STORE TÅRN Christiansø

BEVARING GENNEM UDVIKLING - FRA RUIN TIL RUM FOR KUNSTNERISK UDFOLDELSE

Se mere

STORE TÅRN Christiansø

BEVARING GENNEM UDVIKLING - FRA RUIN TIL RUM FOR KUNSTNERISK UDFOLDELSE

Realiseret

2018

Anvendelse

Kultur

Areal

501-5.000m2

Beskrivelse

Store Tårns tunge og mørke granitcylinder, Christiansøs forsvar og vartegn øverst på øen, blev påbegyndt i 1684. Kun 1½ år tog det ca. 300 norske soldater, hvoraf en del døde under vinteren, at fuldføre det. I årenes løb har tårnet haft tre forskellige slags tag, bl.a. i forbindelse med at man indbyggede det runde fyrtårn i starten af 1800-årene.

Fæstningen blev nedlagt i 1855, og tårnet forfaldt uden funktion. Til sidst fjernede man taget og de rådne dæk i 1879 – og fugede granitmurene med cementmørtel.
Store Tårn lå hen som ruin. De op til 3 m tykke granitmure sugede regnvandet til sig, og der er set istapper, der stod vandret ud af murene.
I 2009 udførtes et skitseprojekt for afsøgning af diverse muligheder, og da financieringen var på plads i 2014 påbegyndtes det store renoveringsprojekt, først med et pilotprojekt med forundersøgelser og bl.a. mørtelforsøg, inden projektet blev sat endeligt i gang i eftersommeren 2015.
I løbet af de næste 3 år har over 150 personer været involveret i projektet med istandsættelse og fornyelse, de fleste med hænderne direkte på.

Projektets mål:
• At redde ruinen
• At skabe et rum for kunstnerisk udfoldelse og kulturhistorisk formidling, uden at rekonstruere tårnet
• At understøtte udviklingen af Christiansø som et levende samfund

Restaurering og sikring af granitmurene er sket ved at fjerne de skadelige cementfuger fra 1879. Cementfugerne holder på vandet, så der nyfuges med kalkmørtel, alt imens de rå mures præg af ælde bibeholdes. Fyrtårnet og indre ringmur blev hvidkalket som før.
Der blev oplagt glastag mellem de to ringmure, for at beskytte mod vind og væde og danne et overdækket uderum. Målet var at foretage renoveringen uden at det ses udefra, og uden at overdække tårngården i kernen, som altid har stået åben mod universet.
Nye dramatiske rumoplevelser blev skabt ved enkle, arkitektoniske tilføjelser i form af trapper og dæk, der antyder, hvor de oprindelige adgange og dæk har været, men ikke rekonstruerer det oprindelige udseende.
De nye rum giver mulighed for brug af tårnet til skiftende udstillinger, optræden, musikarrangementer osv. Eller bare for at bevæge sig rundt, opleve rummene, og slutte på tagrundgangen med det flotteste kik rundt på begge øerne.

Eksempelværdi

Store Tårns istandsættelse og fornyelse er et eksempel på, hvordan nyt og gammelt kan føjes musikalsk sammen. Store tårn er – selvom det var en ruin - fredet efter bygningsfredningsloven. Projektet krævede derfor tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen og det Særlige Bygningssyn. Derfor startede vi med en dialog om, hvad de vigtige fredningsværdier i Store Tårn er, og hvor ”tålegrænsen” går, hvor meget kan man tillade sig at gøre her uden at forfalske ruinen og historien. Inden beslutning om projektets restaureringsholdning afsøgte vi forskellige restaureringsteorier for at finde frem til, hvad vores ledestjerne skulle være:

• A la Ruskin, lade ruinen dø i skønhed,
• eller fastfryse ruinen ved blot at forfaldsopbremse,
• at følge Viollet- le Duc- teorien og rekonstruere fæstningsværket,
• eller følge Veneziachartrets tese (fra 1964), hvor punkt 12 siger: Bygningspartier, som skal erstatte manglende dele, må slutte sig harmonisk til helheden, men dog adskille sig fra de omgivende partier, således, at restaureringen ikke forfalsker kunstneriske og historiske vidnesbyrd. Vi valgte det sidste, altså at tilføje nye bygningspartier, som adskiller sig fra det gamle, men uden at slå for meget fra. Det nye understreger og underordner sig det historiske bygværk. Stofligheden –det ru og rå i det gamle murværk -stilles op mod de nye elementer af grafitalmalet stål, glas og egetræ – i et enkelt og minimalistisk formsprog. Militært/maritimt, som Christiansø. Solen afskærmes med store specialsyede, hvide sejl. Det egetræ, der blev brugt til dækkene, er gammel ”flådeeg” – plantet på Fyn efter Englandskrigene for at kunne bruges til at bygge nye flådeskibe. Udviklingen løb fra træerne, og nu indgår træet som en del af historien om tårnet, der engang blev beskudt af englænderne!

