Alle taber, når indeklimaet er dårligt
19. aug 2022
Tung luft, for lidt lys og alt for meget larm. Dårligt indeklima er stadig dagligdagen for rigtig mange skolebørn, men det kan selv enkle tiltag ændre på, og med en samlet indsats kan indeklimaet forbedres markant med bedre trivsel og færre sygedage til følge – for både elever og lærere.
Et nyt skoleår er lige begyndt, men det er nok ikke indeklima, der står først på dagsordenen hos skoleledere, lærere og elever. Det burde det måske være, for en række undersøgelser viser, at et godt indeklima både giver bedre undervisning og bedre indlæring.
Fokus på godt indeklima er nødvendigt
”At gå i skole er en del af børnenes hverdag, og en hverdag med et godt indeklima og god trivsel er et fundament for et godt voksenliv. Derfor starter vi med at fokusere på et godt indeklima for børnene,” fortæller Anne Gade Iversen. Hun er projektchef hos den filantropiske forening Realdania og ansvarlig for den indeklimaindsats, som Realdania siden 2016 har arbejdet med. Målet er at skabe mere viden om bedre indeklima i skolerne med en lang række analyser, håndbøger og eksempelsamlinger, som kan hjælpe især kommunerne godt på vej til at finde gode løsninger til et bedre indeklima.
Og der er brug for det, for undersøgelser foretaget i forbindelse med det såkaldte Masseeksperiment, der er en årligt tilbagevendende aktivitet, hvor skoleelever sammen med forskere arbejder med problemstillinger fra hverdagen, viser med målinger i 2021, at indeklimaet i klasselokaler ikke er blevet bedre siden tilsvarende målinger i 2009 og 2014.
Dårligt indeklima giver dårligere præstation
Det dårlige indeklima har alvorlige konsekvenser. Det er bl.a. påvist, at børn klarer sig hele 9 % dårligere, hvis de opholder sig i klasselokaler med dårligt indeklima. Regner man det om til et normalt forløb for et barn i folkeskolen, svarer det nogenlunde til, at de elever, der går i en skole med et godt indeklima, i løbet af deres skoletid kommer et helt års pensum foran dem, der ikke gør.
Anne Gade Iversen pointerer, at indeklima også er vigtigt for den enkelte lærers trivsel og for skolen, der får gladere og sundere medarbejdere med færre sygedage. Et godt indeklima har således betydning for hele samfundet, og det har DTU og Incentive udgivet en rapport om, lige som de har udviklet et værktøj, der kan beregne den samfundsøkonomiske effekt af at forbedre indeklimaet.
Adfærd har betydning
”Der er masser af viden om indeklimaets betydning, men viden er ikke nok – der skal også handles på det, og en indsats for at forbedre indeklimaet skal prioriteres. Det er en stor udfordring for mange skoler, for det tager tid og koster penge. Mange vælger at starte med at se på adfærden, fordi de tror, at det er den lette og billige løsning frem for komplekse og dyre installationer eller ombygninger, men at ændre vaner kræver stort fokus og vedholdenhed, og det er ikke nødvendigvis let,” forklarer Anne Gade Iversen.
Nogle undersøgelser, som Alexandra Instituttet har gennemført for Realdania, konkluderer, at det er muligt at forbedre indeklimaet med små ændringer i adfærden hos både elever og lærere. Det er Anne Gade Iversen enig i, men det kan sjældent stå alene:
”Det bedste resultat opnås som regel, når adfærdsændring, f.eks. via nudging, ledsager større indsatser. Men et fokus på adfærd kan være en rigtig god måde for en skole eller en kommune at starte en proces på, så der skabes opmærksomhed om indeklima. Det kan være første skridt i en større strategisk indsats, hvor indeklimaet tænkes med også i andre sammenhænge,” mener Anne Gade Iversen.
Ikke kun energirenoveringer
Det kan f.eks. være at huske indeklimaet, når en skole skal renoveres. 90 % af skolebygningerne i Danmark er opført før bygningsreglementet i 1995, dvs. før der var krav til indeklima, og mange skoler halter derfor bagefter på den front. Med indførelsen af energiklasser og energirammer i 2006 blev det ifølge Anne Gade Iversen især energiforbedringer, de fleste renoveringer havde fokus på. Men det er en god idé at samtænke indsatserne og gennemføre indeklimatiltag, når man alligevel skal i gang med en renovering, og ofte hænger energibesparende løsninger sammen med en forbedring af indeklimaet. Det sker f.eks., når man isolerer eller tætner for at undgå træk – det sparer på energien, men giver også et bedre indeklima, og så giver det faktisk også bedre muligheder for at udnytte rummene, fordi man kan opholde sig ved vinduerne, hvad man pga. træk ikke kunne før.
