Ingen bygning er en ø

04. jun 2021

Da den almene boligbebyggelse Rosenhøj skulle have gennemført en facade- og energirenovering, var beboernes største ønske, at det ville skabe øget tryghed. Men hvordan balancerer man byggeteknik og sociale forhold, og kan man renovere sig til tryghed? Læs her om, hvordan et helt boligområde gik fra tomme boliger til fyldte ventelister igennem en omfattende helhedsrenovering.

I det sydlige Viby ligger den almene boligbebyggelse Rosenhøj, der i 1960’erne blev opført med 27 boligblokke. Igennem de seneste årtier har blokkene været præget af slid, et blakket ry og optræden på ghettolisten. Men i 2010 stod området over for en gennemgående renovering, der skulle tage hånd om bygningernes dårlige stand, fortæller Gunni Petersen, der har boet i Rosenhøj siden 1975, og som afdelingsformand i perioden 2006-2018 var en central del af renoveringsprocessen.

”Vi præsenterede faktisk beboerne for en løsning allerede i 2008, men den måtte vi lave om, fordi vi ikke havde inddraget dem godt nok i udarbejdelsen, så vi afholdt en masse beboermøder, hvor vi kom ind til kernen af, hvad de ønskede. Her kom vi frem til, at selvom det selvfølgelig var vigtigt at få udbedret bygningernes tilstand, så var tryghed det vigtigste emne, og det kom også øverst på listen over de ting, som arkitekterne skulle tage højde for i deres løsning,” fortæller Gunni Petersen.

Monotont og maskinelt
De oprindelige 27 boligblokke var bygget på en bakke placeret efter modernismens lige linjer som barakker med det samme udtryk – fri for særlige kendetegn, kun adskilt af firkantede bøgehække, tomme græsplæner og livsløse parkeringspladser. Netop den lukkede og ensformige infrastruktur, der lægger mere op til adskillelse og orden end inklusion og fællesskab, blev det centrale omdrejningspunkt i hele renoveringsarbejdet. For hvordan omdanner man så stort et område til noget, der skaber værdi for de mennesker, der skal bruge det, uden at rive det hele ned og bygge nyt?

”Hele området lå lukket om sig selv som en isoleret ø, så selvom opgaven gik på at facade- og energirenovere, arbejdede vi med at transformere Rosenhøj fra et monotont boligblokområde til en varieret, grøn og åben bydel. Den maskinelle opdeling, der var anlagt oprindeligt, lagde ikke en god ramme for hverdagslivet, så vi designede forskellige bygningsudtryk og indlagde nye veje, så der kom et mere varieret miljø, og så man som beboer også lettere kan navigere og se, hvor man bor. Vi flyttede også nogle af indgangene i blokkene om på den modsatte side, så naboerne nu møder hinanden mere og har fælles gårdrum, som understøtter det lokale fællesskab,” fortæller Tue Hesselberg Foged, der er kreativ direktør i arkitektvirksomheden Effekt, der var arkitektvirksomheden bag Rosenhøjs helhedsrenovering.

Et identitetsskabende projekt
Da renoveringen af Rosenhøj stod færdig efter fire års arbejde, var hele området forandret i sin grundessens. De nyetablerede veje har skabt et netværk, der forbinder de nu vidt forskellige bygninger i små lokale fællesskaber, og i hjertet af det hele er en naturpark med til at bringe grønt liv til området. De før så nedslidte lejligheder i de anonyme boligblokke er blevet revitaliseret, så de nu har bedre indeklima, er energieffektive og mere åbne ud mod resten af området. Samtidig har helhedsrenoveringen medført, at hvor beboerne før havde en bopæl, der bestod et tal og et bogstav for deres blok og opgang, har de nu fået en reel adresse med navne som Rosenhøj Bakke eller Rosenhøj Allé.

”Fordi vi har arbejdet med hele området og har kunnet styre alle delelementerne, er det lykkedes at løse både de byggetekniske udfordringer ved at transformere de gamle bygninger, men også den byplansmæssige udfordring, fordi vi både har kunnet gentænke den sociale infrastruktur og bringe natur ind i hjertet af området. Alle beboerne var jo nødt til at få nyt sygesikringskort, fordi de nu havde en helt ny adresse, og det siger jo lidt om, hvor omfattende en identitetsmæssig forandring, der er tale om. Lige fra navneskiltet på døren til oplevelsen som beboer har vi arbejdet efter at få det til at spille sammen, så det skaber størst muligt værdi for dem, der bor der,” fortæller Tue Hesselberg Foged.

Forbedring og forbrødring
Netop værdien af renoveringen kommer i Rosenhøj til udtryk på mange måder i beboernes dagligdag. Energiforbruget til opvarmning er reduceret med 50%, alle tidligere kuldebroer er blevet fjernet og med nye anlæg genanvendes helt op til 90% af energien i udskiftningen af luften, hvilket sikrer beboerne et optimalt indeklima året rundt. På en solrig dag kan Rosenhøj endda komme tæt på at være selvforsynende med den strøm, der kommer fra solcelleanlæggene på blokkenes tage. Samtidig viser interne beboerundersøgelser også, at renoveringen har igangsat nogle af de sociale forandringer, som stod øverst på beboernes ønskeliste. Således er andelen af beboere, der føler sig tilpas og har tillid til deres naboer, steget med 37% i 2017 sammenlignet med 2008, og andelen af utrygge beboere er halveret. For Gunni Petersen er der da heller ikke tvivl om, at renoveringen har levet op til forhåbningerne.

”Det er blevet, som vi ønskede det, og jeg har hørt mange sige, at de slet ikke kan genkende det fra før, og det er rigtigt. Det betyder meget for mig, at vi har fået lavet en overordnet struktur, for ved at ændre dén har vi fået ændret måden, man bevæger sig på og hvordan det føles at bo her. Alene dét, at vi har fået åbnet gavlene op og bygget små altaner, betyder, at man nu kan se meget mere end tidligere og det er med til at øge trygheden. Vi kan også se, at flere er i beskæftigelse og at der er en ny type beboer på vej, fordi området nu er mere attraktivt for flere,” fortæller Gunni Petersen.

Da renoveringen af Rosenhøj stod færdig i 2017, kunne en opgørelse fra Boligforeningen Århus Omegn vise, at der i gennemsnit var 14 gange så mange personer på venteliste til en bolig i Rosenhøj i forhold til i 2010. Men er transformationen af Rosenhøj fra udsat til eftertragtet et unikum eller kan det stå som eksempel til efterlevelse for boligområder andre steder i Danmark?

”Der er bestemt tematikker, der går igen i andre områder, eksempelvis nogle af de modernistiske planlægningsidealer, hvor man ordner og adskiller alting hver for sig, samt de meget ensartede bygninger, men jeg tror dog ikke, at man kan lave én opskrift på, hvordan man kan løse dem. Men dét, at vi er lykkedes med at lave projektet her som en helhedsorienteret løsning, hvor beboerne har været inddraget på alle niveauer, er klart én af de største styrker ved det, og dét kan man lære af. Arkitektur bliver nogle gange reduceret til æstetik alene, men det handler om at skabe noget, der fungerer for de mennesker, der skal bo der, og dét kan man se i Rosenhøj,” fortæller Tue Hesselberg Foged.