Læs projektets egen beskrivelse

Mjølnerparken har gennem flere årtier været én af Danmarks mest socialt belastede bebyggelser – kendetegnet ved høj kriminalitet og banderelationer. Bebyggelsen har stået på regeringens ghettoliste og været præget af utryghed og manglende sammenhæng med resten af Nørrebro. Opgaven bestod i at skabe en radikal transformation – fysisk, socialt og byplanmæssigt – med målet om at integrere Mjølnerparken som en naturlig, tryg og attraktiv del af Nørrebro.

Med helhedsplanen løfter vi de fysiske og de sociale rammer, så området bliver en integreret og attraktiv del af Nørrebro. I dag er Mjølnerparken under markant forandring. Projektet viser, hvordan fysisk renovering, boligsociale indsatser og strategisk byudvikling kan tænkes sammen i én samlet bevægelse.

Et skalérbart forbillede for fremtidens almene renoveringer
Mjølnerparken demonstrerer, hvordan udsatte boligområder kan forvandles gennem en kombination af arkitektoniske greb, sociale indsatser og strategisk byplanlægning. Fire boligkarréer ved Mjølnerparken og Hothers Plads omdannes; Karréstrukturen er strammet op, der er etableret reelle gader, som indgangene nu orienterer sig mod gaden, og dobbelthøje porte giver kig til aflukkede, private, grønne og hyggelige gårdrum. Facaderne er bearbejdet for variation og sammenhæng med omgivelserne. De store saddeltage er blevet erstattet af tagbebyggelser i varierende højder og farver. Taglandskabet fungerer som en ny lille skala i det store. Materiale- og farvevalg, som visuelt opdeler bebyggelsen i mindre enheder/byhuse og hermed understøtter beboernes tilknytning til egen karre og opgang.

Nye forbindelser til Superkilen og Mimersparken åbner området op mod byen. Den nye handelsgade skaber liv med hyggelige caféer – såsom gourmetbageriet Benji og cocktailbaren Yoyo. Dette kombineret med bedre friarealer i form af åbne, indbydende gader og gårdrum, hvor børn trygt kan lege. Nye boligtyper skaber desuden grundlag for en mere blandet beboersammensætning og et summende blandet byliv – præcis som i resten af København.

Hvad var udfordringen?
• Socialt udsat område på ghettolisten
• Mangel på tryghed, dårlig sammenhæng med byen
• Nedslidte boliger, byggeskader og tekniske mangler
• En ensartet og afvisende arkitektur uden variation og oplevelser.
• 9 forskellige beboersprog og komplekse sociale forhold
• Krav om frasalg af 40 % af boligerne jf. ghettopakken. Lovindgrebet, som kom 6-7 år inde i processen. Parallelsamfundspakken stillede krav om at nedbringe antallet af almene boliger I et område til maks. 40%. Det kan ske på flere måder. Bo-Vita valgte at frasælge. Derudover ser man andre steder, at man nedriver og sælger byggeretter, andre fortætter I deres friarealer, uden nedrivning og frasalg. Reduktion kan også ske ved ommærkning fra familiebolig til fx ældrebolig eller ungdomsbolig
• Nødvendighed af genhusning i hele byggeperioden

Hvordan var processen?
Nordic udviklede visionsplan, helhedsplan og projektmateriale i tæt dialog med:
• Bo-Vita
• Beboere og byggeudvalg
• Københavns Kommune
• Landsbyggefonden
• Lokale aktører og kommende erhvervsdrivende, Den boligsociale helhedsplan, PET, nærpolitiet m.fl.

Processen omfattede:
• Åben tegnestue i beboerlokalerne
• Møder, materialer og information på 9 sprog
• Fokusgrupper og workshops
• Myndighedsdialog om materialer og funktionelle løsninger
• Registrering af bygningsskader for at opnå fondsstøtte
• Markedsdialog med entreprenører om økonomi og metoder
• Et udbud med forhandling, baseret på tæt dialog
• Udarbejdelse af Lokalplan – vi bidrog med tekst og tegninger

Resultat: Over 90 % af beboerne stemte ja til helhedsplanen – en usædvanlig høj opbakning i et område med komplekse udfordringer. Dette skete FØR parallelsamfundspakken.

Hvordan blev løsningen?

