fbpx

Rosbæksvej 14 / Fra domicil til privatbolig

Total renovering af bevaringværdig villa i Ryvangskvarteret

Se mere

Rosbæksvej 14 / Fra domicil til privatbolig

Total renovering af bevaringværdig villa i Ryvangskvarteret

Læs projektets egen beskrivelse

Begreberne UNIKA og specialdesign er nøgleord for arkitekten, Anne Louise Due de Fønss, som har stået for en totalrenovering af en liebhaver villa i Ryvangs kvarteret i København. Huset fra 1923 i klassicistisk stil er tegnet af arkitekten Helge Holm (1891-1973). Det har tidligere fungeret som domicil for KFI, hvilket betød at stort set alle klassiske og historiske detaljer skulle genskabes eller tænkes på ny. Arkitektens mål var at få huset tilbage til dets oprindelige pragt – et hus med et næsten hammerhøisk udtryk med smukke, høje paneler, store vindues partier med skodder og stuk i det fire meter høje rum.

Eksteriør:
Nyt tag udført med gammel dansk vingetegl fra Monier i blå dæmpet. Special designet kviste udført i samarbejde med Bøjsø. Alle zink inddækninger blev udført af Byens Tag og Facade i forpatineret zink. Tagvinduer i støbejern fra GH Holbæk Jernstøberi A/S. Facader og mur blev renoveret. Eksisterende vinduespartier med det oprindelige gamle glas blev istandsatte. Etablering af ny port og indgangsparti med søjler. Belysning og gørtler arbejde udført i samarbejde med Finn Jakobsen. Ny terrasse udført i granit i samarbejde med Zurface med mønster designet af Due de Fønss. De gamle skulpturer fra den gamle terrasse er gemt og placeret i et bed i haven.

Interior:
Huset, der tidligere fungerede som domicil for KFI, var opdelt i mindre kontorer, hvilket betød en større nedrivning og genetablering af lofter, gulve og dørpartier. I forbindelse med etablering af køkken blev dette skabt ved nedlæggelse af 4 mindre kontorer. Der var kork på gulvene og nedsænkede lofter. Tanken bag køkkenet var at genskabe et herskabeligt rum med referencer til husets fortid. Derfor er der brugt fx den klassiske Carrara marmor, som man ofte finder i herskabelige boliger fra den periode. Gulvene er lagt i voksbehandlet chevron parket, som er designet til huset i samarbejde med Trækompagniet. Gulvet er nu i produktion under navnet Eg Toscana Chevron. Der er valgt et klassisk fransk komfur for at understrege den lidt parisiske stemning sammen med et stort specialtegnet køle / svaleskab / spisekammer. Alt sammen elementer, som er med til at understrege den lidt poetiske atmosfære. Køle /svaleskabet blev fremhævet i DR Hammerslag 2019 for nyfortolkning af fadebur / spisekammer. Køkkenøen er 5, 5 meter lang og udført i rustfrit stål. Bygherren er meget interesseret i moderne kunst og bl.a. den amerikanske kunstner Donald Judd, derfor valgte vi en højglans poleret rustfri stål for at lege med spejleffekten. I løbet af dagen giver lysindfaldet en spejling af trægulvet. På den måde opnår man en effekt af, at køkkenøen nærmest forsvinder og bliver gennemsigtig. Det giver en smuk stilren og skulpturel kontrast til de klassiske rammer.

Husets stueetage var opdelt i mindre kontorer med gipsvægge og standard dører. Den største opgave var at åbne huset op, så at man igen vil kunne nyde de stor rum. Det betød en større nedrivning og genetablering af lofter, gulve og dørpartier.

Huset har altid haft en meget hammerhøisk udtryk og stemning med store gamle vinduespartier, paneler og 4 meter til loftet i stueetagen. I forbindelse med det nye design af dørpartier var det vigtigt for arkitekten at skabe kig imellem de forskellige rum og skabe optimalt lys. Det eneste originale dørparti i huset var den gamle terrassedør, som derfor blev udgangspunkt for de ny produceret dobbelt og foldedørspartier. Der blev bestilt specielt antikt glas fra Tyskland, så de nye glas i dørene afspejlede de gamle vindues partier. De buede vinduespartier over dørene, er også nyproduceret. De gamle parketgulve stod desværre ikke til at redde, derfor blev der etableret et designsamarbejde med Trækompaniet. Skodder og radiatorskjulere blev istandsat. Stuk genetableret. Væglister udført i stuk. Gamle danske kakkelovne fra tidsperioden Morsø og Lange blev fundet og renoveret. VVS og el er alt skiftet. Tjeneste trappe (husets nr. 2) blev skiftet og designet, så den tog udgangspunkt i hovedtrappen, dog et lidt simplere udtryk.

