Victoria-drivhus

Fredet Victoria-drivhus genopstår som vandvæksthus

Se mere

Victoria-drivhus

Fredet Victoria-drivhus genopstår som vandvæksthus

Læs projektets egen beskrivelse

Det fredede Victoria-drivhus fra 1874 i Botanisk Have i København er efter et årtis hengemthed, nedtaget og genetableret som hightech vandvæksthus og flyttet, så det fremstår i en ny sammenhæng, omgivet af havens unikke rhododendron-samling. En flytning af drivhuset var nødvendig på grund af opførelsen af et nyt naturhistorisk museum i den nordlige del af haven.

Victoria-drivhuset var oprindelig et akvariedrivhus, skabt da Botanisk Have blev anlagt på sin nuværende lokation af brygger J.C. Jacobsen. Det har imidlertid ikke fungeret som sådan siden 1926, hvor der blev indrettet et nyt bassin i Palmehuset.

Dissing+Weitling har sammen med Københavns Universitet, Center for Bygningsbevaring samt nogle af branchens dygtigste restaureringshåndværkere udført en gennemgribende renovering, som både demonstrerer vellykket tværfagligt samarbejde, metodisk og nænsom transformationsproces samt teknisk opgradering, der matcher kravene til en moderne attraktion. Det gælder for eksempel nye krav fra gartnerne til vandtemperering, befrugtning og belysning samt styring af samme. Med renoveringen får publikum igen mulighed for opleve de tropiske Victoria-åkander – i et frodigt miljø af vand og planter og i en autentisk arkitektur.

Det 12-kantede Victoria-drivhus var ved projektets opstart i meget dårlig stand efter et langvarigt vedligeholdelsesefterslæb, hvor huset havde været gemt væk for offentligheden og overdækket på grund af nedstyrtningsfare i over et årti. En møjsommelig nedtagning og grundig registrering af alle bygningsdele og skader var derfor første led i den omfattende revitalisering, med henblik på at bevare og restaurere så meget som muligt af den oprindelige bygning. Med nedtagningen og flytningen har det desuden været muligt at indføre en lang række tekniske tiltag samt indbygge installationerne og teknikken i henhold til nutidens krav til vanddrivhuse – helt i tråd med J.C. Jacobsens tilgang til det oprindelige drivhus.

Bilag

Dissing+Weitling_Victoria-drivhuset_DA (4 MB)

Blik for brugerne

Bygningen er 3D-opmålt, og alle bygningsdele er blevet nummereret, inden de er taget ned. Tømreren har sorteret og fotoregistreret alle trædele i tag og facader, som udgangspunkt for tildannelsen af nyproducerede profiler, da de eksisterende var i så dårlig stand, at de ikke kunne reddes. Mureren, smeden og glarmesteren har været igennem samme proces og hver enkel bygningsdel er herefter restaureret eller nylavet om nødvendigt.

Væksthusets primærkonstruktion består af stål monteret på en muret grundkonstruktion. Stålkonstruktionen er korrosionsbeskyttet fra værksted og linoliemalet på stedet som træværket. Som supplement hertil er der indbygget nyt trukket glas, som er så tæt på de gamle som muligt.

Hele væksthuset er efter flytningen opført det nye sted i haven på en skjult underkonstruktion i beton, som indeholder alle de tekniske installationer. Den synlige del af facaden er murværk – som oprindeligt. Mursten, som kunne genanvendes, er afrenset og indbygget igen, og som supplement hertil er der brændt nye i specialudgave – bedst muligt tilpasset de oprindelige.

Væksthusets bærende stålkonstruktion var oprindeligt monteret på et muret fundament, men den nye placering har gjort det muligt at genopføre væksthuset på et helt nyt fundament i beton, som udgør åkandebassinet, og desuden etablere et ny teknik-kælder omkring selve akvariet, hvor der er tilstrækkelig plads til de installationer, der er vitale for, at plantevæksten fungerer optimalt og indeklimaet kan kontrolleres med moderne styringsautomatik. Der er tilføjet centralvarme, som kan styres herfra sammen med et vandingssystem til de nyetablerede planteborde langs drivhusets periferi. Husets naturlige ventilationssystem er bevaret og elektrificeret; således åbnes vinduer i lanternen behov sammen med facadens nye vinduessystem med sluser af dobbelte hhv. indad- og udadgående vinduesrammer. Små tiltag efter husets logik, der tilgodeser det faktum, at der ikke længere er så mange gartnere ansat til den daglige drift.

I det hele taget er vækstvilkår og et reduceret energiforbrug indtænkt i renoveringen; befæstigelse og samlinger af bygningsdele er udført tæt, der er indarbejdet automatiske sol- og energigardiner og det oprindelige vindfang er genskabt som, klimabuffer, så klimastyringen fremadrettet sker med moderne teknik kombineret med kontrolleret naturlig ventilation.

