Begrundelse for nominering

”Børnehuset Paletten er en svanemærket renovering, og faktisk den første svanemærkede daginstitution som renoveringsprojekt, hvilket viser Gladsaxe Kommunes ambitiøse mål omkring bæredygtighed. Og det mener jeg bestem er værd at hylde.” 

”Det er et særdeles godt projekt, fordi man har set muligheder i de eksisterende bygninger og konverteret dem til et spændende børnehus med mange rum og forskellige funktioner, som man ikke ville have haft, hvis man skulle have bygget nyt.”

(Citater fra Renoverprisens Nomineringsudvalg)

Læs projektets egen beskrivelse

Den korte version:
Etablering af et nyt 8-gruppes børnehus i en forladt seminariebygning med høj arkitektonisk bevaringsværdi, men ringe stand og beliggende i en ‘dead end’ i byen. Der er nu skabt liv i området og det er blevet et sted man tager hen. Den arkitektoniske indlevelse og respekt for bebyggelsen er forbilledligt løst og er et inspirationskatalog til den resterende renovering af bygningskomplekset.

Den lange version:
Arkitektonisk kulturarv
I 1960’erne etableredes i Mørkhøj Blågård Seminarium med prøveskolen Enghavegård Skole som et samlet bygningskompleks. Byggeriet blev bygget i perioden 1963 til 1969, og er tegnet af arkitekterne Jørgen Bo samt ægteparret Ebbe og Karen Clemmensen, haveanlægget er tegnet af Jørn Palle Schmidt.

Stilmæssigt er byggeriet udtryk for sen dansk modernisme, med rene former, lige linjer og flade tage. Her er ingen overflødig pynt eller dekorationer, men gedigne materialer der får lov at fremstå enkelt og nøgternt.
Facader er udført i blødstrøgne røde tegl, alle sternkanter i kobber, og vinduer i mahogni og sortmalet træ. Inde er der anvendt klinker på gulve og trælister på de fleste lofter. Der er både inde og ude en afstemt farvepalette i varme naturfarver med spil og liv.

Ud over de oprindelige bygninger er der i midten af 1990’erne tilføjet enkelte bygninger til komplekset. Den vestligste af disse (bygning 6) indgår som en del af børnehus-projektet, men fremstår ikke på nuværende tidspunkt som en harmonisk del af den øvrige bebyggelse. Hverken i formsprog, materialer eller geometri. Bygningen er tegnet af arkitekterne 3XNielsen. Gladsaxe Kommune købte 2016 det fraflyttede seminarium med visionen om at skabe et attraktivt og aktivt sted for bydelen Mørkhøj. Første skridt i retningen af dette bydelshus var at skabe et æstetisk sammenhængende, rumligt kvalitativt samt trygt og funktionelt børnehus for 8 børnegrupper i alderen 0-6 år.

Energirenovering og transformation
Bygning 7 og 8 fra 1967 er transformeret til børnehave med fire grupper, aktivitetsrum og produktionskøkken, samt energirenoveret til nutidige standarder samt iht. Svanemærkningskrav.
De originale bygninger er udført i høj arkitektonisk kvalitet, med generøse rum samt i gedigne materialer. Transformationen fra Musik- og Billedkunstlokaler til Børnehave sætter naturligt en række ændrede krav til funktionel rumlig disponering, akustik, brand og tekniske installationer, men alle indgreb er udført under størst muligt hensyn til de brugere samt det oprindelige udtryk og materialitet, og med fokus på at bibeholde en harmonisk materialitet og helhed.

Energirenoveringen af bygning 7 og 8 er primært sket via udskiftning af glas i alle vinduer til 2-lags energiruder, efterisolering af brystninger og isolering mod uopvarmet kælder, samt efterisolering og renovering af alle tage.

Ombygning
Bygning 6 fra 1995 er ombygget langt mere radikalt end bygning 7 og 8, idet både ruminddeling, brandadskillelse og facader er ombygget. Bygning 6’s stueplan er ombygget til vuggestue med fire grupper samt personalefaciliteter, mens 1. sal på sigt forventes anvendt til administrationslokaler. Dette fordrede en rumligt funktionel samt brandmæssig adskillelse af stueplan og 1. sal.

