Nomineret til Renoverprisen 2025: Fra indadvendt industribygning til åbent kraftcenter i Nordvest
03. jun 2025
Midt i Københavns Nordvestkvarter står en tidligere industribygning, som ikke gjorde særligt væsen af sig. I dag er den genopstået som community’et Thoravej 29 – et eksempel på, hvordan man med omtanke, mod og visioner kan omdanne en industribygning til et levende kraftcenter for kunst, innovation og samfundsforandring. (Fotos: Thomas Muus).
Læs artiklen nedenfor, og se filmen – og læs nomineringsudvalgets fulde begrundelse i dette link.
Hvad sker der, når man ser med nye øjne på en forladt og funktionsløs bygning og insisterer på at give den nyt liv? Det giver Thoravej 29 i København Nordvest et godt bud på. Her er en tidligere industriejendom, siden kommunalt handicapcenter, blevet transformeret til kulturhus og arbejdsfællesskab. Nu har bygningen sit tredje liv, og huse nu omkring 180 mennesker fordelt på 26+ organisationer – alle med det til fælles, at de arbejder for en bedre og mere bæredygtig verden gennem kunst, ny teknologi, social innovation og samfundsengagement.
De adskilte etageplan med dybe forløb inddelt i små kontorlokaler er nu diametralt forandrede ved en transformation af bygningens geometri. Ved at anvende de eksisterende betondæk på en ny måde, er der skabt en stribe nye adgangsveje. Det er gjort ved at skære udsnit af betondækkene ud, og placere dem som trappeløb. Resultatet er en mere åben og transparent bygning, der inviterer til fællesskab og tværfagligt samarbejde.
Bygningen rummer nu kontorfællesskaber og en masse forskelligartede arbejdsrum. Her er formidlingsscene, atelierer, værksteder, udstillingslokale, video- og lydstudie og bibliotek. I fremtidslaboratoriet SNART kan man facilitere kreative processer, og husets Black box er udviklingsrum for scenekunst- og performanceproduktion. Kort sagt er der frit spil for kreative kræfter.
Genbrug som grundprincip
Nomineringsudvalget fremhæver særligt projektets modige beslutning om radikalt genbrug og stor iderigdom i de spændende arkitektoniske greb og den nye tilgang til bygningens brug og funktion. Hvor byggeprojekter ofte vælger sikre og kendte løsninger, har parterne bag dette projekt bevidst søgt alternative løsninger – på trods af større kompleksitet og usikkerhed.
Det har været en prioritet i projektet, at en høj andel af de eksisterende materialer i bygningen kunne genbruges – og hvor det har været nødvendigt at tilføre nyt, er der i vid udstrækning valgt genbrugte materialer. Resultatet er, ifølge projektet selv, en CO₂-reduktion på op til 88%, og op til 90% mindre byggeaffald sammenlignet med tilsvarende nybyggeri.
Det, der ofte bliver kasseret, er her i stedet blevet omfortolket og viderebearbejdet. Det gælder betondæk, som er anvendt til trappeløb, borde mm, overskydende facadetegl anvendt som gulvbelægning, gamle døre forvandlet til mødeborde og metalskrot sammenpresset og anvendt som kunstskulpturer og til at bære borde af tidligere betondæk. En ny facade af glas er tilføjet, men den oprindelige facade består som en naturlig del af bygningens grundplan.
Denne tilgang kræver høj teknisk faglighed og nytænkning. Der er blevet eksperimenteret med materialer, testet løsninger og tilpasset designet løbende – alt sammen i tæt samarbejde mellem bygherre, rådgivere og entreprenør.
Når planlægning gør forskellen
Renoverprisens Nomineringsudvalget har bl.a. særligt bemærket, at der blev investeret ekstra tid i den afsøgende projekteringsfase. Her har aktørerne fået mulighed for at tænke langsigtet, teste idéer fysisk, finde fælles forståelse og balancer mellem økonomi, bæredygtighed og funktion. Det har ført til en mere effektiv byggefase og har minimeret risici for fejl og behov for kompromisser undervejs.
En ny æstetik: råt, ærligt og funktionelt
Thoravej 29 viser også, hvordan valget af genbrugte materialer fører til en ny og attraktiv æstetik. Der er ikke malet, hvor maling ikke har en funktionel betydning. Overfladerne står rå og ærlige, og man kan tydeligt se materialernes historie – slid, mærker og patina – og også installationerne er blotlagte.
Denne æstetik bryder med konventionerne om, at renovering nødvendigvis skal polere og skjule. Her er intet forsøgt skjult, men integreret med bevidsthed om materialernes iboende værdi. Det gør ikke kun bygningen mere interessant visuelt, men inspirerer også til en ny tankegang omkring æstetik i byggeriet.
Fællesskab og fleksibilitet i fokus
Thoravej 29 er indrettet med fokus på at skabe rum for samskabelse og tværfaglighed. De åbne rum og transparente løsninger indbyder til dialog, og bygningens fleksible indretning danner grobund for, at aktiviteter i huset kan forstærke hinanden og skaber nye ideer og partnerskaber.
Samtidig understøttes bygningens formål af placeringen i Nordvest, der er i udvikling og byder på en blanding af erhverv, bolig og social mangfoldighed – og Thoravej 29 tilføjer ny kulturel og samfundsmæssig værdi og byder lokalsamfundet indenfor i husets café.
Parter bag projektet
Bygherre: Bikubenfonden
Arkitekt: Pihlmann architects
Ingeniør: ABC Rådgivende Ingeniører
Totalentreprenør: Hoffmann A/S
Læs projektets egen indstilling her.
