Pressemeddelelse den 1. marts 2023

Indstillingsperioden til Renoverprisen 2023 er slut, og i år er 182 projekter blevet indstillet. Det er det højeste antal indstillinger siden 2018. Det er nu op til nomineringsudvalget at nominere seks projekter. Derudover byder Renoverprisen 2023 på en specialpris, der hylder det lille projekt med stor effekt.

I det centrale Aarhus ligger ’Smykkeskrinet’ fra 1902, tegnet af Hack Kampmann og fredet i 1988. Bygningen er blevet stort set usynligt restaureret, mens nye tiltag er lette at aflæse som moderne tilføjelser til den gamle bygning – en fællesnævner er høj kvalitet og lang levetid. 

De fleste byer af en vis størrelse rummer centrale bygninger som stationen, mejeriet og posthuset. Når de oprindelige funktioner forsvinder, ligger bygningerne ofte tomme hen, men ikke i Brædstrup ved Horsens. Her har det gamle posthus fået nyt liv som udlejningsboliger og restaurant. 

De oprindelige dele af DTU’s campus ved Lyngby blev tegnet af Eva og Nils Koppel, herunder den centrale auditoriebygning 116 fra 1974. Efter en gennemgribende renovering, der har skabt stor forvandling, rummer den selvsamme bygning nu flere brugere og funktioner end før. 

Det tidligere Blaagaard Seminarium i Søborg, tegnet af Jørgen Bo og Karen og Ebbe Clemmensen og opført i 1960’erne, har i dag fået nye brugere. En integreret daginstitution har ved at genanvende nogle af de eksisterende bygninger fået ekstra kvadratmeter og frodige udearealer forærende. 

I Ballerup ligger det almene boligbyggeri Ellebo, der blev opført i 1963. En af de to blokke er blevet renoveret på baggrund af et koncept, der uden på facaden tilføjer et nyt lag, der integrerer elevatorer og private altaner. Dette nye galleri øger boligernes kvalitet og beboernes fællesskab. 

Med opførelsen af statsfængslet i 1853 fik Horsens et tilskud af nye arbejdspladser, men fra 1970’erne og frem til lukningen i 2006 gav fængslet byen et blakket ry. Men i 2012 startede en løbende transformation, der har åbnet de lukkede mure og gjort fængslet til en kulturdestination.

En tidligere bogcentral på Amager fra 1967 byder efter en transformation på nyt liv i både bygning og område. Et særligt koncept, hvor bolig- og erhvervsareal hænger sammen, er skræddersyet til yngre iværksættere, der kan lade kreativiteten flyde frit i de rå rammer.

Fabers Fabrikker i Ryslinge på Fyn har i flere generationer været arbejdsplads for mange af byens indbyggere, men efter lukning i 2010 stod bygningerne tomme. Med udgangspunkt i et forskningsprojekt er en del af anlægget forvandlet til nye og spektakulære udlejningsboliger – på bygningernes præmisser.

I 1962 stod B&W’s tidligere administrationsbygning på Christianshavn færdig. Bygningen, der blev kaldt Ørkenfortet, lå utilnærmelig og lukket på kanten af Københavns Havn, indtil en renovering med respekt for den oprindelige arkitektur fik den åbnet, så der nu er kommet nyt liv i området.

Kender du Danmarks bedste renoveringsprojekt? Så kan du fra i dag indstille det til Renoverprisen 2023.

Det blev transformationen af en gammel fabriksbygning på Fyn, en historisk retsinstitution i Aarhus og et fængsel fyldt med kultur i Horsens, der torsdag aften løb med titlerne som Danmarks bedste renoveringer 2022.

Skoleåret er lige skudt i gang efter sommerferien, og for mange elever og lærere bliver det et nyt skoleår med hovedpine, træthed og dårlig trivsel, der går ud over undervisning og indlæring. Synderen er dårligt indeklima.

Tung luft, for lidt lys og alt for meget larm. Dårligt indeklima er stadig dagligdagen for rigtig mange skolebørn, men det kan selv enkle tiltag ændre på, og med en samlet indsats kan indeklimaet forbedres markant med bedre trivsel og færre sygedage til følge – for både elever og lærere.

Ni vidt forskellige bygninger er kommet igennem nåleøjet og nomineres nu til Renoverprisen 2022, der kårer Danmarks bedste renovering. I anledningen af Renoverprisens 10-års jubilæum skal der i år kåres tre vindere i forskellige kategorier.

Det er ikke kun i Danmark, at renovering spiller en voksende rolle i byggeriet. Men hvis vi skal blive endnu bedre til at forstå og bruge disciplinen, er det vigtigt, at byggeriet inspirerer hinanden på tværs af lande og viser de gode eksempler, der kan være med til at drive den grønne omstilling. Derfor var Renoverprisen fremhævet, da den europæiske forening for bygningsprofessionelle, AEEBC, mødtes i København.

Når nye byområder planlægges, og eksisterende bydele udvikles, bør en lang række forskellige faktorer inddrages for at skabe en mere bæredygtig by. Renovering og erhvervsfunktioner er nogle af dem.

Det kan være godt for forretningen, hvis en virksomheds domicil er indrettet i en renoveret bygning. Bygningen kan nemlig give brandingværdi, og renovering skaber plus på kontoen for både klimabelastning og totaløkonomi.

Er det Fabers Fabrikker, Københavns Museum eller måske Retten i Aarhus, der skal vinde Renoverprisen 2022? De tre projekter er blandt det udvalgte felt på 21 projekter, der udgør favoritterne til årets pris. Det er fra denne gruppe, de endelige ni projekter skal nomineres til jubilæumsårets tre priser.

Analyser og forskning fra de seneste år viser, at det kan betale sig at renovere etageboligbyggeri frem for at rive bygningerne ned og opføre nogle nye – og det gælder både i forhold til klimabelastning og totaløkonomi.

Det kan være svært for den almindelige husejer at gennemskue, hvad der er bedst: At energirenovere sit hus eller rive det ned og bygge et nyt. Men der er hjælp at hente fra en række undersøgelser, der slår fast, at der er gode grunde til at bevare sit enfamiliehus – både for klima og pengepung.

Indstillingsperioden til Renoverprisen 2022 er slut. I alt er 144 projekter blevet indstillet. Nomineringsudvalget har nu til opgave at udvælge de nominerede, som i år skal findes inden for de tre jubilæumspriser.

Kender du et aktuelt renoveringsprojekt af høj kvalitet og betydning, som kan inspirere andre, og som fortjener at blive fremhævet som et godt eksempel? Så kan du indstille det til Renoverprisen 2022.

Mellem de smalle gader i Ebeltoft og de åbne arealer ved kysten troner den rødkalkede Maltfabrik, der blev opført i 1861 og i dag lægger rum til helt andre funktioner. Mellem en tilladelse til nedrivning og en status som byens nye mødested ligger mange års arbejde for at bevare fabriksbygningerne og give dem nyt liv.