fbpx

Knud Højgaards Hus

Den karakteristiske funkis bygning på Kultorvet i centrum af København har fået nyt liv efter en gennemgribende renovering.

Se mere

Knud Højgaards Hus

Den karakteristiske funkis bygning på Kultorvet i centrum af København har fået nyt liv efter en gennemgribende renovering.

Læs projektets egen beskrivelse

Den karakteristiske funkis bygning på Kultorvet i centrum af København har fået nyt liv efter en gennemgribende renovering. Med målet om en DGNB Sølv certificering står bygningen i dag som et moderne, energioptimeret og fleksibelt flerbrugerhus, hvor der er udlejningskontorer på etagerne og et aktivt handelsmiljø i gadeplanet, så kontakten til københavnerlivet på torvet bevares.

Funkisbygningen Knud Højgaards Hus er opkaldt efter medstifteren af virksomheden Højgaard & Schultz, som for 20 år siden blev til MT Højgaard gennem fusionen med entreprenørfirmaet Monberg & Thorsen.Knud Højgaards Hus ejes af Knud Højgaards Fond, der som bygherre har udviklet renoveringsprojektet i samarbejde med Københavns Kommune. Knud Højgaards Hus blev opført i årene 1955-57 og hed oprindeligt Biblioteksgården, da det i mange år husede Københavns Kommunes Hovedbibliotek. Sidenhen har bygningen huset Niels Brock Copenhagen Business College, og i 2021 startede renoveringsprojektet af de cirka 12.000 kvadratmeter.

Blik for brugerne

White box sikrer fleksibilitet: Renoveringsopgaven bestod desuden i at føre bygningen frem til det der kaldes ”white box” – et stort set færdigt byggeri, men hvor beslutningerne om den sidste indretning med fx endelig ruminddeling, farver på væggene og gulvbelægning overlades til de nye lejere. Det giver en høj grad af muligheder og fleksibilitet for lejerne, der på denne måde ikke er begrænset af arealernes funktionalitet.

Inspirerende ressourcetiltag

Certificeret renovering: Renoveringen af Knud Højgaards Hus skal DGNB Sølv certificeres, og det betyder, at byggeriet skal leve op til en række skærpede krav i forhold til almindelige byggenormer. Der har været særligt fokus på at sikre en proces, hvor krav til bæredygtighed tidligt blev en del af projektet. Lavt energi- og vandforbrug, optimering af dagslys og analyser af CO2-udledningen af forskellige facadetyper har derfor allerede fra de tidlige faser dannet grundlag for projektet. Samtidig har fokus været på at skabe et fleksibelt hus med god udnyttelse af arealet og mulighed for tilpasninger efter behov. Robuste materialer og løsninger sikrer også god totaløkonomi med lave udgifter til drift og vedligehold. Byggeriets livscyklusvurdering (LCA) dokumenterer den samlede klimapåvirkning af materialer og energiforbrug, og her viser de foreløbige analyser et meget tilfredsstillende resultat. ”Vi er meget glade for den flotte LCA for Knud Højgaards Hus. Som en erhvervsdrivende og almen velgørende fond er det vigtigt, at vi også støtter op om aktiviteter og projekter, der kan være med til at fremme agendaen om et større fokus på bæredygtighed”, siger Ditlev Fløistrup, direktør i Knud Højgaards Fond. Minimering af miljøskadelige stoffer I renoveringsprojektet havde man stort fokus på at undgå at indbygge giftige stoffer, som kunne være tilbage fra det oprindelige byggeri, fx asbest. Knud Højgaards Hus gennemgik derfor en omfattende saneringsfase, og her opdagede man blandet andet, at der var blyholdig maling på stort set alle overflader i huset. Det betød at vægge og gulve blev fjernet, og lokalerne er blevet strippet og sandblæst. Undervejs i renoveringsarbejdet har der været fokus på kemikontrol, så ingen giftige stoffer er blevet indbygget, og husets miljømæssige aftryk kunne holdes så lavt som muligt. Det har betydet en høj grad af målinger, dokumentation og alternative løsninger for at tilvælge de mindst miljøskadelige materialer i byggeriet.

