Læs projektets egen beskrivelse

På besøg i Galgebakken er det uundgåelig at lægge mærke til stemningen og mangfoldigheden. Galgebakken er sin egen by i en by – et eget minisamfund med 1300 hektar Vestskov som nabo, hvor alle i en eller anden grad kender hinanden.
Hele området blev opført i tidens moderne materialer og med egne børneinstitutioner, købmand, vaskeri, fælleshus m.v. og som stadig i dag bliver brugt flittigt og skaber sociale mødesteder.
Galgebakken blev opført som alment boligbyggeri i 1973 og var dengang et ekko af byggerier som f.eks. Kartoffelrækkerne og Brumleby inde i København: et lavt, tæt byggeri, der skulle øge kommunikationen mellem beboere og naboer. Det var de oprindelige arkitekters ide at kombinere mange fællesarealer, fleksible stisystemer, og at bryde grænserne mellem offentligt og privat rum, og derfor blev der bygget tætliggende gårdhuse og rækkehuse med forskudte etageplaner.
Man kan sige, at intentionen med Galgebakken er lykkes, da der er plads til fælles mødesteder og nærvær i boligrækkerne og på fællesområderne – præcis som intentionen også er på Christiania i København. Den nuværende udformning af området har givet plads til udvikling af fællesskaber med mange sammenkomster, hobbyværksteder og traditioner, hvilket gør bebyggelsen til en levende enhed. Det bilfrie kerneområde og de mange legepladser og beskyttede stræder giver gode lege- og trivselsmuligheder for børn og voksne, som ikke findes i mange andre bebyggelser.
Dette er kvaliteter, som vi har arbejdet på at bibeholde i den nye renovering, da vi mener, at dét er de elementer, som ikke bare gør Galgebakken til et unikt sted, men også et område og et socialsamlingssted med historiske rammer, som er værd at bevare. Og værdier som samfundet igen efterspørg og et behov for at knytte nærhed og sociale fællesskaber efter en periode, hvor samfundsværdierne meget har handlet om egoet og egne behov.

Beboerne og deres engagement

Galgebakken er indbegrebet af beboerinddragelse og beboerdemokrati. Med op imod 20-25 forskellige beboerudvalg må det siges, at der er stor interesse for renoveringen af Galgebakken fra beboerne. Det væsentligste for beboerne har været at bevare visionen om et levende, attraktivt og nyrenoveret område, hvor de oprindelige arkitektoniske grundidéer bliver bevaret. Derfor har det også været kerne i den igangværende renovering, da renoveringsarbejdet fra start har taget udgangspunkt i beboernes ønsker, som er inkorporeret på bedstevis i projektet gennem konkrete løsninger samtidig med, at der ikke er gået på kompromis med energioptimering, indeklima og bygbarhed.
Denne proces har været lang og har været i gang siden 2013, hvor NOVA5 startede arbejdet med tilpasning og gennemførelsen af helhedsplanen for boligområdet i tæt samarbejde med beboerne og -udvalg samt Vridsløselille Andelsboligforening, som administreres under BO-Vest.

I dag

En kombination af uhensigtsmæssige byggemetoder ved Galgebakkens opførelse, store driftsomkostninger til vedligeholdelse af Galgebakken, samt skimmeludfordringer har ændret på realiteterne for beboerne på Galgebakken. På baggrund af dette har mange været nødsaget eller valgt at fraflyttet pga. skimmel, hvilket også har været tydeligt, da hver sjette bolig stod tom inden projektets start.
Der har været mange dialoger og løsningsforslag til, hvordan man bedst muligt har kunne nedbringe områdets høje energiforbrug og mindske risikoen for skimmel, men fælles for dem alle er, at det har været omfattende og dyre forslag. Derfor var der behov for at lave en LCA-vurdering, der kunne give svar på, om det ud fra både økonomiske og miljømæssige forhold kunne svare sig at rive hele bebyggelsen ned og bygge forfra frem for at renovere Galgebakken. Gennem hele projektet har bæredygtige løsninger været centralt, hvor fokus har været at mindske miljøbelastningen og sikre lang levetid for materialer, hvilket er vurderet gennem en livscyklusanalyse.
Det fysiske renoveringsarbejde er først startet i februar i 2022, men i begyndelsen af projekter tilbage i 2013 var den anslået værdi på knap 450 millioner kr., men da det viste sig, at tiltagene i den oprindelige helhedsplan ikke var tilstrækkelige for at hindre skimmelproblematikken, blev projektet udvidet betydeligt. Det betød en stigning i renoveringsarbejder og budgettet, så den endelig anlægsværdi steg til 1,3 mia. kr.
I dag er Galgebakken Danmarks største boligrenoveringsprojekt.
I december 2022 stod de første 25 boliger færdig, og dermed er de første beboer allerede flyttet tilbage til Galgebakken.

