fbpx

Studieboliger i Universitetsbyen Aarhus

Fra 1930’ernes sygeplejekollegium til nye studieboliger centralt i Aarhus

Se mere

Studieboliger i Universitetsbyen Aarhus

Fra 1930’ernes sygeplejekollegium til nye studieboliger centralt i Aarhus

Læs projektets egen beskrivelse

Fra 1930’erne og nænsomt ind i nutiden
Renoveringen og transformationen af Universitetsbyens 132 studieboliger er et eksempel på et renoveringsprojekt, som i sin enkelthed, nøjsomhed og knaphed kan tjene til inspiration for lignende, fremtidige projekter. Det er et projekt, som meget bevidst genfinder og genser kvaliteterne i den oprindelige, robuste arkitektur, og lader netop det være styrende for det endelige resultat – et projekt som gør en mærkbar forskel for brugere og den omkringliggende by uden store virkemidler eller arkitektoniske indgreb.

Midt i Aarhus ligger byens tidligere kommunehospital – en stor, karakterfuld by af rødstensbygninger, hvoraf de første stammer tilbage fra slutningen af 1800-tallet. Over årerne blev kommunehospitalet udvidet med flere bygninger og funktioner frem til 2019, hvor alle aktiviteter under Aarhus Universitetshospital blev samlet i Skejby. Herefter overtog FEAS – Forskningsfondens Ejendomsselskab – samtlige bygninger, og startede den løbende transformation af hele det historiske hospital, som i fremtiden skal blive en ny byintegreret universitetscampus midt i Aarhus – Universitetsbyen.

Kommunehospitalets ”Bygning 1820” blev tegnet omkring 1935 af arkitekt Kay Fisker, og blev oprindeligt opført som sygeplejekollegium og sygeplejerskeboliger. Siden har bygningen huset mange forskellige funktioner – bl.a. kontorer, administration, produktionskøkken, fotostudie – og mellem 1997 og 2019, hvor de sidste hvide kitler flyttede til Skejby, fungerede bygningen som patienthotel.

Efter en nænsom transformation og renovering har bygningen nu fået nyt liv, og stod i sommeren 2022 klar til at danne hjem for ca. 170 studerende midt i Aarhus. Ud over de 132 boliger, som alle har eget badeværelse og minikøkken – og hvor syv er indrettet som tilgængelighedsboliger – er der etableret fælles opholdsarealer både inde og ude, fælleskøkkener, festlokale, vaskeri og cykelhotel i kælderen.

Genfinder det oprindelige
Studieboligerne i Universitetsbyen er en delvis tilbageførelse og transformation af den eksisterende bygning, som, grundet de mange forskellige funktioner gennem tiden, bar præg af forskellige ombygninger, tilføjelser og tidsperioder – ved en gennemgang af bygningen fandt man spor helt tilbage fra 1935 og op gennem 1960’erne og 80’erne.

Opgaven var således at finde tilbage til bygningens grundarkitektur og grundlæggende kvaliteter, som er et eksempel på en tidstypisk, stilfærdig og ordentlig håndværkstradition og en gedigen byggekvalitet, som med renoveringen er fremelsket og båret ind i nutiden, så bygningen kan bidrage til samfundet og hverdagen for brugerne i endnu 80 år.

Løsningen og etableringen af de nye studieboliger tager afsæt i bygningens enkle, stringente grundarkitektur. Udefra kan det være svært at se, at bygningen i dag har fået ny funktion. Vinduerne er skiftet til nye med samme proportioner som de originale. Taget er udskiftet, og facaderne med de karakteristiske hvide altaner er renoveret. Grundlæggende ser bygningen ud, som den altid har gjort – dog med enkle tilføjelser, som løfter den ind i en nutidig kontekst, og som elegant og stilfærdigt indtegner sig i den originale arkitektur – f.eks. har man etableret niveaufri adgang til hele bygningen med udendørs ramper.

Gode boliger og arkitektur der fordrer fællesskab
De funktionelle rødstensbygningers grundlæggende kvalitet findes i typologien, bredden, højden, placeringen af altanerne og i de rytmiske vinduesplaceringer, som har gjort det enkelt at indrette veldisponerede boliger bag bygningens facade. Her er man lykkedes med at udnytte de eksisterende kvadratmeter optimalt ift. både fællesfunktioner og antallet af boliger uden at gå på kompromis med boligkvaliteten.

Den nye grundplan rummer, ud over de 132 nye studieboliger, en række fællesarealer- og køkkener, som er placeret strategisk, så arkitekturen aktivt lægger op til at understøtte sociale fællesskaber blandt beboerne – en læring som arkitektrådgiveren AART har bragt ind i projektet fra tidligere kollegiebyggerier, som man har genbesøgt for at følge op på den konkrete effekt for de studerendes hverdag og fællesskab. Her fandt man bl.a. ud af, at man ved at placere fællesarealerne strategisk i kollegiebyggerier kunne nedbringe ensomheden blandt de studerende i studieårene. Det betyder helt konkret, at fællesarealerne ligger i bygningens knudepunkter, hvor de studerende automatisk passerer forbi, og på de bedste placeringer ift. lys og udsigt, så fællesarealerne bliver attraktive og indbydende – og dermed fulde af liv.

De 132 nye boliger i Universitetsbyen indskriver sig i en større udviklingsplan, som giver nyt liv og funktion til ét af Danmarks mest karakterfulde byggede miljøer, og som samtidig bevarer en vigtig del af Aarhus’ bygningskulturarv og historie.

