Læs projektets egen beskrivelse

Projektet omfatter en samlet helhedsrestaurering af, hvad der indtil for 100 år siden endnu var et komplet bygningsværk bestående af kirke, kloster og ladegård. Et sted, som dog ikke formåede at tilpasse sig en ny økonomisk, social og politisk virkelighed og fremstod som et fredet men forfaldent fortidslevn.

Godsfunktionens ophør medførte dels en fysisk opdeling af kulturmiljøet men også omfattende nedrivninger. Klostertidens tre fløje, som udgjorde kernen i herregårdskomplekset, stod funktionstomme. Anlægget var fredet men i en langsom dødsspiral, hvor den moderne landbrugsfunktion hverken kunne bruge eller vedligeholde hovedbygningerne, mens anlæggets fjerde fløj, kirken, overgik til folkekirken og fortsatte som sognekirke. En redning kom til i kraft af Komtesse Olga Sponneck, der efter en cykeltur til klosteret forelskede sig i klosteret og efter sin fars død erhvervede hovedbygningerne samt de nærmeste enge, haverne og den lille fine skov. Ved hendes død i 1964 testamenterede hun stedet til en bestyrelse og havde fremsat et ønske om oprettelsen af et dansk San Cataldo. Et arbejdsrefugium her ved Limfjorden – langt væk fra Amalfikystens blå vande. Siden 1969 har stedet fungeret som Arbejdsrefugium for enhver, der i en periode har brug for arbejdsro, men man har alene kunnet benytte sig af de få bygningsdele, Komtessen nødtørftigt havde reddet fra forfald i 1934.

Dette projekt omfatter både en restaurering af hele det fredede anlæg samt nybyggeri tilknyttet de fredede bygninger samt opførelsen af nye bygninger i terrænet. Projektets formål er at genaktivere de mange funktionstomme bygningsdele og genskabe sammenhængene både i bygningsmassen og i kulturmiljøet, så der skabes grobund for en bæredygtig aktivitet og drift. For at realisere en bæredygtig, realistisk og sund driftsfremtid for stedet på et almennyttigt grundlag, skulle der bogstavelig talt skrues nogle økonomiske ben under stedet. Derfor har der forinden projektet er sat i gang arbejdet længe og intenst med at udvikle en forretnings- og udviklingsplan, der gør arbejdsrefugiet bedre og stærkere samtidig med at alle hensyn til kulturmiljøet og det fredede bygningsanlæg varetages som det bærende fundament for det hele. Bygningsmassen er udvidet, hvor tidligere bygninger er nedrevet, så der har kunnet oprettes flere værelser og flere målrettede funktioner (musik, værksted, atelier). Der er arbejdet med en nutidig komfort mht. varme, baderum, køkken og toiletfaciliteter, arbejds- og opholdsrum m.m. Dertil er behovet for at aptere et fredet hus med de nutidige brandkrav og alt hvad dertil følger af branddøre etc. – uden at miste atmosfæren – blevet udført på bedste vis, så huset er sikret til gavn for både husets gæster og fremtidig bevaring.

Bygningsværket bærer spor af mange generationers hænder og stilarter og afspejler de gode og dårlige tider i stedets evige transformation siden 1100-tallets stiftelse som nonnekloster til herregårdens renæssance og barokke ombygninger, og en lang nedgangsperiode med flere uheldige kortsigtede løsninger. Målet er derfor at genoprette en helhed, der er tilpasset nutidens funktion som arbejdsrefugium, ligeværdigt med fortidens funktioner. Vi ser anvendelsen af stedet som arbejdsrefugium som den perfekte måde at udnytte stedets særlige kulturarv og kulturmiljø med fuld respekt for netop det historiske grundlag. Tilsammen er sporene af menneskets opfindsomhed og tilpasningsevne det optimale grundlag for den helhedsoplevelse, vi genopbygger og skaber her; Inspirerende rammer som emmer af tid, atmosfære og stemning, så gæster kan tænke og skabe, og projekter kan finde deres form. Her får de den tid og plads, det kræver at udføre et projekt, og man mærker tydeligt, at husene netop er bygget til formålet i deres funktion som kloster – et sted til fordybelse, fred og ro. Alt er båret frem af en sammenhængende enkelthed og kvalitet i materielvalg og håndværksudførelse. Med en stor grundighed, der gør stedet ære.

