Murgennembrud baner vejen for nyt liv i fængslet
15. feb 2023
Med opførelsen af statsfængslet i 1853 fik Horsens et tilskud af nye arbejdspladser, men fra 1970’erne og frem til lukningen i 2006 gav fængslet byen et blakket ry. Men i 2012 startede en løbende transformation, der har åbnet de lukkede mure og gjort fængslet til en kulturdestination.
Mens fængslet stadig var aktivt, begyndte en indsats for at forvandle Horsens fra fængselsby til oplevelsesby. Da fængslet lukkede, mente nogle horsensianere, at det burde rives ned, mens andre så den gamle bygnings potentiale i den kulturelle omstilling. Frem for at opføre en ny bygning skræddersyet til events, konferencer og koncerter har man ved at transformere fængslet ikke blot sparet CO2-udledning, men også fået nogle helt særlige rum, som ikke kun tiltrækker gæster, men også dem der skal optræde der.
Et stort hul i muren
Renoveringen omfatter den vestlige del af det samlede fængselsanlæg omkring den vestre indergård, og efter transformationen er der i dag tre sale med tilhørende faciliteter som køkken, opvask, lagerplads, toiletter, garderobe og back stage-lokaler. Cellefløjen mod vest er i den nederste 1½ etage gennembrudt, så der hele vejen fra udearealerne og ind i indergården er skabt en sammenhængende flade af beton, der binder den udendørs plint, de to sale i fløjen og den nye sal i indergården sammen både fysisk og visuelt. De mursten, der blev fjernet, er bevaret og afrenset, og mens nogle af dem bliver brugt til reparationer i fængslet, kan resten genbruges i andre byggerier.
Indskudt boks af stål
Hullet fyldes ud af et nyt indgangsparti af glas i en indskudt stålboks, der rummer de to mindste sale. Udskiftningen af de bærende teglmure med en ny stålkonstruktion uden at svække det konstruktive system krævede specialløsninger, hvor nye 1,5 m høje stålbjælker er skudt ind for at bære de øvre etager. Takket være en lang og grundig planlægning lykkedes det at gennemføre manøvren uden revner i den gamle bygning. De bærende stålkonstruktioner har sort brandmaling, der står godt til de rustikke teglmure, lige som boksens beklædning af cortenstål er valgt for at skabe slægtskab mellem gamle og nye materialer.
Kig til himlen i fængselsgården
Centralt i fængselsanlægget findes to tvillingegårde, og i dag er den vestre indergård transformeret til en højloftet sal. En ny overdækning med shedtag og ovenlys sørger for, at himlen og lyset finder vej ned i salen. Overdækningen er konstrueret af CLT-elementer, dvs. krydslamineret tømmer, og blev samlet i sektioner, der integrerer ovenlys, isolering, loftsplader, lys og varme, der derefter blev hejst på plads.
Specialdesignede akustikløsninger
I hver ende af salen er der etableret akustikregulering i form af store stofpaneler. De er specialdesignet af kunstnere og håndsyet på stedet af fire syersker, mens der blev bygget. De tre sale kan fungere sammen, men også hver for sig, og for at skabe en opdeling, der også kan forhindre lydgener mellem salene, måtte der igen særlige løsninger til. Resultatet blev nogle store porte, der består af hule stålkasser fyldt med akustikmateriale. Der er også døre i, så der er passage mellem salene, når portene er sænket. Selv om hver port vejer 6 tons, kan de hurtigt hejses op og ned.
Fra dårligt image til succeshistorie
At renoveringen lykkedes, skyldes ikke kun kreative fagfolk, men også en række dedikerede ildsjæle, der troede på projektet. Undervejs er brugere og interessenter, herunder borgerne, blevet involveret og orienteret om byggeriet, der flere specialløsninger til trods blev afleveret før tid og under budget. Alle kan i dag glæde sig over, at det triste fængsel er forvandlet til et kulturelt fyrtårn.
Før
Før renoveringen stod fængslet tomt, og den vestre indergård var med sine små cellevinduer og lukkede mure helt afskåret fra omverdenen.
Efter
Efter renoveringen er indergården transformeret til en højloftet sal, der er åbnet mod området udenfor via to nye sale i en ny stålboks, der er skudt ind i den nederste 1½ etage af fængslets vestfløj. Gulvfladen i de tre sale fortsætter udendørs i en plint, der byder velkommen. Salene kan fungere sammen, men også adskilles med store hejseporte med integreret akustikregulering og døre. Indergårdens overdækning har store ovenlys, og i hver ende sørger hvide, bølgende stofbaner for god akustik, samtidig med at de også trækker dagslys ned i salen. De nye rå materialer som boksens cortenstål og stålkonstruktionerne, der blot står med sort brandmaling, er valgt for at matche de gamle teglmure. Også omkring de nye garderober og toiletter er anvendt cortenstål.
Fire gode grunde
Lisbet Wolters giver her sin begrundelse for, hvorfor Vestsalen i FÆNGSLET nomineres til Renoverprisen 2022.
”Man har brugt renoveringen af Vestsalen som en identitetsskaber for det eksisterende byggeri. Der er her tale om et byggeri med en ret speciel historie, der i det her tilfælde har været negativ for både by og befolkning. Den historie vil man gerne vende, og derfor har man brugt renoveringsprojektet til fysisk at vise, at det nu er en anden tid. Nu kommer der til at ske noget nyt med FÆNGSLET i Horsens. Og det er ret interessant.”
”De har jo simpelthen skåret i en bygning og valgt et greb, som faktisk er rigtig svært. Man kunne sagtens have valgt alle mulige andre måder, men det har været vigtigt at gøre noget meget radikalt. Og det synes jeg, der er en god eksempelværdi i. Det kan nogle gange være nødvendigt at være meget tydelig omkring, hvad man gør, hvis man vil skabe et helt nyt udtryk som her.”
”Den fleksibilitet, der er i byggeriet: Porte der kan skydes op og ned, foldedøre der kan gøre nogle ting, det er jo dét, der kan gøre, at anvendelsen bliver mere nuanceret og henvender sig til flere forskellige målgrupper.”
”Det er interessant, hvordan de tidligere funktioner ofte kommer til at spille ind i måden, man renoverer, og hvad det er for et greb, der føles rigtigt. Det formsprog man ender med at renovere i, er enormt påvirket af, hvad bygningen var før. Og det gælder også i det her tilfælde.”