Blik for brugerne

Studieboligerne i Universitetsbyen er et godt eksempel på, hvordan vores store eksisterende bygningsmasse – hvis den grundlæggende kvalitet, som her, er til stede – med få virkemidler, ressourcer og arkitektoniske indgreb kan føres ind i en nutidig kontekst for igen at skabe værdi i mange år frem.

Ud over at bygningen nu lever op til moderne energikrav, er graden af genanvendelse i projektet høj. Den enkle, pragmatiske tilgang til renoveringen, hvor man bevidst ikke har ’over-renoveret’ eller tilført en lang række ekstra nutidige features eller kendetegn, er udtryk for en fremgangsmåde, som kan tjene til inspiration for lignende projekter.

I renoveringen har man efterstræbt – hvor det gav mening – at genbruge så meget som muligt. Dels ud fra et ressourceperspektiv og dels for at videreføre bygningens originale arkitektur og udtryk. F.eks. har man indendørs bevaret og renoveret de originale trappeværn og terrazzovindueskarme samt nogle af dørene, ligesom man har bevaret det oprindelige gule klinkegulv i indgangspartier og trappeopgange.

Ved at genfinde og bevare bygningens grundarkitektur, og ved at genbruge så meget som muligt, og lade dét stå tilbage som det primære, øger man også chancen for, at selv samme grundarkitektur og kvalitet i fremtiden kan omdannes og få nyt liv og funktion med få, enkle virkemidler og ressourcer – hvilket i sidste ende er det mest bæredygtige.

Inspirerende ressourcetiltag

Byen i universitet og universitet i byen
Omdannelsen af hospitalets tidligere sygeplejekollegium indskriver sig i en større fortælling, som vil få stor betydning for Aarhus som by og for Aarhus Universitet, der med udviklingsplanerne for den samlede Universitetsby har en enestående, historisk mulighed for at udbygge den eksisterende gule, bynære universitetscampus.

Med inspiration fra den velkendte gule universitetspark på den modsatte side af Nørrebrogade er et centralt aspekt i udviklingsplanen at bringe boliger ind i området, så de studerende bor på campus, og dermed bidrager til at skabe et levende område med aktivitet i alle døgnets timer for dermed at gøre campus til en større del af byen som helhed.
Studieboligerne genindfører dette greb i den nye universitetsby, og er placeret meget bevidst på campus med fokus på udsigt, nærhed til rekreative områder og længst væk fra trafikstøjen fra Nørrebrogade, hvilket løfter boligernes brugskvalitet.

Med omdannelsen til Universitetsbyen fornys og forstærkes hele områdets oprindelige kvaliteter – både i den enkelte bygning og i området som helhed, hvor man værner om det historiske potentiale samtidig med at man skaber en fremsynet forandring af dette enestående sted i hjertet af Aarhus. Her bevares det bedste fra fortiden og aktualiseres i en nutidig kontekst med fokus på at skabe et nyt, levende studie- og bymiljø, som kombinerer studieliv og byliv med forskning, erhverv, boliger, daginstitutioner, caféer, oplevelser og byrum i smukt samspil med Universitetsparken og den omgivende by.

Eksempelværdi

Transformationen og renoveringen bringer bygningen tilbage til sin oprindelige funktion, og sikrer samtidig en beskyttelse og bevarelse af en vigtig del af Aarhus’ arkitekturhistorie og kulturarv. Flere bygninger på hospitalsgrunden anses som bevaringsværdige, og som samlet bygget miljø fremstår det historiske kommunehospital også som ét af Danmarks mest karakterfulde byggede miljøer.

Eksempelværdien i dette projekt ligger i den grundlæggende tilgang, som projektteamet har haft til renoveringen, hvor man med nøgterne, enkle virkemidler har søgt at finde tilbage til bygningens originalitet og udtryk, samtidig med at man har givet det eksisterende nyt liv og ny funktion, som vil skabe værdi for beboere, Aarhus Universitet og Aarhus som helhed i mange år frem.
Eksempelværdien ligger i det enkle, pragmatiske, tidløse og holdbare, som nu igen karakteriserer bygning 1820 i Aarhus’ Universitetsby.

Levende bygningskultur

Udførelseskvaliteten har haft fokus på, så vidt muligt, at bevare den originale arkitektur – f.eks. omkring vinduer og sålbænke, hvor man har efterstræbt et udtryk så tæt på det originale som muligt.

Flere af de originale detaljer og materialer er bevaret eller udvalgt med øje for bygningens materialitet, som tager udgangspunkt i en materialepallette, der kendetegner opførelsestidspunktet og Aarhus Universitet generelt – tegl, ubehandlet egetræ, Hasleklinker og zink.

Udførelseskvaliteten er karakteriseret af en ordentlighed og en tro overfor det originale, som bevares og forstærkes samtidig med at bygningen får ny funktion – og heri ligger både en kulturhistorisk, social og økonomisk værdiforøgelse. Tilgangen har også betydet, at udførelsen er holdt på en pris på godt 10.000 kroner per kvadratmeter i håndværkerudgifter, hvilket – set i lyset af både markedssituation og materialepriser – er lavt sammenholdt med lignende projekter.

Parter bag projektet

Bygherre: FEAS – Forskningsfondens Ejendomsselskab

Rådgivere:
Arkitekt: AART
Ingeniør: Søren Jensen
Landskab: LYTT

Entreprenør: Nordstern

Sted

Universitetsbyen 52
8000 Aarhus C

Realiseret

2022

Indstillingsår

2023

Anvendelse

Bolig

Areal

5.001-20.000m2