Nyt spirer frem på den gamle fabrik

20. okt 2021

Mellem de smalle gader i Ebeltoft og de åbne arealer ved kysten troner den rødkalkede Maltfabrik, der blev opført i 1861 og i dag lægger rum til helt andre funktioner. Mellem en tilladelse til nedrivning og en status som byens nye mødested ligger mange års arbejde for at bevare fabriksbygningerne og give dem nyt liv.

Lige som de maltspirer, der var en del af fabrikkens produktion, er renoveringen af Maltfabrikken groet frem nedefra. Fra de første projektidéer så dagens lys, er der gået mange års dedikeret indsats, hvor lokale frivillige kræfter har været altafgørende. En stor del af de mange millioner kroner, der dannede grundkapital i den fond, der blev stiftet for at købe fabrikken, blev skaffet ved salg af folkeaktier, og helt fra starten gav det et stort lokalt ejerskab.

Funktioner fletter sammen
Det brede samarbejde afspejles i indretningen af den gamle fabriksbygning med samlokalisering af for- skellige offentlige og private funktioner. Rummene i biblioteket flyder sammen med butiksarealer og Fonden Den ny Maltfabriks udstillingsrum, så den besøgende frit kan bevæge sig mellem det ene og det andet og helt konkret mærke den åbenhed, der har været et nøgleord i omdannelsen – både i stedets liv og i arkitekturen, hvor bygningerne i dag åbner sig mod omverdenen og inviterer indenfor.

Knopskydninger inspirerer
Undervejs i fabrikkens liv er den løbende udvidet og ændret efter behov – omkring år 1900 med de karakteristiske maltkøller, i 1947 med den fritliggende bygning, Maltlageret, der i dag er restaurant, spillested og mikrobryggeri, og i 1952 med en tilbygning af jernbeton til spirelofter; her er i dag fjernet dæk og skåret vindueshuller, så der er skabt rum til bibliotek, museum og arkiv. Øverst er opført en helt ny etage med glasfacader og en vid udsigt. Etagen kaldes i folkemunde Prismen og er en tilføjelse, der ikke kun bidrager med et fantastisk rum, men også set udefra er en markør for Maltfabrikkens nye liv.

Udvidelser og knopskydninger er naturlige for en fabrik, og det har givet inspiration til det nye, der er føjet til, med en stærk bevidsthed om, at fabrikken er den vigtigste bygning, som alle nye tilføjelser skal indordne sig under. Det skal ske på en måde, så der skabes en helhed, men samtidig er forskel på, hvad der hører til den gamle fabrik, og hvad der er nutidens bidrag til den samlede historie.

Et nyt indgangsparti mod gårdrummet er et godt eksempel – det kobler sig nænsomt på fabrikken med sin irregulære form og er beklædt med røde aluminiumsplader; En helt anden materialekarakter end fabrikkens tunge mure, men det hele bindes sammen af den røde farve.

Råt er godt
De fleste af de gamle konstruktioner er bevaret, og igennem flere etager i den centrale fabriksbygning står de oprindelige tømmerkonstruktioner stadig. Dele af etagedækkene er fjernet, så man har kig mellem skoven af stolper på de forskellige etager, hvor en klynge af kreative erhvervsdrivende holder til. Fabrikken havde to såkaldte maltkøller, hvor malten blev tørret – høje rum, der ville kunne udnyttes til mere areal, hvis man lagde dæk ind. Det er gjort i den store, mens den lille kølle er bevaret med åbent kig helt op i toppen.

Alle steder er de gamle vægoverflader synlige med spor efter livet i fabrikken med afskalninger, reparationer og graffiti. Den rå linje er videreført i dag, hvor installationer er trukket synligt på de gamle vægge, og nye trapper er af stål eller beton.

Her mødes alle
Renoveringen handler også om at give mulighed for alt det, der sker i og mellem bygningerne, der i dag er blevet hele byens mødested markeret af Maltfabrikkens skorsten med den skulpturelle vindhætte. Før renoveringen mindede den mange af borgerne om, at her lå den faldefærdige fabrik, der burde rives ned – men heldigvis var der andre, der så potentialet i at ændre den forfaldne bygning til byens nye vartegn.