Skolen i Bymidten

Helhedsrenovering og ny værdi til en central byskole

Se mere

Skolen i Bymidten

Helhedsrenovering og ny værdi til en central byskole

Realiseret

2020

Anvendelse

Institution

Areal

5.001-20.000m2

Beskrivelse

Byskolen i Helsingør er en gammel kommuneskole i det centrale Helsingør. Skolen er et sted, som mange generationer af Helsingørs borgere har tætte relationer til, og dens placering i en tæt bymæssig kontekst med fredede og bevaringsværdige bygninger, har spillet en stor rolle for skolens karakter og identitet.

Inden renovering bestod skolen af 10 fritliggende bygninger opført i perioden mellem 1880 og 1963.

Efter en omfattende renovering fremstår skolen nu som Skolen i Bymidten med nye rammer og fornyet indhold – en moderne undervisnings- og kulturinstitution i traditionsrige og historiske bygninger. Fortid og nutid går i samspil med hver sin særegne identitet. Skolen er disponeret med 4 spor fra 0. – 9. klasse, SFO, Klub og personalefaciliteter, Musikskole og multihal.

Helhedsrenoveringen omfatter seks bygninger, hvoraf fem bygninger er bevaringsværdige, nedrivning af tre bygninger og opførelse af tre nye, derudover er en enkelt bygning er ikke omfattet af renoveringen.

Med Skolen i Bymidten har visionen været at skabe spændende og differentierede læringsmiljøer, der er inkluderende og giver lyst til at lære, og som også inviterer lokalsamfundet indenfor til nye møder og synergier på tværs af alder og fagligheder. Samspillet mellem fortid og nutid understreger forskellige typer rumlige muligheder og bidrager med meningsfulde oplevelser, hvor bevægelse er en integreret del af bygnings- og uderumsdesignet.

I BRUG I HELE BYGGEPERIODEN
Skolen har været i drift gennem hele byggeperioden på 3,5 år, og aflevering er gennemført i 4 etaper. Dette har krævet en stor indsats fra hovedentreprenøren ved planlægning af byggepladsen, med mange omlægninger af færdselsarealerne for at garantere sikker færdsel for eleverne. Byggeriet har i lange perioder lagt fuldkomment beslag på skolens udearealer. Der har været et tæt samarbejde mellem hovedentreprenør, bygherre, arbejdsmiljøkoordinator, skolens ledelse og lærere og pædagoger med fast tilbagevendende sikkerhedsinstruks til skoleeleverne og omfattende vagttjeneste fra skolens lærere og pædagoger, for at følge elever udenom byggepladsen til sportsbaner og andre rekreative aktiviteter i frikvartererne.

Den bymæssige placering har desuden betydet at arealet til byggepladsen har været stærkt begrænset. Et nært samarbejde med vejmyndighed og politi med periodevis omlægning af trafikken har gjort det muligt. Der har under hele udførelsen været stor velvilje og interesse i at finde en løsning til projektets bedste.

Energikrav og bæredygtighed

Bæredygtighed på projektet er relateret til bygningsbevaring; i valget om at renovere i stedet for at nedrive. I den sammenhæng er det ironisk nok, men desværre også typisk, de nyeste bygninger som har været i så dårlig stand at de måtte saneres.

Med de nye bygninger har der været fokus på at vælge materialer som har en lang levetid og i særdeleshed materialer som er så robuste at de kan modstå det slid en skole udsættes for fra mange brugere.

I udearealerne er tagterrasser er indrettet med plantebede, der er klimavenlige og bidrager til biodiversiteten på området. Bedene er opbygget med dræn- og vandreservoirplader, som gør at regnvand tilbageholdes. Arealer med bede på tagterrasser kan optage halvdelen af regnvandet. Dette medfører at kloakken aflastes og er samtidig til gavn for beplantningen.
Alt regnvand fra terræn, med undtagelse af tagarealer på to bygninger, opsamles og nedsives i 13 faskiner med et samlet volumen på 382 m3. De 13 faskiner er sammenkoblet via et ø315 mm regnvandsafløb, som sikrer at regnvandet fordeles mellem faskinerne. Den sidste faskine nedstrøms har overløb til søen i Reberbaneparken, som ligger vest for skolen.

Bæredygtighed handler imidlertid ikke alene om fysiske forhold, men i høj grad også om sociale og kulturelle forhold. Ved at skabe rammer som inkluderer bredt, bliver skolen et bedre sted at være for flere. Med de nye differentierede læringsrum, åbner det for muligheden af at tilpasse undervisningen til den enkelte – der gives plads til den indadvendte elev, som har brug for tryghed og til den udadvendte elev som trives med minimal struktur. De fysiske rammer suppleres af en ændret pædagogisk tilgang som stiller krav til, at de fysiske rammer er fleksible og kan ændres med minimal indsats.

