Bo- og dagtilbud Bybjergvej

Fra seminarium til bo- og dagtilbud

Se mere

Bo- og dagtilbud Bybjergvej

Fra seminarium til bo- og dagtilbud

Læs projektets egen beskrivelse

Udfordringen
Bo- og dagtilbud Bybjergvej henvender sig til borgere i Ballerup Kommune med varig psykisk og/eller fysisk nedsat funktionsevne – altså en form for varigt handicap. Tilbuddene har været i Ballerup Kommune gennem mange år, men i ikke optimale rammer fordelt på fire adresser.
Det gennemgående pædagogiske fundament i botilbuddet er selv- og medbestemmelse samt neuropædagogik. Borgeren har høj grad af indflydelse på eget liv og modtager den fornødne vejledning og støtte til at træffe valg, der sikrer livskvalitet for den enkelte.
Ballerup Kommunes østlige distrikt, Skovlunde, har været i transformation gennem en årrække. Der er sket en udvikling omkring stationen, der er bygget nye boliger, og der er en omfattende modernisering af butiksområdet ved Ballerup Boulevard i gang. Da UCC fraflyttede sin mangeårige uddannelsesfilial for at samle sine aktiviteter i Carlsbergbyen, blev endnu en komponent føjet til rækken at byudviklingsprojekter. For den nu tidligere seminariebygning er ikke bare stor og centralt beliggende i bydelen, den er også i sig selv et interessant vidnesbyrd om byens udbygning. Det var derfor oplagt at finde en ny anvendelse, der både ville matche stedet og den igangværende proces.
UCC-bygningen er opført i slutningen af 60’erne, tegnet af Fællestegnestuen, til brug for lærerseminarium (oprindeligt kaldet KDAS). Bygningen er meget tidstypisk i sin arkitektur, og den er med sine meget afvekslende rumforløb en attraktiv bygning, der er værd at bevare. Den for nutiden til dels gammeldags, men også charmerende bygning bød på både fordele og ulemper.

Processen
Bo- og dagtilbuddet (også kaldet Voksne med Handicap) er en samlet enhed, som varetager botilbud, beskæftigelse, vejledning og aktiviteter for voksne borgere med særlige behov. Der er tale om et samlet botilbud på 33 boliger og et dertil hørende dagtilbud. Tidligere var der 21 boliger på tre adresser samt et dagtilbud beliggende på en adresse for sig. Dermed har projektet opnået at udvide kapaciteten på handicapområdet og at samle tilbuddene ét sted.
Projektet er tilrettelagt af to bygherrer i forening. Ballerup Boligselskab står for de almene boliger, mens Ballerup Kommune står for servicearealer og dagtilbud. Driften af det samlede tilbud varetages dermed af begge parter i fællesskab.
Både boliger og dagtilbud skal tage højde for brugernes forskellige behov. Forarbejdet med projektet har derfor drejet sig om at udnytte de store variationer i den bestående bygning. Med udgangspunkt i åbne rumforløb, gennemlyste undervisnings- og opholdsrum samt springende rumhøjder var mulighederne for et spændende resultat til stede. Også udearealerne havde en passende karakter til at kunne rumme dels små privathaver og dels en fælles sansehave.
Analysen af bygningen omhandlede også byggeteknikken. Det stod hurtigt klart, at der er tale om en unik bygning rent byggeteknisk set. Vægge og facader er opført af tynde elementer monteret på søjler. Udvendigt var facaderne oprindeligt beklædt med corténstål. Dette blev på et tidspunkt ændret til den nuværende træbeklædning, malet svenskrød. Da der skulle gribes ind i konstruktionerne og andet, blev det mere og mere klart, hvor usædvanlig bygningen faktisk er.
Endelig var der en trist arv fra fortiden i form af elastiske fuger indeholdende pcb. Dette stof har den kedelige egenskab, at det forurener de omgivende byggematerialer. Der blev derfor igangsat et ganske omfattende projekt, alene med det formål at klargøre bygningen.