Resultat og formålet med renovering

Centralt for renoveringsprojektet for Galgebakken er at have omtanke for, at byggerierne skal involvere beboerne i tilblivelsen og understøtte værdier som tryghed, trivsel og socialt fællesskab. Det drejer sig også om at undgå ensomhed, som er et stort problem i dagens.
At udfører renoveringsprojekter i denne størrelse og omfang kræver det omtanke og en effektiv udnyttelse af ressourcerne. Det handler om at skabe et projekt, der kan stå i mange år, og hvor folk har mulighed for at spejle sig i sine naboer og præge sit nærmiljø. Man kan også se, hvor mange ny boformer som seniorbofællesskaber, ungdomsboliger og boliger til flere generationer, som opstår nu til dags som et eksempel på udviklingen og interessen.
Et af målene med renovering af boligerne er at styrke mulighederne for sociale fællesskaber og skabe bedre rammer for det gode boligliv.
Mange af idealer er lykkedes i Galgebakken i sin tid, og det er naturligvis et specielt område med en størrelse med forskellige typer boliger, som også har en enorm fleksibilitet i sig i indretningen. Det betyder eksempelvis også, at det er let at justere boligen efter sin livssituation. Er man blevet skilt, er børnene flyttet hjemme eller har man fået en ny partner og dermed måske en del sammenbragte børn i familien, så er boligerne således indrettet, at man kan leje et værelse ud, eller slå to boliger sammen. På den måde, kan man tilpasse dem et levet liv og nye familiekonstellationer.

Blik for brugerne

LCA og ressourcer Galgebakken spiller ind i bæredygtighedstankegangen om ikke at rive ned medmindre, det er nødvendigt. Derfor er alle aspekter af projektet blevet analyseret omhyggeligt og der er lavet udførlige strategier for udnyttelse af ressourcerne på den bedst mulig måde. På baggrund af det er der lavet en livscyklusvurderingen, som tager udgangspunkt i en helhedsorienteret vurdering af ressourceforbrug og potentielle miljøpåvirkeringer for hele bygningens livscyklus, hvor der både medtages påvirkninger relateret til anvendte byggematerialer samt specifik driftsenergi. LCA-vurdering pegede på, at miljøbelastningen i forhold til materialeforbruget ville være lille ved renovering, men at energiforbruget ville være højt, hvor nybyggede boliger typisk er mere energieffektive. Dog er det påpeget i analysen, at Galgebakken efter 42 år mødte et ”breakeven”-punkt, hvor renovering herefter er mere fordelagtigt end nybyg, da miljøbelastning for bygningernes levetid vil være væsentlig mindre. Den viden har hjulpet til at prioritere, hvordan bygningens design kunne optimeres bedst muligt i forhold til at efterlade det mindst mulige CO2-aftryk. Bevaring af eksisterende beton Det har altid været et ønske i det engagerede beboerdemokratiet at fastholde den karakter og det miljø, som der er på Galgebakken. Derfor er der også taget afsæt i dette i den nuværende renovering, da Galgebakken er et ikon inden for det almene boligbyggeri. Men med et ønske om at skåne miljøet mest muligt valgte BO-VEST og totalrådgiverteamet at bibeholde de eksisterende betonelementer, der stod tilbage i råhusene, efter, at de er blevet grundigt rengjort for PCB og tungmetaller. Ved at renovere Galgebakken og derigennem bevare de eksisterende betonelementer i råhusene i det nye byggeri skaber vi et cirkulært byggeri, hvor der er stort fokus på at reducere energi- og ressourceforbruget samt mindske CO2-udledningen. Besparelser for beboerne I forbindelse med helhedsplanen udskiftes den eksisterende varmeforsyning, og der etableres ny fjernvarme til alle boliger i hele området. Den nye fjernvarme vil minimere det tidligere store varmetab, og gør den tidssvarende med minimalt varmetab. Den effektive varmeudnyttelse og højisoleret bygninger sikrer beboerne en fremtidig reduktion i deres varmeudgifter på mellem 25-50%. Derudover vil det fremtidig vandforbrug på Galgebakken blive reduceret, da det fælles vandforbrug bliver fordelt på de enkelte boligers forbrug. Det vil give en stor besparelse mange af husstandene i område og være et værdiskabende tiltag for vores fælles miljø. Genbrug Gennem hele udførelsen på Galgebakken har der været fokus på at undgå spild i form af materiale og CO2-udslip. Derfor er det gjort en del tiltag i forbindelse med genbrug af materialer mv. Man har blandt andet formået at genbruge den tidligere polystyrenisolering fra tagkonstruktionen, som bruges i det isolerende blandingsprodukt til den nye termobeton, som indgår i den nye isolerende gulvkonstruktion. Derudover genbruges de gamle stålbeslag i ateliervinduer ved de 413 rækkehuse i det, at der spares ressource på at bortskaffe og producere nye. Afslutningsvis har vi i samarbejde med beboerdemokrati valgt at genbruge den opførte prøvepavillon, som viser et eksempel på en tilgængelighedsbolig. Prøvepavillonen bliver derfor genbrugt i udvidelsen af fælleshuset, da det vil sparre boligforeningen for yderligere omkostninger ved at opføre på ny.

