Læs projektets egen beskrivelse

Indledning.
I 1936 blev der bygget en lille fabrik i Kristrup, en gammel forstad til Randers, et trykkeri som lavede kalendere til hele landet. Stueetagen blev anvendt til sætteri og papirlager. I 1946 blev bygningen forlænget mod øst på en skrånende grund som gjorde, at denne del af bygningen kom over jorden i 2 etager. Udvidelsen medførte et samlet areal på 2050 m2.
Ikke færre end 1,5 millioner kalendere i alle afskygninger forlod årligt den både gamle og meget moderne virksomhed. Man bevarede de gamle håndværk med indbinding af bøger, blandt andet kirkebøger med skind og guldtryk, hvori vi allesammen er bogført efter fødslen.
I 1982 indgik Kirkeministeriet en aftale om levering af alle slags kirkebøger med eneret på trykning og salg. Overskuddet fra salget af Den Danske Salmebog gik og går ubeskåret til Den kongelige Vajsenhus skole, som blev oprettet i 1727 i Nørre Farimagsgade, København.

1999 blev bygningen tildelt den samlede bevaringsværdi 5 i forbindelse med kortlægning af arkitektoniske værdier i Randers Kommune, en middelvurdering, der ofte gives til jævne, pæne bygninger, hvor utilpassede udskiftninger og ombygninger trækker ned i det samlede indtryk.

I 2017 flyttede Provinsforlaget A/S og bygningen stod tom indtil 2019, hvor 3 speciallæger købte ejendommen med grund. Ibrugtagningen skete november 2022.

Eksempelværdi.
Rundt om i store dele af Danmark ligger formodentlig en del gamle ubenyttede industri- og håndværksbygninger (jfr for eksempel porteføljen af ejendomme administreret af statens ejendomsselskab Freja).I stedet for at rive dem ned og anvende ressourcer på at bygge nyt vil det være langt mere bæredygtigt at løfte disse ofte solide bygninger til nyt indhold og formål. Det er netop det, Århusvej 67 i Randers er et slående eksempel på: fra at være bygget solidt i 1936 som et af landets største trykkerier til i 2022 at være løftet til øre-næse-hals-læge-klinik.

De 3 speciallæger bør anerkendes for, at de i 2019 efter nogen tøven valgte den svære løsning at bevare den nyindkøbte bygning og at gøre dette uden at have ejendomsudvikler, boligselskab, fonde eller lignende i ryggen. De er travlt optaget af deres eget professionelle arbejde og har ikke større indsigt i bygningsbevaring kontra nedrivning og nybygning. Byggeri generelt var og er stadig i den tidlige fase af den grønne omstilling. Det kan være svært for en bygherre at gennemskue fordele og ulemper.

De professionelle bør anerkendes for, at det lykkedes med den udfordring, det var at få renovering af en gammel fabriksbygning og en lægeklinik med specialiserede funktioner til at gå op i en højere enhed samtidig med, at man så vidt muligt ville transformere bæredygtigt.

Der er noget ironisk og symbolsk i, at denne bevarede bygning ligger blot 8 km fra Nordic Waste. Et paradigmeskift er nødvendigt for at erstatte nedrivning af gamle bygninger- med deraf afledte affaldsprodukter- med renovering og transformation af bygninger, der hverken behøver at være spektakulære, ikoniske eller historiske.
 

Solidt samarbejde
I alle led af byggeprocessen har samarbejdet mellem bygherre (som også er brugere), rådgivere, udførende og myndigheder været velfungerende. En række udfordringer opstod undervejs pga den opgave, det er at opbygge en højt specialiceret lægeklinik. Men med en god dialog og forståelse for lægernes behov og omvendt for de byggefaglige udfordringer, har parterne sammen fundet løsninger. Uden et højt ambitionsniveau og vedholdenhed fra både rådgiver og bygherre var projektet ikke lykkedes, hvilket afspejler sig i høj arkitektonisk og bygningsmæssig kvalitet samt en god arbejdsgang for de mange ansatte på klinikken. Dertil har projektet imødekommet myndighedsmæssige udfordringer, der er løst eksemplarisk gennem stor samarbejdsvillighed fra Randers Kommune.

Blik for brugerne.
Den eksisterende bygning inklusive tilbygningen fra 1946 er bragt tilbage til sit oprindelige udtryk, for eksempel blev den sorte facade ud mod Århusvej fjernet. Det indvendige er designet med en række fællesfunktioner, der skaber rammer om faglige og patientvenlige fællesskaber. Der er etableret en hovedindgang, hvortil dårligt gående patienter kan komme ad en usædvanlig, original og lang rampe.
Der er en lang “indre gade” med indgange til information, speciallægerum, høreprøverum, operations-og opvågningsrum og et stort personalerum, som inkluderer et mødelokale til undervisning af personale og kommende speciallæger. Herfra er også indgang til separat køkken.
Dagslyset fra “den indre gade” kommer fra de store vinduespartier i vestgavlen, fra vinduer i reception og vindfang samt fra vinduer over dørene i østenden.
Da bygningen i 1946 blev forlænget mod øst på en skrånende grund, har det nu været muligt at udvide antallet af specialer ved at lade en øjenlæge etablere sig i denne underetage.Ved siden af denne klinik er der omklædningsrum for al personale. Endnu længere mod vest, som kan kaldes kælderetage, er der rum til ventilationsanlæg egnet til speciallægernes særlige behov.
Desuden har der været stort fokus på at sikre et godt indeklima for bygningens brugere. 
Akustiske løsninger med lydreduktion har selvklart været en nødvendighed. 

