Mindet 4, Aarhus Havn

Havnens varmestue får ny funktion som kontorer, showroom, café og madskole

Se mere

Mindet 4, Aarhus Havn

Havnens varmestue får ny funktion som kontorer, showroom, café og madskole

Læs projektets egen beskrivelse

På den gamle industrihavn i Aarhus, midt mellem byens hovedbibliotek DOKK1 og byudviklingsområdet Filmbyen, står den beskedne mørk gule bygning på adressen: Mindet 4. Bygningen er opført i 1935, og i mange år har den ikke gjort et stort væsen af sig sammenlignet med de omkringliggende markante kornlagre og etagebyggerier. I mange år var den dog en central nerve på havnen, som varmestue og kantine for havnens arbejdere og kontor for Århus Havn. Fra 2015 til 2018 gennemgik bygningen en omfattende renovering, der skulle transformere den til moderne rammer for en café, et showroom, en madskole og kontorlejere.

Sigtet for arkitekten og ingeniøren, der stod i spidsen for renoveringen, har været at forene nyt og gammelt på en respektfuld måde. Det vil sige, at de proportions- og detaljeringsmæssige kvaliteter skulle fastholdes, samtidig med at bygningen blev åbnet op og tilført moderne elementer, der på elegant og afdæmpet vis bandt den sammen med de nye bynære funktioner. Bygningen bevarer på den måde sin historiske fremtoning, mens den sideløbende signalerer sin egen ændrede funktion.

Den mest synlige forandring er en ny tagetage beklædt med ca. tre tons kobber. Oprindelig er ejendommen opført som en toetagers bygning med en uudnyttet tagetage. I dag rejser en ny tagflade sig fra bygningens top, der gør det muligt for brugerne at udnytte hele etagens areal. Det oprindelige saddeltag er genopført som baggrund for et moderne kvistbånd af stiliserede bølger over tagfoden. Kvistene varierer i størrelse og flere steder bryder de tagets hjørner. Båndet der samtidig rummer indbygget solafskærmning og vandrender gjorde det muligt på neutral vis at hæve taget på en trempelvæg, der igen gav mere luft og plads i de nye rum
Kvistbåndet med sine vekslende lodrette og skrå sider opløser det bagvedliggende saddeltags dominans, og skaber lyse og luftige rum med panoramaudsigt til blandt andet havneaktiviteterne, DOKK1 og den omkringliggende by.
Andre nævneværdige moderniseringer er bevarelsen af de oprindelige terrazzogulve. Mange skosåler har gennem tiden betrådt dem, og de slidte og ødelagte flader blev nænsomt repareret under renoveringen, så de stadig er at finde i bygningens stueetage og trappeopgang. Derudover har den gamle madelevator stadig plads i stueetagen, som et symbol på bygningens tidligere brug.

Blik for brugerne

Først og fremmest er der lagt vægt på bevaring af gamle elementer, materialer og konstruktioner. Genanvendelse på stedet og bevaring af det eksisterende er noget af det, der sparer mest energi, da såvel nyproduktion og transport minimeres. Herudover er der anvendt genbrugsmaterialer i form af genbrugstegl og tømmer, hvor det er muligt. De nye vinduer og foldedøre i underetagen nedbringer bygningens varmetab. Ligesom isolering af den nyetablerede tagkonstruktion væsentligt forøger bygningens isoleringsværdi. Også renovering af bygningens varmesystem - og etablering af moderne styring - effektiviserer energiforbruget. Endvidere er der anvendt materialer med meget lang levetid, herunder kobber, tegl og egetræ. Endeligt gøres der opmærksom på, at de store nye vinduespartier i egetræ er et naturligt og fornyeligt materiale.

Brugskvalitet

For at sikre, at bygningen er brugbar i mange år ud i fremtiden har arkitekten og ingeniøren haft eviggyldige begreber som funktionalitet og fleksibilitet for øje under renoveringen. Samtidig skulle det forenes med visionen om at bevare bygningens historiske fremtoning. Ved at forene disse to aspekter har det resulteret i alsidige lokaler, der lever op til lejeres og brugeres moderne krav til erhvervslejemål. Det er tilstræbt at give bygningen en taktil og rå æstetik. En helt særlig karakter, der træder frem i kraft af rå overflader, synlige installationer, historisk bevarede elementer og gennem anvendelse af gode, naturlige materialer, der patinerer smukt. Samtidig er der, hvor det er muligt, etableret gennemkig fra facade til facade. Der er generelt arbejdet med en sammenkædning mellem ude- og inderummet i stueetage mod havnen og de nye planlagte byrum og fodgængerstrøg. Men også i tagetagen, hvor de store kviste skaber kig mod byen og mod industrihavnen, og samtidig signalerer bygningens brug gennem døgnet. De nyetablerede udearealer tilfører nu en tagterrasse, balkon og en hævet terrasse i terræn, som samtidig aktiverer uderummet for brugerne, der nu anvender det som solgård, køkkenhave og som giver plads til pizzaovn.

Bidrag til omgivelser

Efter renoveringen træder bygningen nu frem og markerer sig ved siden af de mere i øjnefaldende omkringliggende bygningskomplekser, der bl.a. tæller et gammelt kornlager, og en nyere etagebygning med kontorer – det tidligere havnekontor. Det omkringliggende område - havnemiljøet, Filmbyen og Sydhavnen - er desuden under en rivende byudvikling med opførelsen af flere nye erhvervsbygninger med Aarhus midtby i baghaven. Mindet 4 åbner sig mod dette nye område og tilbyder plads til udadvendte funktioner, der igen vil gøre det nye byområde mere indbydende for folk der arbejder i området, såvel som for den forbipasserende. Bygningen åbner på sin vis området op som en lille, lysende og fint bearbejdet struktur midt i det gamle industriområde. Den byder midtbyen indenfor og markerer, at den kommende og igangværende byudvikling også kan foregå i den menneskelige skala med fokus på kvalitet og uden at slette byens og havnens historie.

