fbpx

Samuels Hus

Samuels Kirke transformeret til ungdomsboliger

Se mere

Samuels Hus

Samuels Kirke transformeret til ungdomsboliger

Læs projektets egen beskrivelse

Samuels kirke i Thorsgade på Nørrebro blev, som en af 6 by kirker i København, lukket i sommeren 2013.
Fire år senere er kirkebygningen ombygget og, nye beboere er rykket ind i 34 attraktive og moderne almene boliger i Samuels Hus, som siden 2017 huser en moderne boligbebyggelse.

Boligbebyggelsen består af 32 ungdomsboliger og 2 familieboliger fordelt på fire niveauer, som i daglig tale er døbt Krypten, Kirkegulv, Pulpitur og Hvælvet. De øverste to etager er helt nye og indskudt i den høje bygning i selve kirkeskibet. Der er indrettet 7 boliger nede ved terræn i den gamle krypt, 23 boliger i kirkeskibet og 4 boliger er placeret i sidebygninger. 2 af boligerne i krypten er indrettet til kørestolsbrugere.

Boligerne er placeret med 7-11 boliger på hvert niveau, ordnet i en enkel hovedstruktur med boliger på begge sider af en midtergang, der går fra et centralt rum til bygningens bageste ende og med boliger og fælleslokale på den modstående side af opgangen ud imod gaden.

Der er ikke to af boligerne, der er ens selvom flere af dem i plan er ensartet. Der er tale om 32 et-rums boliger med unikke rumlige variationer og 2 forskellige familieboliger med 2-3 rum. Alle boliger har køkken samt eget bad og toilet, som til gengæld er udformet efter samme skabelon. Hver bolig rummer kirkens tilstedeværelse med høje og gode rumlige kvaliteter, hvor den historiske og massive bygning møder en ny struktur og funktion.

Adgangen til huset er bevaret med et stort portrum og trappe i en sidebygning i gaden. Man kommer gennem det gamle våbenhus til et centralt rum og opgang med trappe og elevator. Det er ikke mindst her i det centrale rum, at Samuels Kirke kan genkendes i sit oprindelige udtryk. Opgangen strækker sig helt op til hvælvet, og man kan komme op i huset ad en hovedtrappe med åbne balkoner på hver etage. Øverst under hvælvene når man til et stort fællesrum med det store runde vindue, som også kan ses i gavlen ude i Thorsgade.

Kirkebygningens karakter er domineret af massivt murværk, oprindeligt med få huller til vinduer og døre. Det træk er bevaret. De fleste vinduer, specielt i kirkeskib og gavl, er bevaret. For at sikre krav til dagslys og udkig i boligerne er der slået mange nye huller i murene. Nye vinduer og karnapper er sat udenpå de massive mure, med respekt for bygningen, men også for at synliggøre nyt og gammelt.

Ombygningen er foretaget, så bygningens potentiale er søgt udnyttet bedst muligt i den nye boligbebyggelse.
Udvendigt er karakteren af bygningen bevaret og nødvendige ændringer er indpasset i samspil mellem bygning og de nye boliger. Det er tydeligt og klart aflæseligt, hvad der er gammelt og hvad der er nyt både ude og inde.

Store del af den gamle kirke er bevaret Og store dele af den gamle kirke er ombygget. Men man er ikke i tvivl om at de nye boliger har taget til huse i en gammel kirke, som er nærværende alle steder.

Blik for brugerne

Det er altid en både en god og bæredygtig ide, at transformere en eksisterende bygning. Transformation er en bæredygtig måde at tilgå boligtilvækst på. Især når der både er tale om en bygning, som har udtjent sin funktion og sit formål. Der er med VIBOs nye afdeling Samuels Hus, tale om genanvendelse af en bygningskrop af meget høj kvalitet og med lang restlevetid på de anvendte materialer. Heri ligger både selve genbruget men i høj grad også ressourcebesparelse vad at undgå omfattende nedbrydning og bortskaffelse. Det er også et, om end ikke direkte bæredygtigt, så et miljøvenligt tiltag i, at sikre boligtilvækst i eksisterende tæt by, hvor boligerne placeres i umiddelbar nærhed af uddannelsesinstitutionerne. Adskillige bæredygtige og energimæssige tiltag er overvejet og søgt projekteret. Flere bindende forhold, bl.a. grundens størrelse (næsten fuldt bebygget med begrænset areal og volumen) samt krav til bevaringsværdighed har vanskeliggjort el. helt umuliggjort gennemførelse af flere sådanne tiltag som f.eks. solceller og LAR. Der er dog etableret et mindre LAR-anlæg til driften af det fælles vaskeri. Efterisolering af klimaskærm er foretaget i taget under tagudskiftning, mens efterisolering af facader har været behæftet med projekterings- og udførelsesmæssig risici, så blank erklæring på forholdet ikke kan erklæres. Til gengæld er der også under Totalentreprisen brugt mange kræfter på at sikre at bevare alle tænkelige elementer, der kunne genanvendes. Det gælder døre, vinduer og teglsten, der er genanvendt, for blot at nævne de mest oplagte. Endvidere er udførelsen gennemført med materialer med stor soliditet og lang holdbarhed, f.eks. nye døre og vinduer af træ og kvalitet, som med rette vedligeholdelse under Vibo’s drift vil holde længe.