Opgavens kompleksitet og skadernes omfang har presset hele projektorganisationens faglighed og opfindsomhed. Helt fra storskalaarbejder med klimaskærmen eller forsyningsnettet til næropgaver med sikring af kalkmalerier og gørtlerrestaureringer, har det krævet en konstruktiv dialog. Et eksempel på udfordringer har været arbejdet med sikring af råd i tagværket og bjælkelaget i østfløjen. Udførelsesmetoden, der blev anvendt i de to andre fløje blev kompliceret af 1700-tals stuk og loftsmalerier – bærende kulturarvsværdier for stedet – som ville gå tabt ved metoden. Det krævede en ny dialogrunde for at finde en anderledes udførelsesmetode, som ville sikre malerierne og stukken samt flere måneders ekspertarbejder fra tømrere, murere og konservatorer for at redde både tagværket og østfløjens interiør. Det lykkedes på grund af godt samarbejde!

Blik for brugerne

Arbejdsrefugiet drives som almennyttig forening, og det har været brugernes behov og forslag, som har fodret mange af projektets løsningsforslag. Efter 50 års drift, hvor man har forsøgt at drive refugium i Komtesse Sponnecks hjem fra 1934-1964, med utilpassede nødløsninger, materialer og nedbrudte, funktionstomme dele af herregårdsanlægget, ønskede vi at skabe en ny helhed med respekt for det bestående, men som kunne imødekomme nutidens krav. - Hele kælderetagen havde stået funktionstom siden 1800-tallet, så her har vi genaktiveret samtlige rum og har fysisk genåbnet forbindelser til hele etagen og indrettet nye køkken-, toilet- og badefaciliteter samt opholdsrum. - Det var ikke muligt at gøre hele det fredede anlæg handicapvenligt, men dette er indbygget som en selvfølgelighed i de nye bygningsdele: Gæsteværelser og toilet i den nye nordfløj i portnerboligen samt offentlig adgang til formidlingshus og toilet i gartnerhuset. - Helt grundlæggende var husets el-, vand-, varme- og kloakfaciliteter ikke forandret siden de første installationer blev etableret i 1934-1967. En forudsætning for projektet var etablering af en ny varmekilde til at erstatte et oliefyr i klosterkælderen. Derfor var klostret primus motor i oprettelsen af et lille fjernvarmeværk, der nu med udgangspunkt i etableringen af et halmfyr på hovedgården opvarmer hele nærområdet. Hermed kunne den centrale del af klosterkælderen tømmes for teknik og et malplaceret stort oliefyr, og fjernvarmeværket kommer både hovedgård, kloster, skole, idrætsanlæg og børnehave til gavn og har skabt en halv arbejdsplads. - Helhedstilgangen til arbejdet med klosteranlægget gjorde det muligt at opgradere infrastrukturen med el, vand, kloak, vvs og varme. På baggrund af vores vidensgrundlag og nøje kendskab til bygningerne kunne rør føres ind i og rundt i huset og fordeles uden at nedbryde bærende fredningsværdier. Et eksisterende hul i soklen, nedlagte skorstene, og eksisterende rørgennembrug gjorde det muligt at føre ledningsnettet rundt i anlægget, og med opsætning af nye brystningspaneler på værelserne kunne vi opfylde nutidens krav til el uden at rille i væggene. Utilpassede gulve af dårlige kvalitet fra 1934-1969 blev erstattet af kvalitetsgulve i hele længder og faldende bredder samt ølandsfliser. Derved kunne vi få efterisoleret og sikre en nutidig varmekomfort i alle rum. På fællesarealer er der anlagt gulvvarme og på værelserne er de gamle støbejernsradiatorer istandsat og genanvendt, og der er i alle vinduesnicher dannet podier med varme under, så kuldebroerne er eliminerede og komforten kraftigt forbedret. - Et stort brugerønske var et større køkken og også flere rum, der er indrettet til specifikke funktioner; musik, håndværk og atelier. Ved at få indvendig adgang til kælderen kunne vi genaktivere de smukke køkkenrum fra herregårdstiden til refugiekøkken, spisesal og fællesrum og anvende det tidligere køkken i stueplan til et ekstra værelse og sikre roen på værelsesfløjene ved udelukkende at have værelser og badeværelser her.

