Villa i Sejs
Renovering og optimering af 60’er villa
Villa i Sejs
Renovering og optimering af 60’er villa
Læs projektets egen beskrivelse
SPOT architecture har lavet skitseprojektet til ombygning af dette enfamiliehus fra 1963. En tilbygning fra 1975 med mange mindre og mørke rum, samt en kringlet planløsning, gjorde at rummene ikke rigtigt fungerede. Ved at optimere planløsningen bliver arealet bedre udnyttet, der opstår lange flotte kig i boligen og optimerede flowlinjer. Samtidigt blev boligen åbnet mere op mod den flotte have, så opholdsrum og uderum hænger bedre sammen.
Bygherre ønskede at bevare husets materialitet og sjæl, så de rå teglvægge og sorte vinduesrammer blev bevaret, men ved at forøge vinduesarealet markant, fremstår boligen lys og indbydende. Herudover blev eksisterende værelsesfløj optimeret med ekstra indbyggede skabe og en ny adgang til haven for enden af fordelingsgangen, der således blev ændret til et lyst rum.
Dette projekt er indstillet i samarbejde med Danske BoligArkitekter.
Brugskvalitet
Husets rumfordeling og flow blev strammet op, dagslysforhold blev optimeret og boligen som helhed blev moderniseret til brug for moderne familie på 5.
Eksempelværdi
I 60'erne og 70'erne blev der bygget ca. 450.000 parcelhuse, og mange af dem fik i 70'erne og 80'erne tilbygninger, der på grund af energikrisen ofte var med små vinduer og gerne en pejsestue i datidens mørke materialer. Projektet er et godt eksempel på hvordan man kan ændre og optimere rumforløb, lysindfald og overflader i respekt for husets oprindelige arkitektur og materialeholdning.
Parter bag projektet
Arkitekt: SPOT architecture ApS
Bygherre: Lotte Dorthea Jentoft Hansen-Damm
Yderligere information om projektet
http://www.spotarchitecture.dk/projekter/sbv_14-optimering-og-modernisering-af-60er-villa
Sted
8600 Silkeborg