Vandtårn i Gilleleje

Fra vandtårn til sommerbolig

Se mere

Vandtårn i Gilleleje

Fra vandtårn til sommerbolig

Læs projektets egen beskrivelse

Gilleleje Vandtårn er med transformationen et eksempel på Gillelejes bymæssige udvikling fra en historisk lilleby til det moderne samfund. Fra nødvendigt vandtårn til fremtidens sommerbolig for 3 generationer.

Vandtårnet har senest ageret vartegn, og som et bymæssigt pejlemærke, men har historisk også haft en strategisk betydning for besættelsesmagten og efterfølgende for luftmeldekorpset.
I tidens løb er vandtårnet, nordkystens højest placerede bygning, blevet omsluttet af sommerhuse, og siden 1993 har bygningen stået forladt, som monument fra en svunden tid.

På mange måder havde det været lettest at rive den enorme bygningskrop ned og bygge nyt op fra grunden, men bygningens unikke ydre, historiske betydning og bygningsmæssige kvaliteter gjorde den til en ressource. Med respekt for historien og vartegnet er vandtårnets ydre bevaret på bedst mulig vis, men indvendigt kan man forsat se og mærke fortiden og kulturhistorien fra vandtankens tidligere funktion og oprindelse.

Det ydre er åbnet op, men har samtidigt bibeholdt i sit oprindelige udtryk for at fastholde sin position som vartegn for Gilleleje. Bygningen er iført en klimaskærm – og det indre er i størst muligt omfang beholdt råt og urørt. Et arkitektonisk design, der i ét greb både rummer historien og samtidigt transformere den ensformige funktion.

Inspirerende ressourcetiltag

Ved første øjekast er Gilleleje vandtårn atypisk grundet nyklassicismens arkitektur, og vidner ikke direkte om den indvendige funktionalitet. Den teknologiske udvikling kommer til udtryk gennem opbygningen af de indvendige vandtanke, hvor den første tank er hævet 5 meter over terræn og den sidste tilbygning i 1939 indeholder en vandtank i rummets fulde 10 meters højde. Ved bibeholdelse af vandtankenes rummeligheder opnås der en unik oplevelse, og bygningens højde kommer særligt til udtryk gennem det visuelle view gennem flere etager. I hvert opholdsrum kommer bygningens enestående placering til udtryk gennem en ugeneret udsigt over Kattegat, og der er fra tagterrassen en ubeskrivelig 360 graders udsigt. De oprindelige former, linjer og rammer er bevaret, og de synlige vandtanke er derved blevet et stærkt visuelt element i samtlige rum. Allerede fra entreen opleves en stue med 5 meter til bunden af den ene vandtank og udsigt over vandet. Ved transformationens igangsættelse fremstod bygningen træt, slidt og forfalden.

Eksempelværdi

Inden transformationen havde vandtårnet levet et stille forfaldent liv, og vandværksforeningen havde af flere omgange, siden tårnet blev taget ud af drift i 1993, forsøgt at give det nyt liv, som eksempelvis museum for Søren Kirkegaard. Vandtårnet er kendt som et vartegn for sejlende og for mange uden egentlig historisk kendskab er det et ikon for byen. En transformation måtte derfor ske med stor respekt for det eksisterende, og det er dermed et eksempel på, hvordan en renovering af et forældet bygningsværk kan konverteres og fastholde sin historiske arv og position. Målet med transformationen var at omdanne på en sådan måde, at vandtårnet ikke skulle miste sin identitet og tydelige reference til tidligere brug. Dette er sket ved at fokusere på at fastholde den udvendige genkendelighed og bibeholde den historiske indre betonstruktur, som et skulpturelt tema.