fbpx

STATION

TRANSFORMERING AF FREDERIKSBERGS GAMLE POLITISTATION TIL STUDENTER-INNOVATIONSHUS

Se mere

STATION

TRANSFORMERING AF FREDERIKSBERGS GAMLE POLITISTATION TIL STUDENTER-INNOVATIONSHUS

Se flere af projektets billeder

Realiseret

2020

Indstillingsår

2022

Jubilæumskategori

Institutioner

Areal

501-5.000m2

Læs projektets egen beskrivelse

“Tror du, at et hus kan forandre verden? Det tror vi.” Sådan lød forsiden af byggeprogrammet, der blev sendt ud i forbindelse med transformationen af Frederiksbergs gamle politistation på Howitzvej. Projektet var initieret af en gruppe studerende, der savnede et sted hvor studerende kunne mødes på tværs af faglige skel og sammen arbejde med samfundets store udfordringer. De studerende indgik et strategisk samarbejde med Copenhagen Business School. Men hvordan skaber man et hus der kan forandre verden? Kernen i byggeprogrammet var de aktiviteter, som skulle foregå i huset i mødet mellem dets brugere og omverdenen. Med udgangspunkt i de studerendes enorme energi og engagement, har Bertelsen og Scheving Arkitekter, GXN og Arcgency i fællesskab transformeret Frederiksbergs gamle politistation til et studenter-innovationshus, der næsten på alle måder er det diametralt modsatte af en politistation – et hus for kreativitet, samarbejde og nye løsninger på samfunds og miljøudfordringer.
Udfordringen var at kunne give plads til at gøre alt dette – men gøre det i tråd med den bevaringsværdige bygning. Projektet er et unikt eksempel på hvordan et tæt samarbejde mellem bygherre, brugere, og rådgivere om arkitektur, programmering og indretning kan balancere en levende fortid med en sprudlende fremtid.
I knap 100 år har stationen fungeret som politistation. I 2014 havde de studerende på egen hånd fundraiset de første 19,5 mio kr, hvorefter bygningen blev opkøbt af CBS. Samlet har de studerende fundraiset 52,5 mio kr. til ombygningen fra en række filantropiske fonde, der ønskede at være med til at realisere samfundsengagementet og innovationskraften blandt det store antal studerende.
Politistationen er med gård og kælder omtrent 3700 m2. Den er oprindeligt tegnet af Hack Kampmann, som i 1915 vandt førstepræmien i konkurrencen om en brand- og politistation på den gamle hospitalsgrund ved Howitzvej. Den tidligere politistation på Howitzvej er bygget lige inden den moderne funktionalisme brød igennem som et mål for arkitekturen.
Funktionen ”politistation” havde sine egne krav til rumstørrelser, gangforløb og forbindelser, og den byggeteknik der blev anvendt i opførelsen af politistationen imødekom kravene med konstruktioner, der var gode til funktionen. Bygningen er 3200 kvm og er født med en bred fordelingsgang på alle etager, som optog 25% af bygningens areal. Ud til gangen lå en masse små kontorer. Udfordringen var at omdanne en gammel kontorbygning til en bygning med større rum, der kan rumme det liv, som er kernen i mødet mellem studerende, fag, institutioner, virksomheder og forskere. Transformationen har nærmest “vendt” bygningen om: Den gamle hovedindgang med mondæne motiver bliver sekundære og gårdrummet revitaliseres som et nyt byrum der fører til ankomstrummet, som er placeret centralt på gårdsiden. Det er også lykkedes at nedbryde barrieren mellem de små kontorrum og den store offentlige gang, så der er større forbindelse på tværs med en mere flydende funktionalitet, hvor forhenværende gangarealer gøres til brugsarealer – særligt i kraft af specialdesignet inventar, der gør ophold og samarbejde muligt.For at sikre større visuel forbindelse i huset er der centralt ved ankomstrummet “skåret” et atrium ned gennem bygningens eksisterende dæk. Ud til atriummet ligger rum med glasfacader, der viser husets aktiviteter frem og i toppen af atriummet er tilføjet et ovenlys. En kunstinstallation forstærker den lodrette virkning og leder blikket mod himlen gennem ovenlysvinduet. Ved opførelsen var det påkrævet, at politistationen skulle have indgang direkte fra gaden, og bygningen er placeret med en smal gavlfacade vinkelret på gaden med indgangen prydet af en svungen granittrappe. Bygningen er født med en mondæn, gammel hovedindgang – en indgang, som ikke toner åbenhed og på ingen måde kan opfylde dagens lovkrav for tilgængelighed. Frederiksberg kommune har en tydelig holdning til, at den særlige kulturarv bevares således at oprindelige facader, materialeholdning, karakteristiske bygningsdele, dekorative elementer, vinduer, døre, tagform mv. skulle bibeholdes uanset om det drejer sig om vedligehold eller transformation.
For på engang at bevare den oprindelige indgang til politistationen og sikre en indbydende og tilgængelig hovedindgang som var et krav fra brugerne, blev hovedindgangen trukket ind i gården hvor den skaber en masse nyt liv.