Hele bygningens facadeudtryk er ændret så det i materialitet og geometri indpasser sig i det samlede bygningskompleks, med vandrette vinduesbånd og homogene facadepartier.
De tidligere store rektangulære vinduespartier på tværs af etager, er underinddelt i vandrette vinduesbånd, relateret til etagerne, stueplan og 1. sal, og i stueplan er brystningen fjernet, så vinduerne føres helt til gulv.
På den vestvendte facade er etableret et udhæng, der understreger de horisontale vinduesbånd, og fungerer som solafskærmning for de vestvendte grupperum. På facaderne er der arbejdet med sortmalet træbeklædning i stueplan og cortenplader på 1.sal. De valgte materialer er i tråd med det eksisterende byggeris farveholdning og glød, med blødstrøgne røde tegl, sternkanter i kobber, og vinduer i mahogni og sortmalet træ.

Nybyg
Imellem bygning 7/8 og 6 er de små eksisterende bygninger fjernet, og erstattet af en ny mellembygning, der i formsprog og materialitet danner hængsel imellem de to bygninger. Bygningen optager de tilstødende bygningsvolumeners højder, og formidler overgangen fra den langt mere vertikale bygning 6 til de vandrette forskudte bygningsvolumener i bygning 7 og 8. Facaderne på den nye mellembygning er udført som stueetagen i bygning 6, i sortmalet træbeklædning, med vandrette vinduesbånd, udhæng og homogene facadepartier, der i enkelte partier udføres som gennemlyste lameller med vinduespartier bag.

Indretning
Grupperummene er indrettet med farver og materialer, der understøtter den oprindelige materialesætning og farvepalette og som tilgodeser brugerne. Der er i bygning 7 etablere flugtvejsdøre fra alle grupperum,
direkte til legepladsen – en arkitektonisk udfordring i den bevaringsværdige facade, som er løst arkitektonisk på en forbilledlig måde. Grupperummene er indrettet som en robust og fleksibel ramme hvor indeklima og akustik er reguleret til gældende standarder og krav fra eksempelvis Miljømærkning Danmark (Svanemærkningen). Der er udført hvide vægge, hvide akustiklofter med trælister i samlingerne, oprindeligt loft i den yderste meter langs facaden og en akustikregulerende væg i perforeret krydsfiner. Derudover er døre til gangen udført med en farvet overflade, tilsvarende de oprindelige døre. Således er man i dag i et børnehus, der oser af nutidige og stedspecifikke tiltag, samtidigt med at det historiske narrativ er fastholdt – ja nærmest underbygget og mere synligt.

Parterne bag projektet:
Bygherre: Gladsaxe Kommune
Arkitekt: Rubow Arkitekter A/S
Ingeniør: JL Engineering A/S
Rådgiver: Ejendomscenteret Gladsaxe Kommune
Entreprenør: Ason A/S 

Blik for brugerne

Den korte version:

Børnehuset er renoveret til svanemærket og den eksisterende bygningsmasse har fået et arkitektonisk løft der sikrer helhed og dermed robusthed/bevaring på den lange bane. Svanemærkning: Skrappe krav ifbm. svanemærking. Udfordringen har været at det har været miljøfarlige stoffer som er 0-tolerance – alt er renset ned. Afgasning minimeret til det bedst mulige. Fuld miljøsanering er gennemført – alle flader er renset af og gamle fuger fjernet. Genanvendelse: Bevaringsværdigt byggeri – genanvende så meget som muligt. På den gamle del af bygningen har vi genanvendt vinduesrammer og monteret nye glas. Kobbersterne restaureret og genanvendt.

Struktur: Finder potentialer i den struktur der er, så vi arbejder ind i de rumligheder der er. Hovedkonstruktion genanvendt i 3xn bygning. Inventar: Upcycling af møbler der er bragt til fra kommunens depot der har fået nyt liv i clemmensens farvepalette er bragt ind. (døre også farvede)

Den lange version:

I efteråret 2018 vedtog Byrådet i Gladsaxe Kommune en ny Gladsaxestrategi for perioden 2018-2022 og sætter for alvor fokus på at skabe bæredygtig vækst og velfærd. For at sikre en bæredygtig udvikling, skal der arbejdes med flere bundlinjer, således at der er fokus på både den sociale, økonomiske og miljømæssige balance i kommunens indsatser. Hermed har Gladsaxe Kommune som den første kommune i Danmark taget hul på at indarbejde FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling i hele vores måde at arbejde på. Dette fremgår af Gladsaxestrategi, og har også været en del af fundamentet i udarbejdelsen af kommunens strategi for dagtilbudsområdet. Det er en klar målsætning, at vores børnehuse skal være fagligt, socialt, miljømæssigt og økonomisk bæredygtige, således at de understøtter høj kvalitet i det pædagogiske arbejde. Den miljømæssige bæredygtighed i børnehusene skabes bl.a. ved at al nybyggeri, som udgangspunkt skal være Svanemærket.

