Tagboliger i fsb bolig afdeling Præstevænget
Ombygning af klubværelser til ungdomsboliger
Tagboliger i fsb bolig afdeling Præstevænget
Ombygning af klubværelser til ungdomsboliger
Læs projektets egen beskrivelse
6 supplementsrum, tidligere anvendt som klubværelser var utidssvarende og behovet for disse klubværelser var ikke længere til stede. Ordningen og enkeltværelserne var utidssvarende. Løsningen blev at skabe 3 reelle lejemål.
De 6 supplementsrum blev slået sammen til 3 selvstændige ungdomsboliger med wc/bad og nyt køkken.
Ombygningen omfattede:
– 6 nye sydvendte tagkviste
– 3 nye ovenlysvinduer
– 3 nye altaner
– Indvendig ombygning og ny-indretning, herunder nyt bad og køkken
Brugskvalitet
Der er masser af dagslys fra de nye, store sydvendte kviste og ovenlys. For øget kvalitet og bedre udnyttelse af boligens små arealer, blev der for hver af de 3 nye boliger, etableret en ny tagkvist i badeværelsets i fulde bredde, som erstatning for et eksisterende ovenlysvindue. De eksisterende kviste blev erstattet af nye kviste med altan. Kvistene er udført med zinktag og -flunke, og er placeret i tagfladen som de eksisterende kviste. Der blev desuden tilføjet 3 nye ovenlysvinduer i det nye køkkenrum.
Eksempelværdi
Ombygningen af klubværelser til ungdomsboliger, er et eksempel på hvordan rum, der ikke længere har den funktion de var tiltænkt kan få ny værdi. Det kan idegenerere løsninger andre steder hvor arealer i almene boligafdelinger står ubrugte hen. Ungdomsboligerne øger udbuddet af en efterspurgt boligtype og bidrager til en bredere beboersammensætning.
Økonomi og værdiforøgelse
Afdelingen fik med ungdomsboligerne forøget sine driftskvadratmeter og huslejebærende kvadratmeter.
Sted
Sæterdalsgade 7-11
2300 København S