Ny daginstitution – Landsbyen

Ny daginstitution (Børnehus) i historisk bygning i Hvidovre

Se mere

Ny daginstitution – Landsbyen

Ny daginstitution (Børnehus) i historisk bygning i Hvidovre

Læs projektets egen beskrivelse

Transformation af eksisterende bygning til integreret dagtilbud for børn i alderen 0-6 år med 180 børn fordelt på 10 stuer.
Hvidovregades historie går tilbage til landsbytiden. På en del af gadens strækning er træk fra den oprindelige Hvidovre Landsby stadig bevaret. Landsbyen er dog kraftigt udbygget og transformeret i takt med udviklingen af hovedstadsområdet. Hvidovre Torv, Hvidovregade og den ældre bebyggelse langs denne, er interesseområdet i forhold til en afgrænsning af lokalplanlægningen for Hvidovre Landsby. Ønsket er, at ejendommene omkring Hvidovregade fortsat skal kunne udvikle sig efter nutidens behov og krav, men indenfor rammer, der forholder sig til det lokale kulturmiljø og fastholder det særlige præg, der medvirker til, at stedet adskiller sig fra de øvrige boligområder i kommunen.
Ejendommen på Bytoften 29 (tidligere Hvidovregade 24) er en karakteristisk og bevaringsværdig, bygning som udgør en vigtig del af fortællingen om områdets udvikling fra landsby til moderne velfærdsforstad. Hovedbygningen fra 1902 har været hhv. skole, rådhus frem til 1955 og politistation indtil udgang af 2015. Tilbygningen mod vest er fra 1940’erne. Bygningerne blev i perioden frem til oktober 2018 benyttet til midlertidig beboelse for flygtninge.
Kommunalbestyrelsen besluttede i foråret 2016, at den bevaringsværdige, røde murstensbygning fra 1902 skal renoveres og sammen med en ny tilbygning danne ramme for en ny daginstitution.
Det betyder, at den gule murstensbygning nedrives og koblingen mellem de to bygninger fjernes.

Den rigtige balance mellem bevaring og udvikling har ligget i bevaring af ”skolen, i kombination med nybyggeri på fodaftrykket fra tilbygningen fra 1940’erne. På fodaftrykket er opført en ny tilbygning, med i en enkel/let konstruktion med små spænd og få bærelinjer. Hovedformen har en generel anvendelighed, som muliggør anvendelse til andre formål. Med dette arkitektoniske greb sikres både bevaringsværdier egenart og historie- og fornyelse, som udvikler landsbyområdet.

Blik for brugerne

Energikrav og bæredygtighed Der er dispenseret fra BR15, kap. 7.2 om energiramme for institutioner og lignende, idet gældende energiramme overskrides med 4,1 kWh/m2 pr. år. Dispensationen begrundes i at bygning 2 opføres på eksisterende oprindelig kælder, som derved indgår i beregning af energirammen på en uhensigtsmæssig måde. Kommunen har vurderet, at bestemmelsens overordnede hensyn er varetaget med den viste løsning. Der er i vurderingen lagt vægt på, at eksisterende kælder har været opvarmet. Eksisterende bygning A (”skolen”) fra 1902 er med ombygning energirenoveret med isoleret terrændæk, nye ovenlysvinduer og karnapper samt nyt højisoleret tag. Facader og gavle er bevaret Der er udført ny tagkonstruktion med skifer tagdækning og undertag. Den nye tagkonstruktion muliggør ny placering af karnapper ved frontispice som følger facadens rytme i stueetagen og derved retter op og bidrager med øget kvalitet på hovedbygnings arkitektur. Bygning B Ny overbygning i stueetagen er et stål/betonbaseret byggesystem, med nye dækelementer oplagt på tværs af bygningen mellem nye bærelinjer i facader. 1.sal er udført som en let, stålbaseret rammekonstruktion, hvorpå der er udført træbaserede facader og gavle samt træbaserede tagelementer. Begge etager er skalmuret med genbrugstegl. Mellembygning er udført i let konstruktion på direkte funderet, selvbærende terrændæk. Entreprenør har været pålagt at afholde driftsomkostninger, energi og vandforbrug, under udførelse, hvorfor der har været fokus på at minimere forbrug.

