Læs projektets egen beskrivelse

Ved Kongelunden i det sydlige Aarhus ligger den ikoniske bygning Ole Rømer Observatoriet. En kulturel og fredet perle, opkaldt efter den danske astronom Ole Rømer. Observatoriet blev indviet 15. oktober 1911. Bygningen er med renoveringen i 2022-2023 ført tilbage til et mere oprindeligt udtryk, både i forhold til enkeltdele, fx vinduer, malingstyper og farver samt på det samlede bygningsværk. Samtidig fremstår observatoriet nu som en moderne platform for formidling med Danmarks største teleskop, en Sciencepark med naturvidenskabelige formidlingsaktiviteter og en udstilling, der i indhold og form skal appellere til de besøgendes nysgerrighed og skabe refleksion.

Med renoveringen fremstår Ole Rømer Observatoriet som et smukt, funktionelt og fuldt tilgængeligt videnscenter for astronomi og naturvidenskab, der samtidig respekterer bygningens historie og fremmer en levende bygningskultur.

Ole Rømer Observatoriet er i dag ejet af Aarhus Universitet, og bygger med sin formidling bro mellem universitetet og byens borgere. C.F. Møller Architects er arkitekten bag byggeprocessen.

Blik for brugerne

Renoveringsprojektet af Ole Rømer Observatoriet har været enestående ved at placere brugerne i centrum og skabe rammer, der opfylder deres behov, og bidrager til tilfredshed og engagement. Ved at fokusere på et godt indeklima og forståelse for brugernes behov har projektet formået at skabe eksemplariske rammer, der gavner brugerne af Ole Rømer Observatoriet, og samtidigt bidrager til udviklingen og oplevelsen af Kongelunden i det sydlige Aarhus. Observatoriet er gjort fuldt tilgængelig for mennesker med funktionsnedsættelser og fra starten har der været fokus på ’Adgang for alle’. På trods af bygningens specielle funktion er det lykkedes at etablere fx elevator, handicaptoilet og fuld adgang til teleskopet. Visionen for Ole Rømer Observatoriet har været klar og tydelig: At styrke sammenhængskraften med Kongelunden og Aarhus samt at sætte observatoriet på landkortet som et stykke af Aarhus’ og Aarhus Universitets kulturarv. Dette er opnået gennem en omfattende renovering og udvidelse af faciliteterne, hvilket har skabt bedre formidlingsmuligheder hele året og øget tilgængeligheden for alle. Med to udsolgte forevisninger alle hverdage i den mørke tid tilgodeses besøgende både i forhold til formidling og selve oplevelsen med at observere stjerner og planeter med Danmarks største teleskop. Et nøgleelement i projektet har også været at skabe rammerne for formidlingsforløb i den omkringliggende have, der nu hedder Scienceparken. Navnet peger på, at der med renovering og udvikling af haven også sættes fokus på formidling af naturvidenskab i bred forstand og aktiviteter, som er uafhængige af vejr, årstid, og tid på døgnet. Dette tilbud er særligt rettet mod elever i grundskolen, og kombinerer astronomi, biologi, fysik og geologi på en legende måde, der stimulerer nysgerrighed og læring. I forlængelse af Scienceparken er der etableret mulighed for overnatning i form af shelters – såkaldte Science-hytter tegnet af arkitekterne fra ReVærk. Etableringen af Science-hytterne og planet-modeller i Scienceparken giver børnene en spændende og interaktiv mulighed for at udforske både planeten Jorden og Universet. Ole Rømer Observatoriet har allerede fået international anerkendelse, hvor det optræder på Time Magazines liste over World’s Greatest Places 2023. Aarhus Kommune har stort fokus på området Kongelunden, i det sydlige Aarhus, med Ole Rømer Observatoriet som en af nøgleattraktionerne. Projektet har ikke blot opfyldt sine målsætninger om restaurering og udvidelse af faciliteter, det har også formået at skabe en inspirerende lærings- og oplevelsesarena, der tiltrækker et stigende antal besøgende og bidrager til udviklingen af området Kongelunden.

Inspirerende ressourcetiltag

Under renoveringen af observatoriet blev der gjort en stor indsats for at genanvende eksisterende materialer og bygningsdele. Udover at reducere behovet for nye ressourcer, bidrog det også til at bevare bygningen autenticitet og historiske karakter i processen med at føre observatoriet nænsomt tilbage til et mere oprindeligt udtryk. Der har været et stort fokus på materialevalg, herunder genanvendelse af alt det, der kunne genanvendes fx døre og vinduer. Hvis originale materialer ikke kunne bevares, er nye materialer og design tilsvarende det eksisterende anvendt. Dette omfattede valget af nye døre i facaderne, terrazzogulve og nye rum, der var i overensstemmelse med de originale konstruktioner. Denne omhyggelige tilgang til materialevalg og genanvendelse bidrog ikke kun til at reducere affaldsmængden, men også til at opretholde visuel og æstetisk kontinuitet i bygningens design.