Projektet skaber et åbent, varieret og levende byområde:
• Nye forbindelser til Superkilen og Mimersparken
• En ny handelsgade med caféer, detailhandel og byliv
• Et markant løft af friarealer og tilgængelighed
• Nye boligtyper, der skaber en mere blandet beboersammensætning
• Tagboliger i varierede volumener, der skaber liv i taglandskabet
• In-fill ungdomsboliger, som styrker liv og tryghed
• Fokus på robuste materialer med lav drift
• Fokus på kriminalpræventive tiltag, for at øge tryghed.

Arkitektonisk er karréstrukturen strammet op:
• Indgange vender nu mod gaden Mod nye gader der er etableret mellem karreerne.
• Opgangene har fået øget vinduesarealet og skabt udsyn til gården.
• Dobbelthøje porte giver kig ind i grønne gårdrum.
• Gårdrummene er nu beboernes og ikke byens, hvilket øger trygheden.
• De røde teglfacader er bearbejdet gennem begrænsede/målrettede, økonomisk realistiske greb: filtsning, fugeudskiftning samt begrønning af facader.
• Nye siddetrapper og aktive kantzoner giver liv i gadeplan

Bæredygtighed og teknik
• DGNB Sølv præcertificeret
• Solceller, efterisolering og forbedret indeklima
• Nye ventilationsanlæg, brugsvandsinstallationer og optimeret energiforbrug
• Landsbyggefondens støtte til opretning, tilgængelighed og genhusning
• Genhusning

Hvad er særligt ved projektet?
• En af landets mest ambitiøse transformationer af et udsat område, uden nedrivning
• Sammentænkning af boligsocial indsats, arkitektur og byudvikling
• En ny destination på Nørrebro med byliv, erhverv og stærke fællesskaber
• Et højt niveau af beboerinvolvering
• Et projekt, der bygger videre – fremfor at rive ned
• Et forbillede for fremtidens almene renoveringer

Blik for brugerne

Beboerne har været aktive medskabere. Nye boligtyper, bedre indeklima, trygge adgangsforhold, nye fællesskabsrum, handelsgade og stærke koblinger til nærområdet.

Inspirerende ressourcetiltag

DGNB Sølv, efterisolering, solceller, genanvendelse af bygningsstruktur fremfor nedrivning, optimeret arealudnyttelse, samt omfattende tekniske forbedringer. Genanvendelse af tagsten omkring ny materialgård

Eksempelværdi

Mjølnerparken demonstrerer, hvordan et boligområde kan løftes gennem helhedsorienteret renovering kombineret med sociale og bystrategiske greb. Projektet er skalérbart og relevant for mange andre almene bebyggelser i Danmark.

Solidt samarbejde

Et projekt båret af omfattende og eksemplarisk samarbejde mellem bygherre, rådgivere, kommune, Landsbyggefonden, erhvervsaktører og beboere. Den ekstraordinære beboeropbakning på over 90 % dokumenterer det.

Faglig kvalitet

Gennemarbejdede tekniske løsninger, robuste materialevalg og en arkitektonisk bearbejdning, der løfter hele områdets identitet og funktionalitet – inden for almene budgetrammer.

Levende bygningskultur

Projektet skaber en ny bydel i balance mellem fornyelse og respekt for den oprindelige bebyggelse. Facaderne er bearbejdet for variation og sammenhæng med omgivelserne. De store saddeltage er blevet erstattet af tagbebyggelser i varierende højder og farver, som tilfører energi og bryder den tidligere monotoni. Taglandskabet fungerer som en ny lille skala i det store. Handelsgaden, stiforbindelserne og de grønne gårdrum giver Mjølnerparken en ny identitet og plads i byen.

Parter bag projektet

Bygherre: Bo-Vita
Totalrådgiver / Arkitekt: Nordic Office of Architecture Denmark
Øvrige parter: Artelia ingeniører og BOGL som landskabsarkitekt
• Københavns Kommune
• Landsbyggefonden
• Erhvervsrådet
• Udvalgte entreprenører (udbud med forhandling)
• Lokalt byggeudvalg og beboere
• Beboerrådgivere og boligsociale medarbejdere
• Tekniske rådgivere og ingeniører (tilknyttet gennem totalrådgiverteamet)
• BO-VEST/administrator
• Emcon Bygherrerådgiver

Sted

Mjølnerparken og Hothers Plads
2200 København N