MASKINVÆRKSTEDET
Læs projektets egen beskrivelse
Maskinværkstedet er opført i 1946, og er en del af den gamle historie om havneområdet i Holbæk. Det er gennem tiden transformeret fra Holbæk skibsværfts maskinværksted til galleri og nu til et moderne multihus til brug for byens borgere og turister.
Den bevaringsværdige bygning er blevet totalrenoveret med udgangspunkt i dets historie og med respekt for husets oprindelige funktion. Det betyder blandt andet, at nogle af værkstedets oprindelige arbejdsredskaber er fastholdt i den nye indretning.
Visionen er at skabe et multihus som samlingspunkt for en lang række forskellige arrangementer og begivenheder for både private og erhverv samt kulturelle oplevelser som koncerter, foredrag og lignende. Maskinværkstedet har efter transformationen fået utallige muligheder, og kun fantasien sætter grænser.
Bygningens nye funktion som multihus betyder, at fx akustik er en af de væsentlige faktorer ved gennemførelse af transformationen af det gamle maskinværksted. Det er blevet et hus med gode akustiske forhold, og derfor særdeles velegnet til fx intimkoncerter. Bygningen rummer moderne AV-udstyr, projektorer, video, fiberforbindelse og hvad der ellers kræves til et velafviklet foredrag, kursus eller temadag. Maskinværkstedet er også ideelt til firmapræsentationer, kick offs og lign. ikke mindst pga. den centrale placering midt på Sjælland, store udenoms arealer og flot udsigt over Isefjorden.
Derudover er der skabt et velindrettet køkken der eksempelvis kan bruges til kogeskoler og anden formidling af mad.
Læs mere om projektet på: http://suri.dk/maskinvaerkstedet2
Sådan så Maskinværkstedet ud inden renoveringen, se førbillederne.
Blik for brugerne
Bygningen er bevaringsværdig og for at imødekomme nutidens energikrav og samtidig beholde det enkle, autentiske look med de rå sten og den slanke ydervæg, er der skiftet tag, indlagt nyt terrændæk og monteret nye vinduer.
Brugskvalitet
For at området omkring Maskinværkstedet skal fremstå arkitektonisk og i tråd med øvrige bygninger er der designet et unikt hegn til at skjule udvendige flugtveje og affaldsgård. Disse er på smukkeste måde gemt væk i et gitter af tynde trælister.
Bidrag til omgivelser
Maskinværkstedet er en del af byens officielle begivenheder, der afholdes hen over året, fx er der i vinterhalvåret hver torsdag madkonceptet ”Folkekøkken” - det er flygtninge, som laver mad på deres egen måde med varer fra det lokale havnemarked.
Eksempelværdi
Bygningens nye funktion som multihus betyder, at fx akustik er en væsentlige faktorer ved gennemførelse af transformationen af det gamle maskinværksted. Det er blevet et moderne forsamlingshus med gode akustiske forhold.
Solidt samarbejde
Der har gennem processen været et fælles mål og et stort ønske mellem bygherre, myndigheder og rådgiver om at transformere det gamle maskinværksted om til et moderne multihus med alle de tekniske og moderne faciliteter, som det nu en gang kræver.
Udførelseskvalitet
Der er indarbejdet et nyt, indvendigt koncept ”rum i rummet” hvor alle nye vægge, der er tilført, fremstår som sortbejdsede krydsfinerplader, der skiller sig ud fra den oprindelige konstruktion. Ny indvendig trappe er beklædt med krydsfinerplader og stål.
Parter bag projektet
Bygherre: Henrik Nielsen og Poul Bøje Nielsen / SuRi A/S
Rådgiver: Klaus Nielsen Rådgivende ingeniørfirma A/S, HM Gruppen A/S og Kullegaard A/S
Yderligere information om projektet
http://havnemarkedet.dk/folkekokken/
Sted
Havnevej 7
4300 Holbæk