Valby Maskinfabrik
Montagehallen
Uhøjtideligt industrielt sprog fra fortidens fabriksfunktion
Valby Maskinfabrik
Montagehallen
Uhøjtideligt industrielt sprog fra fortidens fabriksfunktion
Læs projektets egen beskrivelse
C.F. Møller Architects har, for De Forenede Ejendomsselskaber, omdannet en bevaringsværdig 200 meter lang montagehal. Hallen ligger på F.L. Smidths gamle arealer ved Toftegårds Plads i Valby, kaldet Valby Maskinfabrik. Projektet består af tre dele – et erhvervshus, et fælleshus og en boligdel med 66 boliger – alle etablerede i den tidligere montagehal.
Valby Maskinfabrik er de senere år blevet udviklet til en tæt, høj, bydel med blandede funktioner, såsom boliger, erhverv og detailhandel. Området er kendetegnet ved den høje boligtæthed, en begrænset biltrafik samt intime gader og pladser indrettet til ophold.
Den tidligere montagehals bevaringsværdier knytter sig til en række karakteristiske bygningsudtryk; det gælder dels bygningens lange form, der er stærkt definerende for hele områdets udviklingsplan, dels hallens karakteristiske profil, der er tegnet af det buede tag og det prismeformede gennemgående ovenlys, dels de rytmiske og modulfaste stålsøjler, der både bærer bygnings tværgående og langsgående traverkran og dels bygningens farveholdning og materialitet, der er kendetegnet ved det mønjerøde stål og de almindelige røde maskinsten med ca. 100 års patina. Desuden danner bygningen side til områdets nye centrale byrum, og netop denne evne til at danne ”flade” har været afgørende for de arkitektoniske valg, der er blevet taget i forbindelse med transformationen.
Bygningens facade optræder som en uopvarmet regnskærm, der oprindeligt skulle beskytte montagearbejdet med travérskranen imod vejrliget. Facaden og taget bæres af rytmiske søjle/drager -sæt, med udfyldte tavler af tegl i den bærende stålgitterkonstruktion, samt et buet paptag på tværgående undertag i træ. Bygningen har højtsiddende hvidmalede vinduer med spinkle sprosser samt to storformat skydeporte i bygningens gavle, hvor fordums fabriksemner forlod bygningen efter endt montage. Bygningens industrielle udtryk er præget af stål og rødt tegl.
En bærende idé i projektet har således været at videreføre bygningens overordnede geometri – længden, facadens fladevirkning, det buede tag og den tektoniske, modulære rytme fra søjle-drage konstruktionen.
I hver sin ende af hallen, er der indskudt en ny indvendig bygningskonstruktion. Her er hallen isoleret indefra med en klimaskærm i 2 lag glas, mens taget er isoleret udefra under et nyt paptag. Der er desuden etableret nyt energirigtigt rytterlys i ovenlysprofilet. Den nordlige ende af hallen er omdannet til et 1400 m² stort erhvervsareal og i den sydlige ende danner hallen ”overfrakke” til et 1200 m² event- og fælleshus for hele bydelen.
De nye bygninger i hallens to ender består af en 3 etages konstruktion af stålbårne dæk. De oprindelige indvendige ydervægge er bag den nye glasklimaskærm efterladt i rå tilstand med hallens oprindelige snavs og industrielle spor intakt. Også det oprindelige, rå og afskallede undertag i træ, er bevaret.
De 66 boliger er placerede i hallens midterste sektion, hvor flere af lejlighederne spænder tværs over bygningen. For at sikre dagslys i midten af lejlighederne er dybden af boligerne blevet reduceret ved at demontere den oprindelige facade og etablere en ny, højisoleret, indrykket facade. Hallens oprindelige modulære søjle-drage rytme er gendannet som elementbyggeri med bærende skillevægge. Boligernes værelser er orienterede mod øst, hvor den nye tilbagetrukne facade primært består af vinduer med lette stålinddækkede brøstningselementer. Boligernes opholdsarealer er placeret mod den store plads mod vest, og facaderne her består primært af glasfacader, for at trække nok dagslys ind i boligarealerne i den tilbagetrukne facade.
En ny søjlekonstruktion i stål, i samme modul som hallens oprindelige søjle-drage konstruktion, er monteret udenpå den nye indrykkede facade. Stålgittersøjlerne udligner dybdeforskellen mellem den nye og den oprindelige facade, og bruges samtidig til at spænde boligernes altaner ud imellem. Altanerne er monteret
med hulplader i stål og er trukket frem til hallens oprindelige facadeplan, således at den lange facades oprindelige effekt af ”bygningsflade” genskabes, når bygningen opleves over ”X”.
Overgangene fra erhvervsfunktion mod nord og fælleshuset mod syd mod boligsektionen i midten af hallen, markeres med en port i hver sin ende, der samtidig sikrer, at man kan passere øst-vest tværs igennem området, uden at skulle gå hele vejen uden om den 200 meter lange hal.
