Lundevænget

Totalrenovering af bevaringsværdig stokbebyggelse med 418 boliger

Se mere

Lundevænget

Totalrenovering af bevaringsværdig stokbebyggelse med 418 boliger

Læs projektets egen beskrivelse

Man skal tæt på for at fornemme, helt hvor omfattende en renovering Lundevænget på ydre Østerbro i København har været igennem. Og det er netop pointen. Helhedsplanen som sikrer gode, sunde boliger i flere forskellige størrelser, er sket uden at gå på kompromis med de arkitektoniske og landskabsmæssige kvaliteter, der kendetegner dette tidlige eksempel på en stokbebyggelse.

I Lundevænget ligger de korte stokke præcist forskudt af hinanden i en rolig parkbebyggelse, som tilsammen sikrer optimalt lysindfald og god plads til leg og ophold mellem blokkene. Det enkle, rytmiske og funktionelle formsprog er bevaret og retableret.

Tiden har slidt på bebyggelsen, og beboerne i de 418 boliger døjede med utætte vinduer, manglende isolering, kolde boliger, skimmelsvamp og utidssvarende indretning. Samtidig var boligmassen meget ensartet med primært 2 værelsesboliger, som ikke nødvendigvis matcher nutidens boligbehov for familier.

Derfor tog fsb i 2009 initiativ til en helhedsrenovering med støtte fra Landsbyggefonden og Københavns Kommune. Helhedsplanen blev vedtaget i 2017 og siden er stort set alt – indvendigt og udvendig – blevet strippet ned, genopbygget eller skiftet ud. Og i processen blev en ’pavillonby mellem blokkene’ midlertidigt hjem beboerne.

I dag fremstår bebyggelsen fremtidssikret med
• Boligtyper til mennesker i forskellige livsfaser, dvs. familieboliger i mange størrelser og tilgængelighedsboliger.
• Forbedret indeklima med balanceret ventilation, nye vinduer og nyt varmeanlæg
• Lydtætnede boliger mod Lyngbyvej
• Nye vinduer i oprindelig farve og facon, nyt tag og gavle med efterisolering.
• Omfugede facader.
• Udnyttelse af uudnyttede tagarealer til boliger i to etager
• Bedre rammer om det sociale liv med forbedrede udearealer og nyt fælleshus.

Se mere om projektet her.

Blik for brugerne

Efterisolering, omfugning, ekstra isolering i etageskel og nye vinduer har energioptimeret boligerne og sikrer beboerne en lavere varmeregning. Med et varmegenvindingsanlæg er isoleringen gennemført uden at højne fugtniveauet i boligerne, som derfor nu er uden skimmelsvamp.

Inspirerende ressourcetiltag

Udgangspunktet for facadeudtrykket og beplantningen har været de oprindelige tegninger. Det gælder fx vinduesopdeling og -farve, plantevalg, bevarelse af de eksisterende piletræer og de eksisterende detaljer. De få nye elementer, fx adgang til tilgængelighedsboliger, taler ind i samme formsprog. Ny ventilation og skimmelrenovering har sikret, at boligerne nu er sunde. Flere køkkener var for små til at blive indrettet skimmel-sikkert, og derfor er der lavet mange køkken-alrum, hvor luftventilationen er større. Indskud mellem etagerne er fjernet og der er lagt ekstra støjdæmpende lag ind. Det sikrer, sammen med flytningen af boligskellet væk fra vinduer, at lydpåvirkningen fra naboer er mindsket. Hovedtrækkene i C.Th. Sørensens haveanlæg, hvor der fx allerede i 1935 var anlagt legepladser, er bevaret og suppleret med køkkenhaver, nye legepladser, aktivitetspladser og bagest mod Mindelunden et nyt fælleshus udført i træ, hvor beboerne selv vælger aktiviteter og hvor de kan leje værelser til gæsterne.

Solidt samarbejde

Samarbejdet mellem beboere, fsb, rådgivere og kommune mundede ud i en vision for helhedsplanen, som har været rettesnor for alle involverede parter undervejs. Det har hjulpet alle parter til løsninger, når forholdene viste sig fx ikke at matche planerne. Samarbejde med beboere og et lokalt boligsocialt projekt gjorde at mange beboere bidrog med ideer og ønsker til helhedsplanen. Et tæt samarbejde mellem byggeledelsen og kommunikationsafdelingen – med omfattende og individuelt tilpasset skriftlig kommunikation og individuelle samtaler med samtlige beboere, gjorde at beboerne var forberedt på renovering og genhusning, og antallet af klager har været minimalt. Men man kan ikke rigtigt forberede folk til 4 år med støv, støj, spærrede adgangsveje og genhusning i noget af perioden. Tilstedeværelse i området, fester, og pavillonbyen var med til at ’ryste’ beboerne sammen. Genhusningen blev for flere beboere en god oplevelse og en oplevelse af, at lære nye naboer at kende.

Levende bygningskultur

Efterisoleringen af de kolde gavle er udført som en glidende sammenbygning med den eksisterende facade, der hvor det har været muligt at få de gamle fuger helt ud. De nye gavle er udført i flere forskellige farver gule mursten, for at matche de oprindelige. Tilsammen sikrer byggemetode og materialevalg en glidende overgang mellem ny og gammel mur. Vinduer udført i træ-alu kunne udføres i samme design, som de oprindelige trævinduer, men med en markant lavere udgift til fremtidigt vedligehold. For beboerne betyder Isoleringen, omfugningen og vinduer at boligerne er blevet varmere og varmeregningen lavere. Boligerne er også blevet sundere og skimmelfri med nyt ventilationsanlæg Udnyttelsen af tagrum i nogle blokke har givet flere kvadratmeter bolig og muliggjort en ny type bolig i to etager.