Public
Transformation og renovering af Ferring-tårnet
Public
Transformation og renovering af Ferring-tårnet
Læs projektets egen beskrivelse
I transformationen og renoveringen af det ikoniske Ferring-tårn fra 2002 og Neroport fra 2010 i Ørestad var ambitionen at bringe smukke, holdbare og naturlige materialer ind i den markante bygning for at skabe en ny og levedygtig fortælling i et forenet arkitektonisk sprog. Facaden står som oprindelig, og træ og natursten er anvendt på indvendige flader og tilføjer varme og en naturlig kontrast til metalstrukturen. Vi nærstuderede hvilke kvaliteter i den 20-årige bygning, vi kunne genbruge: Facadebeklædning fra nye vindueshuller er benyttet til sammenbygningen, trapper er bevaret og de fleste tekniske installationer er genbrugt i vores bud på at bevare og livsforlænge Henning Larsens arkitektur.
Det 20-etagers høje tårn er omdannet til moderne kontormiljøer, som kan huse mindre og større virksomheder, da etagerne kan slås sammen. Samtidig er tårnet blevet forbundet med nabobygningen i stueetagen, Neroport – de har hidtil været adskilt fra hinanden. Neroport er nu Public Garden, et grønt atrium, hvor folk kan komme ned fra kontorerne og gæster udefra kan sætte sig ind i det grønne og mødes over en servering fra en af restauranterne, som også er indrettet af tegnestuen. De samme materialer fra tårnet; træ, sten og metal, går igen og bliver forenet med ikonisk design og møbler, tegnet af tegnestuen selv.
Blik for brugerne
Flere tiltag er gjort for at højne brugsværdien for de mange mennesker, der har sin dagligdag i huset. Der er først og fremmest etableret et nyt hovedindgangsparti, da de eksisterende rotunder skabte mange trækgener, især for personalet i receptionen. Ørestads megen vind blæste simpelthen dørene op. De nye skydedøre giver huset et mindre energiforbrug, og holder blæsten ude. Indgangspartiet er bevidst gjort brunt, således det udefra er tydeligt, at der er indsat nyt i den ellers helt sorte facade – for at vise respekt for den oprindelige arkitektur og samtidig vise tidens gang.
I laboratorierne var det eksisterende ventilationssystem så specifikt tilpasset indretningen, at det måtte udskiftes for at etagerne kunne leve op til tidens krav om indeklima – det er dog stadig koblet til de eksisterende hovedkanaler og anlæg. I tårnet er kølebaflerne bevaret en til en udover enkelte steder, hvor mindre elementer er udskiftet og få nye kølebafler er indsat for at leve op til lejernes specifikke krav til indretningen af deres lokaler.
Afsættet i programmeringen af rummene til de nye lejere har været de oprindelige byggetilladelser for at kunne bevare installationer, ikke blot de tekniske; tekøkkener, toiletter, trapper og elevatorer står præcis, som de gjorde. Etagernes planer er i udgangspunktet åbne uden vægge, men i takt med at lejere er kommet til, er indretningen tegnet efter deres ønsker til arbejdspladser og mødelokaler. Her har vi holdt fast i grundpræmissen for huset og afvist forslag, der ikke passede dertil, for i stedet at finde løsninger, der ikke krævede udskiftninger.
Inspirerende ressourcetiltag
Det var en ung bygning, som allerede efter 20 år skulle transformeres. Derfor kiggede vi først og fremmest efter de kvaliteter i bygningen, vi kunne genbruge. Hvad vi kunne bygge videre med, og hvad der måtte blive genbrugt andre steder. Med vores ansvar for ressource- og energiforbrug i mente har vi ombygget og renoveret i stedet for at rive ned og bygge nyt. Vi tror på, at arkitekter er forpligtiget til at forvalte, så der skabes mest mulig værdi – også over tid.
Husets trægulve var nedslidte og mørke. I et forsøg på at bevare gulvet blev det slebet, olieret og lakeret. Uanset, hvad vi gjorde, tog gulvet alt for meget lys fra etagerne og henlagde dem i mørke. I stedet blev gulvbrædderne solgt til Husted, der byggede møbler af dem til bl.a. Folkemødet og festivalen Copenhell. Udfordringen gjorde os særligt opmærksomme på, hvordan vi skulle tilgå resten af renoveringen i målsætningen om at at bevare mest muligt.
På de tre første etager lå Ferrings tidligere laboratorier, hvor der på bagsiden af huset ikke var nogen vinduer. På disse etager er der nu etableret nye vindueshuller, og den del af facadebeklædningen, som var til overs fra indgrebet, blev brugt til sammenbygningen af Ferring-tårnet og Neroport – på den måde er der ikke indkøbt ny facadebeklædning.
I atriummet er den oprindelige trætrappe bevaret og nye områder er opbygget rundt på trappen. Til tilbygningerne er brugt den samme forkantliste fra Tyskland for at mimere det eksisterende udtryk.
Kontorbyggerier fra de sidste 25 år er ofte teknisk tilpasset omkring ventilationsanlæg og indeklima – og tit er det et stort indgreb at udskifte, når man transformerer et hus som Ferring. I Ferring-bygningen er de fleste tekniske installationer blevet genbrugt. Ingeniøren analyserede på kvaliteten, og her vinder man meget på, at det er et godt hus med en ambitiøs bygherre på det tidspunkt, det blev tegnet og bygget.