Samarbejde

Projekt og byggearbejder på en ø så langt mod øst havde ikke kunnet lade sig gøre uden det fine samarbejde mellem

• Realdania, som var hovedsponsor og støttede projektet med godt halvdelen af byggeudgiften - sammen med Augustinusfondens tilskud
• Forsvarsministeriet – hvor Ejendomsstyrelsen stod som bygherre og for projekt- og byggeledelse
• Christiansø Administration som bruger og engageret deltager i projektfasen og udførelsesfasen, med aktiv deltagelse i de helt særlige udfordringer, der er på en ø langt mod øst, hvor alle materialer sejles ind, kranes i land og skal køres op til Tårnet på det højeste punkt ad de smalle stier, og hvor håndværkerne og rådgiverne skal indkvarteres i administrationens bygninger.
• Rådgiverne og Håndværkerne fra Bornholm og Sjælland, som ikke bare kan tage hjem efter fyraften.
• Beboerne og de fastboende håndværkerne på Christiansø, som gerne gav en hånd med. Ofte hørte vi fra håndværkerne, som ikke havde prøvet at arbejde på Christiansø før, at det var en enestående oplevelse at arbejde på tårnet, hvor alle hjalp hinanden når der var brug for det - på tværs af faggrænserne.

Brugskvalitet

Med tårnets nye funktion har øen fået et nyt trækplaster for turister, og et nyt samlingssted med plads til alle - med udfordrende rum, hvor akustikken tilmed er i top til musiske udfoldelser. Tårnet kan rumme forskellige typer udstillinger og samtidigt huse arrangementer - med op til 150 deltagende: lokale fester, offentlige arrangementer, installationer, skolens koroptræden osv.

Bidrag til omgivelser

Store Tårn projektet har gjort en dyd ud af at forandringen ikke skulle kunne ses, når man kom sejlende til øen. Alt ligner sig selv. Dog er vejen op til tårnet dyrket landskabsarkitektonisk med brolagte stier af slidt markstensbrolægning, fundet på ”Verdens Ende”, lagt op mod skarptskårne, nye granitsveller, der på skråningen og plateauet øverst hæver sig over terræn, så de danner trin og siddebænke. Folk sætter sig og snakker, børn kravler og springer fra sten til sten, grupper kan lejre sig og deres fortæller står nede foran og blive set af alle.

Økonomi og værdiforøgelse

Budgettet på 30 millioner blev delt mellem Forsvarsministeriet og Realdania samt Augustinusfonden. For Christiansø betyder tårnprojektet en værdiforøgelse i form at et igen stigende besøgstal til øerne i sommermånederne. Og en ruin, der nu kan bruges som rum.

Energikrav og bæredygtighed

ENERGIKRAV OG BÆREDYGTIGHED Christiansø skal på sigt være en ”Grøn Ø”. Med byggeprojektet blev der tænkt i muligheder for langtidsholdbare løsninger. Derfor blev byggepladshegnet bygget af stave, der er kopi af de stakitter, der findes flere steder på øen, og hvoraf nogle var temmelig forfaldne. Når byggepladsen skulle nedlægges, kunne stavene indgå i fremtidig istandsættelse af øens stakitter. I stedet for at bruge penge og energi på at transportere en skurby til øen blev bl.a. nogle af de gamle soldaterlejligheder i længen i gaden istandsat og indrettet til fire hybler, samme størrelse som de oprindeligt har haft. Efter Store Tårn byggesagens afslutning kan hyblerne fremover bruges til indkvartering -f.eks. af sommerens ekstra arbejdsstyrke. Tårnet regnes kun brugt sporadisk i vinterperioden, idet InSitus markedsanalyse viste, at der kun var grundlag for udstillinger i Store Tårn i sommerperioden. Hvis der brugtes fjernvarme i tårnet, vil der ikke være tilstrækkelig kapacitet til resten af øen. Samtidigt viste den totaløkonomiske vurdering, at et isoleret tag ville være en dyr udgift. Termoruder har en begrænset levetid, og udskiftning er kostbar og ressourcekrævende. Med en tidshorisont på 50 år ville opvarmningen og termorudetaget koste totaløkonomisk ca. 10 mill., enkeltglastaget med et lille varme- og ventilationsanlæg ca. halvdelen. Projektet er derfor løst således: A. enkelt lag glas overdækning over det store tårnrum, som er uden opvarmning, men med naturlig ventilation. B. etablering af mulighed for fremtidige varmerør fra et alternativ energianlæg (plads i installationskanal under gulv). C. fyrtårnets lukkede rum kan opvarmes med el-varme En anden side af bæredygtighedsprincippet er, at de nye tilføjelser er udformet robuste, holdbare og enkle, så de vil kunne tilpasses skiftende funktioner i Tårnets fremtidige liv.

Udførelseskvalitet

Alle løsninger i Store Tårn er udført i bedste håndværksmæssige kvalitet. Ingen løsninger er standard, alt er specialbygget til stedet. Trapperne buer så de følger murenes bueslag og egetræsgulvets stave er skåret ud så linierne følger cirklens radier.

Bilag (pdf)

Bilag (pdf)

Bilag (pdf)

Sted

Christiansø
3760 Gudhjem