Nyheder

Fra transformationen af Tranekollegiet i Aarhus til en omfattende renovering af Amager Centret. Favoritterne til Renoverprisen 2023 er fundet, og 18 projekter er dermed ét skridt nærmere titlen som Danmarks bedste renovering.

Pressemeddelelse den 1. marts 2023

Indstillingsperioden til Renoverprisen 2023 er slut, og i år er 182 projekter blevet indstillet. Det er det højeste antal indstillinger siden 2018. Det er nu op til nomineringsudvalget at nominere seks projekter. Derudover byder Renoverprisen 2023 på en specialpris, der hylder det lille projekt med stor effekt.

I det centrale Aarhus ligger ’Smykkeskrinet’ fra 1902, tegnet af Hack Kampmann og fredet i 1988. Bygningen er blevet stort set usynligt restaureret, mens nye tiltag er lette at aflæse som moderne tilføjelser til den gamle bygning – en fællesnævner er høj kvalitet og lang levetid. 

De fleste byer af en vis størrelse rummer centrale bygninger som stationen, mejeriet og posthuset. Når de oprindelige funktioner forsvinder, ligger bygningerne ofte tomme hen, men ikke i Brædstrup ved Horsens. Her har det gamle posthus fået nyt liv som udlejningsboliger og restaurant. 

De oprindelige dele af DTU’s campus ved Lyngby blev tegnet af Eva og Nils Koppel, herunder den centrale auditoriebygning 116 fra 1974. Efter en gennemgribende renovering, der har skabt stor forvandling, rummer den selvsamme bygning nu flere brugere og funktioner end før. 

Det tidligere Blaagaard Seminarium i Søborg, tegnet af Jørgen Bo og Karen og Ebbe Clemmensen og opført i 1960’erne, har i dag fået nye brugere. En integreret daginstitution har ved at genanvende nogle af de eksisterende bygninger fået ekstra kvadratmeter og frodige udearealer forærende. 

I Ballerup ligger det almene boligbyggeri Ellebo, der blev opført i 1963. En af de to blokke er blevet renoveret på baggrund af et koncept, der uden på facaden tilføjer et nyt lag, der integrerer elevatorer og private altaner. Dette nye galleri øger boligernes kvalitet og beboernes fællesskab. 

Med opførelsen af statsfængslet i 1853 fik Horsens et tilskud af nye arbejdspladser, men fra 1970’erne og frem til lukningen i 2006 gav fængslet byen et blakket ry. Men i 2012 startede en løbende transformation, der har åbnet de lukkede mure og gjort fængslet til en kulturdestination.

En tidligere bogcentral på Amager fra 1967 byder efter en transformation på nyt liv i både bygning og område. Et særligt koncept, hvor bolig- og erhvervsareal hænger sammen, er skræddersyet til yngre iværksættere, der kan lade kreativiteten flyde frit i de rå rammer.

Fabers Fabrikker i Ryslinge på Fyn har i flere generationer været arbejdsplads for mange af byens indbyggere, men efter lukning i 2010 stod bygningerne tomme. Med udgangspunkt i et forskningsprojekt er en del af anlægget forvandlet til nye og spektakulære udlejningsboliger – på bygningernes præmisser.

I 1962 stod B&W’s tidligere administrationsbygning på Christianshavn færdig. Bygningen, der blev kaldt Ørkenfortet, lå utilnærmelig og lukket på kanten af Københavns Havn, indtil en renovering med respekt for den oprindelige arkitektur fik den åbnet, så der nu er kommet nyt liv i området.

Kender du Danmarks bedste renoveringsprojekt? Så kan du fra i dag indstille det til Renoverprisen 2023.

Det blev transformationen af en gammel fabriksbygning på Fyn, en historisk retsinstitution i Aarhus og et fængsel fyldt med kultur i Horsens, der torsdag aften løb med titlerne som Danmarks bedste renoveringer 2022.

Ni vidt forskellige bygninger er kommet igennem nåleøjet og nomineres nu til Renoverprisen 2022, der kårer Danmarks bedste renovering. I anledningen af Renoverprisens 10-års jubilæum skal der i år kåres tre vindere i forskellige kategorier.

Det er ikke kun i Danmark, at renovering spiller en voksende rolle i byggeriet. Men hvis vi skal blive endnu bedre til at forstå og bruge disciplinen, er det vigtigt, at byggeriet inspirerer hinanden på tværs af lande og viser de gode eksempler, der kan være med til at drive den grønne omstilling. Derfor var Renoverprisen fremhævet, da den europæiske forening for bygningsprofessionelle, AEEBC, mødtes i København.

Er det Fabers Fabrikker, Københavns Museum eller måske Retten i Aarhus, der skal vinde Renoverprisen 2022? De tre projekter er blandt det udvalgte felt på 21 projekter, der udgør favoritterne til årets pris. Det er fra denne gruppe, de endelige ni projekter skal nomineres til jubilæumsårets tre priser.

Indstillingsperioden til Renoverprisen 2022 er slut. I alt er 144 projekter blevet indstillet. Nomineringsudvalget har nu til opgave at udvælge de nominerede, som i år skal findes inden for de tre jubilæumspriser.

Kender du et aktuelt renoveringsprojekt af høj kvalitet og betydning, som kan inspirere andre, og som fortjener at blive fremhævet som et godt eksempel? Så kan du indstille det til Renoverprisen 2022.

Mellem de smalle gader i Ebeltoft og de åbne arealer ved kysten troner den rødkalkede Maltfabrik, der blev opført i 1861 og i dag lægger rum til helt andre funktioner. Mellem en tilladelse til nedrivning og en status som byens nye mødested ligger mange års arbejde for at bevare fabriksbygningerne og give dem nyt liv.

Det var et ekstraordinært stærkt felt, der i år var nomineret til Renoverprisen. Læs årets publikation om alle de nominerede projekter og vinderne af både Renoverprisen og Specialprisen, og se de imponerende før/efter-billeder.

Renoveringen af Ørsteds Haver vandt torsdag aften Renoverprisen 2021 og en check på 100.000 kr. Frederiksbergs tidligere grimmeste bygning kan dermed kalde sig Danmarks bedste renovering.

Seks vidt forskellige bygninger er nomineret til Renoverprisen 2021. Projekterne tæller en maltfabrik, hotel, etageejendom, almen boligblok, en gammel arkadebygning og en café omdannet til sommerhus.

Når vinderen af Renoverprisen skal findes, er det et valgkollegie bestående af ca. 70 repræsentanter fra branchen, der stemmer blandt de seks nominerede projekter. I de kommende nyhedsbreve spørger vi udvalgte medlemmer af valgkollegiet, hvilke tendenser de ser inden for renovering, og hvad de ser frem til ved årets pris. Her er det uddannelseschef på KEA, Claudio Spaziani Testa, der har ordet.

Da den almene boligbebyggelse Rosenhøj skulle have gennemført en facade- og energirenovering, var beboernes største ønske, at det ville skabe øget tryghed. Men hvordan balancerer man byggeteknik og sociale forhold, og kan man renovere sig til tryghed? Læs her om, hvordan et helt boligområde gik fra tomme boliger til fyldte ventelister igennem en omfattende helhedsrenovering.