Inspirerende ressourcetiltag

Undervejs er alle brugbare materialer under nedbrydning blevet renset og palleteret til genanvendelse i huset igen. Et utilpasset teglgulv fra 1967 blev genlagt i sildeben i dele af køkkenet og det nye formidlingshus. Rensede historiske mursten blev genlagt eller genanvendt til murarbejder, ølandsfliser lagt i beton fra 1934 blev møjsommeligt skåret fri, renset og genlagt - nu i kalkmørtel. Udtjente fyrretræsgulve har vi genanvendt til at bygge nye snedkererede spiseborde, arbejdsborde og køkkenmøbler. Fælleskøkkenet i både hovedbygningen, portnerboligen og gartnerhuset er opbygget med lagret eg, ask og rødel, der stammer fra klosterskoven eller Tårupgård (3km væk), hvor revner i træet er sikret med indlagte sommerfugle og propper af egetræ, der er udtaget af en af museet udgravet brønd, der er dateret 956-1212 eller egetømmer fra reparationer af klosterets middelalderlige tagværk. Gravearbejder til kloaktraceer optog en del granitkvadre, som blev genanvendt til at opbygge trappeanlæg eller som f.eks. indgår som bund i den genopbyggede stegerskamin i kælderkøkkenet. Dertil har vi skaffet genanvendte materialer via private personer, DBA og Skave Nedbrydning. Nogle af største skader i bygningerne skyldtes anvendelsen af beton i gulve og murkonstruktioner. Til opbygning af indvendige gulvkonstruktioner har vi derfor valgt en diffusionsåben løsning med lecanødder og limecrete fremfor beton. Til de omfattende murerarbejder valgte vi så at sige at drage nytte af huset selv ved at udtage boreprøver af den kalkmørtel, klosteret er opført med, så vi kunne blande en tilsvarende fleksibel, læsket og fed kalkmørtel til både klimaskærmen og de indvendige arbejder.

Solidt samarbejde

Fra projektets begyndelse besluttede vi sammen med rådgiverne, styregruppen og fondene at anvende integreret byggeri, som gav sig udslag i et halvt års åben dialog med entreprenøren og håndværkerne forinden, projektet gik i udførelse. Anlæggets mange forskellige fredningshensyn med kirke-, landskabs-, bygnings- og fortidsmindefredninger gav en kompleksitet i projektet, som kunne håndteres med kommunikation og en klar struktur mellem bygherre, styrelser, styregruppe og rådgivere. Det sikrede det bedst mulige overblik og rum til at træffe de hårde beslutninger for at opnå realiserbare løsninger indenfor de budgetmæssige rammer, vi havde til rådighed. Et langt og grundigt forundersøgelsesforløb med et bredt hold af videnspersoner gav mulighed for at tilpasse projektet og imødekomme uforudsete forhold. Et af projektets bærende søjler er opbygning og sikring af en samlet dokumentation for viden vedr. bygningsværket og kulturmiljøet. En ressource, som vi har prioriteret højt både før og undervejs i projektet, og som følger bygningen fremad, for at afhjælpe fremtidens arbejder og udfordringer for myndigheder, bygherre og rådgivere.