Eksempelværdi

Tæt bygning og CO2 reduktion i særklasse: Energirenoveringen af Knud Højgaards Hus gennemgik i de sidste faser før ibrugtagning en usædvanlig test – man gennemførte Blower Door-test af byggeriet, selvom den test oftest er forbeholdt nybyggeri. Resultaterne af Blower-Door testen viste sig at ligge bedre end standarden på mange nybyggerier. Med et resultat på 0,44 l/s pr. m2. mod en infiltration på mellem 4-5 l/s pr. m2 før renoveringen, giver det en estimeret CO2 reduktion fra 6-7 kg. til 0,4-0,5 kg. CO2/kvm pr. år. alene ved minimeret infiltration. Resultatet beviser, at potentialet for energibesparelser er stort også på gamle bygninger, hvis man går til projektet med en ambitiøs og nøje planlagt renoveringsproces.

Solidt samarbejde

Samarbejdet med bygherre: Den gennemgribende renovering af Knud Højgaards Hus har været en udvikling også i samarbejdsformer omkring byggeriet, som egentligt startede ud som en hovedentreprise men overgik til en totalentreprise i selve hovedrenoveringen. ”Projektet har på alle måder båret præg af et godt samarbejde”, siger projektchef Charlie Trusbak. Der har været en god kemi og et godt samarbejde med bygherren Knud Højgaards Fond, og det medførte at MT Højgaard Danmark også fik opgaven med at indrette lejemålene. Undervejs i renoveringen på de ugentlige bygherremøder til samarbejdet af egenproduktion mellem tømrer-, beton-, bore- og skærearbejder har budt på en kæmpe samarbejdsånd, hvor alle i hele teamet har spillet fantastisk ind. Det er især i mødet med problemstillinger, det er kommet til udtryk,” fortæller projektchef Charlie Trusbak.”

Faglig kvalitet

Gennemgribende renovering: Istandsættelsen af Knud Højgaards Hus er udført med respekt for den oprindelige funkisstil med en rå indretning med blandt andet fritstående søjler og synlig ventilation. Da bygningen blev opført, var det efter tidens standarder meget moderne. Blandt andet var de præfabrikeret chok-betonelementer, som bygningen er opført ved hjælp af, noget helt nyt. Efter at have været udsat for vind, vejr og forurening i godt 65 år var betonfacaden dog moden til en udskiftning. De daværende betonfacader er derfor fjernet og erstattet med en mere miljøvenlig sandstensfacade, og hele bygningen er blevet renset for tidligere tiders brug af diverse miljøskadelige materialer. Renoveringen har samtidig taget hensyn til gamle håndværksmæssige detaljer, bl.a. brug af bræddeforskalling, som er blevet bevaret.

Levende bygningskultur

Hensyn til lokalområdet og fokus på det gode samarbejde: Med placeringen midt på Kultorvet, omringet af gågader og små krogede gader i middelalderbyen, har der været behov for et tæt samarbejde med Københavns Kommune, så logistik og transport til og fra byggepladsen skulle gå op. Samtidig skulle renoveringen tage hensyn til to eksisterende lejere i bygningen i stueetagen; en livsstilsbutik og en restaurant. Det har krævet en høj grad af dialog og koordinering samt god og rettidig kommunikation til brugerne af huset og områdets beboere, så renoveringen kunne udføres til mindst mulig gene. Projektteamet har blandt andet oprettet hjemmesider og QR-koder til formidlingen af renoveringens faser. Særligt QR-koden på byggepladsskiltet ud mod Kultorvet blev flittigt besøgt, og det skyldes at mange københavnere kender bygningen og har været interesseret i at kunne følge med i renoveringsarbejdet ”udefra”.

Parter bag projektet

Knud Højgaards Fond har som bygherre udviklet projektet i samarbejde med Københavns Kommune. MT Højgaard Danmark har udført renoveringsprojektet samt lejemålsindretningen.
Arkitekt: DesignGroup Architects
Bygherrerådgiver: Emcon
Ingeniør: Rambøll

Yderligere information om projektet

https://mth.dk/Vores-Projekter/Knud-Hoejgaards-Hus

Sted

Kultorvet 2
1175 København K

Fotos: MT Højgaard Danmark A/S

Realiseret

2023

Indstillingsår

2024

Anvendelse

Erhverv

Areal

5.001-20.000m2