Svanemærket byggeri – FNs Verdensmål Et Svanemærket byggeri er et attraktivt valg for miljøet og for de mennesker, der skal bo, arbejde og opholde sig i bygningerne. Med et krav om miljømærkning af fremtidens børnehuse opnår Gladsaxe Kommune, at bygningerne lever op til de skrappe krav, som Miljømærkning Danmark har foreskrevet ved Svanemærkningen. Miljømærkets mange krav kan, i en koncentreret form, skæres ned til fire hovedpunktet:

o Byggematerialer og processer: Der er skærpede krav, der sikrer, at miljø- og sundhedsskadelige stoffer, PVC og ikke-certificeret træ undgås. Det er krav til alt fra maling og fugemasser til isolering, dampspærre og gulve.
o Lavt energiforbrug: Et Svanemærket børnehus skal som minimum have et energibehov, der er 10 pct. lavere end gældende lovgivning. Samlet set sikrer Svanemærkningens krav både en lav klimabelastning og lave driftsomkostninger.
o Godt indeklima: Sikres ved særlige krav til ventilation, fugtsikring, afgasning af skadelig kemi, indendørs akustik og dagslysniveau. Dermed sikres et godt arbejds- og opholdsklima for både børn og personale.
o Cirkulær økonomi: Sikres med krav om affaldssortering, rene materialer, genanvendelse og råvarer med bæredygtige kvaliteter.

Børnehuset Paletten er det første Svanemærkede renoveringsprojekt overhovedet. At være frontrunner på bæredygtighedsdagsordenen har Gladsaxe Kommune lagt ryg til igen og igen – og gør det gerne endnu engang. Med en stor og fælles indsats fra rådgiver, entreprenør, bygherre, leverandør og Miljømærkning Danmark, er det lykkedes at nå i mål med det ambitiøse mål om svanemærkning, trods bygningernes arkitektoniske bevaringsværdi og den tidstypiske - men nu problematiske - brug af eksempelvis mahognitræ og kobberinddækninger.

I 2015 vedtog verdens regeringsledere en hidtil uset ambitiøs udviklingsdagsorden, der på bare 15 år skal sætte kursen mod en bæredygtig udvikling for både mennesker og planeten vi bor på. Verdensmålene udgør 17 konkrete mål, som forpligter alle FN’s medlemslande til helt at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig vækst. Et enigt Byråd i Gladsaxe Kommune har valgt at indarbejde 7 af FN’s 17 verdensmål i Gladsaxestrategi. At indtænke verdensmålene i dagtilbudsstrategien giver således rigtig god mening. Nedenfor beskrives 5 af de 7 verdensmål fra Gladsaxestrategien, som i et byggeperspektiv har været mest relevante i projektet.

• Verdensmål nr. 3 Sundhed og trivsel Mål: Sikre et godt helbred og velvære for alle mennesker. Færre dødsfald og sygdomme fra farlige kemikalier samt luft-, vand- og jordforurening. Svanemærkningens afsnit om kemikalier opstiller nogle helt konkrete krav for at sikre, at der ikke findes miljøfarlige stoffer og afgasninger i bygningen

• Verdensmål nr. 4: Kvalitetsuddannelse Mål: Sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring. Et af delmålene handler om adgang til tidlig barndomsudvikling, omsorg og før-skoleundervisning af høj kvalitet. Børnehusene i Gladsaxe Kommune indrettes såvel inde som ude med plads til diverse pædagogiske læringsmiljøer.

• Verdensmål nr. 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund Mål: Gøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige. Vores Grønne Gladsaxe beskriver de visioner, der skal sikre, at byens borgere får adgang til grønne områder og en udvikling af en bæredygtig og grøn by. Det handler om nærhed til en mangfoldig natur – også bynatur, der kan være børnehusets nære udearealer og friarealer.

• Verdensmål nr. 12: Ansvarligt forbrug og produktion Mål: Sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsformer – et punkt der har den højeste prioritet indenfor miljømærkningen. Svanemærkningen kræver certificering af alt træ, ekskludering af en række byggematerialer- og produkter foruden dokumentation af alle dele af byggeriet.