Faglig kvalitet

Projektets mange uforudsete problemer samt vanskelige og skæve løsninger har stillet store krav til håndværkernes faglighed. Det var projekteret, at vi ønskede at fjerne kortsigtede og utilpassede løsninger i klosterets tagværk og i egetræ reetablere det velbevarede historiske tagværk. Det viste sig at en udbredt anvendelse af beton i murkronen havde fremskyndet råd i næsten samtlige bjælkeender og spærfoden, som blev et omfattende udlusningsarbejde. Dertil havde en udbredt anvendelse af plastbinder i kalkningen siden 1970’erne ført til en svækkelse af den kalkede facades bindingsevne og holdbarhed, plus at en uforudset manglende vedhæftning i et underliggende barokpudslag krævede en total renovering af alle facader – kvm for kvm. Det krævede et stor opmålingsprojekt for at dokumentere alle historiske spor, anvendelse af tøris og sandafrensning og en langsom opbygning af facadens lag for at genskabe en bæredygtig klimaskærm. Dertil skulle samtlige vinduer og døre restaureres, hvor vi valgte at beholde og restaurere alt, hvad vi kunne. Indvendigt har genaktiveringen af funktionstomme arealer krævet nye trapper, som i samklang med de svækkede rester af de oprindelige skulle restaureres. Der, hvor nedgangstider har fjernet snedkerinventar og status fra dele af bygningen, har vi tilføjet nyt og tilpasset inventar; nye porte, brystningspaneler, gehrichter, døre og trapper, som skaber en ny helhed og et hierarki mellem fløjene, klosteret og ladegården. Hovedparten af inventaret er enten bygget eller restaureret af klosterets egen snedker - med et stort fokus på det taktile og med en stor kærlighed til de små detaljer, som gæsterne kan gå på opdagelse i og glædes ved. Tilsammen skaber projektet en udsøgt taktil oplevelse for gæsterne i husene og i alle valg har der været et højt fagligt niveau og megen forudgående dialog. Det gælder hele anlægget, om det er de restaurerede eller de nye arbejder. Overalt kan man med sine øjne og med hænderne aflæse, hvordan klosterets østfløj er hovedfløjen, dernæst vestfløjen, så kommer sydfløjen og så datidens ladegård med nutidens portnerboligfløj – hvor den ene vestlige del er en restaurering af den eksisterende fløj og den nordlige er nybygget. Ved ankomsten til anlægget vil man også med fødderne kunne aflæse og foretage en rejse i anlægsarbejdets faglighed fra p-pladsens grusblanding, gennem portrummets genanvendte bordursten, til brolægningen med genanvendte sten i det ydre gårdsrum, gennem klosterporten til den indre gård og via de genopbyggede trapper med genanvendte granitkvadre fra haven, hvor du kan tage fat i kunstsmedens genskabte håndtag og låsetøj for at passere ind gennem de restaurerede barokke døre og ind på de fine ølandsfliser i klosterets gange.