Inspirerende ressourcetiltag

Eksteriør: Interiør: Bytoftens vejforløb retableres, hvilket giver mulighed for en rummelig ankomstplads til gående, cykler og korttidsparkering. Børnehus møder by. Inde bag den skærmende facade åbner huset sig med et fordelingsrum foldet omkring et inde liggende atrium, der samler begge huse og haven mellem dem i et niveaufrit, rumligt forløb. Atriet er velkomsten til børnehuset og anes allerede udefra gennem facadens mønstermurværk. De ti grupper fordeles med fire i ”skolen” (Bygn. A) og seks i det nye hus (Bygn. B). Imellem dem placeres slusen som et dagligt omdrejningspunkt, der samler al trafik til og fra husene. Fra slusens sko område fordeler børn og voksne sig til grupperne sko fri, hvor garderoberne ligger tilknyttet grupperummene. Først og sidst på dagen med få børn i huset kan nybygningens stuetage sammen med slusen fungere som opsamlingsområde. Grupperne er principielt ens, men vuggestuebørnene hører naturligt til i nybygningen (Bygn. B) med dens integrerede, ventilerede liggehal og den tætte adgang til trygge, afgrænsede uderum på terræn eller på første salens afskærmede, rummelige altaner. I stueplan ligger tre grupper og produktionskøkkenet med vareindlevering fra vest. Køkkenets lange disk har en voksen- og en børneside, der lader børnene deltage i arbejdet. Et åbent, skulpturelt trapperum forbinder de to etager med den nyindrettede kælder og bliver dermed et centralt sammenbindende element for ophold og bevægelse. Underetagen rummer det store fællesrum, værksteder mm. Terrænbearbejdningen langs den vestlige facade giver dagslys i rummene og udformes som en terrasseret, spiselig have i tilknytning til det pædagogiske køkken. Børnehavebørnene med større aktionsradius bor i ”skolen” tæt ved havens parkagtige legeplads. På terrænniveau placeres fire grupper og på første sal alle personalefunktioner – med adgang via den eksisterende trappe centralt beliggende men med mulighed for at trække sig tilbage. Grupperummene kan alle opleves som et rum men også underdeles i et mindre og et større til f.eks. en middagslur. Rummets kanter er udført med vinduer udformet som karnapper og nicher til ophold og leg. Hovedparten af grupperne ligger parvis, og her kan der åbnes mellem naborum, så grupper kan have fælles aktiviteter. Også mellemrum som trapper og gangarealer er anvendelige som opholdsrum. Mellemrummene tilbyder mulighed for at være alene eller sammen i mindre grupper og er dermed et vigtigt supplement til de programsatte gruppe- og fællesrum. Programmets praktiske og udogmatiske tilgang til bæredygtighed omsættes til en daglig oplevelse for børn og voksne – fra facadernes tegl til bevidstheden om eget ressourceforbrug. Bygninger og uderum understøtter den ”rigtige” adfærd ved at gøre den let og involvere brugerne i den. Sund fornuft snarere end et bygget manifest. Dobbelt anvendelse Udenfor børnehusets åbningstider åbnes huset for andre brugere. Fra hovedindgangen er der enkel adgang til underetagens fællesrum og værksteder med tilknyttet køkken og toilet. De sammenhængende gulvflader med de to centrale søjlerækker giver mange møbleringsmuligheder og plads til flere samtidige aktiviteter. Adgang kan også ske direkte udefra via køkkenhaven. Forpladsen er den daglige adgang for børn og voksne. Her er overdækket cykelparkering, plads til renovation med kildesortering og p-pladser til korttidsparkering. Langs Bytoften og Hvidovregade anlægges de resterende p-pladser – 33 i alt. Omdrejningspunktet for den store legeplads øst for bygningen er den store legecirkel, der ligger som en vandret flade i det skrånende terræn i den eksisterende bygnings symmetriakse. Kanterne giver siddepladser for børn og voksne. Stramheden i dette anslag efterlader frihed til at lade resten af legepladsen være en frit flydende sanserig verden med masser af hemmelige kroge, overraskende uregelmæssighed, gamle træer, vandplasken og meget mere. Det store bøgekrat der afgrænser mod vej, bygger videre på den eksisterende hæk og er fyldt med stier og huler. Løsningen lægger op til, at der kan åbnes mod legepladsen ’Byggeren’ (Klub Nord) nord for legepladsen, hvorved den bevaringsværdige lindeallé kommer til værdighed som et samlende rum midt i det store grønne areal som området jo er. Der etableres indgang til legepladsen via alléen fra Hvidovregade, dermed bringes områdets parklignende kvaliteter i spil, også i forhold til benyttelse uden for institutionens åbningstid.