• Verdensmål nr. 13: Klimaindsats Mål: Handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser. En aktuel konsekvens af klimaforandringerne er presset på det kommunale kloaknet ved de voldsomme regnvejrshændelser, hvor LAR-løsningerne skal sikre, at regnvandet holdes på egen matrikel og dermed ikke belaster kloaknettet. Ligeledes er Svanemærkets krav om certificeringen af bæredygtigt træ i byggeriet med til at bekæmpe uhensigtsmæssig skovhugst.

LAR – håndtering af regnvand Med det ændrede klima oplever vi større og flere hændelser, hvor regnvandsmængden overbelaster det offentlige kloaksystem – med oversvømmelser og vandskader til følge. Gladsaxe Kommune ønsker at gå foran og anvende kommunale ejendomme som udstillingsvindue for gode løsninger med lokal afledning af regnvand. Regnvandshåndteringen ved nærværende børnehus håndterer al overfladevand og indgår som en pædagogisk og arkitektonisk integrerede løsning syd for børnehuset. Den grønne klimaløsning skal være med til at fremme en by med mere natur, og dermed bidrage til Gladsaxe Kommunes grønne strategi. Strategien ”Vores Grønne Gladsaxe, strategi for udvikling af en grøn og bæredygtig by”, som blev vedtaget i 2018. Visionen med strategien er, at der i vores grønne Gladsaxe er nærhed til en mangfoldig natur, alsidige oplevelser og et bæredygtigt GladsaxeLiv. GladsaxeLiv er ét af initiativerne under Vækststrategien ”Levende by i vækst”. Formålet med GladsaxeLiv er at skabe og synliggøre mere byliv i Gladsaxe ved at fokusere på hverdagslivet, udvikle de steder i byen, hvor folk i forvejen kommer og skabe sammenhæng mellem livet inde og ude.

LAR-løsningen skaber i Mørkhøj Park et attraktivt uderum, der henvender sig til en række brugere – lige fra friluftkoncerter for jazz-klubben over Gynge-spejdernes bålsted til ynglested for padder – foruden hundeluftere, pædagogiske læringsmiljøer mv.

Inspirerende ressourcetiltag

Den korte version:

En tilbygning fra 90’erne, fra en tid hvor bevaringsstrategien i højere grad handlede om at skabe kontrast til det eksisterende, er renoveret så arkitekturen nu naturligt underlægger sig det eksisterende. Vi har fjernet modens luner og skabt ”Umoderne” langtidsholdbar arkitektur – et samlet arkitektonisk udtryk der er arbejdet lang bedre sammen – og fremstår som en helhed. Bygningen er åbnet op mod legepladsen og udnytter potentialet mellem ude/inde. De enkelte rum er akustisk blødt op og flere integrerede robuste elementer/møbler minimerer vedligehold fremadrettet. Bygningen kan tåle at blive brugt.

Den lange version:

Den aktuelle del af bygningskomplekset, der nu huser børnehuset Paletten, har tidligere været musiske øvelokaler og andre faglokaler tilknyttet seminariet. Således var grundlaget nogle rumstørrelser og sammenhænge, der krævede en stor, men sikker arkitektonisk hånd for både at fastholde byggeriets kvalitet og give m2’erne den brugbarhed, der er påkrævet i et 8-gruppers børnehus. Resultatet er en kombinationen af at transformere – bevare og forstærke – så materialevalg, farvevalg, tekstur og taktilitet faktisk nu står endnu stærkere efter renoveringen. Totalrådgiverne fra Rubow har helt fra tilbudsfasen vist forståelse for den særlige (Louisianna)arkitektur og været løsningsorienteret ift at skabe sammenhæng og et moderne, pædagogisk læringsmiljø i de unikke rammer. Som en stor kvalitet og bonus er det lykkedes at skabe en arkitektonisk sammenhæng mellem byggeriet fra 60’erne og 90’erne.

Dagtilbuddet er spydspidsen/første etape i transformeringen af det samlede Blågård-kompleks til et attraktivt bydelssted for hele Mørkhøj (og således udgår navnet ’Blågård’ helt fra kommunens nomenklatur og komplekset omtales alene som Mørkhøj Park). Næste etape indeholder en udvidelse af skolen til en fuld fir-sporet folkeskole, et kulturhus med jazz-klub, Musik- og Billedskole, øvrige sports- og fritidsbrugere.

Med børnehuset er dette ønske om liv og åbenhed på stedet sat i gang, eksempelvis står børnehusets friarealer til fri afbenyttelse uden for dagtilbuddets åbningstider.