Eksempelværdi

Renoveringen af Ole Rømer Observatoriet er en inspirerende demonstration af, hvordan historiske bygninger kan revitaliseres med en moderne og inkluderende tilgang. Arkitektonisk set danner Ole Rømer Observatoriet unikke rammer for formidling, som er blevet omhyggeligt bevaret og opdateret. Den helt særlige bygning, tegnet af arkitekt Anton Rosen i 1910, er arkitektonisk særpræget – ikke mindst på grund af bygningens funktion. Gennem ombygning af trappen med en lift og installationen af et lifttårn i den store kuppel, er hele observatoriet tilgængeligt for alle, uanset fysiske begrænsninger. Konstruktionen er udført udvendigt på trappeanlægget, og demonstrerer hvordan nye anlæg og installationer kan integreres i en eksisterende, fredet bygning. Og det viser et imødekommende og respektfuldt engagement i at sikre, at alle borgere kan møde kulturarven og få naturvidenskabelige oplevelser: Desuden er integrationen af moderne faciliteter som undervisningsrum og formidlingsvægge, i det mere en 100 år gamle observatorie, en elegant måde at opdatere observatoriet på, så det passer til nutidens didaktiske behov. Samlet set tjener renoveringen og restaureringen af Ole Rømer Observatoriet ikke kun som et eksempel på fremragende håndværk og arkitektonisk respekt, men det skaber også en model for, hvordan historiske bygninger kan genoplives til moderne, inkluderende rum, der er imødekommende over for alle besøgende og beriger samfundet som helhed.

Solidt samarbejde

Projektets succes er forankret i et eksemplarisk samarbejde på tværs af fagområder og involverede, hvilket har været afgørende for gennemførelsen. Bygherre, rådgivere, fonde og entreprenører har demonstreret gode evner til at arbejde sammen i alle faser af bygningsprocessen. Denne tætte interaktion har været præget af konstruktiv sparring, omfattende videndeling og effektiv koordinering, hvilket har skabt et solidt fundament for projektets succes. Der har løbende været en meget konstruktiv dialog med myndigheder, fonde og andre bidragydere. Den filantropiske forening Realdania, Johanne og Louis-Hansens Fond, Salling Fondene, Nordea-fonden, Kongelunden, Aarhus Kommune og Aarhus Universitet har alle støttet projektet økonomisk og fulgt hele bygge- og udviklingsprocessen nøje. Aarhus Kommune, handicaporganisationer, forskere, lærere og mange andre parter har derudover løbende været involveret i hele processen. Særligt har der været et tæt og langvarigt samarbejde mellem C.F. Møllers Architects, Science Museerne og Aarhus Universitet, herunder astronomer og rådgiverne. Fra de indledende prospekter i 2016, der var en del af fondsansøgningsmaterialet, til projektering og gennemførelse i 2022-2023, har dette samarbejde været en afgørende drivkraft bag projektets fremgang. Gennem løbende projekteringsmøder mellem C.F. Møller Architects, Aarhus Universitet, Faculty of Natural Science og Science Museerne, blev visionen for projektet kontinuerligt formet og forfinet. Det tætte samarbejde fortsatte under udførelsen af projektet, hvor der dagligt blev ført tilsyn på byggepladsen, og hvor regelmæssige byggemøder blev afholdt med håndværkerne. Dette sikrede en effektiv og problemfri udførelse af arbejdet og muliggjorde hurtig afklaring af eventuelle udfordringer, der opstod undervejs. På grund af Ole Rømer Observatoriets status som fredet var samarbejdet med Slots- og Kulturstyrelsen afgørende i projekteringsfasen. Dette samarbejde var især vigtigt vedrørende indarbejdelsen af nye elementer som handicaplifte og toiletter, hvor der blev udvekslet ekspertise og viden for at sikre overensstemmelse med de nødvendige krav og standarder. Samlet set demonstrerer dette projekt, gennem sit eksemplariske samarbejde på tværs af alle involverede parter, hvordan en fokuseret og integreret tilgang kan resultere i en vellykket gennemførelse af et komplekst og ambitiøst renoverings- og restaureringsprojekt.