Levende bygningskultur

Ørslev Kloster har været noget, man passerede og registrerede, men klosteret fremstod som et stort tillukket og forfaldent bygningsværk uden en vedkommende samfundsrolle - nærmest som en enklave midt i nutiden. Projektet har udover den fysiske renovering et hovedmål om at forandre dette syn. Modsætningen mellem det åbne og lukkede har altid været en bærende del af stedets kulturmiljø som kloster og herregård. Renoveringen ser på hele kulturmiljøet og forholdet mellem bygning og landskab ved netop at genaktivere en moderne tolkning af disse zoner og overgange i kulturmiljøet, for at vi kan imødekomme en stigende publikumsinteresse med flere offentlige funktioner i yderzonerne, samtidig med at man opretholder den fredelige arbejdsramme i den inderste zone. Med simple anlægsarbejder skaber vi forståelige zoner, fra den helt åbne klosterskov til det lukkede private klostergård, som man kan passere alt efter formål og rolle – helt i tråd med de historiske forlæg. Selv om Ørslev Kloster ikke er et museum eller en eventbaseret forretning, bruges stedet i stigende grad multifunktionelt som en offentlig rekreativ ressource og besøgssted. Projektets landskabsdel arbejder på at kuratere behovet for at ville på besøg via wayfinding - fra den nye lindealle langs landevejen til den nye p-plads og offentlige adgang til parken, skoven og det nye formidlingshus, som også indeholder handicapadgang og -toilet. Alt dette kan besøges uden at berøre selve klosteret. For år tilbage har vi i klosterets park og skov foretaget opførelse af Snekken som ramme om et mødested med madpakkehus, shelter, scene og muldtoiletter. Der er opført nye stier og broer, vinmark, humlehave og bistader, genaktiveret den historiske danseplads med dukketeater og musikinstrumenter samt etableret en grejbank til naturformidling. Nyopførelsen af Eremitagen i vesthaven danner en ny ramme om et spændende møde- og udstillingssted, og grupper kan i særlige tilfælde få adgang til den vestlige del af de hvælvede kældre med eget køkken og toilet, restaureret bageovn, gruekedel og jernovne. Der er med andre ord et meget stort offentligt aspekt forbundet med helhedsplanen for det nye Ørslev Kloster. Bygningsmassen og kulturmiljøet aktiveres dagligt af arbejdsrefugiets brugere, men flere gange årligt åbnes hele Ørslev Kloster til små og større offentlige events. Her kan man blive inviteret helt ind i de lukkede zoner til f.eks. friluftsskuespil (den sidste nonne, Beowulf) eller til kor og musikensembler. Klostergæster giver også pop-up-aftener med oplæsninger eller musik. Hele klosteret og kulturmiljøet bruges til et årligt julemarked den sidste weekend i november med besøg af over 5000 mennesker i 2023 og derudover deltager vi i de større anlagte arrangementer så som Herregårdenes Dag samt kulturuger etc. Vi har flere ugentlige private og offentlige kulturhistoriske rundvisninger, så interessen for klosteret er enorm. Med helhedsplanen forsøger vi at påvirke opfattelsen af stedet som et sted, der nu opfattes som en aktiv, skabende og vedkommende del af denne limfjordsegn. Et sted som skaber identitet og fællesskabsoplevelser i de årlige aktiviteter samt bidrager aktivt til lokaløkonomien

Parter bag projektet

Bygherre: Janne Fruergaard Keyes, Foreningen Ørslev Kloster
Bygherrerådgiver: ERIK arkitekter ved Thomas Pedersen
Totalentreprenør: Ginnerup A/S, Skive ved byggeleder Flemming Thybo
Med murer, maler, blik, tømrer, snedker og stuk

Arkitekt: Bruno Viuf Larsen, VMB-arkitekter, Århus
Rådgivende ingeniør: Erik Nielsen, Jørgen-Nielsen ingeniør
VVS Ingeniør: Martin Funch, Martin Funch ingeniør

VVS: Børge Hansen A/S, Skive
El: Steen K. Pedersen A/S, Skive
Kloak, belægning og have: Skive Anlæg

Museum Salling: Turi Thomsen, Garry Keyes
SLKS: Mia Thomsen, Margrethe Lind Mikkelsen, Irene Margrethe Jensen
Konservator: Bent Jakobsen, Horsens, og Marie Vest Hansen, Holstebro
Gørtler: Jesper N. Christensen, Hjørring
Kunstsmed: Roar Helweg, Hundested
Ovn Restaurering: Lars Grandjean, Mors

Yderligere information om projektet

http://www.oerslev-kloster.dk/dansk

Sted

Hejlskovvej 15
7840 Højslev