fbpx

Renovering og ombygning af murermestervilla

Bedre rumfordeling og større rumfornemmelse

Se mere

Renovering og ombygning af murermestervilla

Bedre rumfordeling og større rumfornemmelse

Læs projektets egen beskrivelse

En nedslidt villa i Bagsværd fik ny luft og nyt liv gennem en renovering. Der blev med omhu kun revet ned hvad arkitekten mente der var nødvendigt, for at optimere pladsen i forhold til rumfordelingen. Således at der blev plads og mulighed for bevægelse.

Dette projekt er indstillet i samarbejde med Danske BoligArkitekter.

Blik for brugerne

Mange elementer såsom døre og gulve fra den originale villa er bevaret og genbrugt i de nye rum. Huset blev energioptimeret ved at få et nyt og bedre isoleret tag, nye energiforbedrede vinduer, hulmursisolering og jordvarme. Selve oplægget til huset var at der skulle tilbygges et stort ekstra rum som sidste del af projektet, men grundet hævning af tag, kviste og optimering af kvadratmeter og rumfordeling, valgte bygherre at fravælge rummet da de ikke syntes de længere havde brug for den ekstra plads.

Brugskvalitet

Ved at flytte trappen til 1. sal, åbne til kælderen, minimere gangarealer, kunne rummene optimeres i størrelse og der blev der skabt mere rum til den større nye familie der skulle flytte ind. Huset er oprindelig bygget med høj kælder, hvilket der er derfor fra stuen kun en udgang til terrassen i det ene hjørne, og fra terrassen en skrå terrassering videre ned i haven. For at skabe en større sammenhæng mellem stuen og haven har vi derfor brudt husets facade op med store åbninger i form af fransk altan, og et stort glasparti med sidde niche, hvor familien kan trække sig tilbage og sidde med udsigt og udsyn til både ude og inde. Taget blev hævet for at kunne udnytte første etage bedre og der blev indsat store kviste for at optimere kvadratmeterne yderligere. Disse, i samspil med nye vindueshuller, var med til at skabe nye bedre gennemlyste og lette rum og skabte en visuel forbindelse til haven, som gav følelsen af mere plads. For at understrege den visuelle forbindelse mellem ude og inde er det rå galvaniserede værn blevet brugt i begge områder. I stueplan blev den eksisterende væg mellem køkken og stue fjernet for at åbne rummet op. Køkkenet er placeret så det ligger i forbindelse med stuen, køkkenbordpladen er håndsnedkereret og tappet smukt i hjørnet, hvor den fortsættes ned ad siden og ender i en lang bænk der bruges til spiseplads.

Parter bag projektet

Bygherre : Gry Askaa og Henrik Breinholt
Arkitekt : ZOOM Arkitekter
Ingeniør : Eibye Rådgivning
Hovedentreprenør : Murer

Yderligere information om projektet

https://www.danskeboligarkitekter.dk/find-projekt/projekt/vis/om-tilbygning-af-familiehus-1/#arkitekt

Sted

Tværledet 28
2880 Bagsværd

Realiseret

2015

Indstillingsår

2018, 2019, 2020

Anvendelse

Bolig

Areal

1-500m2