fbpx

The Wetland Lair

Dansk Art's and Crafts

Se mere

The Wetland Lair

Dansk Art's and Crafts

Læs projektets egen beskrivelse

The Wetland Lair er et større hus, eller Manor om man vil, fra 1941. Bygget lige på kanten af Anden Verdenskrig, og på kanten af det moderne og industrialiserede samfund vi kender så godt i dag.

Byggestilen er underspillet Art’s and Crafts, altså den del af modernismen der op gennem 20’erne og 30’erne forgrenede sig til Art Deco og Art Noveau. En stilart der i Danmark blev til Skønvirke.

Idealet i manoren er ikke skønvirke men importeret engelske Art’s and Crafts. At se og forstå netop det var nøglen til transformationen af huset, der havde gennemlevet en tidligere renovering. Det var godt udført, men hang fast i 80’erne.

Jeg har især arbejdet med at få sigtelinie fra ankomst til søkig at fungere som den ren bevægelse. Jeg har søgt at understøtte den grønne natur udenfor vinduerne i kigget fra køkken, over spiseplads og stue mod se sydvendte høje vinduer. Jeg har arbejdet med grønne vægge mod de væsentlige kig mod naturen og syd, og balanceret det grønne med det lyserøde. Komplementærfarven.

Det giver en fin og behagelig oplevelse i det ellers meget store spise-stue-rum. Om brændeovnen er specialfarvede lavasten flettet ind med sildebensstavene af eg. De to toner på væggen skaber en horisont, der gør der mere rigtigt at sidde ned i det ellers høje rum.

Badeværelserne har hver fået deres farve. Blå i kælder, Grøn i stueetage og rosa i tagetagen. Igen er horisonten medtaget for at skabe en oplevelse af at de ellers små rum breder sig ud og den nederste mørkere tone bliver til landskab, og over horisonten er den lysere flise himmel. En leg med øjet og vores perception.

Blik for brugerne

2/3 af værdien ved alle bæredytige tiltag kommer af at genbruge den eksisterende bygningsmasse. Dernæst øges bæredygtigheden ved at skabe æstetisk smykke løsninger, der sikrer at bygværket står i mange årtier endnu. Alle andre tiltag er byggeteknik, der ligger langt fra egentlig arkitektur, og er i min optik småsten i giganternes sko. Dette hus er bygget og renoveret med materialer og løsninger, med blik for at de næste 3-4 generationer også kan få glæde af det gode håndværk. Der er isat nye koblede vinduer med termorude. Kældergulv er isoleret med højeffektiv isolering. Etageadskillelse er efterisoleret, og der er etableret gulvvarme i både kælder og stueetage. Der er installeret komplet nyt vand, varme og el-system. Der er opsat varmepumpe.

Eksempelværdi

Dette projekt viser med sit eksempel, at bevaring af velfungerende rummeligheder er langt at foretrække fremfor fattige bygningkulturødelæggende samlebåndsbyggerier med kort levetid.

Levende bygningskultur

Bygningens markedsværdi er fordoblet.

Parter bag projektet

Bygherre: Anonym. Arkitekt: Anders Barslund Udførende. Ikke relevant

Yderligere information om projektet

https://www.andersbarslund.com/dk/the-wetland-lair

Sted

anonym
anonym anonym

Fotos: Arkitekt Anders Barslund

Realiseret

2021

Indstillingsår

2023

Anvendelse

Bolig

Areal

1-500m2