Brugskvalitet

Der er ingen tvivl om at kirkens tranformation til ungdomsboliger har medført ny og forbedret brugsværdi. Siden beboernes indflytning i boligerne har bygningen i modsætning til tidligere tider været i funktion 24-7. Der er altid mennesker og liv i huset om end man kan tilføje, at brugerne selvfølgelig er en begrænset skare i forhold til et helt sogns menighed. Og der er heller ingen tvivl om, at de nye brugere forstår det helt unikke, det er at have bolig i en gammel kirke. Det findes ingen andre steder i landet, endnu. Og det er noget ganske særligt, måske ikke at bo i mindre et-rums ungdomsboliger men at have en bolig med så særlig karakter og kvaliteter, der ikke er egentligt målbare, men som har stor betydning for boligens herlighed og særlighed. Hertil tæller også værdi i fællesarealer, fælleslokalet og tagterrasserne som er tilknyttet bebyggelsen. Behov og ønsker ved indretning af fælleslokaler i ungdomsboliger har Kuben søgt afdækket i en undersøgelse, som blev mulig på baggrund af en bevilling fra det tidligere boligministerium. Undersøgelsen mundede ud i afholdelse af workshops i Samuels kirke med interesserede og aktive unge på Nørrebro og, forskellige forslag til indretning og anvendelse af fællesarealerne, der kom ud af dialogen, er indgået i projekteringen. En dialog som nu skal fortsætte internt i huset, hvor beboerne selv skal stå for indretning, anvendelse og drift af fællesområder.

Bidrag til omgivelser

De sidste år af kirkens virke var skaren af brugere begrænset og stærkt faldende. Krypten har i en periode før og efter lukningen fungeret som lokalt suppekøkken for en del hjemløse og socialt belastede lokal beboere. Med etablering af en ny boligbebyggelse, unge mennesker, robuste beboere forventes det, at bygningens nye liv socialt vil smitte af på området og skabe mere lokalt liv, hvor det i en årrække nu har været noget forladt. Området omkring Samuels Hus og Thorsgade er et kvarter med masser af udviklingsmuligheder. Bebyggelsen ligger centralt og tæt på campus og Københavns universitet, så det forventes at medvirke til nyt liv i- og et løft til kvarteret. Samuels hus’ nye beboere vil helt sikkert være et tilskud til lokalområdet. Der er etableret en ung og aktiv bestyrelse i afdelingen med mange ideer til, hvordan de skal gøre Samuels Hus til deres og rodfæste den nye bebyggelse solidt i kvarteret. Kirkebygningen har altid stået arkitektonisk stærkt i kvarteret med sin størrelse, placering og ophøjethed i kraft af sin funktion. Med transformationen til ungdomsboliger får bygningen ikke blot nyt liv, men også et moderne udtryk og funktion, der fortsætter en lokal arkitekturhistorie og bygningstradition med stor kvalitet og karakter.

Eksempelværdi

Samuels Hus er en historie om, hvordan man kan genanvende gedigne gamle, udtjente bygninger og retablere og transformere dem til helt ny funktion og indhold, også selvom det gamle - og det nye indhold og liv i huset ligger milevidt fra hinanden. Det er bevaring af bygningskunst hvor den originale bygning ydes respekt men man ikke har ladet sig kyse af ærefrygt for den tidligere funktion, måske i særdeleshed en kirkebygning. I forbindelse med kirkelukningen vurderedes det, at denne bygning sagtens kunne rumme en anden funktion end kirke. Mange har nok forestillet sig det som oplagt at indrette til et eller andet kulturelt formål eller set potentialet i et kommercielt formål. Da kirkefonden frasolgte de første lukkede kirker, blev der stillet krav til passende købere med almennyttige hensigter. Boligforeningen VIBO fik således mulighed for, at blive de første i landet, som har ombygget en kirke til boliger, almene boliger. Det høje kirkerums enkle form gjorde det muligt at indskyde etagedæk næsten uden at skæmme arkitektoniske- og bygningsmæssige detaljer. Det enkle murværk udvendigt er uden at underminere bygningens tyngde og den murede ”klump” tilføjet en hel del vinduer, karnapper og nye yderdøre. Det har vist sig muligt med en gennemgribende transformation både bygnings- og funktionsmæssigt og med stor succes. I anerkendelsen af bygningens tunge massiv, store rum og potentiale har det vist sig muligt ikke bare at gøre bygningen moderne med nutidigt indhold og liv, men netop at gøre den brugbar for et alment formål. Husets nye - og unge beboere giver udtryk for, at det er vældigt inspirerende at bo i en moderne bebyggelse hvor man tydeligvis kan fornemme bygningens historie og kirkens væsen både ude og inde i hver eneste bolig. Boligerne er nok små og knappe, men med stor rumlig kvalitet, finurlighed og detaljerigdom, som opvejer dette. Ligesom besøgende har givet udtryk for at opleve huset både overraskende og vellykket i udtryk, organisation og forståelsen af bygningens oprindelse og den transformerede ramme for nyt liv og boliger for unge i byen.

