A/B ERIKSGAARD

Helhedsorienteret renovering med solenergi

Se mere

A/B ERIKSGAARD

Helhedsorienteret renovering med solenergi

Læs projektets egen beskrivelse

Projektet tager udgangspunkt i en grundig analyse af bygningernes tekniske, energimæssige og arkitektoniske tilstand og er realiseret med støtte fra Københavns Kommunes byfornyelsesordninger.

Klimaskærmen er styrket gennem nye energieffektive vinduer og facaderenovering, mens tagene er fornyet og udnyttet aktivt til vedvarende energiproduktion. Farvesætning og udtryk er ført tættere på det oprindelige.

Blik for brugerne

Energirenoveringerne har forbedret indeklimaet, reduceret træk og støj og skabt mere stabile og komfortable boliger.

Inspirerende ressourcetiltag

Projektet bygger på en ressourcebevidst tilgang, hvor det eksisterende byggeri er bevaret og videreudviklet frem for erstattet. Ved at renovere og energioptimere er der opnået en betydelig reduktion i ressourceforbrug og CO2-belastning.

Eksempelværdi

Renoveringen af Eriksaard viser, hvordan den større etageboligbebyggelse kan energirenoveres med arkitektonisk bevidsthed og respekt for det eksisterende.

Projektet fungerer som et konkret referenceprojekt for, hvordan solenergi kan integreres i eksisterende boligbyggeri.

Solidt samarbejde

Den fælles forståelse for projektets mål og rammer har været afgørende for at håndtere kompleksiteten i både tekniske løsninger og udførelse i et beboet byggeri.

Faglig kvalitet

Renoveringen af Eriksgarden er gennemført med et højt fagligt niveau i både projektering og udførelse. Projektet demonstrerer, hvordan energitiltag kan udføres i sammenhæng med arkitekturen.

Levende bygningskultur

Renoveringen af A/B Eriksaard bidrager aktivt til en levende bygningskultur ved at vise, hvordan eksisterende boligbebyggelser kan udvikles og tilpasses nutidens krav uden at miste deres arkitektoniske identitet. Projektet fastholder bebyggelsens karakter i bybilledet og tilfører nye miljøvenlige lag.

Parter bag projektet

Bygherre: A/B Eriksgaard
Totalrådgiver: MØGELHØJ ARKITEKTER P/S
Arkitekt: MØGELHØJ ARKITEKTER P/S
Rådgivende ingeniør: MEULENGRACHT Rådgivende Ingeniører
Øvrige rådgivere: Advokatfirmaet Hupfeld & Hove (administrator)
Entreprenør: Svaneeng A/S

Yderligere information om projektet

https://m-arkitekter.dk/projekt/a-b-eriksgaard-koebenhavn-s/

Sted

Holmbladsgade 102–108, Nyrnberggade 4–12, Jenagade 1–15, Bremensgade 1–3
2300 København S

Fotos: Fotos af fotograf Kim Orneborg og før-fotos af Møgelhøj Arkitekter

Realiseret

2025

Indstillingsår

2026

Anvendelse

Bolig

Areal

5.001-20.000 m²