Montagehallen har 66 boliger fordelt på 6 opgange i 4 etager. Boligerne har 3-5 værelse og et gennemsnitsareal på 104 m². Alle boliger har enten altan mod vest og øst eller terrasse på terræn, mens 6 lejligheder i stueplan er af rækkehustypen og spænder over 2 etager. Mod vest vender lejlighederne ud mod området store plads. Boligerne har en fordelingsentré, hvorfra der er forbindelse til værelser, bad, køkken og stue. Stuerne har mod den vestvendte altan et glasparti, der spænder hele stuens bredde for at sikre dagslyset i de henholdsvis 15 og 16 m dybe lejligheder. Der er pulterrum i alle lejlighederne for dels at udnytte lejlighedernes mørkere midterzone og for at undgå at etablere fuld kælder mellem de eksisterende fundamenter. For at udnytte bygningens høje tagform er teknikken placeret under taget.
I bygningens sydlige ende har øst-facaden tidligere optrådt som indvendig skillevæg mellem montagehallen og en nabohal, der ikke længere eksisterer. Denne del af facaden er blevet isoleret udefra, og restaureret ved at indsætte pudsede røde felter i facadens stålgitterkonstruktion. Enkelte nye vinduer er blevet tilføjet i facaden for at sikre dagslys til fælleshusets mødelokaler. Disse vinduer skiller sig bevidst ud fra de eksisterende, nyrenoverede, hvide sprossevinduer, ved at være udført i mønjerødt stål i en moderne konfiguration, således at bygningens ”ombygningsgenerationer” tydeligt aflæses. 3 spær fra den tidligere tilstødende nabohal, står stadig tilbage som endnu et historisk spor fra maskinfabrikstiden, og danner rum over en mindre, ny lommepark mod syd, øst for Montagehallen.
C.F. Møller Architects har udviklet projektet i tæt samarbejde med Bygherren, De Forenede Ejendomsselskaber og med Københavns Kommune. C.F. Møller har siden gennemført en totalentreprise med JFP-entreprise. Samarbejdet har været konstruktivt, om end udfordret, da det er vanskeligt at gennemføre en effektiv totalentreprise i et gammelt byggeri, hvor der skal tages stilling til mange uforudsete problemstillinger undervejs.
Blik for brugerne
Da det har været en bærende idé at bevare hallens oprindelige proportioner, detaljer og materialitet i transformationen fra ”koldt” til ”varmt” hus, er hallen efterisoleret på den blidest mulige måde. Den tidligere, nu smukt patinerede, uopvarmede regnskærm, der førhen beskyttede arbejdere og emner mod vind og vejr, er både æstetisk og klimamæssigt udnyttet ved at tilføje en indvendig transparent glasbygning. Glasbygningen udgør således de to første lag i klimaskærmens sammenlagte tre lag.
Brugskvalitet
Montagehallen bidrager med 10.100 m² areal til blandet brug, primært boliger og erhverv. I stedet for at skulle nedrive den gamle industrihal er bygningens mange kubikmeter blevet udnyttet med moderne, funktionsdygtige, bæredygtige og attraktive boliger samt karakterfulde og attraktive kontor- og fællesarealer. Det er både en gevinst for området og for dansk industrihistorie.
Bidrag til omgivelser
Bevaringen og omdannelsen af den lange hal bidrager til lokalområdet med en konsekvent arkitektur, der kommer til syne i facadens rytmiske gentagelser og i det uhøjtidelige industrielle udtryk fra hallens tidligere fabriksfunktion. Byggeriet er i kraft af sin længde imponerende, og da alle hallens boliger fremstår meget transparente, etableres en stærk kontakt mellem inde og ude. Samtidig giver fælleshuset i bygningens sydlige ende bydelen mulighed for at samles. Fælleshuset er desuden tænkt til at kunne rumme caféfunktioner med tilhørende udeservering.
Eksempelværdi
Montagehallen bidrager med en restaureringsholdning, der knytter sig til og forstærker de oprindelige kvaliteter ved den tidligere industribygning. Det er med til at knytte en særlig identitet til både boliger og erhvervsarealer, som brugerne af bygningen også kan identificere sig med.
Solidt samarbejde
C.F. Møller Architects har udviklet projektet i tæt samarbejde med Københavns Kommune og med Bygherren De Forenede Ejendomsselskaber og siden gennemført i totalentreprise med JFP-entreprise. Samarbejdet har været konstruktivt, om end udfordret, da det er vanskeligt at gennemføre en effektiv totalentreprise i et gammelt byggeri, hvor der skal tages stilling til mange uforudsete problemstillinger undervejs.
Parter bag projektet
Arkitekt: C.F. Møller Architects
Bygherre: De Forenede Ejendomsselskaber (DFE)
Totalentreprenør: Jørgen Friis Poulsen
Ingeniør: MidtConsult
Landskab: C.F. Møller Landscape og SLA
Yderligere information om projektet
http://www.cfmoller.com/p/Valby-Maskinfabrik-P1-P2-hallerne-i3096.html
Sted
Montagehalsvej
2500 København