Energikrav og bæredygtighed

For sin tid, var politistationen et moderne hus, fordi der bl.a. var tænkt på udluftning fra rummene med trækrør op igennem hele huset og særligt store tudsten på taget, så huset kunne gennemluftes naturligt. Den naturlige ventilation løber op gennem en langsgående, bærende skillevæg på alle etager, der deler hele bygningen med en bred fordelingsgang på den ene side og mange små rum på den anden side – ud mod gården. Som slut-brugere og en del af bygherregruppen havde de studerende skrevet bæredygtighed ind som en helt central del af byggeprogrammet. Og en af de store bæredygtighedsudfordringer var at bevare så meget som muligt, samtidig med at funktionaliteten kunne transformeres til den nye brug. De studerende havde kun i mindre omfang brug for små rum, og der var krav til en række større rum. For at bevare så meget som muligt, blev bygningens konstruktive begrænsning med en bærende skillevæg langs midten, udnyttet som en mulighed for at forløse ønsket om de nye funktioner, med større arealer til co-working, uformelle mødesteder og siddenicher, som kunne etableres på siden af den langsgående skillevæg. Ventilation Med bevarelsen af den bærende skillevæg smeltede funktion og bæredygtighed på fin vis sammen: Både de eksisterende små rum og de nyetablerede store rum kræver udluftning og ved at bevare skillevæggen med ventilationsrørene på alle etager kan den naturlige ventilation, som blev indbygget i bygningen i 1918-19, imødekomme kravene for udluftning både dengang og i dag. Dette var konstruktivt mere bæredygtigt, fordi ventilationsanlægget blev bevaret frem for at rive det ned og etablere et nyt, ligesom den naturlige ventilation giver store Co2 besparelser i den efterfølgende drift. Materialebevarelse I de brede fordelingsgange er gulvene belagt med ølandssten. Selvom stenene har ligget på gulvene i over 100 år, er de ikke slidt, og kan med sikkerhed holde til at ligge på gulvene mange år endnu. Da politistationen blev bygget, blev etagedækkene dimensioneret til at kunne rumme et forholdsvis beskedent antal betjente, der sad på hver deres lille kontor og udførte stillesiddende arbejde. Det er det diametralt modsatte billede af hvordan bygningen bruges i dag, hvor flere hundrede studerende bevæger sig dynamisk rundt i bygningen i løbet af en dag. Det har derfor været nødvendigt at forstærke etagedækkene. De eksisterende ølandssten blev nummeret og taget op, hvorefter etagedækket blev forstærket og de samme ølandssten blev lagt på gulvene igen. Desuden er de gamle døre fra alle de nedlagte små kontorer genanvendt som væggene i et nyt affalds-skur, ligesom ‘lugen’ fra den gamle info-skranke har fået et nyt liv som udsalgsvindue i den nye café. Energiforbrug For at optimere energiforbruget i brugen, er der lagt vægt på at indrette huset med sensorer, samt et selvstændigt CTS anlæg, der gør det muligt for brugerne at indsamle data vedrørende bl.a. lys, CO2, luftfugtighed på rumniveau. På den måde bliver huset et laboratorium for bæredygtig adfærd, hvor man kan studere brugernes påvirkning på husets energiforbrug og indeklima. Man vil således løbende i driften kunne foretage indreguleringer på baggrund af brugernes egne analyser af indeklima. Første milepæl er visualisering af husets performance på baggrund af de indsamlede data. Desuden er alle lysarmaturer skiftet til LED, og 2. Salen er blevet efterisoleret. Af yderligere tiltag kan nævnes at alle malerprodukter er svanemærket og al træ er FSC-mærket, nye karnapper og glasparti i atrium er udført for at bidrage med solvarme, eksisterende vinduer er suppleret med forsatsvinduer, ligesom en lang række effekter er blevet genanvendt, jvf afsnit om eksempelværdi. Desuden er det idag muligt at affaldssortere i op til 7 fraktioner.

