Læs projektets egen beskrivelse

Historik
Fra byggeriets opførelse i 1931 til renoveringen i 2018 var planløsningen i 9318 Skjoldsgade/Spangsbjerggades boliger ikke ændret væsentligt. I 1931 har indretningen med hovedsaligt toværelses boliger, eget toilet og fælles
bad i kælderen været fornem, men det tiltaler ikke nutidens beboere.
Inden renoveringen havde afdelingen en meget høj fraflytningsprocent, og beboerne var fortrinsvist unge, der benyttede boligerne som mellemstation, samt ressourcesvage personer og par.
Beboersammensætningen skabte rammerne for mange fester, gav et dårligt socialt sammenhold beboerne imellem og medvirkede til, at de ressource- stærke beboere fraflyttede afdelingen.
Dette dannede en selvforstærkende effekt og medførte blandt andet narkotikahandel og anden kriminalitet i afdelingen.
Fysisk var bygningerne/boligerne i dårlig stand og led af træk fra tage og opgange, frosne vandrør i skunkene og utætte facader, hvilket blandt andet resulterede i høje varmeregninger til beboerne.
Viceværten udleverede el-radiatorer til de beboere, som i vinterperioderne ikke kunne holde varmen, og en enkelt bolig var man nødt til at tage
ud af udlejningen grundet våde ydervægge, med indeklimaproblemer og skimmelsvamp til følge.
En beboer ringede for eksempel en efterårsdag til viceværten og spurgte: Vinylen løfter sig i køkkenet, når det blæser. Kan jeg ikke få det sømmet fast? Det larmer, når det blafrer.

Typisk indretning i de fleste boliger fra 1931 til cirka 1990 med bad i kælderen, hvorefter der
begyndte at blive etableret små badeværelser i boligerne.

Kilde: Esbjerg byhistoriske arkiv
9318 Skjoldsgade/Spangsbjerggade havde også problemer med afkølingen af fjernvarmevandet, hvilket belyste et alt for højt energiforbrug til opvarmning af boligerne, og forsyningsselskabet varslede ”bøder”.
Der blev brugt rigtig mange ressourcer på reparationer af klimaskærm, utætte badeværelser og gamle installationer – ”gode penge efter dårlige”, da det alt sammen trængte til en gennemgribende renovering, men økonomien var kun til nødtørftige lappeløsninger.

Renoveringen
For at ændre på 9318 Skjoldsgades/Spangsbjerggades beboersammen- sætning, energiforbrug og økonomi blev der allerede i 2003, i samarbejde
med Arkitektfirmaet Rudolf Lolk A/S, sendt en ansøgning til Landsbyggefonden
med henblik på at opnå støtte til en gennemgribende renovering. Afdelingen fik tilsagn i 2017.

Renoveringen var gennemgribende og indeholdt blandt andet:
• Nyt tag
• Omfugning af facader
• Ombygning fra 71 til 48 boliger (heraf 32 tilgængelighedsboliger)
• Lukning af ”overflødige” opgange
• Omlægning af gårdene til p-pladser og gode opholdsområder
• Energirenovering til BR18-krav
• Nye vinduer og døre
• Nye indvendige overflader
• Indbygning af 4 indvendige elevatorer
I det omfang det var muligt under renoveringen, blev materialer som for eksempel mursten fra de gamle bagtrapper genanvendt til lukning af vindueshuller, døre og så videre.