Master soveværelse og badeværelset, der er, placeret på 1. salen, er gennemlyst med store kviste til begge sider. Der er blevet lavet stort ingeniør projekt for at forstærke dækket, så der kunne etableres et specialdesignet badekar i marmor i midten af rummet. Man har valgt gennemgående trægulv i hele master suiten med en special hård voksbehandling, som skyr vand. Der er etableret vådrums sikring under trægulvet. Alt marmor inventar er tegnet af Due de Fønss og specialfremstillet i Carrara, Italien. Der er etableret et aflukket toiletrum for privathedens skyld – her med marmorgulv. Lampefatninger og spejle er specialfremstilet i bruneret messing.

Eksempelværdi

Huset fra 1923 i klassicistisk stil er tegnet af arkitekten Helge Holm (1891-1973). Arkitektens mål var at få huset tilbage til dets oprindelige pragt – et hus med et næsten hammerhøisk udtryk med smukke, høje paneler, store vindues partier med skodder og stuk i det fire meter høje rum. Der findes flere smukke villaer i klassicistisk stil rundt om i Danmark, der trænger til en kærlig hånd. Mange lader sig friste til at modernisere villaerne uden hensyn til deres oprindelige stil. Hermed risikerer vi at miste en del af vores arkitektoniske kulturarv og villaen mister sin oprindelige pragt. Denne totalrenovering er et gennemført eksempel på, hvordan man kan modernisere en villa uden at gå på kompromis med villaens oprindelige pragt. Som en ekstra lille detalje kan villaens special designede køle / svaleskab bestemt inspirere fremtidige renoveringsprojekter. Køle / svaleskabet blev fremhævet i DR Hammerslag 2019 for nyfortolkning af fadeburet / spisekammeret.

Økonomi og værdiforøgelse

Uden at afslører specifikke tal har renoveringen foruden den store herlighedsværdi for bygherren også givet en markant økonomisk værdiforøgelse. Villaen er påtrods af en dyr totalrenovering, hvor der ikke er blevet sparet på noget, blevet solgt i 2020 med en pæn fortjeneste.

Udførelseskvalitet

Totalrenovering af en bevaringsværdig liebhaver villa i Rygvangs kvarteret i København med fokus på kvalitet i alle detaljer af renoveringen. Arkitekten, Due de Fønss design studio, har genskabt bygningens historiske detaljer og arkitektur med anvendelse af de bedste byggematerialer og special design udarbejdet i tæt samarbejde mellem arkitekten og nogle af Danmarks dygtigste specialister. Fx er gulvet designet og udviklet i samarbejde med Trækompaniet. Lampefatninger, spejle og spiseborde er designet og udarbejdet i massiv bruneret messing i samarbejde med Gørtler Finn Jakobsen. Alle døråbninger og dobbeltdørspartier med antikt glas importeret fra Tyskland er designet og udført i samarbejde med Snedkeriet Optimisten med speciale i bygningsbevaring. Brændeovne er fra Lange og Morsø renovereret og fundet hos Caso Ovne på Christiania. Stuk opdateret og genetableret. Diverse marmor inventar er designet af Due de Fønss design studio og specialfremstillet i Carrara, Italien. Terrassen er designet og udført i samarbejde med Zurface.

Parter bag projektet

Rådgiver / Arkitekt: Due de Fønss, Sankt Annæ Plads 19, 1250 København K
Ingeniør: Tvede- Rådgivende Ingeniører Aps, Simon Tvede, Strandvejen 72, 2900 Hellerup
Bygherre: Michael Brink Frederiksen
Total entreprenør: Tømrerfirmaet Lars Printz A/S, Rugvænget 6, 4100 Ringsted
Byens Tag og Facade, Bådehavnsgade 12, 2450 København
Pedersen VVS, Jan Pedersen, Sundkrogsgade 50, 2150 Nordhavnen
Lumiere A/S, Karetmagervej 12, 7100 Vejle
Bygnings bevaring / snedkeriet Optimisten, Sydområdet 28, 1440 København K
Bøjsø døre og vinduer A/S, Højager 5-7, 6623 Vorbasse
Christiania Ovnværksted Caso, Mælkevejen 77d, 1440 København
Trækompaniet, Buddinge Hovedgade 321, 2880 Bagsværd
Sacer Dote Marmi, Carrara, Italy
Gørtler Finn Jakobsen, Værkstedsgården 10, 2620 Albertslund
Boffi, Bredgade 32, 1260 København K
Zurface, stenbelægning B-vej 4, 2300 København S
Dyfa A/S, Finlandsvej 12, 5700 Svendborg

Yderligere information om projektet

instagram @duedefonss

Sted

Rosbæksvej 14
2100 København

Fotos: Heidi Lerkenfeldt / Trækompaniet

Realiseret

2017

Indstillingsår

2020

Anvendelse

Bolig

Areal

1-500m2