Eksempelværdi

Den korte version:

Skabe sunde omgivelser til børn. Tænke bæredygtighed bredere end DGNB – netop ved børneprojekter giver svanemærkning super god ide. Danmarks første svanemærkede renoveringsprojekt til børn. Børn bruger arkitektur på en helt anden og mere intens måde end voksne. De ligger, kravler og støtter sig på den - og smager på den. Derfor giver det rigtig god mening at prioritere giftfri miljøer til børn – og det har vi nu bevist kan lade sig gøre. Eksempelprojekt for den videre udvikling af helhedsplanen på stedet.

RUBOW arkitekter har investeret i tegnestuens første svanemærkede projekt. Det har krævet en stor mængde research på byggematerialer, som nu kan anvendes i kommende projekter – også projekter der ikke skal svanemærkes.

Den lange version:

En svanemærket bygningsrenovering fører både til lav energianvendelse og godt indeklima. Svanemærket sikrer samtidig, at affald fra renoveringen bliver håndteret korrekt, og at nye byggeprodukter lever op til skrappe miljø- og sundhedskrav. Svanemærket kræver en mere omfattende tilstandsanalyse og miljøkortlægning, end man normalt ser ved renoveringer. Dette er – sammen med en lang række andre krav – med til at sikre, at en svanemærket renovering både er et godt valg for miljøet og for de mennesker, der skal opholde sig i den renoverede bygning. En bygning, der har gennemgået en svanemærket renovering, er kendetegnet ved:

• Lavt energibehov efter renovering. Svanemærket kræver, at bygningen efter renovering skal have et lavt energibehov. Vælger man en svanemærket renovering er man altså med til at sikre, at bygningsreglementet for energirenovering bliver efterlevet. Dette sikrer både en lav klimabelastning i husets fortsatte levetid og en lav energiregning for ejeren af bygningen.

• Grundig miljøsanering. Bygningen er miljøsaneret med fokus på både sundheds- og miljøskadelige stoffer, og der er taget hånd om farlige materialer og farligt affald.

• Godt indeklima vha. kortlægning af kemikalier i eksisterende materialer samt skrappe kemikaliekrav til nye materialer og produkter. Fx kræver Svanemærket en kemisk analyse af flere stoffer i eksisterende materialer end almindelige miljøkortlægninger gør. Samtidig er grænseværdierne for uønskede stoffer lavere end myndighedernes krav. Nye byggeprodukter, materialer og kemiske produkter lever op til skrappe miljø- og sundhedskrav. Det vil sige krav til alt fra maling og fugemasser til isolering, dampspærrer og gulve. Det betyder bl.a., at bisphenol A, S og F ikke er tilladt i et svanemærket byggeri, og at indvendige overflader som fx gulv og vægge ikke må være beklædt med PVC.

• Fremme af genanvendelse af bygningsdele, byggevarer og -materialer. For at begrænse brugen af ressourcer stiller Svanemærket krav om, at der skal udarbejdes en plan for bevaring og genbrug af bygningsdele og -materialer. Der skal ligeledes udarbejdes en logbog, som sikrer overblik over, hvilke materialer og kemiske produkter der indgår i byggeriet, og hvor de er placeret. Dette øger muligheden for senere genanvendelse – og er med til at fremme den cirkulære økonomi.

Børnehuset Paletten er det første svanemærkede renoveringsprojekt af et bevaringsværdigt byggeri i hele Norden (og dermed i verden). At det kan lade sig gøre at løfte den bæredygtige dagsorden samtidigt med, at vi holder hånden under vores kulturarv, er et udstillingsvindue til øvrige bygherrer, der står med arkitektoniske mesterværker, der trænger til renovering. Som tidligere nævnt er børnehuset første etape af transformationen af det gamle seminarium. Gladsaxe Kommune vil bruge erfaringerne fra dette projekt i den videre transformation af komplekset.

Solidt samarbejde

Den korte version:

Det har ikke været nemt, men med politisk vilje og et tæt samarbejde mellem bygherre, myndigheder, rådgivere, udførende entreprenører og miljømærkning DK er det lykkedes at nå i mål. Bygherre har været interesserede og arbejdet for projektet. Projektet er blevet prioriteret og bygherres projektleder har været meget engageret gennem hele forløbet. Der har været respekt for arkitektfagligheden og der er blevet kæmpet for arkitekturen. Myndighedsarbejdet har være eksemplarisk. Gladsaxe Kommune og gået ind i projektet med tilgængelighed og pragmatisme. En kommune som taler sammen og får tingene løst, så vi har oplevet en agil og konstruktiv sagsbehandling.