Eksempelværdi

Ved at tage udgangspunkt i bygningens oprindelige kvaliteter, og samtidig indføre nye elementer tilpasset de oprindelige arkitektoniske proportioner, fremstår bygningen som et eksempel på, hvordan nyt og gammelt på respektfuld vis kan smelte sammen og fremhæve hinanden. Dette ses bl.a. ved sammenkædningen mellem de nye facadepartier. Ved at fjerne brystningen i de gamle vinduer i stueetagen er facaden nænsomt åbnet så inde- og uderum bindes sammen. Samtidig er den historiske vinduesinddeling fastholdt som vertikale linjeføringer gennem de nye partier lige fra stueetagen til de nye kvistvinduer på 2. sal. På den måde er de oprindelige proportioner med til at definere husets nye tilføjelser. Bygningen er vurderet som middel bevaringsværdig i kategorien 4. Udvendigt er facaden opført i gule teglsten med vandrette bånd i glaserede rødbrune sten, der også markerer bygningshjørner og vinduesåbninger. Teglstensfacaden har gennem årene opbygget en markant patina, der stadig er bevaret på den renoverede bygning. Denne patina er nemlig med til at fortælle en del af bygningens historie - både om bygningens alder, men i ligeså høj grad også om bygningens placering midt på en trafikeret industrihavn omgivet af forskellige korn- og foderstofselskaber.

Solidt samarbejde

Ejendomsselskabet Olav de Linde er bygherre for den samlede renovering. Ejendomsselskabet købte bygningen i 2015, og virksomhedens egne tegnestue med arkitekt Troels Kestner Olesen og ingeniør Henrik Høholt Jensen har ført renoveringen fra tegnebrættet til virkelighed. Tømrer-, murer- og malerarbejde er udført af ejendomsselskabets egne håndværkere. Det er sket i samarbejde med en bred vifte af eksterne entreprenører og leverandører, herunder: - Bærende stålkonstruktion i tagetagen er udført af Richard Thomsen A/S - Blikkenslagerarbejdet herunder kobberarbejdet på stueetagen er udført af Ebling Blikkenslagerforretning - Ventilation leveret og udført af Niels Kalhave A/S - Elarbejde udført af Mariendal El-teknik A/S og Verdo A/S - VVS entreprise varetaget af Bravida Danmark A/S - Vinduespartierne i den nye tagetage samt hoveddøre i stueetage og nye vinduer i trappeopgang leveret af UD Vinduer A/S - Foldedørspartier i stueetagen er leveret af Lacuna A/S - Indvendige glaspartier, samt franske altaner udført af Hustømrerne A/S - Nye terrazzogulve samt reparation af de gamle gulve er udført af KJER Terrazzo ApS

Økonomi og værdiforøgelse

Renoveringen og moderniseringen har bl.a. betydet, at bygningens levetid er blevet væsentligt forøget, ligesom renoveringsfrekvensen er blevet betydeligt nedsat. Værdiforøgelsen er først og fremmest sket gennem den nye arkitektoniske fremtoning. Det har bidraget til at skabe en balanceret kombination af nye og gamle elementer, og det markerer den som en moderne bygning med historie. Det gør de nye erhvervslokaler langt mere attraktive for en bred type lejere og brugere end tilfældet var i de tidligere slidte lokaler. Endvidere er inddragelse af hele tagetagen, som giver fuld udnyttelse via en trempel, en høj præcision i detaljering og tilføjelse af materialer i høj kvalitet og med meget lang levetid (eksempelvis kobber og tegl) udtryk for en markant, langsigtet værdiforøgelse. Herudover kan nævnes: - Bygningen er tilført en ny-isoleret tagflade, hvilket giver et væsentligt mindre energiforbrug - Varmeanlægget er blevet saneret og opgraderet til et moderne styret varmesystem - I stueetagen er der skabt adgang for handicappede, ligesom der er etableret et nyt restaurationskøkken - Kælderen er blevet fugtsikret og renoveret, så anvendelses mulighederne er kraftigt udvidet

Udførelseskvalitet

Det føromtalte kvistbånd på den nye tagflade var konstruktivt udfordrende, da ikke ét af spærene er identiske. Det var derfor nødvendigt at etablere en omfattende bærende stålkonstruktion. Udvendigt skulle taget beklædes med et materiale, der kunne klare de skæve vinkler og samtidig gå godt i spænd med resten af bygningen, og valget faldt på kobber. Et materiale, der patinerer smukt, og som står flot til den gule mursten. Et andet valg var vinduer i egetræ, som også spiller smukt sammen med kobberfladen, og er med til at understrege det oprindelige, klassiske motiv af et hus med et tag, der er sit eget. Et valg der blev truffet i dialog med byens stadsarkitekt. De valgte materialer og synlige konstruktioner og installationer stiller generelt høje krav til detaljeringen. Helt generelt er udførelsen sket med fokus på materiale- og håndværksmæssig kvalitet, på funktionalitet og holdbarhed og med detaljen i centrum. Det har krævet et tæt samarbejde med dygtige håndværkere og leverandører og en høj grad af fagtilsyn og dialog på byggepladsen.