LYNGBYHUS

Arkitektur, der inviterer indenfor – åbne og tilgængelige rammer for fælles arbejdsliv

Se mere

LYNGBYHUS

Arkitektur, der inviterer indenfor – åbne og tilgængelige rammer for fælles arbejdsliv

Læs projektets egen beskrivelse

Projektidé
Lyngby Hus på Lyngby Hovedgade 4 er opført i 1976 med Niels Bank som arkitekt og er beliggende i det naturfredede område ved Mølleåen. Bygningen repræsenterer et markant og velbevaret eksempel på 1970’ernes modernistiske kontorbyggeri med facader af betonelementer beklædt med brun granit.
Renoveringen af Lyngby Hus tager udgangspunkt i en ambition om at videreudvikle bygningens oprindelige arkitektoniske kvaliteter og transformere den til et åbent, nutidigt og inspirerende kontorfællesskab. Projektet forener respekt for den eksisterende arkitektur med nye rumlige greb, der understøtter moderne arbejdsmønstre, fællesskab og trivsel.
Bevaring og transformation
I projekteringen er der gennemført en grundig analyse af den eksisterende bygning med fokus på at identificere bygningsdele og arkitektoniske elementer med potentiale for genanvendelse og videreudvikling. Den overordnede bæredygtige strategi har haft som mål at kombinere funktionelle forbedringer med æstetisk fornyelse, hvor hver transformation både styrker bygningens anvendelighed og tilfører ny arkitektonisk kvalitet.
Den oprindelige arkitektur er bevaret som et bærende fundament for projektet. Markante elementer såsom værn mellem de åbne etager, ovale vinduer i gavle, gårdhaver og eksisterende belysningsarmaturer er bevaret og nænsomt viderebearbejdet til nye funktioner.
En mere åben og inviterende bygning
Den tidligere disponering skabte en lukket og utydelig ankomstoplevelse, hvor centrale brugerfunktioner var spredt uhensigtsmæssigt i bygningen. Projektet har derfor gentænkt stueetagen og bygningens indre organisering.
En ny, lys kantine er etableret i en åben tilbygning med direkte udsigt til Mølleåens landskab, og stueetagen rummer nu reception, fællesarealer og kaffebar. Resultatet er en imødekommende ankomst, hvor bygningens relation til naturen er tydelig og sanselig allerede ved ankomsten.
Bygningen er åbnet visuelt og rumligt med klare kig gennem huset og mod de grønne omgivelser. På hver etage er der etableret fælles brugerområder – HUB’er – som giver let adgang til fællesfunktioner og skaber en tydelig zonering mellem offentlige arealer og arbejdszoner for husets faste brugere.
HUB’en som bygningens hjerte
HUB’en fungerer som et centralt fælles omdrejningspunkt – et sted for uformelle møder, videndeling og ophold. Med afsæt i nye arbejdsformer er der skabt fleksible rammer med faciliteter til både digitale møder, fordybelse og socialt samvær. Loungemøbler, stillerum, mindre møderum og individuelle arbejdspladser er integreret i helheden.
HUB’erne er behandlet som bygningens hjerte, hvor store glaspartier trækker dagslys og naturen ind i rummene. De fungerer som aktive fællesrum, der skaber liv i huset uden at forstyrre de omkringliggende kontorarbejdspladser.

Blik for brugerne

Projektet er udviklet i tæt samarbejde med bygningens eksisterende brugere og drift fra de tidligste faser. Brugernes daglige behov har været styrende for både disponering, funktion og rumlig sammenhæng.
Samlingen af brugerfunktioner i stueetagen har markant forbedret tilgængeligheden og skabt et åbent, overskueligt og inviterende miljø med tæt kontakt til de omkringliggende uderum. Den interne cirkulation er tydeliggjort, så huset opleves intuitivt og let at orientere sig i.
Arbejdsmiljøet er styrket gennem gode dagslysforhold, fleksible rum og et akustisk reguleret indeklima. Aptering og møblering i HUB’erne skaber en varm og imødekommende atmosfære, hvor fællesskab og koncentration kan sameksistere.
Renovering er gennemført i 2 etaper i fint samarbejde med bygningens brugere, der har rokeret i forhold til renoveringens fremdrift.

Inspirerende ressourcetiltag

Renoveringen har opnået DGNB Guld og demonstrerer en helhedsorienteret bæredygtig tilgang. Projektet bygger på omfattende genbrug af eksisterende materialer og en cirkulær håndtering af nedtagne bygningsdele. Nye materialer er udvalgt med fokus på robusthed, lang levetid og lav miljøbelastning.
Bygningens energiforbrug er reduceret gennem passive tiltag som dagslysoptimering og mekanisk balanceret ventilation med varmegenvinding. Samlet viser projektet, hvordan en renovering kan minimere ressourceforbrug uden at gå på kompromis med arkitektonisk kvalitet, funktion eller brugeroplevelse.

Solidt samarbejde

Projektet er realiseret gennem et tæt og velfungerende tværfagligt samarbejde mellem bygherre, arkitekt, ingeniører, entreprenør og Lyngby-Taarbæk kommune. Arkitektur, indeklima, energi og funktion er tænkt sammen fra projektets begyndelse, og dialog med både brugere og udførende har sikret løsninger med høj faglig kvalitet og stor brugsværdi.

Faglig kvalitet

Renoveringen af Lyngby Hus er gennemført med respekt for den eksisterende arkitektur og materialitet. Betonelementkonstruktionen og de granitbeklædte facader er bevaret som et bærende fundament, og nye indgreb er tilpasset bygningens struktur, så proportioner og karakter fastholdes.
Der er arbejdet målrettet med genbrug af bygningsdele. Værn, ovale vinduer, gårdhaver og udvalgte armaturer er bevaret og integreret i den nye indretning med teknisk omhu og håndværksmæssig præcision.
Opgraderingen af indeklima og installationer er indarbejdet inden for de eksisterende rammer i tæt koordinering mellem arkitekt og ingeniør. Renoveringen er gennemført i to etaper, mens huset har været i drift, og tilbygningen er tilpasset det naturfredede landskab ved Mølleåen i dialog med kommunen.
Projektet forener teknisk opgradering, genbrug og arkitektonisk videreudvikling i en samlet og helhedsorienteret transformation.

Levende bygningskultur

Lyngby Hus er et overbevisende eksempel på, hvordan eksisterende kontorbygninger kan transformeres gennem bevaring og videreudvikling frem for nedrivning og udskiftning. Projektet demonstrerer, hvordan arkitektoniske kvaliteter fra en anden tid kan tilpasses nutidens arbejdsformer og samtidig styrkes.
I forlængelse af projektet er de tidligere indeliggende gårdhaver aktiveret og inddraget i hverdagen som hønsegård og urtehave. Ved kantinen er der etableret petanquebane og adgang til udlån af kanoer – tiltag, der styrker fællesskab, trivsel og tilknytning til stedet.
Renoveringen tilfører bygningen en ny identitet som et levende, åbent og inkluderende hus, der indgår aktivt i lokalområdet og landskabet omkring Mølleåen.