vinduerne var i dårlig stand, men det er lykkes os at restaurere dem alle. De store sprossefrie vinduespartier er vandret pinolhængte med ”Perspektivavinduet” – udviklet til Århus Rådhus. De er opbygget med teaktræ på ydersiden og med Oregonpine inde. I processen er der flere steder skiftet over- under og sidekarm samt lister. Alle vinduer er slebet og olieret på ny.

Rum og gange
Lyngby Rådhus’ karakteristiske buede fordelingsgang, er i plan – på samme måde som facaden – fået sin tydelige kontur gennem et cirkelslag trukket helt ude fra spidsen af Lyngby Torv. Med renoveringen er buegange på alle etager ført tilbage til deres oprindelige åbne rumlighed.

Kontorarealerne, der gennem tiden er blevet underopdelt på tilfældige måder, er åbnet op, og overflader og fast møblering er nyfortolket efter husets bærende værdier. ERIK arkitekter har tegnet lette glasskillevægge med ædeltræsrammer, der er inspireret af de oprindelige skillevægge.

Lamper og belysning:
Lysdesigner Okholm har løst opgaven med at genskabe lamper og armaturer. Gennem tiden, er husets oprindelige belysning gået til eller er taget ned gennem forskellige ombygninger og skiftende tiders modeluner. Muligvis på grund af den sene fredning, findes tegninger af de oprindelige lamper ikke mere. Dog har der været enkelte eksemplarer tilbage af lamperne i kælderen, som Okholm har kunnet opmåle og ud fra disse genskabe. Lamperne, der ”kroner” de stukmarmorerede søjler i stueplan er genskabt ud fra gamle fotografier.

Gulve og lofter:
Stengulve i Ølandssten og parketgulve i byrådssalen og andre steder er bevaret, men de mange arealer, hvor der oprindeligt er lagt linoleumsgulve med mønstre, der radierer fra Lyngby Torvs fjerneste punkt, er med tiden tilfældigt udskiftet.
I buegangene og andre steder, har der desværre ikke forelagt originaltegninger, men ud fra de oprindelige arkitektbeskrivelser, har det været muligt at genskabe linoleumsgulvenes farver og karakteristiske mønstre, der med striber radierer ud fra spidsen af Lyngby Torv.

I mange rum er lofter blevet sænket i 1960’erne og frem til 1990’erne. De sænkede lofter har været af hensyn til akustik og ventilation, men dette er nu løst på andre måder, og lofterne har ramt deres oprindelige højde og fremtoning.
I husets stueplan har den tidligere loftsænkningen forstyrret og indskrænket rummenes oprindelige proportioner. I samme forbindelse er søjlekronernes lampearmatur skrællet bort – og søjler fremstod stumpede. I stueplan er loftshøjden ført tilbage til den oprindelige. På etagerne oppe, er lofterne ligeledes ført tilbage til oprindelig højde.
I restaureringen har maleren overalt bearbejdet overfladerne med akustikpuds og maling, og der er opnået en rigtig god akustik på kontorer og mødelokaler.

Funktionsvægge og faste garderober:
Ventilationen ligger nu i den nye funktionsvæg, der følger husets buede plan. Funktionsvæggen er et nyt element, men er inspireret af husets bærende arkitektoniske værdier. Funktionsvæggen er desuden forsynet med akustikregulerende overflader og danner nicher for koncentration eller en faglig snak.

Nye garderober i mørkt teaktræ er formgivet efter husets oprindelige, der kun stod ganske få steder, bl.a. ved byrådssalen. Nye garderober er fordelt rundt på etagerne. Der har været et stort behov i huset, for at de ansatte har kunnet hænge deres overtøj op på en værdig måde.

Levende bygningskultur

Der var overvejelser fra Lyngby Kommune om at sælge Lyngby Rådhus til en privat bygherre, opføre et nyt et andet sted i kommunen. Projektsalget strandede blandt andet på, at bygningen på grund af den opnåede fredning, ikke længere var interessant for den potentielle køber, da denne ville føre en rulletrappe igennem etagerne. Et etagegennembrud, der ville ødelægge bygningens bærende arkitektoniske værdier.
Der ligger en afgørende værdi i at bygningen har beholdt sin funktion som et borgerettet hus.
Der er en værdi i, at vi som rådgivere og udførende har renoveret – og transformeret bygningen til nutidig brug. Vi oplever at renoveringen er fællesskabsfremmende og giver en stolthed blandt borgerne i området.
Levende bygningskultur er også bevidsthed om ressourcer. At renoveringen af den nogle og firsårige bygning både har skabt bevidsthed om velfærdsstatens historie og liv - og at renoveringen har sparet jomfruelige materialer og CO2-udslip.

Kilder: Se også ARKITEKTEN november 2024.

Parter bag projektet

ERIK arkitekter
Søren Jensen Rådgivende Ingeniører
Okholm Lighting
Jakon
Toft Kobber

Yderligere information om projektet

https://erik.dk/projects/lyngby-radhus/

Sted

Lyngby Torv 17
2800 Kgs. Lyngby

Fotos: Arkitekturfotograf Meike Rehder. Førbilleder: ERIK arkitekter og Lyngby Taarbæk Kommune

Realiseret

2024

Indstillingsår

2025

Anvendelse

Øvrige

Areal

5.001-20.000 m²