Solidt samarbejde

Holdet bag transformationen, har med Carl Schiøtz fine kirke, fået lov til, at stå på nogle solide skuldre og gode sten. Alle som har en aktie i ombygningen har troet på og arbejdet for, at det kunne lade sig gøre og resultatet kunne med de aktuelle forudsætninger og bindinger ikke være blevet bedre.

Økonomi og værdiforøgelse

Projektet er gennemført indenfor rammebeløbet for almene ungdomsboliger på 26.650 kr. pr. m2 og med en samlet anlægsudgift på 48 mio. inkl. køb af kirken for kr. 10,5 mio. Budgettet er overholdt, således at skema C afslutningsvis kan indsendes til Københavns Kommune.

Udførelseskvalitet

Byggeriet er gennemført i Totalentreprise og som sådan har bgb as ledet projektering og detaljering og forestået en utraditionel og atypisk ombygning, hvor man ikke har kunnet hente meget erfaring fra andre steder i Danmark. Alene forudsætningerne i grundens beliggenhed, størrelse og adgangsforhold har været ufatteligt bindende og næsten umulige at skulle arbejde med. Flere løsninger er derfor også udviklet helt særligt og har været helt nye og alternative både teknisk og logistisk. Især har udførelse af de to indskudte etagedæk i kirkeskibet været udfordrende. Dækkene er pladsstøbt, fordi der ikke har været plads til at hejse elementer ind i kirkeskibet. Og en udfordring ved pladsstøbning viste sig at blive mange - og tæt stående understøtninger. Og sådan har mange løsninger og tekniske udfordringer løbende krævet justeringer undervejs i udførelse. Det er om ikke almindelig opfattelse og de fleste steder faktisk realiteterne, at drift og vedligeholdelse i almene boligselskaber og udlejningsboliger kan være udfordret af stort slidtage og mange brugere. Således også prioritering mellem kvalitet og slidstyrke holdt op imod rammebeløb, materialepriser og driftsomkostninger. I Samuels hus synes at være etableret og sikret en overordentlig fin balance mellem forenklede, gode, robuste og økonomisk fornuftige løsninger sammenholdt med en relativ høj kvalitet i udførelse for bebyggelsestypen. Og det skyldes ikke alene den oprindelige bygnings kvalitet, men totalentreprenørens vilje til at fastholde, projektere og sikre gode og gedigne løsninger med høj materialekvalitet, detaljerigdom og håndværksmæssig fornem udførelse. Således er indretning og udførelse i boliger gennemtænkt med robuste men enkle løsninger og især bearbejdelsen og udførelsen på facader og udearealer er prioriteret højt og ydet særlig opmærksomhed. Ligesom det centrale rum, fælleslokalet under hvælvet og fællesområder og gangarealer er særligt bearbejdet både med overflader, farvesætning og belysning og der også her både i udtryk, elementer og lamper er arbejdet med gammelt og nyt.

Parter bag projektet

BYGHERRE
Boligforeningen VIBO, Sankt Peders Stræde 49 A, 1453 København K

VISION + KONCEPTUDVIKLING
Arkitekter - Arcgency ApS

PROJEKTUDVIKLING
Idéudvikling, dispositionsforslag og plangrundlag for lokalplan, myndighedsprojekt og projektforslag udbudt i totalentreprise er udført med følgende rådgivere:
Arkitekter - Arkitektbutikken v./ Seistrup + Lundgaard C. ApS
Ingeniører - Eduard Troelsgård A/S
Illustrationer –Stefan Urup Kaplan

TOTALENTREPRISE
Hovedprojektering og udførelse af ombygningen er udført af et hold bestående af:
Totalentreprenør - bgb a.s
Arkitekter - Sophus Søbye Arkitekter ApS
Ingeniører - Michael Serritzlew ApS - Rådgivende ingeniørfirma

FORRETNINGSFØRER
Forretningsfører - Kuben Management A/S

ØVRIGE RÅDGIVERE
Bygherrekontrollant - Flemming Vinzent
Fotograf - Kira Paulli, Pixiweb

Sted

Thorsgade 65
2200 København N

Realiseret

2017

Indstillingsår

2018

Anvendelse

Bolig

Areal

501-5.000m2