Inspirerende ressourcetiltag

Det har været afgørende at forstå, hvorfor beboerne er stolte af deres område, og hvilke ting der virker og giver identitet, samt hvordan der kan holdes fast i de værdier. Det har været et tæt samarbejde, hvor der er gjort plads til at tænke det sociale liv ind i arkitekturen og sikre sig, at beboerne har indflydelse på udformningen af deres omgivelser. Det handler om, hvordan man bruger arkitekturen og planlægningen af området til at fremme det sociale liv og medtænke livet rundt om boligen. Det var man gode til at have med i flere almene boligområder i 1970’erne, hvorfor vi har valgt at bibeholde denne form på Galgebakken. Centralt på Galgebakken er at bygge til de mennesker, som bor i boligområderne samt at forebygge ensomhed, som er højere i almene boliger sammenlignet med andre boligformer, og sikre beboernes livsglæde og trivsel i boligerne, da det danner grundlag for den enkeltes deltagelse i fællesskaber. Selvom Galgebakken er Albertslund svar på et tæt fællesskab blandt beboer, så er det mindst lige så vigtigt, at man kan være privat i sit eget hjem, men også være synlig for andre beboer. At kunne se sine naboer og mærke liv i boligområdet skaber en afslappet atmosfære og tryghed blandt beboer. Gode kantzoner skaber liv i stueetagen langs bygningerne, og det aktiverer udearealerne og giver muligheder for at møde naboer. Gode kantzoner er indbegrebet af Galgebakken. Mange af boligerne har egne havner med lavt hegn og der er gode stisystemer og små stræder, hvor beboerne næsten er tvunget til at lære hinanden at kende og interagere med hinanden – En egenskab mange af beboerne sætter stor pris på og ønsker at forbedre. Det skaber liv i øjenhøjde, hvor beboer kan relatere til hinanden. På Galgebakken er det trygt at skabe sociale relationer. Fællesarealerne er helt unikke, fordi det er et bilfrit område, hvor der er plads til udvikling af et fællesskab, hvilket skaber en levende enhed. De mange legepladser, aktivitetsbaner og beskyttede stræder giver nogle mulighed for børn, som ikke findes i mange andre bebyggelser, hvorfor Galgebakken tit bliver opfattet som en hel landsby i sig selv.

Eksempelværdi

Der er tænkt ud ad boksen i forhold til at få placeret både ventilationsrum og teknikrum i de relativt små boliger har været en udfordring, som også har haft stor opmærksomhed fra beboerne. Da der ikke er plads andre steder i boligen, er både teknikrum og ventilationsrum placeret i henholdsvis et skab i køkkenet, hvilket har reduceret skabskapaciteten i køkkenet, og ved hoveddørene, som i nogen tilfælde er en direkte indgang i køkkenerne og derfor også er pladskrævende. Teknikrum Som en løsning er der under udførelsen lavet en mock-up af det pågældende skab og fået alle teknikfagene til at montere deres installationer heri, hvorefter der er forsøgt at komprimere og optimere det mest muligt. Det har resulteret i, at resultatet er blevet til et kombi-skab, hvor kun halvdelen går til teknik, så beboerne kan får rådighed over den anden halvdel. Dette er et eksempel på, hvordan det med god beboerproces er lykkes med de helt lokale udfordringer, som har været til stor glæde for beboer. Alt sammen fordi, vi har haft mulighed i produktionen at dyrke forholdet 1:1 sammen med entreprenørerne. Ventilations- og teknikrum På baggrund af erfaring fra tidligere projekter vedrørende almene boliger har vi valgt at placere installationsrummet for ventilation og varmegenvinding med adgang udefra. Det vil sige, at der er adgang til ventilationsrummet selvom beboeren ikke er hjemme. Det er smart i forhold til efterfølgende drift og filterskift, som servicepersonale udfører.