Inspirerende ressourcetiltag.
Transformationen af Århusvej 67 har genbrugt det eksisterende råhus, har medført en stor reduktion af bygningens CO2 aftryk. Ombygningens rå karakter med bevaring af mange eksisterende konstruktioner og overflader har bidraget til at reducere projektets ressourceforbrug og økonomi.
De steder, hvor der skulle etableres nye døre og vinduer, blev de oprindelige mursten nænsomt fjernet og genbrugt andre steder, hvor huller skulle lukkes og gamle mursten erstattes.
På facaden ud mod Århusvej blev der på et tidspunkt monteret stålplader. Disse er nu blevet fjernet og de oprindelige vindueshuller blevet vækket til live, som de var fra start.Vinduerne var tidligere overalt sprossede jernvinduer. Da det ikke var muligt at etablere vinduer i 3 lag på disse (ifølge lovkrav), var man nødt til at udskifte, dog således at synsindtrykket blev som det oprindelige.
Der er monteret nye vinduer i energiklasse A og med lydreducerende egenskaber.
De kasserede vinduer blev sendt til genbrug.
Med det lange sydvendte tag var det attraktivt at installere solcelleanlæg, som er tilsluttet klinikkens energiforsyning.

Faglig kvalitet.
Det er vigtigt, at patienterne føler sig velkomne og trygge, hvilket understøttes af den æstetiske, rummelige, rene, behagelige atmosfære, idet klinikken også er indrettet med blik for kvalitet. For eksempel findes overalt klassiske Aarhus Bænke, som har en god siddekomfort. Bænkene er ophængt på væggene, hvilket letter rengøringen. De er lokalt producerede på en virksomhed på havnen i Randers.

Levende bygningskultur
Selvom denne gulstensindustribygning fra 1936 med sprossede vinduer ikke gør noget væsen af sig udover sin længde, sin lidt massive karakter og en enkel æstetik, giver den alligevel værdi til kvarterets samlede helhedsindtryk. Den er solidt plantet i det gamle forstadskvarter til Randers i et område, som er præget af tæt lav bebyggelse med gamle murermestervillaer, en fodboldklub og andre institutioner. Den virker- også på grund af sin alder- som en organisk del af det omkringliggende miljø.

Blik for brugerne

Den eksisterende bygning inklusive tilbygningen fra 1946 er bragt tilbage til sit oprindelige udtryk, for eksempel blev den sorte facade ud mod Århusvej fjernet. Det indvendige er designet med en række fællesfunktioner, der skaber rammer om faglige og patientvenlige fællesskaber. Der er etableret en hovedindgang, hvortil dårligt gående patienter kan komme ad en usædvanlig, original og lang rampe. Der er en lang “indre gade” med indgange til information, speciallægerum, høreprøverum, operations-og opvågningsrum og et stort personalerum, som inkluderer et mødelokale til undervisning af personale og kommende speciallæger. Herfra er også indgang til separat køkken. Dagslyset fra “den indre gade” kommer fra de store vinduespartier i vestgavlen, fra vinduer i reception og vindfang samt fra vinduer over dørene i østenden. Da bygningen i 1946 blev forlænget mod øst på en skrånende grund, har det nu været muligt at udvide antallet af specialer ved at lade en øjenlæge etablere sig i denne underetage.Ved siden af denne klinik er der omklædningsrum for al personale. Endnu længere mod vest, som kan kaldes kælderetage, er der rum til ventilationsanlæg egnet til speciallægernes særlige behov.
Desuden har der været stort fokus på at sikre et godt indeklima for bygningens brugere. 
Akustiske løsninger med lydreduktion har selvklart været en nødvendighed. 


Eksempelværdi

Rundt om i store dele af Danmark ligger formodentlig en del gamle ubenyttede industri- og håndværksbygninger (jfr for eksempel porteføljen af ejendomme administreret af statens ejendomsselskab Freja).I stedet for at rive dem ned og anvende ressourcer på at bygge nyt vil det være langt mere bæredygtigt at løfte disse ofte solide bygninger til nyt indhold og formål. Det er netop det, Århusvej 67 i Randers er et slående eksempel på: fra at være bygget solidt i 1936 som et af landets største trykkerier til i 2022 at være løftet til øre-næse-hals-læge-klinik. De 3 speciallæger bør anerkendes for, at de i 2019 efter nogen tøven valgte den svære løsning at bevare den nyindkøbte bygning og at gøre dette uden at have ejendomsudvikler, boligselskab, fonde eller lignende i ryggen. De er travlt optaget af deres eget professionelle arbejde og har ikke større indsigt i bygningsbevaring kontra nedrivning og nybygning. Byggeri generelt var og er stadig i den tidlige fase af den grønne omstilling. Det kan være svært for en bygherre at gennemskue fordele og ulemper. De professionelle bør anerkendes for, at det lykkedes med den udfordring, det var at få renovering af en gammel fabriksbygning og en lægeklinik med specialiserede funktioner til at gå op i en højere enhed samtidig med, at man så vidt muligt ville transformere bæredygtigt. Der er noget ironisk og symbolsk i, at denne bevarede bygning ligger blot 8 km fra Nordic Waste. Et paradigmeskift er nødvendigt for at erstatte nedrivning af gamle bygninger- med deraf afledte affaldsprodukter- med renovering og transformation af bygninger, der hverken behøver at være spektakulære, ikoniske eller historiske.  

Parter bag projektet

Bygherre: speciallægerne
Thomas Qvist Barrett
Jakob Korsholm Nielsen og
Jonas Peter Holm

Arkitektfirma: CUBO, Aarhus

Stoklund Rådgivende ingeniører A/S, Randers
Ingeniørrådgivning og projektion af bærende konstruktioner

Hovedentreprenør Bytømreren A/S, Aarhus

Solceller: Viva Energi A/S. Brabrand.

Sted

Århusvej 67
8960 Randers SØ