SKOVLYSKOLEN

VÆRDISKABELSE I EN HVERDAGSRENOVERING

Se mere

SKOVLYSKOLEN

VÆRDISKABELSE I EN HVERDAGSRENOVERING

Læs projektets egen beskrivelse

PROJEKTBESKRIVELSE OG EKSEMPELVÆRDI

Renoveringen af Skovlyskolen er et eksempel på en ’hverdags ‘renovering og revitalisering af senmodernismens velfærdsarkitektur; en opgavetype der vil udgøre en stor del af de offentlige renoveringer i de kommende år.

Skolen, som er opført i 1968–1970 af arkitekterne Knud Munk og Haldor Gunnløgsson, er bevaringsværdig i kategori 3. Bygningen er opført efter et stramt modulært princip, som afspejler sig i arkitekturen indvendigt som udvendigt og oprindeligt også i landskabet, hvor udkragede konstruktioner, pergolaer og in-situ støbte belægninger historisk har flettet bygning og kontekst til et samlet værk.

Renoveringen tager udgangspunkt i at genopdage skolens historiske, rumlige, materialemæssige og landskabelige potentialer, og udvikle de fysiske rammer og skolens pædagogiske virkelighed med henblik på tidssvarende forhold for læring, bæredygtighed og arkitektonisk helhed, og herved få genskabt bygningernes oprindelige performative egenskaber og identitet.

Som udgangspunkt omfattede renoveringen genopretning af indvendige og udvendige overflader, energirenovering af tage og vinduer, samt et projekt for tidssvarende indeklimatiske forhold; lys, lyd og luft. Men gennem projektforløbet er disse udviklet i et nutidigt greb, der indbefatter at attraktionsværdi for lokalområdet, tilknytning til natur og materialer, klimasikring, brug af beplantning til løsning af tekniske discipliner såsom solafskærmning, hærværkssikring og adfærdsregulering. Herved er skolen landet i sin tid og sin egen fortælling – et ly i skoven.

Blik for brugerne

BÆREDYGTIGHED OG UDFØRELSESKVALITET Fra ‘Grå til Grøn’ er den bæredygtige strategi for Skovlyskolen i Holte, hvor Skovlyskolens historie og pædagogiske potentialer udfoldes i relation til naturen og der skabes nye og optimerede opholds- og læringsrum både inde og ude, og den bæredygtige strategi er udviklet med udgangspunkt i bygningens oprindeligt idekatalog. Bygningerne er opført med særlig fokus på materialers holdbarhed og fleksibilitet, hvilket er videreført i valget for indsatsområder for energirenovering, hvor efterisolering af tage og opgradering af vinduer udgjorde hovedposterne. Et bærende søjle-/dragersystem i beton danner ramme for udfyldninger at sækkeskurede murstenfelter og lette glaspartier i træ. Alle materialer er let aflæselige, taktile og med minimum af overfladebehandling. Materialevalget går igen ude som inde, hvor de tunge materialer suppleres af massive trædøre, træpaneler og tilpasset inventar m.v. Det oprindelige materialevalg har medført, at skolen indvendige og udvendige overflader med få undtagelser stod som udført uden driftsomkostninger i 50 år, hvilket bidrager væsentligt ift. til både økonomiske og ressourcemæssige bæredygtighed, og denne tilgang er videreført i renoveringen. Ressource-bevidsthed har været retningsgivende, alt som kunne genbruges, er genbrugt, trærammer for glaspartier er renoveret partielt og kun glasset udskiftet til termoruder, de udkragede konstruktioner som oprindelig var underlag for træ-espalier, er suppleret med nye stål-espalier som solafskærmning og plantningsstrategien er tilpasset en optimering af de klimatiske forhold i bygningen. Landskabsprojektet fokuserer på artsrigdom, skybrydssikring, læringsværdi i naturen og værdiskabelse for skole og beboere, samt social bæredygtighed ift. en revitaliseret identitet. De oprindelige eroderede belægninger, er genfortolket i nye betonbelægninger tilpasset skolebygningens modulære takt. Belægningsgraden er reduceret med 40 %, der giver grundlag for LAR-tiltag med læringsværdi.

Brugskvalitet

BRUGSKVALITET Brugskvaliteten er øget i integrationen mellem bygningen og landskabet, så læringsrummet udvides ud i naturen. Resultatet at enkle indgreb i facader i form af flugtveje, der åbner for mulighed for at ændre de rumlige sammenhænde indenfor og dermed øges brug at uudnyttede arealer såsom fællesrum og gangarealer. Ved at arbejde inden for det modulære princip, hvor vægstykker i murværk kan nedtages og opsættes andre steder, sikres muligheden for at ændre den indvendige disponering i takt med tidens tendenser og brugerne behov. Renoveringen har i høj grad respekteret den oprindelige materialeholdning, som giver taktilitet, robusthed og nærhed ift. til børns hverdag, ligesom projektet har sikret de indeklimatiske forhold gennem balanceret ventilation, akustik regulering og integreret solafskærmning øger komfort og indlæring hos huset brugere.

Bidrag til omgivelser

BIDRAG TIL OMGIVELSER Skovlybåndet rammer skolen ind i et bevægelsesforløb, der inviterer til en aktiv skolehverdag og giver et samlingspunkt i lokalområdet. I Skovlybåndet forbindes bevægelses–og aktivitetsfremmende tiltag og skolemuren aktiveres. Skolerenoveringen har genvundet en opmærksomhed om skolens generøse rumligheder og materialemæssige kvaliteter. Det renoverede landskab er fuldt tilgængeligt for offentligheden og opgraderingen har givet kvarteret et fornyet lokalt referencepunkt, der danner ramme om hverdagslivet med mødesteder og aktivt udeliv for kvarteret og forbipasserende.

Solidt samarbejde

SAMARBEJDE Projektet er udviklet fra ideoplæg til udførelse i tæt samarbejde mellem kommune, skole, borgere og rådgivere. Renoveringen af Skovlyskolen var underlagt en ramme, og for at sikre byggesagen succes og bæredygtighed, har alle involverede parter, herunder skoleledelse, byggeudvalg, og skolebestyrelsen deltaget i en værdiskabende proces, hvor fælles dogmer for ressourceforbrug, fra grå til grøn og genforelskelse blev lagt. Faciliteret af Rubow arkitekter, blev alle anvendte løsninger vurderet i forhold til fremtidssikring af brug og ift. mulighed for kontinuerlig videreudvikling af skolens faglige potentialer, frem for at begrænse dem, fx ved at sikre flugtvejsforhold, så de generøse gangarealer kunne inddrages i undervisningen. Dette kræver en høj grad af integreret designproces, hvor alle fagtekniske discipliner i fællesskab arbejder mod samme mål.