Rolighedsvej 23

Totalrenovering af fredet undervisningsbygning på Frederiksberg

Se mere

Rolighedsvej 23

Totalrenovering af fredet undervisningsbygning på Frederiksberg

Læs projektets egen beskrivelse

De sidste tre år har Dissing+Weitling i et projektforløb gennemført en større kapacitetsudvidelse og stået for en etapevis renovering, ombygning og nyindretning af den fredede undervisningsbygning på Rolighedsvej 23. Med specialviden om fredet byggeri, brug af farvearkæologi og snedkerarbejde med øje for de historiske detaljer er bygningen nu transformeret.

Den store gule, italiensk inspirerede murstensbygning er opført tilbage i 1857-59 efter tegninger af arkitekt H.C. Stilling, og har levet et langt liv først som Københavns Sygehjem for langvarigt syge borgere og embedsmænd, som fik ophold og undgik fattigforsorgen – en slags forløber for plejehjemmene – og siden brugt af Københavns Universitet. Bygningen ejes i dag af Bygningsstyrelsen. Fredningen af bygningen er fra 1959 og omfatter hovedfløjen med tre tværfløje mod nord.

Blik for brugerne

Flere væsentlige bygningsdele er blevet udskiftet. Oprindeligt blev tagetagen brugt som tørreloft og til opbevaring, men senere er den indrettet til undervisning.

1.600 kvadratmeter tag har fået ny naturskifer med forudgående efterisolering, og tagvinduer og rytterlys er etableret, så dagslyset kan trænge ind. Tagvinduerne var utætte og utidssvarende og der er derfor fundet nye, passende vinduer, som både opfylder nutidens krav til energioptimering og komfort samt matcher bygningens klassicistiske æstetik.

Brugerne blev involveret i forhold til funktionalitet, og i tæt dialog med Slots- og Kulturstyrelsen kom alle detaljer på plads, inden udskiftningen af samtlige tagvinduer gik i gang.

Bygningens fredningsværdier er tillige styrket med malerbehandling af samtlige facadevinduer i den oprindelige brune farve, som er identificeret ved en farvearkæologisk undersøgelse af de ældste udvendige bygningsdele. Derudover er der foretaget en omfattende miljøsanering pga. bl.a. forekomster af bly og PCB i maling.

Brugskvalitet

Med afsæt i farvearkæologiske undersøgelser er huset maleristandsat, så farver og materialer fremstår i en harmonisk palette. Specialdesignede løsninger til installationsinddækninger og fast inventar er udviklet i samarbejde med håndværkere og leverandører for at sikre, at arbejdet er blevet udført i overensstemmelse med husets ånd, hvorved der er opnået en sammenhængende helhed. I forlængelse af renoverings- og ombygningsprojektet har Dissing+Weitling bistået brugerne med inventarvalg, ny belysning og løsninger til ophængning.

Nye rum er blevet indordnet bygningens grundprincipper på respektfuld vis, mens hovedfærdselsårer er indrettet med zoner til fleksibel brug.

Inspirerende ressourcetiltag

Bygherre ønskede, at bygningen skulle indrettes til flere brugere, hvilket blandt andet betød udarbejdelsen af en indvendig fortætningsopgave ved at inddrage brugerne.

Brugerprocessen omfattede brugermøder med diskussion af idéoplæg og efterfølgende justering frem mod det endelige skitseprojekt – og siden godkendelse og projektering.

Interessent- og behovsanalyse blandt de nuværende og fremtidige brugere i de indledende faser blev udmøntet i et katalog, der viste, hvordan de fremtidige undervisnings- og administrative faciliteter kunne optimeres inden for rammerne af den eksisterende bygningsgeometri, samtidigt med at lærings- og forskningsmiljøet fik gode rammer for både selvstudier og fleksible undervisnings- og arbejdsformer på tværs af institutterne. Kataloget pegede på løsninger og værdiforøgelse, herunder antal arbejdspladser og udnyttelse af rum, og udgjorde dermed et vigtigt redskab både for den organisatoriske forventningsafstemning og for overordnede beslutninger om projektets omfang, kvalitet, tid og økonomi. Alle nye tiltag er sket under hensyn til funktion og afbalanceret i forhold til de historiske og bevaringsmæssige værdier.

Eksempelværdi

Projektet illustrerer hvordan en byggeleder kan håndtere renoverings- og nyindretningslogistik samt inddrage væsentlige interessenter, imens en bygning fortsat skal være i brug. Arbejdet på Rolighedsvej 23 blev netop tilrettelagt i tæt dialog med brugere og håndværkere, så arbejdspladsen Københavns Universitet kunne fungere optimalt under istandsættelsen.

Projektet illustrerer tillige, at det at skabe et fremtidssikret og optimeret læringsmiljø ikke er uforeneligt med at bevare en værdifuld bygnings bærende arkitektoniske værdier. Konceptet for ombygning, indretning og teknisk renovering af Rolighedsvej 23, viser, hvordan den brugsmæssige, kulturhistoriske og energieffektive renovering af et fredet hus kan ske med respekt for bevaringsværdierne, herunder forståelse for husets oprindelige funktion, de plangeometriske og konstruktive forudsætninger samt rumlige og materialemæssige kvaliteter.

Solidt samarbejde

I samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen blev der foretaget en farvearkæologisk undersøgelse af malingslag på vinduer, døre og facadepartier ved indgangene. Den har identificeret farverne og kronologien i lagene på de ældste, udvendige bygningsdele. På den måde er den oprindelige brune farve fundet og denne farveændring er en væsentlig styrkelse af bygningens fredningsværdi. Vinduerne er renoveret med brug af stolte snedkertraditioner.

Levende bygningskultur

Institutterne for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) og Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) deler nu lokation som led i Københavns Universitetets udviklingsplaner. Det har krævet en effektiv udnyttelse af arealer i en ny indretning, der giver plads til 120 nye medarbejdere og studerende i husets i alt 3.600 kvadratmeter.

Da hele renoveringen er sket, mens bygningen stadig var i brug, er den logistiske styring udført under hensyn til og i tæt dialog med brugerne og håndværkerne, og der er bl.a. udarbejdet rokadeplaner, så det var muligt at rydde de dele af bygningen for medarbejdere, hvor renoveringen stod på.