Løsningen
UCC-bygningen er renoveret ad to omgange. Først blev den sydlige halvdel indrettet til skole – se det indstillede projekt Kasperskolen. Dernæst kom turen til den nordlige halvdel, og det er her bo- og dagtilbuddet ligger.
Indretningen af den færdigombyggede bygning har i meget stort omfang realiseret de brugerdefinerede krav. Bygningens tre tidligere undervisningsfløje er blevet til tre bogrupper. Hver bogruppe har sit eget fællesrum. Her kan beboerne samles, her er der spisning og diverse aktiviteter. Der hvor dag-tilbuddet nu ligger, var der tidligere kantine og vandrehal. Her er der forholdsvis god plads, men også forskudte niveauer. God plads kan man næsten ikke få for meget af i et dagtilbud.
Arkitekturens brutalistiske stiltræk er modereret til fordel for tidens egne stiltræk. Orange døre er udgået. Der er kommet glasvægge. Søjler af limtræ er bibeholdt. Byggeteknikken, der bød på så mange overraskelser, viste sig at gå i spænd med intentionerne. Pcb’en er blevet bortsaneret og med den forsvandt mange originale bygningsdele. Døre og vinduer fx. De skulle udskiftes alligevel, så en del overvejelser om bevaring eller ej har givet sig selv.
Udendørs er der for hver bolig anlagt en lille terrasse. Ved fællesrummene er der anlagt en fælles terrasse. På havesiden, vendt mod Skovlunde Bypark, er der anlagt en sansehave, også med mulighed for ophold. Det taler sit tydelige sprog om den nye anvendelse.
Den markante bygning på hjørnet af Bybjergvej og Ejbyvej er kommet ind i en ny epoke. Udefra ligner den sådan set på mange punkter sig selv med sine markante volumener og inddeling i afsnit og grupper. For at give bygningen sin egen ny identitet er facaderne nu malet sorte.
Resultatet er blevet taget godt imod. Ikke alle brugere er dog begejstrede for det ”New Yorker-look”, der præger både boliger og fælles områder med deres rå betonoverflader og krydsfinér. Bygningen lever videre med en ny funktion, der passer sig ind i bydelen og ind i de moderniserede rammer.

Inspirerende ressourcetiltag

Ombygningen af den tidligere UCC-bygning til brug for bo- og dagtilbuddet var tænkt som - og er endt med at være - et løft for både kvaliteten af tilbuddene selv og for lokalområdet. Brugerne har taget godt imod projekt, selvom ibrugtagningen har været en stor opgave. Brugerne tilhører en sårbar gruppe, og der skal tages mange individuelle hensyn. Den enestående beliggenhed er stimulerende i sig selv. Der er mulighed for at opholde sig mange forskellige steder: enten i den store sansehave – som i sig selv er underdelt i mindre zoner, eller i en af atriumgårdene – usynlig for omgivelserne, eller i egen privat forhave mod gaden. Haveanlæggene relaterer sig umiddelbart til nabolaget dvs. en park mod øst og villahaver mod nord og vest.

Levende bygningskultur

Den karakteristiske bygning er bevaret for eftertiden. Det har været et mål i sig selv at respektere og understrege de kvaliteter arkitekturen kommer med. Det gælder den rigdom af afvekslinger, der er i rumforløbene. Det gælder hele fremtoningen i forhold til nabolaget. Det gælder kik ud i det fri og på tværs indenfor. Det gælder dagslys med panoramavinduer, ovenlys og vinduesbånd mellem forskudte taghøjder. Det gælder detaljer så som limtræssøjler, insitustøbte betonvægge og lofter som er bevaret. En række sædvanlige moderniseringer i form at efterisolering og opgradering af tekniske installationer har selvfølgelig fundet sted. Bygningen har ikke været lige til at renovere, men den har været en inspiration for alle, dvs. brugere, projektdeltagere i kommunen og blandt rådgiverne samt udførende håndværkere.