Baneparken

Omdannelsen af 20 nedslidte og utidssvarende boliger til et attraktivt og levende boligområde i årets landsby: Asaa

Se mere

Baneparken

Omdannelsen af 20 nedslidte og utidssvarende boliger til et attraktivt og levende boligområde i årets landsby: Asaa

Læs projektets egen beskrivelse

Asaa – en lille landsby 25 kilometer øst for Aalborg – havde i en lang årrække været præget af fraflytning og mange nedslidte boliger. Gennem de seneste år har en lang række lokale tiltag imidlertid gjort byen ved havet til et levende lokalsamfund, der tiltrækker nye borgere. Og i 2022 opnåede byen endda titlen som ’Årets Landsby’.

Omdannelsen af 20 nedslidte, og på mange måder utidssvarende boliger, til det vi i dag kalder Baneparken, har bidraget til byens positive rejse.

De godt 40 år gamle rækkehuse var præget af tidstypiske svagheder som træk- og fugtgener for beboerne og store problemer med revner og sætningsskader i facaderne.

Det var på den baggrund, at Sundby-Hvorup Boligselskab gik i dialog med Brønderslev Kommune og Landsbyggefonden, om planer, der kunne omdanne de eksisterende boliger til totalrenoverede og attraktive familiehuse, som fortsat var til at betale for de beboere, som boede i rækkehusene.

Projekt ’Baneparken’ blev født.

Rækkehusene ligger centralt i Asaa. Lige der, hvor jernbanen i årene 1914-1968 havde endestation. Afdelingens beboere blev involveret i renoveringsplanerne, og Sundby-Hvorup Boligselskab deltog i møder med byens foreninger.

Målet var at gøre Baneparken til mere end blot et renoveringsprojekt. Men også en del af den positive udvikling af Asaa.

Samtidig var det håbet, at Baneparken kunne blive et eksempel på, hvordan en tilsyneladende banal renovering af nedslidte rækkehuse, gennem borgerinddragelse, kreative tekniske løsninger og et fleksibelt samarbejde mellem bygherre, rådgiver og udførende, kan skabe nye hjem og bidrage til udvikling og fremgang i mindre lokalsamfund. Det lykkedes.

I dag er alle boliger hjem for familier, som har deres hverdag i Asaa, og det nye ’trinbræt’ – en lille plads, der blev indviet i forbindelse med renoveringen er blevet et af byens nye mødesteder.

Blik for brugerne

Beboerne i Baneparken var inddraget i renoveringsplanerne fra begyndelsen. Men også resten af beboerne i Sundby-Hvorup Boligselskabs afdeling (der også omfatter en række andre bebyggelser i Asaa og omegn) var med i forarbejdet. Samtidig involverede boligselskabet sig i de lokale foreningers arbejde med at løfte hele landsbyen. På en række orienteringsmøder og via byggeudvalg og løbende udsendelse af nyhedsbreve blev alle beboere inddraget. Og gode ideer til indretning af de nyrenoverede boliger blev medtaget i helhedsplanen, som sidenhen blev godkendt af både beboere, Landsbyggefonden og Brønderslev Kommune. Baneparken har taget navn efter den jernbane, som i årtier netop havde endestation på pladsen. Og de nyrenoverede boliger og de nye anlæg omkring bebyggelsen, har efter årtiers henfald i dag ændret sig til et levende byrum.

Inspirerende ressourcetiltag

Den eksisterende bygningsbasis blev genanvendt, herunder eksempelvis eksisterende fundering, terrændæk, bærende vægge og tagdæk. Og med udgangspunkt i den eksisterende bygningsbasis blev der skabt arealmæssige udvidelser ved brug af ressourcebesparende og bæredygtige træbaserede materialevalg og -tiltag. Den samlede ombyggede og renoverede bebyggelse fremtræder i dag fuldstændig energirenoveret med en samlet velisoleret klimaskærm, svarende til energirelaterede krav for tilsvarende nybyggeri – for så vidt angår ydervægge, tag og facadekomplettering. Kun terrændækkene lever ikke op til nutidens nybygningskrav, idet dette alene er efterisoleret i en udstrækning, der fortsat sikrer korrekt dugpunkt i konstruktionen.

Eksempelværdi

Nedslidte og utidssvarende byggerier i små bysamfund er en udfordring for tilflytning og (gen-)skabelsen af et landsbyliv, hvor familier slår sig ned og former fremtidens lokalsamfund. Med Baneparken er vi lykkedes med at transformere de relativt simple boliger fra 1970erne til et moderne og nutidigt rækkehusbyggeri, der kan inspirere andre med lignende utidssvarende byggerier, som står i vejen for en positiv byudvikling. Den oprindeliges indretning var utidssvarende. Men i projektet lykkedes det at indrette og ombygge boligerne til såkaldte tilgængelighedsboliger med gennemlysning og nutidig indretning

Solidt samarbejde

Som nævnt under kriteriet ’Blik for brugerne’ har der gennem såvel forberedelser som under udførelsen været en tæt og løbende dialog mellem bygherre, kommune, beboere, rådgivere og entreprenør. I en gennemsigtig og åben proces – både før, under og efter byggeriet – har alle parter været involveret. Boligselskabets byggeudvalg har sikret beboerdemokratisk indsigt under byggeriet, og undervejs blev byens borgere inviteret til ’første spadestik’, ’åben byggeplads’ og senere indvielse af de færdige boliger.

Faglig kvalitet

En udvidelse af boligarealet – uden ny betonfundering – i de enkelte boliger blev muliggjort ved anvendelse af eksisterende brønd- eller pælefunderede fundaments-bjælker og via nye facadeunderstøttende bjælker og nye lette / træbeklædte facadeelementer. Alt under de eksisterende letklinke-tagdæk. Hele klimaskærmen, i form af facader, gavle, tag / tagdæk blev enten fuldstændig fornyet via nye velisolerede, træbeklædte træelementfacader eller ved hjælp af fundaments-påforing, nye fremrykkede skalmure og ny efterisoleret varmtagsopbygning. Alle yderdørs- og vindueselementer blev tilsvarende erstattet af ny facadekomplettering med nutidige U-værdier. Det lykkedes at forene gode, kreative ideer med en omhyggelig og faglig analyse af de tekniske muligheder. Og det færdige resultat bærer præg af velvalgte materialer og veludført håndværk.

Levende bygningskultur

Renoveringen er, af mange grunde, gennemført på en måde, hvor den oprindelige bygningsform og arkitektur stadig er genkendelig, men samtidig gennemført med et mere nutidigt, men dog klassisk, facadeudtryk og materialevalg - eksempelvis de tunge, "solide" mørke gavle og de lette lyse facader. Afdelingens og lokalområdets identitet er dermed bevaret, men er i dag forstærket dels via den nu højere generelle kvalitet og dels via de mange tiltag i forhold til både beboere og resten af byen. ’Rækkehusene på Skelgårdsvej’ er i dag blevet til ’Baneparken’ og en del af Asaa by’s identitet.