Observatorie- bygningen

Restaurering og istandsættelse af Observatoriebygningen til brug for AI-Pionercenter

Se mere

Observatorie- bygningen

Restaurering og istandsættelse af Observatoriebygningen til brug for AI-Pionercenter

Læs projektets egen beskrivelse

Kulturarv revitaliseret til ny brug

Christian Hansens observatoriebygning fra 1859 står i dag i Botanisk Have som et fredet kulturklenodie. Imponerende intakt, med sit oprindelige symmetriske udtryk – trefløjet, i gule tegl og med et centralt placeret tårn med kopperbeklædt drejekuppel til kikkerten.

I 1953 blev observatoriefunktionen flyttet til Brorfelde, og indtil for nylig har Københavns Universitets Institut for Naturfagenes Didaktik brugt de smukke lokaler. Nu kan huset nydes, som det står, nænsomt renoveret, nyindrettet og klædt i afstemte farver. Den usædvanlige bygning er gennemgået fra kælder til kuppel med kærlighed, faglig akkuratesse og specialviden, og de bærende kulturhistoriske og arkitektoniske værdier i bygningen er identificeret og revitaliseret.

Dissing+Weitling har udført restaureringsarbejdet i tæt samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen (SLKS), Københavns Konservator, malere o.a. fagfolk og ikke mindst i dialog med bygherre, producenter og de kommende brugere af bygningen. Samarbejdet har været en forudsætning for at forstå og håndtere Observatoriebygningen i sin helhed – den særlige historie, funktioner, materialer og byggeskik – og samtidig gøre den klar som nutidig arbejdsplads til cirka 30 fastansatte og næste lige så mange tilknyttede forskere og studerende fra i alt fem universiteter. Projektet viser, at selv meget funktionsbestemt kulturarv kan revitaliseres til moderne brug.

Bygningens gennemgribende istandsættelse omfatter overflader, gulve, tag- og installationsarbejder i tre etager på de i alt 667 kvadratmeter. Kælderetagen er inddraget med nænsomme tilføjelser af nye bygningsdele og en specialdesignet installationsfremføring, som er udviklet i tæt samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen for at fremtidssikre centerets intense og skiftende behov for sikret data-, el-og AV-udstyr. Dertil kommer etablering af nye tekøkkener og badefaciliteter. Udvendigt er facadens naturstensfriser renoveret og der er udført smede- og malerarbejder omkring kuplen. Beskrivelsen nedenfor af arbejdet med farvesætningen er kun et udsnit af det omfattende arbejde, som illustrerer niveauet for rådgivning og håndværk.

Faglig kvalitet

Funktionsunderbyggende farvevalg Observatoriebygningens oprindelige funktioner kunne aflæses direkte i udformning og farver. Gennem hele renoveringsprocessen har denne sammenhæng mellem funktioner og farver været i fokus og været et pejlemærke i overvejelserne om bevaring og fortolkning. Ved hjælp af farvearkæologiske undersøgelser og historisk analyse er der skabt en ny farvesætning med afsæt i de oprindelige malemedier, eksakte pigmenter og valør. Undersøgelserne viste, at observatoriet oprindelig har budt på mange kulører. Der et blevet brugt farver som grønjord, dodenkop, lys rosa, ovydrød, og varianter af blå og okker. Helt særlig er den mørke dodenkop, der sammen med mørkebrune trælofter har været nødvendig for at dæmpe indtrængende lys i observationsrummene. Dissing+Weitling har samarbejdedet med SLKS om behandlinger af gulve og vægge i lysere farvetoner for at imødekomme det naturlige behov for et lysere arbejdsmiljø. De oprindelige pigmenter og bindemidler i vægmalingen blev identificeret og analyseret af Københavns Konservator i processen, ligesom også de oprindelige tegninger og spor på stedet. Undersøgelserne viste, at de primære observatoriefunktioner lå i den centrale fløj og de tilstødende mellemfløje, som bestod af højloftede rum med mørke ornamenterede trælofter og vægge i dodenkop. I nyere tid, da de astronomiske funktioner flyttede ud af bygningen, blev mellemfløjene ombygget til mindre kontorrum, ved at indskyde et etagedæk. Rummene havde flere forskellige farver, som det blev besluttet at binde sammen igen med den karakteristiske røde. Det er sket for at sikre aflæseligheden af den tidligere ruminddeling og bygningens primære funktion. Det har krævet flere forsøg – visualiseringer – at nedtone den mørke dodenkop til en lysere rød i samme kulør, genetablere imitationsmaling samt farvesætte træværk og andre detaljer. Resultatet er blevet en mere enkel farveplan, med blandt andet én blå og én okker, og farverne er sat i et forløb, der giver sammenhæng i oplevelsen fra rum til rum. Ved hjælp af bl.a. visualiseringer og farvearkæologi er der således fundet frem til en samlet farvesætning, med udgangspunkt i den oprindelige. Paletten med de kraftige limfarver er genskabt og giver i dag hele bygningen en stærk signatur og en historisk identitet. De historiske spor i bygningen blev bevaret, og de genfundne farver er nu med til at definere det moderne forskningscenter. Stærk projektledelse og fagspecialister På grund af bygningens fredningsmæssige status er projektledelsen, tilsynsmøderne og bygherrerådgivningen suppleret af en tæt dialog med SLKS og med tidlig inddragelse af håndværksfagene. Der skete for at sikre kvalitet, bygbarhed og præcise anvisninger. Løsninger for indretning og inventar blev tilvejebragt i samarbejde med de udførende. Fx har arbejdet med linolie og temperamaling har krævet høj faglighed hos malerne, dvs. særlig viden om oprindelige malemedier og -teknikker samt solid erfaring med restaureringer og fredede bygninger. Linoliemaling kræver en langsommelighed og en kontinuerlig hånd, ligesom også temperamalingen er en udfordrende opgave. Fx krævede arbejdet med det højre trappetårn nøje planlægning. 10 mand var i gang på samme tid, da alt skulle males på én gang (vådt i vådt) for at undgå pauser i udførelsen og dermed mærker.

Levende bygningskultur

De nye brugere af bygningen har valgt at lade sig inspirere af husets farvesætning i møblering og indretning, hvor man i høj grad gør brug af komplementærfarver til de farvesatte vægge. Brugerne ’leger videre’ med de farver der er valgt ud fra bygningens historiske fortælling og skaber nye personlige rammer. Transformation og restaurering er således forankret i brugernes egne valg og hverdag. Husets historiske rammer og stemningsfulde rum kan nu omfavne og motivere den skarpeste forskning i kunstig intelligens og være med til at videreformidle den 150 år lange historie om udforskning af himmelrummet på dette særlige sted.

Parter bag projektet

Bygherre: Københavns Universitet
Arkitekt og hovedrådgiver: Dissing+Weitling
Underrådgiver: Niras (El, CTS, VVS, kloark, Vent.)
Hovedentreprenør+maler (Jørgen Holm A/S v. Martin Holm)