Samtidig har skolen inviteret nye brugere og byen ind; Musikskolen med TO koncertsale tilbyder undervisning og kulturelle oplevelser til byens borgere og den nye multifunktionelle idrætshal og tumlesalen bruges til sport og bevægelse af byens foreninger. Hallen og koncertsalene kan åbnes mod en central foyer og bruges til meget store arrangementer for skolen og rettet mod byen.

Brugskvalitet og bidrag til omgivelserne

Ved at bevare facaderne på de eksisterende skolebygninger så urørte som muligt, samt tilføje bygninger med en nyfortolkning af den enestående detaljering og stoflighed, som de oprindelige teglstensbygninger repræsenterer, fremhæves de gamle bygningers udtryk og skolens kulturarv understreges.

De nye bygninger indgår i et naturligt samspil og med et tydeligt materialemæssigt slægtskab til de renoverede skolebygninger, så skolens oprindelige atmosfære og historiske identitet er bevaret. Skolen i Bymidten åbner sig mod byen og dets borgere, og er centrum for et kulturelt og dynamisk mødested, der genererer liv og aktivitet store dele af døgnet.

Udover skole, SFO og klub danner Skolen i Bymidten også ramme om Helsingør Musikskole, åbne værksteder, en Madskole og en ny multihal, der indgår som en del af byens offentlige idræts- og kulturtilbud. De offentlige tilgængelige funktioner er placeret i stueplan, hvor store vinduespartier inviterer de lokale indenfor, og aktive uderum med udendørs faciliteter opfordrer til udfoldelse for alle interesserede – både i og efter skoletiden.

Via kombinerede trappe- og siddetrin er der fri adgang til varierende opholdsplateauer og aktive tagflader. Den ene tagflade består af en aktivitetsterrasse over hallen med mulighed for bevægelse og ophold, den anden tagterrasse er beplantet med hævede bede, der giver rum til ophold og fordybelse. Herfra har eleverne og de besøgende en fin udsigt over lokalområdet. Med de offentlige tagterrasser fremstår Skolen i Bymidten som byens nye mødested, og kulturelle anker med nærhed og forbindelse til byens øvrige kulturelle mødesteder, og den flerdimensionelle brug sikrer, at Skolen i Bymidten ikke kun er mødested for skolens elever, men også for forbipasserende og den øvrige by.

Eksempelværdi

Mange generationer af Helsingørs borgere har en personlig og tæt relation til stedet og de røde teglbygninger, da der gennem mere end hundrede år har været skole, hvor Skolen i Bymidten ligger i dag.

Revitaliseringen af skolen er et eksempel på, hvordan man med nænsom renovering, kan indarbejde forudsætningerne for et fremtidens læringsmiljø, uden at de oprindelige bygninger mister deres udtryk og historiske identitet, samt hvordan et møde mellem to tidsaldre kan give plads til hinanden, fremhæve hinanden på bedste vis og blive til en helhed.

Målet med renoveringen af skolen var at udnytte de eksisterende bygningers iboende kvaliteter optimalt, så de eksisterende etager, loftrum og kælderlokaler tilsammen danner et oplevelsesrigt og overskueligt miljø, unde at miste sin karakter.

Indgreb i de eksisterende bygninger er fortrinsvist udført indendørs og i minimalt omfang. Der er skabt nye rumlige muligheder og bedre dagslysforhold ved at isætte glas i eksisterende døråbninger, og ved at slå huller i væggene, så der opstår spændende rum med forskellige størrelser og karakter. Nyetablerede gruppenicher og grupperum tilgodeser varierede undervisningsmuligheder, og multianvendelige gangmøbler aktiverer gangarealerne til brug for ophold og gruppearbejde.

Ved valg af materialer og overflader har de gamle bygninger fået lov til at definere de gennemgående linjer, som er videreført til de nye bygninger. Eksempler på dette ses i valget af gipslofter og farvesætningen som er valgt fra stilhistorisk farvekort.

Den centrale bygning mod Marienlyst Allé er forstærket som skolens midtpunkt. Skolens bibliotek er flyttet til underetagen og åbner sig mod skolen med en overdækket samlingstrappe som byder indenfor. De enkle indgreb i bygningens facader består i nedbrydning af 2 brystninger og isætning af glasdøre.

Trappen er friholdt fra hovedbygningen, og er iscenesat som et selvstændigt volumen der i sit materiale knytter sig til uderummet og tydeligt signalerer at der er tale om en moderne tilføjelse. En bro med glasværn giver en fysisk sammenknytning mellem trappeportal og bygning.

STYRKELSE AF BEVARINGSVÆRDIER MED RENOVERING OG NYBYGGERI
Ved renoveringen er der lagt vægt på at bevare og forstærke den fremtrædende bymæssighed af fritliggende bygninger, som er en af de primære kendetegn for den eksisterende skole. To nyere tilføjelser uden stedlig tilpasning og uden bevaringsværdi er nedrevet, mens en tredje bevaringsværdig bygning måtte nedrives på grund af konstruktive og indeklimatiske problemer.

