Nomineret til Renoverprisen 2026: Nyt familieliv under tagryggen i Sigerstedgade
02. jun 2026
Ved at inddrage et uudnyttet tørreloft er en klassisk københavnerlejlighed forvandlet til en familiebolig i flere plan med respekt for bygningens oprindelige konstruktion.
Læs Nomineringsudvalgets udtalelse her (pdf). Se desuden film og læs artikel nedenfor.
Øverst i en københavnerbygning fra 1890’erne i Sigerstedgade, tæt på Hovedbanegården, ligger en lejlighed, der er nomineret til Renoverprisen 2026. Efter en omfattende transformation af tørrelofterne er lejligheden blevet udvidet med to ekstra etager – fra tre værelser til ti – ved at inddrage de uudnyttede kvadratmeter under taget. Det har tilført lejligheden nye funktioner, mere plads til familien samt mere lys og luft.
Nomineringsudvalget fremhæver renoveringen som et flot eksempel på, hvordan tørrelofter og uudnyttede arealer kan aktiveres og skabe nye boligkvaliteter i byen – uden at bygge nyt og uden at familien behøver at flytte fra byen.
Projektet er tegnet af bygherren selv, som er arkitekt. Det hele er foregået i tæt samarbejde med dygtige tømrere og snedkere, der har formået at arbejde sammen med den gamle trækonstruktion og ikke imod den.
Et vigtigt dogme for projektet har været at ophøje den oprindelige trækonstruktion til at spille en styrende rolle i designet. Hver gang en ny detalje skulle indarbejdes, blev det ældste materiale betragtet som den retningsgivende løsning. Ambitionen har været at udnytte alle kvadratmeter med respekt for de eksisterende rammer og at lade de nye rum flette sig ind mellem søjler, bjælker og skævheder.
Lejligheden er herved udvidet med 107 kvadratmeter, og der er skabt syv rum, 14 tagvinduer og et ni meter højt atrium uden at beskadige den oprindelige trækonstruktion.
Fra tørreloft til familiebolig
Renoveringen tager udgangspunkt i et konkret behov: mere plads til en familie i byen. Hvor mange familier må flytte ud, når kvadratmeterne bliver for få, viser Sigerstedgade en anden mulighed ved at omdanne tidligere ubrugte kvadratmeter til værelser, opholdsrum og hjemmearbejdsplads.
Nomineringsudvalget hæfter sig ved, at projektet ikke handler om at presse flest mulige kvadratmeter ud af en bygning, men om at skabe en bolig med reelle kvaliteter. Her er der ikke blot blevet mere plads – der er skabt bedre lys, bedre rumlige sammenhænge og en bolig, hvor etagerne hænger naturligt sammen.
Den gamle konstruktion som medspiller
Projektet bevarer de gamle bjælker, søjler og spor i træet og gør dem til en del af boligens æstetik. Pointen har ikke været at skabe efterligninger af det historiske, men at lade det moderne og det historiske mødes på en måde, hvor de eksisterende elementer aktiveres og integreres i bygningens nye liv og indretning.
Projektet viser samtidig, hvor afgørende den eksisterende geometri er, når tagrum skal omdannes til bolig. Her gav rammerne ikke mulighed for en selvstændig ekstra bolig under taget, men de gjorde det muligt at skabe en større familiebolig med høj boligkvalitet. Det nye står ikke i kontrast til det gamle, men lægger sig ind i bygningens egen logik. Man har accepteret skævhederne, og de nye overflader og rum er tilpasset det, der allerede var der.
Teknik og myndighedskrav bag de enkle greb
Selvom projektet fremstår enkelt, rummer det en høj grad af teknisk kompleksitet. At omdanne et tørreloft i en ældre københavnerbygning til beboelse kræver løsninger for brand, konstruktioner, dagslys, ventilation og adgangsforhold.
Nomineringsudvalget fremhæver, hvordan projektet arbejder med enkle greb, men opnår markant forbedrede rumlige kvaliteter og et bedre indeklima. Ved at skære gennem dæk, trække dagslys ind i de mørke tagrum og udnytte arealerne under de skrå vægge er de vanskelige rammer omsat til brugbare og sammenhængende rum.
Renoveringen har dog ikke været uden udfordringer, og intet var som forventet, da loftet først blev åbnet op. Projektet har derfor krævet stor fleksibilitet og gentænkning undervejs.
Fællesskabet som forudsætning
Nomineringsudvalget peger på den demokratiske proces som en del af projektets eksempelværdi, og at en vigtig forudsætning for projektet har været en velfungerende andelsboligforening. Transformationen kunne kun realiseres, fordi der tidligere var truffet fælles beslutninger om muligheden for at udnytte de uudnyttede arealer. Det gør projektet til mere end en privat boligrenovering og viser, hvordan en andelsforening gennem fælles beslutninger kan skabe nye muligheder i den eksisterende ejendom.
Eksempelværdi for andre ældre ejendomme
København og de andre større byer i Danmark rummer mange ældre etageejendomme med uudnyttede loftsrum. Nomineringsudvalget fremhæver Sigerstedgade som et veltilrettelagt eksempel på, hvordan disse rum kan skabe nye boligmuligheder ved at lade bygningens egne kvaliteter og konstruktioner samt dens mere end 130 års historie være styrende.
Parter bag projektet
Bygherre: Trude Mardal & Kasper Ulrik Svendsen
Arkitekt: Spolia Studio
Tømrer- og snedkersjak: Kjær & Henckell
Ingeniør: Klaus Nielsen A/S
Brandstrategi (ingeniør): Hundsbæk & Henriksen
Læs projektets egen indstilling her.
Nedenstående billede er fra den eksisterende del af lejligheden og indgår ikke i det indstillede projekt:
