Læs projektets egen beskrivelse

Mellem 1962 og 1970 byggede min morfar, murer Knud Lunde Hansen, et hus til sig selv og sin familie på en naturskøn grund nær Hareskov By. Byggeriet skete gradvist. Først blev den ene halvdel opført, mens familien boede i et gammelt tilstødende sommerhus. Derefter flyttede de ind i det halve hus, mens resten blev bygget til. I alt tog denne proces omkring 8 år, hvor familien konstant etablerede et midlertidigt hjem ud fra de tilgængelige rum. Der blev insisteret på det bedst mulige håndværk, materialer og ressourcebevidsthed i overensstemmelse med den omkringliggende natur.

I henholdsvis 2005 og 2016 gik min morfar og mormor bort. Huset, der i alle disse år var et livligt samlingssted, stod pludselig tomt. Det havde været beboet til det sidste, og i de seneste år observerede min mormor, hvordan de omkringliggende huse blev solgt for derefter at blive jævnet med jorden for at give plads til moderne byggerier. De mange års arbejde, kilovis af slæbte mursten og utallige årtiers levet liv ville forsvinde sporløst. Derfor besluttede familien sig for en radikal transformation af huset, så det i stedet kunne være holdbart og føres videre ind i fremtiden. For at imødekomme det øgede behov for plads i moderne boliger blev det tidligt i processen besluttet, udover at renovere den eksisterende bygning, også at tilføje en tilbygning. Tilbygningen sammenfletter hovedhuset og garagen, i det mellemrum som tidligere husede et forfaldent bryggers og fyrrum.

Blik for brugerne

Det oprindelige hus blev skræddersyet til børnefamiliens behov. På dengang 90 kvadratmeter skabtes rammerne for to voksne og to børn. Kvadratmeterne var sparsomme og optimeret – og da det ene barn blev teenager og kammeret blev for trængt, blev et hjørne i den lille stue inddraget til et nyt kammer. Da børnene fraflyttede, blev kammeret nedlagt, og stuen igen udvidet, så dette nu kunne huse de store familiesammenkomster. Denne fleksible tilgang dannede grundlag for udvidelsen af boligen, som skulle tilpasses nutidens families ønsker og behov. Tilbygningen udgør i princippet ét stort rum, som opdeles til mindre rum-i-rummet ved hjælp af indbyggede møbler, hems og inventar. Dette skaber fleksibilitet, så boligen kan tilpasses forskellige livsfaser, samtidig med at den er rummelig nok til at være rammen om sociale begivenheder for hele familien, herunder børn og børnebørn, som alle stadig har en tilknytning til huset. Huset er også disponeret, så det eventuelt i fremtiden kan omdannes til to individuelle mindre boliger med et fælles køkken. På en rent praktisk niveau er tilbygningen desuden opdelt i forskellige gulvvarmezoner, så et ekstra værelse kan tilføjes, hvis det bliver nødvendigt i fremtiden. Dette kaldes i familien også ejendomsmægler-værelset, da et lukket rum, ifølge mægleren, vil øge boligens værdi og dermed sikre både effektiv udnyttelse og investeringen i fremtiden. Huset er også udformet med fokus på et godt indeklima. Taget skråner ned mod syd og åbner op med høje vinduer mod nord. Et tagudhæng mod syd modvirker den værste sommervarme fra solen. Lysningen i de højt placerede vinduer er affaset mod loftet, hvilket giver endnu mere diffust dagslys dybt ind i boligen. Naturlig ventilation sikres ved, at udvalgte højtplacerede vinduer kan åbnes mekanisk. Det oprindelige hus vendte ryggen mod den store have, og ét af de primære mål med transformationen af huset var at vende denne orientering på vrangen: at skabe flere relationer og kig ned gennem både haven og søen. Derfor er der også blevet tilføjet et ekstra vindue fra det eksisterende soveværelse, og tilbygningen er udformet så den gradvist leder ned igennem, åbner op mod, og bliver ét med haven.

Inspirerende ressourcetiltag

Min mormor og morfar var meget ressourcebevidste mennesker. På den tid var det mere af nødvendighed end af klimabevidsthed. De dyrkede råvarer i baghaven, havde solfangere på taget og genbrugte i stor stil. Det, som andre ikke så værdi i, kunne min morfar genbruge og give et nyt liv. Derfor mente vi naturligvis, at huset skulle genbruges, renoveres og transformeres, fremfor at rives ned - også selvom huset af mange ikke blev tillagt nogen værdi. De indbyggede skabe og finérdøre er blevet nænsomt afinstalleret og renoveret, og der blev værnet om husets detaljer, kendetegn og sjæl. Til renoveringen er der også blevet anvendt nogle af de materialer, som min morfar havde gemt til senere reparationer - og nogle af de komponenter og materialer, som blev høstet ved transformationen, er blevet genanvendt i de nye tilføjelser, såsom dørhåndtagene med alle de spor, som er opstået over tid. Huset er blevet gennemgående renoveret og energioptimeret, da det har været essentielt at fremtidssikre huset. Tilbygningen kiler sig ind mellem det oprindelige hovedhus og garagen, hvilket skaber et relativt kompakt og energieffektivt volumen. Solfangerne på taget er blevet erstattet af et integreret solcelletag med en kapacitet på 10 kWp, hvilket producerer tilstrækkelig strøm til to husstande. Dette suppleres af et jordvarmeanlæg, der sørger for gulvvarme og er blevet integreret i det eksisterende hus. Energimærket fra 2023 viser, at bygningen har energimærke A 2020. Ikke kun er det bæredygtigt, men det giver også økonomisk mening for brugerne set fra et driftsperspektiv. Den nytilførte gulvvarme i nyt og gammelt hus har endvidere resulteret i et nyt trægulv, som ligeledes fungerer som en sømløs sammenbinding mellem nyt og gammelt.

Eksempelværdi

Huset, der engang var så tidstypisk og blot ét blandt mange, står nu næsten alene tilbage som en reference til en anden tid. Dette er ikke blot en realitet i det pågældende villaområde, men gælder generelt for vores byer. Alt for mange parcelhuse nedrives, og ambitionen med dette projekt er at præsentere et bud på, hvordan vi kan renovere, transformere og tilføje til vores eksisterende bebyggelsesmasse i stedet for at rive ned og bygge nyt. Udover at tænke i et bæredygtighedsperspektiv hylder dette renoveringsprojekt også værdien af det upåagtede: at bevarelse også kan have stor værdi på et rent personligt plan, selvom en bygning ikke er udpeget som bevaringsværdig rent kulturhistorisk. Udover eksempelværdien af selve boligen formidler en tidligere udstilling (2020) og en kommende bogudgivelse (2024) historien om huset og renoveringen – samt reflekterer over nødvendigheden heraf. Begge projekter er støttet af Statens Kunstfond.

Solidt samarbejde

Projektet har været et familieprojekt, hvor vi har arbejdet sammen igennem tre generationer for at gennemføre en renovering, der forener fortidens værdier og håndværk med en bæredygtig fremtid. Min morfar slog de oprindelige streger an og førte murerskeen, hele familien slæbte mursten som børn efter skoletid og min mormor hængte gardiner op og gjorde huset til et hjem og samlingspunkt. Godt 60 år efter tog familien igen fat, med undertegnede som arkitekt og hele den øvrige familie involveret i både ideer og udførelse. Sidste år flyttede min bror og hans familie med to børn ind. Derudover har der været et godt samarbejde med de udførende, som har påtaget sig opgaven med samme engagement og grundighed som min morfar.

Faglig kvalitet

Min morfar var optaget af det gode håndværk og havde en klar holdning til gode materialer og detaljer. Vi har taget os tid til at renovere ordentligt, både gennem projektering og udførelse. Gennemgående træk fra det oprindelige hus, herunder indbyggede skabe, er blevet videreført med nyt liv i en moderne fortolkning, specielt designet til huset og udført af en møbelsnedker. Selv det nye badeværelse, er blevet ét stort indbygget skab, med en buet væg, som tillader at kig og lys kan strømme på tværs af de gamle og nye tilføjelser. De tilbagelagte fuger i det oprindelige murværk, får et modspil i de vertikale pyntelister på den nye træfacade. Det matterede vinduesglas er også videreført. Køkkenets inventar er speciallavet med henblik på at videreføre den oprindelige farvepalette fra de originale køkkenskabslåger, som var slidt ned af brug. Sammenbygningsdetaljerne mellem tilbygningen og den eksisterende bygning har haft særlig fokus. Her har vi tilladt en form for æstetisk sammenstød, som tydeligt definerer overgangen mellem det nye og det oprindelige. Frem for at udglatte, skabes en kontrast mellem nyt og gammelt. Den eksisterende ydermur fungerer stedvis som indervæg, og stensoklen tilføjer en form for ornamentering, der tydeligt vidner om bygningens transformation og at huset er blevet vendt på vrangen.

Levende bygningskultur

Projektet bevarer husets særlige identitet og historie, som yderligere styrkes gennem de nye tilføjelser. Ved ankomst til huset, er det det eksisterende hus der dominerer – men som man træder ind i huset, åbnes dette op og fremstår overraskende rummeligt. Tilbygningen viderefører kvaliteterne og tankegodset ved den eksisterende bygning, men nyfortolket. Der er ikke lagt skjul på, hvad der er tilføjelser og hvad der er oprindeligt. Rent geometrisk nedarver tilbygningen fra hovedhusets træk og dimensioner, såsom vinduesstørrelser, hældning på taget, sokkelstørrelse og bygningsomfang. Derudover fortolkes en del af det gamle hus’ kvaliteter: de indbyggede skabe, de gamle døre og gardiners filtrering og diffusering af lys. Slutproduktet både relaterer og adskiller sig bevidst fra det gamle hus. Et kig ned langs grunden vidner om et direkte slægtskab mellem det nye og det gamle. Huset som helhed forstærker oplevelsen af den skrånende grund og iscenesætter havens sø, som bliver indrammet af de store vinduespartier i den nye tilbygning.

Parter bag projektet

Bygherre: Annette Lunde Hansen og Lars Nielsen
Arkitekt: Espen Lunde Nielsen
Murersvend og ophavsmand til oprindeligt byggeri: Knud Lunde Hansen
Hovedentreprenør: Tømrermester Lars Egeris
Ingeniør: Brockhuus Rådgivende Ingeniører

Yderligere information om projektet

https://www.instagram.com/espenlundenielsen/

Sted

Rolighedsvej 33
3500 Værløse