Blik for brugerne

Bæredygtighed Tre problematikker dannede grundlaget for renoveringen: • Beboersammensætning (social bæredygtighed) • Energiforbrug (miljømæssig bæredygtighed) • Økonomi (økonomimæssig bæredygtighed) De tre bæredygtighedsprincipper Afdelingens sociale bæredygtighed 9318 Skjoldsgades/Spangsbjerggades beboersammensætning er blevet ændret til at bestå af familier med børn, par og enlige i alle aldre. Diversitet i beboersammensætningen er opnået, hvilket er en afgørende forudsætning for realisering af en bæredygtig boligafdeling, som sikrer inklusion og boligtilbud til alle, samt skaber trygge omgivelser og aktive fællesskaber. Socialt bæredygtige byområder udvikler sig positivt med de mennesker, der bor i det. Og den tager højde for, at der er en sammenhæng mellem de fysiske omgivelser og det sociale miljø. Der er i afdelingens første leveår allerede valgt en aktiv afdelingsbestyrelse, skabt liv i uderummene, og der arrangeres fælles aktiviteter, som skaber nye fællesskaber og netværk blandt beboerne, som dermed føler et større ejerskab til afdelingen. Afdelingens økonomiske bæredygtighed Når man betragter 9318 Skjoldsgade/Spangsbjerggades nye økonomiske rammer, er det vigtigt at se dem i et bredt og langsigtet perspektiv. Det handler blandt andet om, at den renoverede bygningsmasse ikke har udgifter til lappeløsninger som nytteløse reparationer på tage og vinduer, udbedring efter hærværk og indbrud, men også om, at socialt velfungerende afdelinger erfaringsvis har færre udgifter til reparation og vedligehold. Afdelingen har nu hovedsaligt udgifter til vedligehold, som giver værdi, hvilket har skabt et væsentligt bedre fundament for afdelingens økonomi på lang sigt. Hermed er der nu også mulighed for at henlægge midler til fremtidige større vedligeholdelsesarbejder. Den miljømæssige bæredygtighed I forbindelse med renoveringen er der i valget af materialer lagt vægt på, at materialer skal have en lang levetid for at opnå et lavt CO2-aftryk i en livscyklusvurdering. Som følge heraf er der for eksempel valgt tegltag frem for betontagsten. Vandforbruget er også faldet som følge af mindre og bedre isolerede cirkulationsledninger. Isolering, nye installationer og nye vinduer har affødt et væsentligt lavere energiforbrug, ligesom lamper, hårde hvidevarer og lignende er valgt ud fra et miljømæssigt perspektiv, med både lavt elforbrug og lang levetid som afgørende faktorer. Udearealerne er udlagt med vægt på frirum for både mennesker og dyr og med plads til både blomster, men også fællesaktiviteter.

Inspirerende ressourcetiltag

Brugskvalitet Renoveringen af boligerne, opgangene samt etablering af altaner og brugervenlige, godt indrettede grønne gårdrum har bidraget væsentligt til beboernes generelle kvalitets opfattelse af boligerne. Derved er rammerne for anvendelsen af de fælles områder væsentligt løftet, hvilket også fra starten har givet bonus i form af engagerede beboere, med ejerskab til bebyggelsen.

Levende bygningskultur

Udførelseskvalitet og værdiforøgelse I forbindelse med renoveringen er der blevet lagt stor opmærksomhed på igen at få bebyggelsen til at fremstå som et godt eksempel på god arkitektur og anvendelse af godt håndværk. Eksempelvis lykkedes det at indbygge elevatorerne inde i bygningen, på trods af besparelserne ved f.eks. svalegange, og færre elevatorer. Det færdige resultat vidner om anvendelse af de gamle håndværksdyder, og bygningerne fremstår nu, i gadebilledet som nyopførte i gammel stil. Indflytterne i afdelingen giver udtryk for at ”man får mere end forventet” hvilket borger for god kvalitet.

Parter bag projektet

Bygherre: Andelsbolig og byggeforeningen af 1932
Administrator: Dansk Almennyttigt Boligselskab
Bygherrerådgiver: Kuben Management
Arkitekt: Rudolf Lolk A/S
Ingeniør: Rambøll

Sted

Skjoldsgade 77, 81 og 83A samt Spangsbjerggade 36 og 57
6700 Esbjerg

• Facebook
• LinkedIn
• Twitter