Faglig kvalitet

Renoveringsprojektet af Ole Rømer Observatoriet demonstrer faglig kvalitet i rådgivningen og udførelsen af håndværket. I licitationen blev det nøje beskrevet, hvordan restaureringen af en historisk bygning skal håndteres, hvilket har udmøntet sig i en byggeproces med høj faglig viden. De tekniske løsninger og konstruktioner er nøje gennemtænkte, veludførte og opretholder et højt niveau af håndværksmæssig ekspertise. Derudover er der udvist stor respekt for bygningens eksisterende materialer og kvaliteter, samtidig med at der er taget højde for moderne krav og behov. Renoveringen omfatter blandt andet facaderenovering, miljøsanering og tilbageføring af oprindelige farve- og materialevalg. Det oprindelige ankomstrum og forstue med terrazzogulv og søjler, med ådring og bladguld, er bevaret i sin oprindelige udformning. Ovenlyset, der kaster lys på relieffet af Ole Rømer, er fornyet i sin oprindelige form. Den udvendige hovedtrappe er udvidet og suppleret med trappelift, der sikrer adgang til observatoriet for mennesker med funktionsnedsættelser. Facaderne er blevet renset for cementmaling og derefter genbehandlet ved kalkning og hvidtekalk tilsat jernvitriol, så den originale farve er genskabt. Tagbelægningen er blevet udskiftet med nye teglsten, og ovenlysvinduerne er blevet udskiftet fra plastkupler til glaspyramider for at genoprette det rette lys på Ole Rømers relieffer i forstuen. Desuden er vinduerne i tagfladen blevet udskiftet med nye, der er tro mod originalen, og facadedørene er blevet genskabt som fyldningsdøre i overensstemmelse med originale billeder og tegninger. Indvendigt er alle flader, herunder lofter og vægge, blevet malet med tempera og linoliemaling. Farvesætningen er baseret på de farver, der er blevet afsløret ved afrensning af vægge og paneler. For at sikre et behageligt og sundt indeklima, er der installeret mekanisk ventilation hvor indblæsnings- og udsugningsanordningerne er integreret diskret i væggene.

Levende bygningskultur

Ved at fokusere på at genskabe og bevare bygningens oprindelige elegance og forfinende detaljer har restaureringen formået at fremhæve stedets særlige identitet og historie markant. Der er også lagt vægt på at skabe moderne faciliteter, der respekterer bygningens historie. Dette ses i det nyindrettede undervisningslokale, hvor en formidlingsvæg er blevet integreret med både traditionelle kridttavler og skærme. Materialevalget, herunder træbeklædningen i brunbejdset fyrretræ, er udvalgt med henblik på at matche bygningens oprindelige stil og detaljer med reference til gipspaneler på søjlerne i ankomsthallen, der ved opførelsen af observatoriet blev udpenslet og malet for at ligne træ. Den teknologiske opdatering af observatoriet er også bemærkelsesværdig, især med installationen af Danmarks største fungerende teleskop. Her er der lagt vægt på at genanvende og integrere elementer fra bygningens oprindelige konstruktion som kikkertfundamentet fra 1911, der er forhøjet og tilpasset til det nye teleskop. Efter tre års omfattende renovering er observatoriet nu åbent for offentligheden og bidrager til at styrke bygningen og området Kongelundens identitet som et observatorie-spot og naturvidenskabelig hub. Observatoriet bevarer områdets historiske karakter, på trods af at Aarhus by er vokset og omgivelserne ved observatoriet har ændret sig betydeligt siden bygningens opførelse i 1911, hvor stedet havde gode forhold til stjerneobservation uden lysforurening og bebyggelse i nærheden. Alt i alt har renoveringsprojektet demonstreret en imponerende grad af respekt for bygningens oprindelige arkitektoniske udtryk og historie, samtidig med at det har formået at integrere moderne faciliteter og teknologi på en harmonisk måde. I kombination med bygningens inddragelse af omgivelserne som et led i formidlingen af både stedets historie og den astronomiske verden, er renoveringsprojektet af Ole Rømer Observatoriet et bemærkelsesværdigt eksempel på dansk bygningskultur og historie.

Parter bag projektet

Bygherre: Aarhus Universitet (Science Museerne)
Udførende arkitekt: C.F. Møller Architects (se også: https://www.cfmoller.com/p/Ole-Roemer-Observatory-restoration)
Ingeniør og underrådgiver til bygherre: Søren Jensen

Yderligere information om projektet

https://sciencemuseerne.dk/ole-roemer-observatoriet/

Sted

Observatorievejen 1
8000 Aarhus