Nye funktioner til eksisterende arealer
I det hele taget er der i dag stort fokus på at udnytte eksisterende arealer bedre, og mange skoler arbejder med at ændre områder, der før kun blev benyttet som gennemgangsrum, til nye og attraktive opholdssteder. Det udspringer ofte af ønsket om nye pædagogiske principper og former for læring, f.eks. større mulighed for differentieret undervisning, hvor eleverne kan deles op i grupper. Det giver behov for forskellige typer opholdsrum og fleksibel møblering, så der opstår steder til enten fordybelse alene eller til aktivt gruppearbejde udover den mere traditionelle klasseundervisning.
Anne Gade Iversen mener, at det er vigtigt at få den fysiske og rumlige dimension koblet på som et element i at arbejde med indeklima. Netop disse ændringer, der aktiverer rummene mere, ser hun som en generel tendens i de løsninger, som en række kommuner har valgt at fokusere på som en del af Realdanias indsats, og som fremgår af publikation Indeklima i Skoler – Eksempelsamling 2021.
”Vi ser mange gode eksempler på, at rummene kan bruges på flere måder, og at de tiltag, der bliver valgt i en renovering, løser flere udfordringer i ét greb,” fortæller Anne Gade Iversen.
Hun nævner som et eksempel en skole, der har arbejdet med nye, mobile skillevægge, der skaber rum i rummet og giver mulighed for forskellige typer ophold. Men samtidig har væggene integreret akustikabsorbenter og har forskellige farver afstemt efter den påtænkte funktion, så væggene opfylder flere formål på samme tid. Et andet eksempel, som Anne Gade Iversen fremhæver, er ret enkelt, når man først får øje på potentialet: ”En simpel ting som at skifte armaturer i loftet ud med pendler, der hænger lavere og med deres lyskegle over bordene skaber små, afgrænsede lyszoner – det har givet mere fokus hos eleverne og dermed mindre larm,” fortæller Anne Gade.
Størst effekt ved flere tiltag på samme tid
Der er selvfølgelig store forskelle på, hvilke indsatser de involverede kommuner har valgt, og projekterne spænder lige fra enkle tiltag i forhold til adfærd til nogle omfattende renoveringer med byggetekniske forbedringer og nye ventilationsanlæg.
”Indeklima er rigtig mange ting. Det handler ikke kun om god luftkvalitet og CO2-værdier, men også om lys, lyd og temperatur – og om adfærd og måden at bruge de enkelte lokaler på. Den brede vifte af kommunernes projekter viser hele dette spænd af løsninger, som kan svare på mange af de udfordringer, man står med ude på skolerne og i kommunerne. Løsningerne er ikke bare luftige idéer, men er allerede implementeret og kan forhåbentlig inspirere andre,” forklarer Anne Gade Iversen.
Hun nævner som et eksempel en kommunes udvikling af et digitalt værktøj til indeklimatjek, der forholdsvis enkelt via en række spørgsmål hjælper med at screene hvert lokale for at skabe et overblik over dets indeklima og give en idé om behovet for investeringer i forbedringer. I dag er dette værktøj forankret hos DCUM, Dansk Center for Undervisningsmiljø, og er gratis tilgængeligt for alle.
Fra løsningsmuligheder til handling
Der findes således rigtig mange gode løsninger allerede, så fremover gælder det om at få indeklima prioriteret både i hverdagen blandt elever, lærere og skoleledelser og politisk på kommunalt og nationalt plan, og der er heldigvis fokus på det.
”Det er det lange, seje træk, der er afgørende, og indsatsen for bedre indeklima er heldigvis i fuld gang. Fundamentet er nu lagt, og der begynder virkelig at ske fremskridt; kommunerne er klar til at gøre noget, og mange er allerede godt i gang,” runder Anne Gade Iversen af.
I de 10 år, hvor Renoverprisen er blevet uddelt, har der været indstillet og nomineret mange skoler, der i deres renovering har haft markant fokus på forbedringer af indeklima og ny anvendelse af eksisterende arealer i de samme greb, f.eks. Vigerslev Allé Skole i Valby, Kirkebjerg Skole i Vanløse og Nordagerskolen i Ringe, der var nomineret til Renoverprisen i hhv. 2016, 2017 og 2020. Det gælder også på videregående uddannelser, f.eks. DTU’s auditoriebygning, der er nomineret i år.