Den lange version:

I Gladsaxe Kommune ejer de enkelte forvaltningsområder deres egne bygninger og kommunens Ejendomscenter forestår renoveringer, byggerier og vedligeholdelse af disse. Som et forsøg på at skabe en større sammenhængskraft og effektiv enhed – er Mørkhøj-Park-komplekset ejet og driftet samlet under kommunens økonomiske center, så alle forvaltninger, driftsfolk, medarbejdere og brugere skal samarbejde på tværs af organisationen. Dette har været en udfordring – det er altid lettere at gøre som ’vi plejer’ – men der er også skabt synergier og kloge m2, dobbeltanvendelser og en fælles forståelse og nærhed til projektet, som på længere sigt vil kunne vise vejen for optimale sammenhænge i fremtidige kommunale projekter.
På projektniveau for børnehuset har valget af totalrådgiver (Rubow Arkitekter A/S) været et resultat af et EU-udbud, hvor pris og organisation vægtedes med 40% og proces 20%. For de 40% på organisationen blev der lagt vægt på: - en velegnet og tydelig totalrådgiverorganisation, baseret på et begrænset, men det netop nødvendige antal nøglemedarbejdere og som gør brug af relevante og nødvendige kompetencer -tilpasset opgavens indhold og stade. - en organisation med tydelige kommandoveje og klar ansvarsfordeling. - Kompetence- og nøglepersoner med konkret og relevant erfaring og kompetence med rådgivningsydelser som den udbudte.

For de 20% på proces lagde vi vægt på:
- Tilbudsgiver viser et relevant overblik over og en indgående forståelse af den samlede proces samt den nødvendige koordinering og samarbejde for et projekt som det udbudte i forhold til alle involverede parter. - Tilbudsgiver udviser evne og med konkrete oplæg til at sikre projektets fremdrift i forhold til den overordnede projekttidsplan. - Tilbudsgiver udviser indgående kendskab til gennemførelse af commissioning og evne til at definere et niveau for det udbudte byggeri, som vil give bygherren tryghed for at byggeriet er fuldt funktionsdygtigt og driftsklar ved overdragelsen til bygherre.

Rubow Arkitekter med JL Engineering som underrådgivere har ydet en kompetent og professionel indsats for at komme i mål med børnehuset Paletten. Børne- og Kulturforvaltningen, By- og Miljøforvaltningen samt Ejendomscenteret i Gladsaxe Kommune har samarbejdet forbilledligt på tværs af de kommunale siloer og rådgiverteamet har været imødekommende og forstående og løsningsorienteret gennem hele processen.

Levende bygningskultur

Den korte version:

Umoderne” arkitektur – et samlet arkitektonisk udtryk der er arbejdet lang bedre sammen – og fremstår som en helhed – ryddet op i fortiden synder

Den lange version:

Med en ambitiøs bygherre, et topprofessionelt rådgiverteam, en dygtig hovedentreprenør og en bygningsmasse fra dansk arkitekturs guldalder, er der blevet projekteret og bygget ’fra øverste hylde’ med miljømæssige og æstetiske krav udover det sædvanlige. ’Grundbygningen’ er af høj kvalitet og det er de tilførte elementer og det udførte renoveringsarbejde også. Der er foretaget nogle konsekvente og kvalitetsbetonede valg, der er gennemgående i hele børnehuset og i kommunens værdisættelse, er bygningens værdi steget med et beløb svarende til udgifterne ifbm renoveringen, hvilket vil sige knap 44 mio kroner. Én ting er den økonomiske værdiforøgelse – men etableringen af børnehuset (og siden det resterende tidligere seminarium) skaber aktivitet og liv i området.

At der pludseligt er mennesker, der har deres daglige gang til, fra og i børnehuset – at børnehusets friarealer pludselig er en legeplads for Mørkhøjs borgere og at startskuddet til etableringen af et ’bydelshus’ er sendt afsted – er alt sammen med til at gøre Mørkhøj Park til ’et sted’ og ikke en ’dead end’ På den baggrund er værdiforøgelsen for Gladsaxe Kommune stor og betydningsfuld.

Parter bag projektet

Bygherre: Gladsaxe Kommune Center for Økonomi (Ejendomscenteret)
Bruger: Børne- og Kulturforvaltningen, Gladsaxe Kommune
Totalrådgiver: Rubow Arkitekter A/S
Underrådgiver (ingeniørfag): JL Engineering A/S

Sted

Mørkhøj Parkalle 9-11
2860 Søborg

• Facebook
• LinkedIn
• Twitter