Inspirerende ressourcetiltag

Drivhuset er flyttet fra sin oprindelige placering i forbindelse med den igangværende udvidelse af Statens Naturhistoriske Museum. Den nye placering af Victoriadrivhuset er valgt under hensyntagen til, at Botanisk Have er underlagt to slags fredninger. Dels er bygningerne i haven fredet, dels er størstedelen af haven fortidsmindefredet på grund af det gamle voldanlæg i haven. Victoriadrivhuset står nu placeret, så der er skabt en visuel sammenhæng med Palmehuset - når besøgende træder ud af dette kan de se direkte over på Victoria-drivhuset.

Eksempelværdi

Drivhuset er opført samtidig med Palmehuset i perioden 1872-1874 ved arkitekt Hans Christian Ørsted Scharling og ingeniør J.W. Unmack, og blev skabt til at huse et eksemplar af den store botaniske sensation: Amazon-åkanden Victoria regia, som det var lykkedes den engelske chefgartner Joseph Paxton at få til at blomstre for første gang i England i 1849. Den spinkle bygningskonstruktion, der er udformet med inspiration i åkandebladets struktur, besidder således trods sin beskedne størrelse på 10 meter i diameter, et vigtigt stykke botanisk kulturhístorie, og udgør en interessant publikumsattraktion.

Med forståelse for denne helt særlige status har Dissing+Weitling som totalrådgiver tilrettelagt samarbejde og udbudsstrategi med fokus på at finde de rette håndværkere til jobbet til den rette pris. Det bærende fundament og samtlige teknikfag er udbudt i hovedentreprise, og de øvrige arbejder som snedker, murer, glarmester, smed og blikkenslager er udbudt i fagentreprise med prækvalifikation på baggrund af referencer, for at sikre at de udførende besad den helt rigtige ekspertise.

Arbejdet med at genskabe det 150 år gamle Victoria-drivhus er på flere måder et atypisk renoveringseksempel, som rejser nogle grundlæggende arkitektoniske spørgsmål om restaurering og transformation: Hvilke arkitektoniske egenskaber udgør egentligt et byggeri? Hvad er forholdet mellem oprindelige materialer, kulturel værdi, stedet, forventet oplevelsesværdi og moderne brugskrav?

Drivhuset har været skilt ad i titusindvis af bygningsdele, pakket ned, sorteret og registreret i en 3D-sky og tilmed flyttet til ny lokation i Botanisk Have. Kun ca. 1/3 af drivhusets originale stålkonstruktion kunne bevares, ca. 2/3 af de originale rudeglas, og så godt som intet af træværket stod til at redde, så kun mursten til rekonstruktionen af den ene af de tolv brystningssider kunne genbruges. Vandvæksthuset er med lige dele pragmatisk og dogmatisk tilgang til restaureringen og udførelsen blevet genskabt, tro mod originalen og med moderne faciliteter og drivhusteknologi. Eksemplet illustrerer, at der ikke findes én restaureringsformel, men kun meget specifikke forhold, vedholdende proceshåndtering og fagfolk, som kan forholde sig agilt til arbejdsprocessen og de uforudsete udfordringer, der opstår undervejs.

Solidt samarbejde

Arbejdet med flytning og renovering af Victoria-drivhuset er udført i forbindelse med Dissing+Weitlings fireårig rammeaftale med Københavns Universitet. Statens Naturhistoriske Museum er bruger af drivhusene til hverdag, og er med til at finansiere restaureringen, og er dermed også interessent i byggeriet.

Sammen med Center for Bygningsbevaring og Københavns Universitet og Statens Naturhistoriske Museum har Dissing+Weitling begyndt den proces, som i dag har bragt drivhuset tilbage til sin oprindelige stand. Bygherre, arkitekt og fagspecialister har haft et meget tæt samarbejde i en renoveringsopgave af høj kompleksitet. Hele processen har haft karakter af et gesamktunstværk, hvor bygherre og brugere hos Københavns Universitet, rådgiver, Slots- og Kulturstyrelsen samt håndværkere i samspil har medvirket til at genskabelsen er sket med stor agtelse for bygningens bevaringsværdier, og med en fremtidig lang levetid og en nutidig brug for øje.

Parter bag projektet

Bygherre
Københavns Universitet

Totalrådgiver
Dissing+Weitling A/S

Underrådgiver
Niras A/S

Hovedentreprenær vedr. Byggeplads, Afløb i jord, Jordarbejder, Konstruktioner
Karl A. Hansen Entreprise A/S

Underentreprenør VVS-arbejder
Tvilling VVS A/S

Underentreprenør El-arbejder
Røder & Mortensens Eftf. A/S

Underentreprenør CTS-arbejder
Høyrup & Clemmensen

Underentreprenør Drivhusstyring
Anderup Gartneri A/S

Fagentreprise Murer
Karl A. Hansen Entreprise A/S

Fagentreprise Smed
Emil Nielsens Smedeværksted A/S

Fagentreprise Snedker
Kjell Pedersen Entreprise A/S

Fagentreprise Glarmester
Glarmester Snoer & Sønner A/S

Fagentreprise Blikkenslager
GTV Gruppen Aps

Fagentreprise Maler
Sv. Fischer A/S