Med de nye bygninger er der tilstræbt at skabe en tydelig sammenhæng; i materiale gennem moderne fortolkninger af de eksisterende bygningers detaljer i murværket og i volumen, gennem en skalamæssig tilpasning til området - hvor den nye udskolingsbygning nedtrappes mod naboerne med åbne tagterrasser og en delvist nedgravet idrætshal. De nye bygningers placering spiller med på bymotivet, så der opstår et forløb af gader, gadekær, stræder og pladser.

Som en del af den samlede renovering af Skolen i Bymidten, har de nære udearealer også gennemgået en stor forvandling. Med velovervejede placeringer fletter de nye bygninger ind i den eksisterende bygningsstruktur, så der opstår nye veldefinerede byrum, der sikrer et optimalt flow gennem skolens uderum. Der er skabt forbindelser og nye sammenhæng på tværs, så skolen nu fremstår som en enhed. De åbne pladser er blevet til sjove og varierede byrum, der både understøtter leg og undervisning med forskellige temaer og som imødekommer elevernes forskellige niveauer.

Grundet skolens form, som fritliggende bygninger, bliver udearealerne en fuld integreret del af skolen, som fordrer til naturlig aktivitet og bevægelse når eleverne skal fra et sted til et andet. Skolens uderum bindes sammen af en gennemgående asfaltflade, der brydes af integrerede niveauspring, fordybninger, ø’er af beplantning, grusflader, gummi- og græsflader samt bløde skrænter, der optager store terrænforskelle. Udearealerne er både for skolens elever, men også for Helsingørs borgere og alle andre interesserede. Der plads til store samlinger, mulighed for leg og læring, ophold, ro og fordybelse.

Samarbejde

Fra bygherres side har der været en meget stor velvilje til at få projektet gennemført. Det har været tydeligt, at det var et stærkt ønske at genrejse ”Byskolen” til glæde for byen.

Der været en klar og tydelig ledelse både fra bygherres projektleder og fra skolen. Det har betydet at de mange beslutninger i løbet af projektet er blevet afsluttet hurtigt og til projektets bedste. Det har givet os, som rådgivere, de bedste muligheder for at fokusere på udviklingen af projektet.

Dertil har både dialog med myndigheder, myndighedsbehandling og samarbejdet med de udførende været særdeles velfungerende og præget af stor velvilje.

Udførelseskvalitet og værdiforøgelse

Med renoveringen har skolen fået nyt liv. Præmissen for projektet har fra starten været en renovering af de eksisterende bygninger til skoleformål. I dette har bygherre truffet et konsekvent og modigt valg, da man i en økonomisk vurdering kunne tale for en nedrivning til enhver tid. Men hvor det havde været let, ud fra et funktionelt og økonomisk synspunkt, at rive ned og bygge nyt har bygherre i stedet valgt at tro på styrken i den historiske fortælling og i den kvalitet og robusthed der findes i de eksisterende bygninger.

INDEKLIMA
De eksisterende bygninger har store rumlige volumener, hvilket har været en fordel ved planlægning af lovpligtige ventilerede undervisningsarealer.
For at bevare de karakteristiske højloftede rum med højtsiddende vinduer, er der arbejdet med trykkammerventilation, hvor lofterne anvendes til indblæsning. Herigennem er volumen over loft minimeret og det har været muligt at friholde de højtsiddende lysindtag med en tilbagetrækning af loftskørtet mod facaderne.

Bygherre har gennemført sammenlignende målinger af indeklimaet på 2 bygninger - bygning 3, efter renovering, og på bygning 9, inden renovering. Målingerne viser tydelige værdiløft for både bygning, bygherre og for brugerne og er et tydeligt eksempel på, at det er muligt at forbedre indeklimaforholdende markant, uanset at bygningerne er af ældre dato.

Der er målt stor forskel på luftkvaliteten i de 2 bygninger. I bygning 3 er CO2-koncentrationen under 1000 ppm i stort set hele skoletiden, mens der i bygning 9 er målt koncentrationer fra 1.000 ppm til 5.000 ppm i mere end 60 % af tiden. Det målte, lave CO2-niveau i de renoverede bygninger er med til at påvirke elevernes generelle velbefindende positivt.

AKUSTISK INDEKLIMA
De rumlige volumener som har været så fordelagtige for ventilation, har mindre positiv effekt på det akustiske indeklima. Undervisningslokaler fremstod uden tiltag til bedring af det akustiske indeklima til stor gene for elever og ikke mindst lærere og pædagoger.
Efter renoveringen, er de akustiske forhold forbedret markant. For at regulere undervisningslokalerne er alle loftflader aktive absorbenter, og der er blandt andet arbejdet med et gennemgående element af akustikpaneler med beklædning af perforerede laminerede finerplader. Visuelt bidrager panelerne til at skabe sammenhæng mellem de mange bygninger.

Sted

Marienlyst Allé 2
3000 Helsingør