Eksempelværdi

Bruttoarealet af det samlede anlæg udgør 1556m2 over terræn og 614m2 i kælder – i alt 2170m2. 200m2 i kælderetagen er ikke programsatte arealer, hvis renovering ikke er indeholdt i tilbuddet. Rummene udgør en fremtidig areal-reserve. Den ovenfor skitserede løsning har ført til en højere grad af bevaring. Genbrug og genanvendelse af materia¬ler og valget af et kompakt bygningsanlæg, sikrer tilsammen et anlæg af høj arkitektonisk kvalitet, ressourcemæssig ansvarlighed. Koblingen af nyt og gammelt er ikke blot et benspænd, men har tilført anlægget en dramatik og vekselvirkning i rumlighed, lys og stoflighed, som et rationelt nybyggeri (ofte) ikke rummer.

Solidt samarbejde

Projektet har været båret af et tværfagligt samarbejde med lige brug for alle parter, da det i høj grad handlet om et byggeri, hvor det skæve stod overfor det præcise. Det gode samarbejde mellem bygherre, rådgivere og udførende gjorde sig særligt bemærket i arbejdet om det gamle hus, da det imod forventningen viste sig nødvendigt at skifte hele taget inklusiv tagkonstruktionen. Dette stillede nye krav til alle – ikke mindst samarbejdet. Bygherre skulle rejse flere penge og entreprenør, rådgivere og håndværkere skulle omkalfatre planlægningen i en fart. Det hele gik gnidningsfrit til trods for de følgevirkninger der kan være, når der skal træffes hurtige beslutninger der berører alle partner.

Levende bygningskultur

Hovedide har været en respektfuld tilgang til stedet og de eksisterende bygninger, hvilket også ses i kvaliteten af udførelsen og værdiforøgelse. Nybygningen er i sin hovedform derfor enkel og i klart slægtskab med skolen. Facaderne blev opmuret i genbrugssten, hvilket har givet en stoflighed, der er vanskelig at opnå med nye sten, mens taget er blevet tækket med naturskifer. Slusen – der er det forbindende led mellem de to bygninger – er opført med et gennembrudt murværk mod vejen, hvilket viser et højt fagligt niveau fra tegning til udførelse. På en skala fra fuldstændig bevarelse til fuldstændig nedrivning har projektet peget på en mellemløsning, der balancerer imellem disse to yderpoler, hvilket heldigvis er endt med at indebære flere fordele end ulemper. Genbrug af de gule facadesten minimerer materialeforbruget og sparer tid og penge i første omgang til gavn for børnehusets anlægsøkonomi, - på længere sigt i en bredere forstand. Den reducerede udgift til nedrivning og etablering af ny kælder udmønter sig dels i en økonomisk besparelse, dels i et større antal m2 til glæde for børn og voksne nu og i fremtiden, - i et bedre børnehus! Programmets praktiske og udogmatiske tilgang til bæredygtighed er blevet omsat til et byggeri der skaber en daglig oplevelse for børn og voksne – fra facadernes tegl til bevidstheden om eget ressourceforbrug.