Øselsgårdens Ungdomsboliger

Se mere

Øselsgårdens Ungdomsboliger

Læs projektets egen beskrivelse

Efter 20 års byggestop for ungdomsboliger i Københavns Kommune kunne Øselsgårdens Ungdomsboliger i sensommeren 2016 slå dørene op for 110 unge københavnere. Forud lå en omfattende renovering af bygningen, som før husede et plejehjem. Plejehjemmet stod i grå beton med altaner i plan med facaden og tilbagetrukne altandøre. Bygningen var opført i 1967 – 69 som elementmontagebyggeri med indeliggende altaner mod syd.

En stor del af de oprindelige værelsesopdelinger og badeværelsesplaceringer er bevaret. Men alle boliger har ydermere fået egne køkkener og altanerne er erstattet af franske altaner med 2 fløjede altandøre. Det har givet mere plads i boligen, samtidig med at lysindfald er markant forbedret. Bygningen åbner sig mod omgivelserne, mens bagsiden er beboernes indgang via svalegange.

Bygningen er ribbet for de oprindelige lette facadeudfyldninger som er erstattet med energioptimerede lette partier. Lukkede teglfacader er blevet udvendigt isolerede og pudset op i en teglfarve, som spiller fint sammen med den omgivende bebyggelse, selvom det det efter renoveringen har fået et moderne udtryk.

Ungdomsboligernes fælleslokaler er samlet omkring hovedindgangen midt i bygningen i stueetagen, på 1. sal, samt i kælderen, hvor der er et stort festlokale. Hertil er der gravet ud foran bygningen, så der kommer lys ind og også er et mindre udeareal i tilknytning til festlokalet. Fælleslokalerne markerer sig i facaden som et samlet glasparti.

Blik for brugerne

Regnvandet der opsamles fra taget anvendes i afdelingens fællesvaskeri. Der er etableret 200 m2 solceller på taget som bidrager til dækning af både bygningen og beboernes standby el-forbrug. Bygningen opfylder efter renoveringen energikravene i BR 15.

Bidrag til omgivelser

Københavns Kommune og flere almene boligafdelinger i lokalområdet har planer om at skabe en bypark (Kornblomstpark) for alle beboere i området. Det er hensigten, at de unge beboere i Øselsgården skal involveres som aktive brugere af den kommende bypark, der ligger lige overfor de nye ungdomsboliger. Et kunstværk i Øselsgården er et led i arbejdet med at løfte området, hvor der ikke i forvejen er meget kunst eller udsmykning. Claus Egemoses værk har to dele: Dels en indendørs konstruktion i aluminium og farvede glaspaneler, som giver et spændende farvespil i det høje trapperum. Dels en udendørs del i sprøjtelakeret stål, som udsmykker terrassen foran det store fællesrum og ud mod Kornblomstparken. Kunstværket er støttet af Københavns Kommunes legat til stadens forskønnelse og almene bedste.

Eksempelværdi

Med afsæt i bygningens oprindelige konstruktion, industrielle modulering og elementpræg, giver bygningens fremtidige udtryk en hvis form for rationelt præg. Og samtidigt understreges bygningens nye indhold i form af boliger, base, trapper og fælleslokaler.

Solidt samarbejde

Beboerdemokrati er et væsentligt element i renoveringer af almene boliger – det sikrer den højeste brugsværdi for beboerne. For at sikre beboerindflydelse, selvom de nye unge beboere først skulle flytte ind efter renoveringen var færdig, blev der arbejdet med ’first movers’. Det er en ny metode for, hvordan man skaber gode, fælles sociale rammer, når man etablerer ungdomsboliger. 8 unge beboere blev first movers. De flyttede ind nogle måneder før de resterende beboere og har hjulpet fsb med at sætte rammerne for, hvilken social profil Øselsgården skal have. De har givet deres bud på hvilke aktiviteter og arrangementer, der skal være i Øselsgården, hvordan fællesrummene skal indrettes og anvendes, hvilke interaktive platforme og digitale værktøjer de unge skal anvende osv. En høj fraflytningsprocent kan være dyr for boligafdelingen og kan samtidig være en udfordring i forhold til at skabe et tæt fællesskab mellem de unge. Et tæt fællesskab i ungdomsboligerne kan medvirke til, at unge bliver boende lidt længere og passer bedre på tingene. Dermed kan fællesskab være grundlaget for en god, effektiv drift.

Økonomi og værdiforøgelse

Renoveringen og ombygning af bygningen fra plejeinstitution til ungdomsboliger udført med grundkapitaltilskud fra Københavns Kommune. Bygningen opfylder efter ombygningen kravene i BR15. Plejehjemmet var før ombygningen fraflyttet, da nutidens krav kravene boligstørrelser og indretning ikke længere blev opfyldt. Efter ombygningen bidrager bygningen til at opfylde et stor behov for gode ungdomsboliger beliggende tæt ved Københavns Universitet.