Eksempelværdi
Transformationen af Ferring-tårnet er en disciplineret og grundig renovering udført med stor respekt for Henning Larsens 81 meter høje tårn fra 2002, der blev bygget til biofarmaceut-virksomheden Ferring. Den imponerende bygning står med dens sortsprodsede facade med store glaspartier og åbne udsigt over Øresund og ind over byen. Bygningens fundamentale arkitektur er et af de bedste eksempler på den tids arkitektur. Stram og minimalistisk og helt sin egen – et ikonisk første højhus i Ørestad.
Med afsættet i at bevare mest muligt og forny, hvor det var nødvendigt, ville vi skabe et tidløst hus med et indre, som giver lige så meget respekt tilbage til den ydre arkitektur, som den fortjener – og på den måde livsforlænge Henning Larsens arkitektur. Vi ønskede et mere sammenhængende hus. Derfor er de indre linjer sat efter facadens ditto for at forbinde huset og give en mere fuldstændig oplevelse af hele bygningen. For eksempel er træpanelerne på de indvendige vægge tydeligt inspireret af facadens geometri.
Solidt samarbejde
Igennem hele byggeprocessen har vi vægtet et nærværende og tæt samarbejde med entreprenør og alle håndværkere. Afsættet var tilstedeværelse på byggepladsen med faste ugentlige byggemøder, således de forskellige håndværkere kunne udføre deres respektive arbejde så effektivt som muligt, så tid og energi blev lagt i et grundigt udført arbejde. Detaljer som placering af lister, trælammeler i loftet og dilatationsfuger i gulvet på tværs af receptionen og Public Garden, er blevet vendt på disse møder. Flere af håndværkerne er samarbejdspartnere fra tidligere projekter, hvilket også muliggjorde den nære og velfungerende byggeproces.
Faglig kvalitet
Det oprindelige hus’ facaderytme og materialepalette er blevet fortolket i en tidløs og international arkitektur. Mængden af nyintroducerede materialer er reduceret til fordel for gedigen kvalitet af samme. For at bløde Ferring-tårnets markante sorte facade op anvendte vi massiv egetræ, der tilføjer varme, dybde til rummene og en naturlig kontrast over for metalstrukturen. Dagslyset blev hurtigt dæmpet, når det trængte ind i huset – og vi ønskede et hus, der lyste gyldent om aftenen og fik den opmærksomhed, som det fortjener. Træ på vægge og gulve suger nu det store lysindfald til sig og giver fornemmelsen af at være lige så meget ude som inde. Rytmen i den indre arkitektur polariserer energien, men giver en ro og koncentration indad om det, der sker i rummene.
I stuetagen går træmaterialerne over i stenbelægning, der igen skaber en rumlig og sanselig kontrast til facaden. I modsætning til tårnet skulle stueetagen udstråle mere energi. Som besøgende skal man hurtigt kunne aflure funktionerne. Marmorfliserne skaber en følelse af at komme direkte ind fra naturen og står som et modstykke til den oprindelige trætrappe i atriummet. Vi kan godt lide ideen om, at det er tydeligt, hvad der er nyt og eksisterende.
Levende bygningskultur
En af vores væsentligste opgaver var at åbne huset til offentligheden, hvor det før lukkede sig om sig selv. Stueetagen er nu i samarbejde med anlægsgartner Oxygreen omdannet til et grønt atrium med håndplukkede planter, der formidler husets internationale udtryk. Herfra er der udgang til den ene af to gårdhaver, som stod golde og flisebelagte, vindblæste og ubenyttede. Hårdføre planter og træer er valgt for at skabe et livgivende og roligt grønt uderum, der kan benyttes året rundt. I forlængelse af atriummet er skabt tre forskellige spisesteder, hvor de arbejdende i bygningen kan spise frokost. Som noget nyt, kan gæster udefra nu også komme ind og nyde et måltid i de imødekommende omgivelser.
Tegnestuen står også bag indretningen af stueetagen, hvor hovedopgaven bestod i at aktivere de 5.000 kvadratmeter og skabe en helstøbt indretning, der omfavner de mange forskellige mennesker, som arbejder i bygningen hver dag, og samtidig giver plads til udfoldelsen af individuelle rum med hver sin personlige fortælling. Sammenhængen skabes bl.a. ved at bruge den samme læder på alle sideflader: stole, bænke og puder er alle produceret med lysebrunt kernelæder og skaber en følelse af ro. Med samme formål udsmykker specialproducerede betonborde atriummets sanselige grønne, hvor flere kroge til møder og pauser er skabt. Design og materialer er valgt for at kunne bevares – patinere og blive smukkere med tiden. Inventaret består udelukkende af fire materialer; sten, træ, læder og stål og en blanding af møbler, der både er tidstypiske for byggeriets opførsel og i dag – men samtidigt er alt udvalgt, så det holder i alle tider.
Parter bag projektet
Bygherrer: Genesta
Udvikler: Revco
Entreprenør: Bytoft Consulting
Arkitekt: ACT Architects
Ingeniør: Rambøll
Yderligere information om projektet
https://actarchitects.dk/projekter/public/
Sted
Kay Fiskers Plads 9-11
2300 København