Brugskvalitet og bidrag til omgivelserne

Med åbningen af Station, har studentermiljøet i Storkøbenhavn fået et nyt kreativt fællesskab. Studenterforeningen drives af studerende fra både DTU, KU, CBS, ITU, AAU m.fl. Og står således i kontrast til det silo-baserede uddannelsessystem, mange studerende oplever i dag. I sin oprindelige funktion skabte stationen orden, håndhævede regler og forseglede samfundets uvorne borgere i detentions-cellerne i kælderen. Efter transformationen bidrager bygningen til samfundet på en helt ny måde, da aktiviteterne bringer de studerendes gode idéer ud i samfundet. Bla. arbejder husets studerende sammen med virksomheder og hjælpe-organisationer om at løse bæredygtigheds- og sociale udfordringer. Rent arkitektonisk bidrager bygningen også til omgivelserne på en helt ny måde. Som politistation var størstedelen af bygningen ikke tilgængelig for offentligheden. Efter transformationen er gården mellem politistationen og brandstationen blevet åben for offentligheden og inviterer nu omverdenen ind i den smukke arkitektur og den lokale historie - som bla kan opleves i detentionscellerne i kælderen. Og ikke nok med det - omverdenen inviteres også ind i de studerendes hverdag, som summer af nysgerrighed, engagementet og gode ideer. Det mærker man tydeligt, når man træder ind i bygningen. Ankomsten foregår via gårdrummet til det store atrium, der står som bygningens rygrad og samlingspunkt. Herfra trækkes lyset ind og husets boblende aktiviteter på alle etager kan iagttages herfra. Portene ind til det smukke gårdrum står åbent, og benyttes - udover studerende - af både nysgerrige borgere, hundeluftere og børn der leger på kunstværkerne ved de to port-indgange. Hele stue-etagen er ligeledes åbnet op for offentligheden, med en bæredygtig café og et event space, som igen åbner op for offentlige events om innovation og bæredygtighed når corona-restriktionerne lempes.

Eksempelværdi

Inden transformationen af Station, fandtes der ikke umiddelbart et tilsvarende hus andre steder. De studerende bag tilbragte mange timer på at researche funktioner, behov og mulige aktiviteter for at skabe fundamentet for et hus der kan huse en ny slags samarbejde mellem studerende på tværs af fagligheder. Studerende er en utroligt divers målgruppe, og deres behov er forskellige alt efter hvad man studerer og hvem man er. For at skabe de optimale rammer for den brede målgruppe, organiserede de studerende i bygherre-styregruppen på egen hånd mere end 25 workshops om krav og behov for fremtidens studenterinnovation. I disse workshops deltog flere hundrede studerende fra vidt forskellige baggrunde - lige fra økonomi, til natur- og ingeniørvidenskab, design, arkitektur og socialvidenskab. Dette var for at sikre en inddragelse, der var lige så bred som bygningens fremtidige brugere. Resultatet af den omfattende inddragelsen viste sig behovet for at imødekomme to tilsyneladende modsætninger: Aktion og Forstyrrelse på den ene side og fordybelse og rekreation på den anden side. Aktion og Forstyrrelse resulterede bla. i at man valgte at lave en masse af de gamle små politikommissær-kontorer om til co-working spaces, arbejdsstationer ude på de åbne gange, fælleskøkken, en café hvor der kunne holdes præsentationer, samt opførelsen af et maker space, et grov-værksted, workshop lokaler, et lyd- og video-studie og konferencefaciliteter. Det lige så vigtige ønske om fordybelse blev imødekommet ved at lave et mind- and bodylab med yogamåtter ligesom nogle små lokaler blev bevaret til at man kunne trække sig tilbage, og et mødelokale blev indrettet som en hjemlig studielejlighed, et andet som atelier og et tredje som et rekreativt, grønt planterum. Men det var ikke kun fremtiden der var vigtig - derfor rundviste og interviewede de studerende også en række gamle politimænd og den gamle politidirektør, for at forstå bygningens historie og hvordan de historiske elementer havde været brugt i bygningen. På denne måde har samskabelse været en unik del af tilblivelsesprocessen, da de specifikke behov ikke var kendt fra begyndelsen og det færdige resultat aldrig kunne være blevet opnået hvis uden den løbende dialog og involvering af en divers gruppe af brugere.

