Kender du et aktuelt renoveringsprojekt af høj kvalitet og betydning, som kan inspirere andre, og som fortjener at blive fremhævet som et godt eksempel? Så kan du indstille det til Renoverprisen 2022.

Mellem de smalle gader i Ebeltoft og de åbne arealer ved kysten troner den rødkalkede Maltfabrik, der blev opført i 1861 og i dag lægger rum til helt andre funktioner. Mellem en tilladelse til nedrivning og en status som byens nye mødested ligger mange års arbejde for at bevare fabriksbygningerne og give dem nyt liv.

Det var et ekstraordinært stærkt felt, der i år var nomineret til Renoverprisen. Læs årets publikation om alle de nominerede projekter og vinderne af både Renoverprisen og Specialprisen, og se de imponerende før/efter-billeder.

Renoveringen af Ørsteds Haver vandt torsdag aften Renoverprisen 2021 og en check på 100.000 kr. Frederiksbergs tidligere grimmeste bygning kan dermed kalde sig Danmarks bedste renovering.

Seks vidt forskellige bygninger er nomineret til Renoverprisen 2021. Projekterne tæller en maltfabrik, hotel, etageejendom, almen boligblok, en gammel arkadebygning og en café omdannet til sommerhus.

Når vinderen af Renoverprisen skal findes, er det et valgkollegie bestående af ca. 70 repræsentanter fra branchen, der stemmer blandt de seks nominerede projekter. I de kommende nyhedsbreve spørger vi udvalgte medlemmer af valgkollegiet, hvilke tendenser de ser inden for renovering, og hvad de ser frem til ved årets pris. Her er det uddannelseschef på KEA, Claudio Spaziani Testa, der har ordet.

Da den almene boligbebyggelse Rosenhøj skulle have gennemført en facade- og energirenovering, var beboernes største ønske, at det ville skabe øget tryghed. Men hvordan balancerer man byggeteknik og sociale forhold, og kan man renovere sig til tryghed? Læs her om, hvordan et helt boligområde gik fra tomme boliger til fyldte ventelister igennem en omfattende helhedsrenovering.

Glem et for snævert fokus på energiforbedringer – vellykkede renoveringer af almene boligbebyggelser er ambitiøse og favner flere tiltag. Det mener Claus Bech-Danielsen, arkitekt og professor på BUILD - Institut for Byggeri By og Miljø på Aalborg Universitet.

En ekstra indsats med formidling i både skrift, tegninger og tale er helt afgørende for en god brugerinddragelsesproces ifølge arkitekt maa og civilingeniør Leif Rønby. Han har været rådgiver for en omfattende renovering med inddragelse af lejerne i en boligejendom på Nørrebro i København, og han vurderer, at brugerinvolveringen har givet positive resultater – for alle parter.

I 2015 fik ungdommen med overdragelsen af Middelgrundsfortet sin egen ø. Det blev startskuddet til et omfattende renoveringsprojekt, som har været drevet af de unge selv. Efter mere end 70.000 frivilligtimer stod øen færdig i 2019. Læs her, hvad inddragelsen af de unge har betydet for øen – og de unge selv.

Er det Maltfabrikken i Ebeltoft, Bølgen i Gilleleje eller Ringbakken i Sønderborg, der skal vinde Renoverprisen 2021? De tre projekter er nu kommet ét skridt nærmere titlen som Danmarks bedste renovering. De er nemlig blandt et udvalgt felt på 18 projekter, hvorfra 6 projekter skal nomineres til prisen.

En 70’er skole på Amager, et gammelt fyr i Vejle og en maltfabrik i Ebeltoft er bare tre af i alt 128 projekter, der kan vinde Renoverprisen 2021. Indstillingsperioden til Renoverprisen er slut – og det er nu op til nomineringsudvalget at nominere seks projekter.

Det er et andet nomineringsudvalg end tidligere, der nu skal gennemgå de indstillede projekter til Renoverprisen 2021. Udover en ny formand indtræder også to nye medlemmer i nomineringsudvalget.

Der er et stort potentiale i nedrivningen af vores bygninger, som ikke bliver udnyttet i dag. Det mener Katrine Hauge Smith, der er seniorkonsulent i Teknologisk Institut. Projektet ’Bygninger som ressourcebank’ konkluderer, at et nyt perspektiv på nedrivning og genanvendelse kan flytte branchen i en mere bæredygtig retning.

Når vinderen af Renoverprisen skal findes, er det et valgkollegie bestående af ca. 70 repræsentanter fra branchen, der stemmer blandt de seks nominerede projekter. I de kommende nyhedsbreve spørger vi udvalgte medlemmer af valgkollegiet, hvilke tendenser de ser inden for renovering, og hvad de ser frem til ved årets pris. Her er det den nyligt valgte formand og nyligt valgte næstformand i Konstruktørforeningen, Kirsten Nielsen og Kim Bendix Olesen, der har ordet.

Vurderingskriterierne for Renoverprisen ændres, så indstillede projekter fra og med i år ikke længere skal leve op til syv, men fem kriterier. Det skal gøre det mere indlysende, hvad et projekt skal leve op til.

Har du været med til at udføre en renovering af så høj kvalitet og betydning, at den fortjener at kunne kalde sig Danmarks bedste? Så kan du indstille den til Renoverprisen 2021.

Holdet bag renoveringen af Det Kongelige Bibliotek i Aarhus kan kalde sig danske mestre i bygningsrenovering, efter at de tirsdag aften blev kåret til vindere af RENOVER prisen.

Udover RENOVER prisen blev også Specialprisen uddelt tirsdag aften. Specialprisen går til et unikt, originalt og særligt projekt, der måske ikke lever op til alle RENOVER prisens kriterier, men som stadig fortjener hæder.

Seks vidt forskellige bygninger er nomineret til RENOVER prisen 2020. De skal nu dyste om en check på 100.000 kr. og titlen som Danmarks bedste renovering, der kåres i november.

Vinderen af RENOVER prisen 2020 skulle have været fundet i starten af september, men udfordringerne med corona har ført til en udskydelse af dette års prisfest.

Brugen af livscyklusvurderinger har vundet indpas i den danske byggebranche, og det er godt nyt for klimaet og byggeriets miljøprofil. Hos Rambøll betragter man værktøjet som en game-changer, der i tørre tal kan vise vejen for den grønne omstilling af byggeriet.

Bæredygtighed er moderne, men myndigheder og bygherrer er for uambitiøse, når det kommer til renovering, mener Balder Johansen fra byggefirmaet LOGIK & CO. Reglementer og certificeringsordninger forsinker omstillingen unødigt, siger han, for egentlig er det simpelt at renovere med materialer, der holder, uden at gøre skade på hverken klima eller bundlinje.

Det er naturligvis bæredygtigt at energioptimere sin bolig, tænker de fleste nok. Ikke nødvendigvis, siger SDU-professor Morten Birkved, som bekymrer sig om de metoder, der anvendes i byggeriet for at leve op til gældende isoleringskrav – uden den tilsigtede effekt.