Forskning fornyer den gamle fabrik
15. feb 2023
Fabers Fabrikker i Ryslinge på Fyn har i flere generationer været arbejdsplads for mange af byens indbyggere, men efter lukning i 2010 stod bygningerne tomme. Med udgangspunkt i et forskningsprojekt er en del af anlægget forvandlet til nye og spektakulære udlejningsboliger – på bygningernes præmisser.
Rundt om i landet findes mange kulturmiljøer med interessante bygninger, der kan være svære at bruge, når den oprindelige funktion ophører. Sådan et kulturmiljø er Fabers Fabrikker, men på baggrund af et tværfagligt og offentligt støttet forskningsprojekt er der fundet nye veje til renovering af de gamle fabriksrum.
Modularitet viser vejen
Gamle bygninger og rum er som regel mere kringlede og ukurante end nye og derfor sværere at renovere på en rentabel måde, fordi det kræver specialløsninger. Men netop derfor var det også en spændende udfordring for projektet, der resulterede i udviklingen af et nyt byggesystem: Den oprindelige bygning bliver stående med uisolerede rå mure, mens der inde i de enkelte rum bygges en ’boks’ af helt nye materialer med rum isolerede og opvarmede efter normal standard.
På baggrund af 3D-skanning af de eksisterende rum kan boksene fremstilles i regulære moduler. Men boksene holder afstand til de oprindelige vægge, og derfor kan skævheder optages i mellemrummene mellem det gamle og det nye, så man sparer dyr arbejdstid på at tilpasse på stedet. De nye lejligheder bliver planlagt ud fra de rum, fabrikken nu engang har, og det giver varierede og unikke boliger.
Det gamle hus er klimaskærm
De nye boligbokse er opført med træskeletkonstruktion og af organiske materialer med træfiberisolering og behøver derfor ikke dampspærre. Træ har en god bæredygtighedsprofil, og det er let at skaffe og at bearbejde, så modulerne kan laves af alle håndværkere og dermed også produceres lokalt. Princippet med et hus i huset betyder, at den gamle bygning beskytter de nye konstruktioner og materialer mod vejrliget, lige som mellemrummene sikrer den nødvendige ventilation af den nye isolering. Modulsystemet er udviklet som såkaldt design for disassembly, hvor det er tænkt ind fra starten, at modulerne kan afmonteres igen, hvis de skal repareres, udskiftes eller bruges et andet sted.
Gammelt og nyt smelter sammen
Når årstiden og vejret er til det, kan rummene i de nye bokse åbnes mod de gamle og uopvarmede rum via foldevægge af glas. På den måde bindes rummene ikke bare visuelt, men også fysisk sammen. De uopvarmede rum kan hele året bruges fleksibelt som værksted, træningsrum, hobbyrum, legerum eller vinterhave, og med det store samlede areal kan man derfor nøjes med færre nye boligkvadratmeter end ved en total ombygning.
Man får meget forærende ved at bevare og renovere frem for at bygge nyt, for der er højt til loftet og flere kvadratmeter, lige som de gamle vægges rå overflader, slidte porte og bevarede jerntrapper står som inspirerende kontraster til de nye bokses præcise og bløde overflader af træ.
Andre forhold i provinsen
Hvor gamle fabrikslokaler går som varmt brød i hovedstadsområdet og de større byer, kan eksisterende byggeri være sværere at udnytte rentabelt i mindre byer. Med det nye byggesystem, som alle frit kan bruge, er den situation nu ændret. Systemet kan tilpasses alle typer bygninger og kan medvirke til, at gamle huse ikke forfalder eller bliver revet ned, men tværtimod både bidrager til mindre klimabelastning og fastholder en synlig historie. Det styrker stedets identitet og liv til glæde for både beboerne og hele lokalområdet.
Før
Før renoveringen stod fabriksbygningerne tomme og var svære at finde nye funktioner til, selv om anlægget er et vigtigt kulturmiljø i lokalområdet.
Efter
Efter renoveringen fungerer fabrikkens ydermure og tag som klimaskærm for nye boliger, der er opført som selvstændige, isolerede bokse i fabrikkens rum. Mellem fabriksmurene og boksene er der afstand, hvor skævheder mellem det gamle og det nye kan optages. Mellemrummene er enten smalle sprækker eller deciderede rum, der er uopvarmede og kan benyttes til cykler, træning eller vinterhave og står i tæt forbindelse med boksens opvarmede rum via glasfoldevægge. Boksene er fremstillet af moduler, der kan skilles ad igen, og overfladerne er af træ, der danner kontrast til fabrikkens rå vægge. Den gamle skorsten er en synlig markør for fabrikken, og derfor er den bevaret, selv om den ikke længere er i brug.
Fire gode grunde
Kasper Lynge giver her sin begrundelse for, hvorfor Fabers Fabrikker nomineres til Renoverprisen 2022.
”Fabers Fabrikker er et eksempel på de her industribygninger, som findes mange steder i landet, hvor man har formået at få dem genaktiveret med stor succes. Det kan ofte være svært at bruge bygningerne som industri igen, men at transformere dem til boliger gør, at historien bliver boende i byen. Og det synes jeg er prisværdigt.”
”Der bliver udviklet meget viden i forbindelse med denne type projekter, og derfor er det også vigtigt, at der kommer noget viden tilbage til dem, der skal lave fremtidens byggeri. Derfor synes jeg, at det er meget imponerende, at man i det her projekt involverer forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Det kunne jeg godt tænke mig at se mere af i andre projekter.”
”Der er flere ting, som har et godt potentiale i det her projekt. Blandt andet, at det er et træbyggeri, som er kernen i projektet. Det betyder, at man ikke behøver gøre så meget og samtidig kan minimere mængden af materialer, fordi skallen holder vind og vejr ude.”
”De digitale teknologier som eksempelvis 3D-scanning, der er blevet anvendt i det her projekt, har været med til at mindske spild forbundet med renoveringen. At kunne lave noget på en fabrik, hvor man har en nøjagtig digital model, gør, at man har kunne minimere spild og dermed mindske omkostningerne forbundet hermed. Det rummer et stort potentiale, som flere bør gøre brug af.”