Samarbejde

Transformationen af Politistationen har været lige så innovativ som den færdige Station. Helt fra begyndelsen har det været et utraditionelt transformations-projekt, fordi bygherren var 5 studerende sammen med CBS. Det har været krævende, fordi de studerende ikke havde prøvet at være med i et ombygningsprojekt før, og samtidig gerne ville involveres i alle aspekter af processen. “Det er ungdommens privilegium at rive murene ned for selv at komme til”. Det var den tilgang arkitekterne mødte de studerendes drømme, ønsker og krav med. Det har krævet mange workshops, telefonsamtaler, besøg på tegnestuerne, mock-ups og besigtigelser, som har sikret et stærkt ejerskab for alle involverede. Det har også skabt en stor tværfaglighed i processen, fordi både ingeniør-, arkitekt-, erhvervs-, IT-, naturvidenskabsstuderende har været med til at kvalificere hvordan innovationshuset skulle se ud, for at kunne imødekomme lige præcis deres faglighed og behov. Alle har været dybt engagerede i projektet fra første dag, og de studerende er kommet med en sprudlende energi og en masse drømme for bygningens fremtid, uden at have en fornemmelse for, hvad visionerne krævede af kvadratmeter, bærende konstruktioner mv. Derfor har rådgiverteamets rolle været en øvelse i at imødekomme de studerendes drømme, og samtidig tænke lavpraktisk i flugtveje, brandsikring, ventilation og hvad de eksisterende etagedæk rent konstruktivt kunne bære. Gennem en lang række af workshops, hvor alle parter har lyttet interesseret til hinanden, er det lykkedes at integrere mange af de studerendes store drømme ind i bygningens små rum, rive vægge ned, sætte nyt til, og samtidig bevare og fastholde den fine bygnings kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter.

Udførelseskvalitet og værdiforøgelse

Gennem hele bygningen, ude som inde, ses det tydeligt, at der er lagt vægt på materialer og håndværk af høj kvalitet. Ud over at have en høj æstetisk berettigelse indeholder den oprindelige politistation en vigtig kulturhistorisk værdi, hvor materialer og detaljer påviser de byggetekniske og håndværksmæssige evner, der var til stede, da bygningen blev opført. I restaureringen har arkitekterne arbejdet på at skiftende tiders byggeteknik og håndværk tydeligt lader sig aflæse – også efter deres indblanding. Får bygningen en ny funktion om 100 år, vil man nemt kunne gå ind og videreudvikle den (eller tilbageføre den). Rigtig mange håndværksmæssigt fint udførte detaljer, som ex håndlister, fliser, fyldningsdøre og gerichter er bevaret i et sådant omfang, at bygningens originale detaljerigdom fortsat vil være til stede langt ind i fremtiden. Sporene fra transformationens mere omfattende indgreb - herunder gennembrydning af eksisterende etagedæk - er bevidst synliggjort, for at minde brugerne af huset om bygningens tidligere beskaffenhed. Når og hvis denne bygning i fremtiden får en ny funktion, vil denne omfattende transformation tydeligt kunne aflæses. Nye tilføjede løsninger er selvfølgelig er tilpasset bygningens iboende arkitektur, men de afspejler også denne nye tid, hvori de er indsat. Mest markant er en nykonstrueret ståltrappe, der bl.a. er sat ind for at opfylde kravene til flugtveje. Den er produceret i cortenstål og malet i meget mørk nuance, og står som et næsten brutalt nedslag, der markerer bygningens transformation og gennembrudte etager og samtidig trækker et spor tilbage til den magtdemonstration, en politistation også er.

Yderligere information om projektet

www.station.dk

Sted

Howitzvej 30
2000 Frederiksberg