Solidt samarbejde

Uden det tætte og dynamiske samarbejde der har været med entreprenører, beboer, bygherre og andre rådgiver har renoveringen aldrig kunne lade sig gøre, da omfanget er så massivt og der er mange aktører. Logistik er nøgleordet, når man fortæller om Galgebakken. Med et bygningsareal på 63.000 m2 er byggepladsen enormt komplekst, hvorfor logistik er afgørende for et godt projekt. Derfor er der også stort fokus på synlighed og dialog i hverdagen. Der afholdes mange møder om de nuværende udfordringer, fremtidige arbejder, grænseflader, hensyn til beboer mv. Det har fået navnet ”Tæt-på-ledelse”, som betyder, at rådgiver, byggeleder, formænd og beslutningstager fra Bygherre er tæt på pladsen, så det er nemt at mødes og træffe en beslutning, hvis der opstår udfordringer. Det er en fordel at samle alles viden på den måde, fordi der på den måde oftest kommer effektive og gode løsninger på udfordringerne, som reducerer lange svartider, hvilket sikrer fremdriften. Opstartsmøde og Mock-up Det gode og tætte samarbejde mellem NOVA5 og Enemærke & Petersen rodfæstede sig ved opstartsmøderne, hvor vi i fællesskab lavede 1:1 mock-up af alt fra et helt hus til vinduesmontage, inddækninger, tagkonstruktion, ovenlys-montering, skure mv. Det var en god øvelse og proces for alle parter, fordi vi fik mulighed for at fange alle små fejl i produktionen og fra projekteringen, så vi kunne være sikre, at alle elementer har den rette kvalitet og passer sammen, når de bliver monteret på byggepladsen. Med Enemærke & Petersen ombord på Galgebakken har vi fået en unik mulighed for at skabe en lokalproduktion, som laver speciallavet facade-elementer, der er tilpasset de æstetiske og kvalitetsmæssige forhold fra projekttegninger og de faktiske forhold på plads. Her har Enemærke & Petersen arbejdet med at effektivisering af produktionen ud fra design- og detaljemæssige forhold, hvilket har medført en dynamisk proces med korte kommunikationsveje og Just-in-Time leverancer på pladsen. Brugerinvolvering og -proces Udover den dialog, som der har været siden 2013 med beboer, Albertslund Kommunen og Bo-VEST, hvor ønsker og mulighederne har været op til overvejelse, så har det også været muligt for beboerne selv vælge alt fra udformning, farve og kvalitet af køkkenener udformning, facade-farver, badeværelsesfliser og belægninger i egne haver. Udover at det er til beboernes glæde, så kan det også ses som et tiltag til at fastholde Galgebakken som et alsidigt og attraktivt boligområde. BO-VEST varetager styring af beboertilvalg og det omfattende genhusningsprojekt. Der er i Galgebakken tradition for et omfattende og aktivt beboerdemokrati, hvilket har medført, at der fra beboerside er nedsat et byggeudvalg med en række underudvalg, der har haft forskellige ansvarsområder, f.eks. facader, baderum, haver og udearealer samt ventilation. NOVA5 har stået for beboerprocessen med både byggeudvalg samt de enkelte fokusgrupper og har løbende koordineret dette med projekter samt være i tæt dialog med kommunen og BOVEST omkring de overordnet rammer for helhedsplanen.

Levende bygningskultur

Noget af det særlige ved renoveringen af Galgebakken er brugen af fiberbeton. I et tæt samarbejde med projektteamet på Galgebakken, Enemærke & Petersen og producent af fiberbeton har vi haft tæt dialog om ophænget, overfladestruktur og farve for fiberbetonelementer, for at kunne genskabe det oprindelige udtryk bedst muligt, og hvordan vi får det bedste slutresultat ift. genskabelsen af det oprindelig ikon udtryk på Galgebakken med den rødlige beton med synlig stentilsalg.

Parter bag projektet

Bygherre: Vridsløselille Andelsboligforening, som administreres under BO-Vest inkl. beboer
Totalrådgiver: NOVA5 Arkitekter
Ingeniør, installationer: WSP Danmark
Landskab: Marianne Levinsen Landskab
Ingeniør, konstruktioner: Jørgen Nielsen Rådgivende
Ingeniører, Miljøsanering: Henrik Eggersen
Hovedentreprenør: Enemærke & Petersen

Yderligere information om projektet

https://www.galgebakken-renovering.dk/

Sted

Galgebakken
2620 Albertslund

• Facebook
• LinkedIn
• Twitter